Du har søgt på: vad er

- der blev fundet 389 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Medicin:

Briviact (...ct. Det tyder på, at cannabidiol kan øge virkningen og bivirkningerne af Briviact, men hvad...)

Columvi^® (...r cytokinfrigivelsessyndrom (CRS). Du får udleveret et patientkort med information om, hvad skal der gøres ved bivirkninger fra immunsystemet og evt. symptomer på CRS. Forsigtighe...)

Evo-Conti^®, komb. (Egenskaber Plastrene er transparente og kvadratiske. Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.)

Evo-Sequi^®, komb. (...Plastrene er transparente og kvadratiske. Absorptionsareal 16 cm 2 . Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, so...)

Evra^®, komb. (Plastrene er beigefarvede og kvadratiske. Absorptionsareal 20 cm 2 . Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.)

HETRONIFLY^® (... vigtig information om HETRONIFLY®. Alvorlige bivirkninger Lægen vil informere dig om, hvad du skal gøre, hvis du får tegn eller symptomer på de bivirkninger, som kaldes immunrela...)

HyQvia, komb. (... stuetemperatur. Kasseres efter 3 måneder, eller efter udløbsdatoen er nået, alt efter hvad der kommer først. Datoen for, hvornår produktet tages ud af køleskabet, skal noteres på...)

Jemperli^® (...bør vise det til sundhedspersonale. Alvorlige bivirkninger Lægen vil informere dig om, hvad du skal gøre, hvis du får tegn eller symptomer på de bivirkninger, som kaldes immunrela...)

Omjjara^® (...fælde kan det være nødvendigt at ændre dosis eller tage en pause i behandlingen ud fra hvad prøverne viser. Måling af levertal Leverens funktion skal kontrolleres før og under beh...)

Revadol

Sialanar (...mikrogram pr. kg legemsvægt 3 gange i døgnet eller 6 ml 3 gange i døgnet afhængigt af, hvad der giver den laveste dosis. Bemærk Se Håndtering og holdbarhed vedr. udtagning af do...)

Tepkinly^® (...r på grund af mulige bivirkninger. Du får udleveret et patientkort med information om, hvad skal det gøres hvis du oplever bivirkninger. Tepkinly® kan påvirke immunsystemet og øge...)

Tevimbra^® (...bør vise det til sundhedspersonale. Alvorlige bivirkninger Lægen vil informere dig om, hvad du skal gøre, hvis du får tegn eller symptomer på de bivirkninger, som kaldes immunrela...)

Truvada^®, komb. (...Samtidig behandling med Truvada® og atazanavir (middel mod HIV) nedsætter virkningen af atazanavir. Samtidig behandlin...)

Uvadex (...t kan behandlingen udvides til 2 dage i træk hver 2. uge i de efterfølgende 3 måneder. Uvadex må ikke indsprøjtes direkte i kroppen, men anvendes kun i fotoferesemaskinen, som man...)

VANFLYTA^® (...Du får et patientkort og bliver informeret om, hvad der er vigtigt at vide, når du får behandling med VANFLYTA®. Midlet skal anvendes med f...)

Velphoro^® (... levothyroxin (stofskiftehormon), tetracycliner (antibiotika) og midler mod blodmangel (vadadustat, roxadustat). Derfor bør disse midler tages mindst en time før eller to timer ef...)

Søgeresultater, Artikler:

Hvad er dosisdispenseret medicin?

Hvad er en indlægsseddel?

Hvad er en vent og se - recept?

Hvad er et tyndt lag? Sådan doserer du cremer og salver

Hvad er penicillin?

Hvad er psykofarmaka?

Medicin.dk Borger (...vad er Medicin.dk Borger? Medicin.dk til borgere indeholder information om medicin, sygdom og behandling skrevet på almindeligt dansk. Oplysningerne er målrettet dig, der er patient eller pårørende. Hvis du har en længerevarende sundhedsuddannelse, anbefaler vi, at du bruger Medicin.dk til professionelle . Medicin.dk til professionelle er på fagsprog og er målrettet læger, sygeplejersker, farmaceuter, farmakonomer og andre sundhedsprofessionelle. Informationen fra Medicin.dk Borger findes også på fx apoteket.dk , så når du søger information om medicin der, hentes den fra medicin.dk. Desuden bruges information fra medicin.dk på hospitaler, sygehuse og i 74 kommuners omsorgssystemer . Beskrivelse af de enkelte lægemidler kan printes ud og gives som skriftlig information til patienterne - se det lille printer-ikon i øverste, højre hjørne på hver medicinbeskrivelse. Vil du integrere information fra medicin.dk i dit system eller på din hjemmeside? Mange aktører på sundhedsområdet har Medicin.dk's information integreret i deres systemer eller hjemmesider. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere medicin.dk-information på din side eller i dit system. Hvad kan jeg finde på Medicin.dk til borgere? Medicin: Beskrivelser af al medicin på det danske marked. For hvert lægemiddel kan du bl.a. læse, hvad medicinen bruges til, hvordan den virker, og hvilke bivirkninger du kan få, hvis du bruger medicinen. Læs mere om den information, der er i en præparatbeskrivelse . Sygdomme: Beskrivelser af sygdomme, og hvordan de behandles. Nogle sygdomsbeskrivelser indeholder tegninger, animationer eller fotos. Du kan også læse om de mest almindelige, relevante undersøgelser. Identifikation: Har du fundet en tablet eller en kapsel, du ikke ved, hvad...)

5 hurtige om insektstik (...rop. De fleste mennesker hæver mere efter bi -eller hvepsestik end efter myggestik. 3. Hvad kan jeg selv gøre? Frugt og søde drikke tiltrækker bier og hvepse. Pas derfor på, når d...)

5 hurtige om flåtbid (...vad er borrelia og TBE? Borrelia ( Borreliose ) er en infektion med Borrelia burgdorferi -bakterien, som er den mest almindelige flåroverførte sygdom i Danmark. Infektionen ses som regel som hævelse og ømhed på bidstedet, hvor der kan udvikles en stor rund rød ring, kaldet Erythema migrans . Du kan godt have borrelia, selvom du ikke får det røde udslæt. Hvis du får borrelia, kan det behandles med antibiotika. TBE er en sjælden sygdom som skyldes en virus, som ikke kan behandles, men som du kan blive vaccineret mod. Risikoområder for flåter med TBE er indtil videre Bornholm, Nordsjælland, Vordingborg og Faxe. 3. Hvad...)

5 hurtige om ADD (...vad er ADD? ADD står for Attention Deficit Disorder. ADD er en opmærksomhedsforstyrrelse, der gør, at du har problemer med at kunne koncentrere dig i længere tid ad gangen og let bliver distraheret af tanker og følelser og af ting, som sker rundt omkring dig. Kort sagt, kan man sige at ADD er ligesom ADHD, men uden at du er hyperaktiv. Derfor kaldes det også for ”den stille ADHD”. 2. Hvem får ADD? Der er stort set lige mange drenge og piger, der får diagnosen ADD. 3. Hvad er symptomerne på ADD? Nogle af de symptomer du kan opleve, når du har ADD: Du skifter hurtigt fokus, har lav koncentration og du bliver let uopmærksom. Du har dårlig fornemmelse af tid, fx hvad du kan nå i et bestemt tidsrum. Du er mentalt fraværende, distræt og dagdrømmende Du mangler struktur Du har tendens til at blive distraheret af dine egne tanker, følelser og sansninger Du har svært ved at færdiggøre opgaver, især hvis der er flere ting, der skal laves på én gang Du har tendens til at miste ting Du kan være glemsom. 4. Hvordan behandles ADD? ADD kan ikke kureres, men der er mange måder at leve med ADD på, så det ikke får for stor indflydelse på dit liv. Behandlingen kan fx indeholde: Støtte til at indgå i sociale relationer Træning i at skabe struktur Ekstra støtte i skolen Medicinsk behandling som kan styrke evnen til at koncentrere dig. 5. Hvad...)

5 hurtige om ADHD (...vad er ADHD? ADHD står for Attention Defecit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Det er den hyppigst stillede diagnose inden for børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark. ADHD forekommer hos både børn og voksne [1]. Forskning i ADHD peger på, at symptomerne hænger sammen med, at hjernen har en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin. ADD er som ADHD, men uden den kropslige hyperaktivitet. 2. Hvem får ADHD? I skolealderen ses ADHD, der kræver behandling, hos 2-3 ud af 100 i en børneårgang i Danmark. Blandt voksne er tallet noget lavere[2]. Drenge diagnosticeres med ADHD fire gange oftere end piger. 3. Hvad er symptomerne på ADHD? Symptomerne på ADHD kan inddeles i 3 områder: Opmærksomhedsvanskeligheder Hyperaktivitet Impulsivitet Personer med ADHD har svært ved at holde koncentrationen, skabe overblik og struktur. De kan også være udfordret med at skulle planlægge og gennemføre aktiviteter. Mange har også problemer med at kontrollere deres impulser og holde sig i ro. 4. Hvordan behandles ADHD? Nogle former for ADHD kan afhjælpes alene ved rådgivning, undervisning i ADHD og støtte. Andre former kræver medicinsk behandling. Medicinsk behandling er en specialistopgave, der varetages af børne-ungepsykiater eller psykiater. 5. Hvad kan du selv gøre? Søg viden om ADHD Vær åben om, at du har ADHD Lav din egen ADHD-profil [3] - find ud af, hvad...)

5 hurtige om angst (...vad er angst? Angst er et af de mest almindelige psykiske symptomer. Mindst hver tiende bliver ramt af angst en gang i livet. Der findes flere forskellige former for angst: Panikangst : Angsten kommer som et lyn fra en klar himmel, og den er meget stærk. Generaliseret angst: Angsten er konstant til stede. Du er bekymret og ængstelig. Socialfobi: Angsten kommer, når du er sammen med andre mennesker. Du er fx bange for at dumme dig. Agorafobi: Du kan fx ikke køre i bus, gå i supermarkedet eller opholde dig på lignende offentlige steder. Enkeltfobi: Du er bange for bestemte ting, fx edderkopper eller små, lukkede rum. OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand): Ved OCD er det tvangshandlinger, der kommer til udtryk ved bestemte ritualer eller handlemønstre, som du kan have oplevelsen af, at du bliver nødt til at udføre, i frygt for at der ellers kan ske noget forfærdeligt. Sygdomsangst: Angsten for at lide af en alvorlig sygdom. 2. Hvem får angst? Angst er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. Det vurderes, at ca. 400.000 danskere har angst (2015). Dobbelt så mange kvinder som mænd får angstsygdomme. Mange angstformer begynder i skolealderen og ungdomsårene, panikangst opstår oftest i 20-30-års alderen. Der er en vis arvelig tendens til angstlidelser, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 3. Hvad er symptomerne på angst? Symptomer på angst: Hjertebanken og åndenød Svimmelhed Snurren i fingrene Søvnproblemer Trykken for brystet og uro i maven Ubehag, der kan stige til stærk panik Uro Undvigelse - du forsøger at undgå situationer, der udløser angsten. 4. Hvordan behandles angst? For mange mennesker med angst er viden om angst og samtaleterapi nok, men hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at supplere med medicin. I dag bruges oftest de nyere typer medicin, der også bruges mod depression , SSRI eller SNRI . 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din angst at kende. Find ud af, hvad...)

5 hurtige om antibiotika (...vad er antibiotika? Antibiotika er en samlet betegnelse for medicin, der bekæmper bakterier. Penicillin er ikke det samme som antibiotika, men blot en af flere forskellige typer antibiotika. Cefalosporiner , carbapenemer er andre typer antibiotika. 2. Hvorfor er overforbrug af antibiotika farligt? Hver gang der bruges antibiotika, øges risikoen for, at bakterier udvikler resistens dvs. at antibiotikaen mister sin evne til at dræbe eller hæmme bakterierne, da bakterierne bliver stærkere og stærkere. Hvis udviklingen fortsætter som nu, risikerer vi, at lægerne en dag ikke vil kunne behandle de infektioner, de kan i dag, fordi bakterierne har udviklet resistens over for medicinen. 3. Hvornår skal du ikke have antibiotika? Du skal ikke have antibiotika, hvis du har en virus. Det har ingen effekt. Hvis du har en mild infektion i hals , bihuler eller mellemøret også selvom infektionen skyldes bakterier, skal du heller ikke have antibiotika. Brug af antibiotika vil i de tilfælde kun forkorte sygdommen ½-1 døgn. 4. Hvornår skal du formodentlig have antibiotika ? Du skal kun have antibiotika, hvis du har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis du har lungebetændelse , nyre-bækkenbetændelse eller meningitis skal du formodentlig have antibiotika. 5. Hvad...)

5 hurtige om binyrebarkhormon (...vad er binyrebarkhormon? Binyrebarkhormoner er hormoner, der produceres i binyrerne. Binyrerne er to små kirtler, der sidder lige over nyrerne. I binyrens marv (kernen) produceres adrenalin og noradrenalin . I binyrens bark, som omgiver kernen, produceres binyrebarkhormoner . Binyrebarkhormoner kaldes også kortikosteroider. De vigtigste binyrebarkhormoner er mineralokortikoider og glukokortikoider : Mineralokortikoider regulerer kroppens vand og saltbalance. Glukokortikoider hæmmer vævsreaktioner (inflammation) som hævelse, rødme, ømhed og smerter - reaktioner, som ved fx astma , allergi , gigt og atopisk eksem (børneeksem). Det er ofte glukokortikoider, der refereres til, når folk almindeligvis taler om binyrebarkhormoner. Det kaldes det Hvad...)

5 hurtige om diabetes (...1. Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen af forskellige årsager producer...)

5 hurtige om eksamensangst (...vad er eksamensangst? Eksamensangst er angst der bunder i en oplevelse af, at du ikke er god nok, eller ikke kan præstere, når du skal til eksamen eller i en anden sammenhæng, hvor du skal bedømmes af andre. 2. Hvad...)

5 hurtige om kønssygdomme (...vad er en kønssygdom? En kønssygdom - eller en sexsygdom - er en sygdom, der smitter ved samleje, oralsex (sex med munden) eller analsex (sex i anus). Kønssygdomme skyldes enten virus ( herpes , HIV/AIDS og kønsvorter ) eller bakterier ( klamydia , gonoré og syfilis ). Mest udbredt er herpes og klamydia. 2. Hvem får kønssygdomme? Alle der er seksuelt aktive, kan blive smittet. Størst risici har de, der har mange skiftende partnere, og som ikke bruger kondom. 3. Hvad...)

5 hurtige om spiseforstyrrelser (...vad er en spiseforstyrrelse? En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse hvor forholdet til mad, krop og vægt fylder så meget i det daglige, at det går ud over det fysiske og psykiske helbred. Årsagen til en spiseforstyrrelse kendes ikke præcis endnu. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, men også en række biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som spiller ind. 2. Hvem får oftest spiseforstyrrelser? Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca. 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5.000 har anoreksi 1 . 3. Hvad...)

5 hurtige om hårtab (...vad er hårtab? De fleste mænd vil på et tidspunkt opleve hårtab. Først bliver håret tyndt i tindingen og panderegionen. Senere breder udtyndingen sig til issen, og hårgrænsen rykker fra panden længere og længere bagover. Hos kvinder er hårtabet ikke lige så tydeligt som hos mænd. Hårtab hos kvinder ses ofte på toppen af hovedet. Det er også ret almindeligt at der sker en udtynding af håret fortil og midt på hovedet. Pletskaldethed (alopecia areata) er en sygdom. Det skyldes en betændelsesreaktion omkring hårsækkene som gør, at hårene går til grunde. Typisk opstår der en eller flere runde eller ovale områder, hvor håret falder af. Den bare plet kan opstå overalt på hovedet. I sjældne tilfælde falder al håret af hovedet (alopecia totalis). 2. Hvem lider af hårtab? Det mest almindelige hårtab er blandt mænd og begynder som regel i 30-50-års-alderen. Pletskaldethed rammer lige mange mænd og kvinder, det starter ofte i 20-40-års-alderen. 3. Hvilke undersøgelser laves ved hårtab? Normalt bliver der ikke lavet nogle særlige undersøgelser ved hårtab. Hvis du oplever pletskaldethed, bør du altid kontakte din læge for at blive undersøgt nærmere, da det kan skyldes en infektion. 4. Hvad...)

5 hurtige om infertilitet (...vad er infertilitet? Man kalder det infertilitet hvis et par, ønsker et barn, og kvinden ikke har kunne blive gravid ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad...)

5 hurtige om plaster (...vad er medicinsk plaster? Medicinsk plaster er et plaster, der sættes på huden ligesom et almindeligt plaster, men som indeholder medicin, der bliver optaget gennem huden. Medicin, der typisk gives som plaster, er især medicin, der bruges til hjælp til ryge stop , til behandling af smerter og til behandling af gener ved overgangsalder hos kvinder. 2. Hvorfor plaster? Når medicin tages gennem munden, bliver det typisk omsat i leveren. Nogle typer medicin mister deres virkning, når de omsættes denne vej, og medicinen kan gives som plaster i stedet for. Når medicin gives som plaster, optages medicinen gennem huden og direkte ind i blodbanen udenom leveren. Plastre kan også være gode at bruge, hvis der skal gives en meget lille dosis over lang tid. Læs artiklen her om medicinens vej gennem kroppen - den handler om medicin, der tages som tabletter eller kapsler og om omsætningen i leveren. 3. Hvordan bruges plastret? Plasteret skal først sættes på huden når den er tør og ren. Plastre må kun sættes på intakt hud - dvs. hud der ikke er har sår eller rifter, eller som på anden måde er irriteret fx udslæt. I indlægssedlen står der hvor på kroppen plastret skal sættes. Fjern altid plastret igen efter den anvisning, der står i indlægssedlen. Når plastret fjernes, så husk at rense huden på det sted, plastret har siddet, for at fjerne evt. medicinrester. 4. Hvad er de typiske fejl ved brug af plaster? De typiske fejl der sker ved brug af medicinsk plaster er, at plastrene sidder for længe, eller der sættes et nyt plaster på, uden at det gamle er fjernet. Det gamle plaster afgiver stadig medicin - godt nok i mindre mængde - men nok til at du får for meget medicin. Hvis patienten ikke selv kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5. Hvad...)

5 hurtige om misbrug (...vad er misbrug? Hvis du indtager forskellige kemiske stoffer eller alkohol for at opnå en rusvirkning eller for at få dine problemer på afstand, kan det være du har et misbrug. Der skelnes mellem forskellige misbrug: Stofmisbrug Medicinmisbrug Alkoholmisbrug 2. Hvem får et misbrug? Psykiske lidelser og belastende livsvilkår kan medvirke til, at du udvikler et misbrug. Når det drejer sig om alkohol, har arvelige faktorer en væsentlig betydning for udvikling af afhængighed. Sociale og kulturelle forhold spiller en stor rolle for, hvilke rusmidler der er tilgængelige, og som derfor kan skabe mode. 3. Hvad...)

5 hurtige om Morbus Chron (...vad er morbus Crohn? Morbus Crohn kaldes også bare for Crohns sygdom, og er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Sygdommen varer hele livet og medfører ofte, at du udvikler små bylder, og små hulrum (fistler)omkring endetarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. 2. Hvem får morbus Crohn? Crohns sygdom rammer som regel unge mennesker i alderen 20-30 år, og er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er ca. 5 % arvelig. 3. Hvad er symptomerne på morbus Crohn? Symptomerne er lidt forskellige alt efter, hvor i tarmsystemet sygdommen sidder. Sidder den i tyktarmen, kan du opleve at få diarréer med blod i. Sidder den i tyndtarmen, er det symptomer som mavesmerter og kvalme, du kan opleve. Uanset om det er i tyk- eller tyndtarmen, vil du i begge tilfælde mærke, at du føler dig træt. Du kan også opleve blodmangel og underernæring, fordi du mister blod og protein gennem din afføring. 4. Hvordan behandles morbus Chron? Når du er i medicinsk behandling, er formålet at dæmpe sygdommens aktivitet. Når Crohn blusser op, behandles den normalt med binyrebarkhormoner, som hjælper mod betændelsen i tarmvæggen. Sygdommen forløber meget individuelt, og behandlingen tilpasses derfor til dig og din situation. Hvis du har udviklet fistler eller forsnævringer i tarmen, kan det væree nødvendigt, at du bliver opereret. Hvis du oplever, at få bylder, kan metronidazol eller ciprofloxacin anvendes i behandlingen. Medicinen virker ved at: Ødelægge de stoffer, som fremmer betændelsen. Lægge en dæmper på betændelsen (fx binyrebarkhormoner). 5. Hvad...)

5 hurtige om nikotinposer (...vad er nikotinposer? Nikotinposer er små aflange poser med nikotin og smagsstoffer. Poserne kan fx smage af pebermynte, lakrids, citrus osv. Posen placeres mellem tandkødet og kinden hvor den frigiver nikotin. Det kan være vanskeligt at omregne hvad en nikotinpose svarer til i cigaretter, da poserne svinger meget i indhold af nikotin, størrelse og vægt. Dog ses der større afhænighed ved brug af nikotinposer, især hos unge. 2. Hvad er symptomerne på afhængighed af nikotinposer? Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og påvirker belønningssystemet i hjernen. Når du stopper med at bruge nikotinposer eller andre former for nikotin, kan du opleve symptomer som: Irritation. Angst. Manglende koncentration. Søvnløshed. Øget appetit. Symptomerne er ikke farlige og vil som regel været helt væk i løbet af 3-4 uger. 3. Hvad er forskellen på nikotinposer, snus og tyggetobak? Nikotinposer indeholder ikke tobak, det gør snus og tyggetobak. Fælles for dem alle tre, er at de indeholder nikotin, som kan gøre dig afhængig. Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak og ligger i poser, som ikke er beregnet at tygge på. Snus er ulovligt i Danmark. Det er tyggetobak og nikotinposer ikke. 4. Hvad...)

5 hurtige om OCD (...vad er OCD? OCD er en angstlidelse, hvor tvangstanker og tvangshandlinger fylder så meget, at det bliver et problem. Man kan sige, at der findes to typer af OCD. Den ene handler mest om tvangstanker - altså tanker eller billeder, der bliver ved med at poppe op i hovedet, selvom man ikke ønsker det. Den anden handler mest om tvangshandlinger - det er ting, man føler, man skal gøre, som fx at vaske hænder igen og igen eller tjekke noget mange gange. Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger, men de fleste har begge dele. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver det kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. De mest almindelige tvangshandlinger At vakse hænder mange gange At gentage betemte handlinger At have overdrevent fokus på orden og symmetri At tælle ting At tjekke ting, fx låse døren, sikre kogepladen er slukket osv. 2. Hvem får OCD? Alle kan få OCD - både børn, unge og voksne. Mange oplever de første symptomer i barndommen eller ungdommen. OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen. 3. Hvad er symptomerne på OCD De fleste, der har OCD, ved godt, at deres tanker og handlinger er for voldsomme. Men det er angsten, der styrer det hele. Angsten kan føles så voldsom, at man ender med at gøre det, OCD’en kræver for at få ro . Tvangshandling, som fx at vaske hænder igen og igen, kan give en følelse af, at angsten falder lidt. Det holder ofte kun kortvarigt, da uroen og tankerne kommer igen - og så udføres de samme tvangshandlinger igen. Og igen. Og igen. Det bliver en ond cirkel, der er svær at komme ud af. OCD kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle har det i mild grad og kan leve et ret normalt liv, mens andre kæmper med det hver dag. 4. Hvordan behandles OCD? Der findes flere måder at behandle OCD på: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) - især en metode kaldet ERP (eksponering med responshindring), hvor du lærer at møde dine tanker uden at handle på dem. Støtte og viden - det hjælper at forstå, hvad OCD er, og hvordan du kan arbejde med det. Medicin - ofte SSRI (en type antidepressiv medicin), som kan mindske symptomerne. 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din OCD at kende Find ud af, hvad der trigger dine tanker og handlinger - jo bedre du forstår det, jo nemmere er det at tage kontrollen tilbage. Tjek dine vaner Prøv at lægge mærke til, hvad du plejer at gøre, når OCD’en dukker op - og tænk over, hvad...)

5 hurtige om PMD (...vad er PMD? PMD står for PræMenstruel Dysforisk lidelse (også kaldet PMDD). Det betyder, at du får kraftige psykiske og fysiske symptomer i ugerne op til din menstruation. Symptomerne forsvinder igen, når din menstruation begynder. PMD minder meget om PMS (PræMenstruelt Syndrom), men de psykiske symptomer der ses ved PMD er langt mere alvorlige. 2. Hvad er symptomerne på PMD? Psykiske symptomer, du kan føle dig meget irritabel eller vred have en følelse af håbløshed eller tristhed opleve angst eller uro opleve humørsvingninger føle dig træt og have svært ved at koncentrere dig Fysiske symptomer Brystspænding Oppustethed Hovedpine Søvnproblemer Obstipation 3. Hvem får PMD? PMD rammer ca. 3-8 % af kvinder, der har menstruation. Det er ofte kvinder over 30 år, der har flest gener. Risikoen er større, hvis du tidligere har haft depression eller angst. PMD stopper helt igen, når du kommer i overgangsalderen og ikke længere har menstruation. 4 Hvordan behandles PMD? Samtaleterapi (kognitiv terapi). Medicin: Antidepressiv medicin SSRI eller SNRI er mest effektive for de psykiske symptomer. P-piller kan hjælpe på de fysiske symptomer. Vitamin B6 50-100 mg dagligt, evt. i kombination med magnesium 200 mg i hele din cyklus har ligeledes en dokumenteret effekt. Lysbehandling. 5. Hvad...)

5 hurtige om PMS (...vad er PMS? PMS står for p ræ m enstruelt s yndrom. Det betyder ”før-menstruation syndrom”. Syndromet består i, at du op til din menstruation får fysiske og psykiske symptomer, som går over igen, når du får din menstruation. Årsagen til PMS kendes ikke helt, men det kan muligvis skyldes ændringer i din hormonbalance. 2. Hvad er de hyppigste symptomer på PMS? Der er beskrevet over 100 forskellige fysiske og psykiske symptomer i forbindelse med PMS. Du vil oftest kun have nogle af dem. Typiske fysiske symptomer er at du kan få vand i kroppen, ofte er det ankler og fødder der hæver op, og din vægt kan stige lidt. Du kan få spændinger i brysterne, kvalme, hovedpine og svedeture. Typiske psykiske symptomer er, at du kan føle dig mere træt, trist, irritabel og sårbar, end du plejer at føle dig. Du kan se en liste over forskellige symptomer på PMS her . 3. Hvem får PMS? PMS er muligvis arveligt. 30 % (ca. 1 ud af 3) af alle kvinder, der menstruerer, oplever symptomer på PMS. Heraf får 5 % (1 ud af 20) så mange symptomer at det påvirker dem socialt og arbejdsmæssigt. Nogle kvinder har PMS indtil de går i overgangsalder og deres menstruation stopper, hos nogle stopper det før. 4. Hvad...)

5 hurtige om PNES (...vad er PNES? PNES står for Psykogene Non‑Epileptiske Anfald. Det betyder, at du får anfald, som ligner epileptiske anfald, men som ikke skyldes epilepsi. Der er ingen unormal elektrisk aktivitet i hjernen, og anfald kan derfor ikke ses på et EEG. PNES er i stedet en fysisk reaktion på psykiske belastninger, følelser eller stress, som kroppen ikke kan håndtere på andre måder. Det er ikke noget, man gør med vilje. Hør podcast-afsnittet om PNES i Det Med Småt , hvor Barbara Moleko fortæller sin historie. 2. Hvem får PNES? PNES er mest udbredt blandt kvinder mellem 20-40 år. Op mod 20 % af alle der henvises til udredning for epilepsi, har PNES i stedet. 3. Hvad er årsagen til PNES? PNES‑anfald kan opstå af forskellige grunde. Hos nogle hænger anfaldene sammen med svære eller traumatiske oplevelser. Hos andre er de en reaktion på langvarig stress eller belastninger i hverdagen. For nogle handler det om, at det kan være svært at mærke egne grænser eller sige fra, når noget bliver for meget. 4. Hvad...)

5 hurtige om p-piller (...1. Hvad er p-piller? P-piller er en slags prævention, der består i, at du tager en pille hver d...)

5 hurtige om psykoser (...vad er psykoser? Psykoser er psykiske sygdomme, hvor patientens opfattelse af virkeligheden er svært forstyrret. Den syge oplever og fortolker verden på en måde, som er helt forskellig fra det normale. En psykose er kendetegnet ved, at virkelighed og fantasi smelter sammen. Nogle psykoser er forbigående, andre kan være livslange. Der skelnes mellem: Akutte psykoser som kan opstå pga. svær infektionssygdom et rusmiddel eller alkoholabstinens . Kroniske psykoser som kan opstå pga. vedvarende skader på hjernen, fx efter en blodprop i hjernen . Skizofreni Depression med svære vrangforestillinger Mani Andre psykoser. 2. Hvem får psykoser? 3 % af befolkningen får på et eller andet tidspunkt i livet en psykose. For skizofreni gælder, at de fleste bliver syge i starten af tyverne, og at ca. lige mange mænd og kvinder rammes af sygdommen. Psykoser kan skyldes arvelige forhold, biologiske påvirkninger (fx rusmidler), pludselige eller langvarige psykologiske belastninger, eller de kan skyldes en kombination. 3. Hvad...)

5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (...vad er rejsningsproblemer? Rejsningsproblemer betyder, at du har problemer med at få eller vedligeholde en rejsning, som gør at du ikke kan gennemføre et samleje. Du vil stadig kunne få sædafgang, selvom du har problemer med at få rejsning. 2. Hvad er årsagen til rejsningsproblemer? Årsagen til rejsningsproblemer kan være psykisk eller fysisk eller en blanding Hvis du har normal rejsning om morgenen, eller penis bliver stiv, men stivheden forsvinder igen, skyldes dine rejsningsproblemer typisk en psykisk årsag. Det kan fx være: Jalousi Usikkerhed Præstationsangst Stress Depression Andre årsager til rejsningsbesvær kan være: Rygning Brug af steroider (doping) Du har drukket meget alkohol En sygdom, fx diabetes 3. Hvem får rejsningsproblemer? Hos unge mænd under 40 år, er det ofte en psykisk årsag eller for stort alkoholindtag, der kan give rejsningsproblemer. Fysiske årsager til rejsningsbesvær, som fx åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, ses typisk først hos ældre mænd. 1 ud af 20 mænd oplever i 40 årsalderen rejsningsproblemer. Det vides ikke om rejsningsproblemer er arveligt. 4. Hvordan behandles rejsningsproblemer? Hvad...)

5 hurtige om resistente bakterier (...vad er resistente bakterier? Det er bakterier, der er blevet påvirket, så de er blevet modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika. Når vi bruger antibiotika mod infektioner (betændelse), vil de fleste bakterier dø, men enkelte kan overleve. Hos disse overlevere øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt - det betydre at de udvikler resistens. 2. Hvorfor er det farligt? Jo mere antibiotika der bruges, jo mere udvikles det resistens. På den måde bliver det sværere og måske umuligt at behandle infektioner. Uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Forbruget af antibiotika i Danmark er lavt, sammenlignet med andre lande i verden. 3. Hvilke bakterier giver problemer? Bakterier, der aktuelt giver problemer med resistens: MRSA (Meticillin Resistent Stafylococcus Aureus), som bl.a. kommer fra svin. MRSA kan give infektion i sår, bylder , børnesår , infektion i knogler og led samt blodforgiftning . ESBL (Extended Spektrum BetaLactamase) er tarmbakterier fra især fjerkræ, som kan give blærebetændelse , nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning . Clostridium difficile er en tarmbakterie, som giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som betyder, at vand, sæbe og sprit ikke har nogen virkning. VRE (Vancomycin resistente enterokokker) er bakterier, som er født resistente over for en lang række antibiotika. VRE giver typisk blærebetændelse , men kan også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis). 4. Hvad kan vi gøre i Danmark? Vi skal begrænse brugen af antibiotika - både til mennesker og dyr. Der må kun gives antibiotika, når det er nødvendigt og kun antibiotika, der virker på de bakterier som skal behandles. Patienter på sygehuse med meget resistente bakterier, skal isoleres, så der ikke sker smitte. Desuden skal hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer hænder i sprit, når de har rørt ved en patient. 5. Hvad...)

5 hurtige om stress (...vad er stress? Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, der typisk opstår, når kravene i dit liv bliver større, end du føler, du kan klare. Det kan både være krav på jobbet og i privatlivet. Stress kan opdeles i kortvarig eller kronisk stress: Kortvarig stress er helt naturligt - kroppen sætter tempoet op, så du kan klare en travl eller presset situation. Men hvis stressen står på for længe og bliver kronisk, kan det blive skadeligt for både krop og sind. 2. Hvem får stress? Alle kan få stress. Stress handler ikke om at være svag, men om at havne i en situation hvor kravene overstiger dine ressourcer. To mennesker kan stå i samme situation - den ene bliver stresset, den anden gør ikke - fordi vi oplever og tolker ting forskelligt. 3. Hvad er symptomerne på stress? Stress kan vise sig på mange måder og kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige: Fysiske tegn Hjertebanken Hovedpine Svedeture Maveproblemer fx diarre Svimmelhed Rysten Psykiske tegn Træthed og dårlig søvn Ulyst og tristhed Angst eller uro Koncentrationsbesvær Kort lunte Adfærdsmæssige tegn Du kan: have svært ved at overskue ting have ustabilt humør du rækker dig fra andre du glemmer aftaler eller mister overblikket. 4. Hvordan behandles stress? Stress behandles oftest ved en kombination af ro, støtte og ændringer i hverdagen. Din læge kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad der stresser, og hvordan du gradvist kan ændre det. Dette kan hjælpe: Samtaler med lægen for at finde årsagen og få struktur i hverdagen Eventuel henvisning til psykolog Justering af arbejdsbelastning (fx mulighedserklæring) Gennemgang af søvn, motion, vaner og sociale behov. 5. Hvad kan du selv gøre? Skab mere ro Hold flere pauser Giv dig selv tid til at restituere Prioritér søvn højt Få overblik Skriv ned, hvad der stresser dig Skriv ned, hvad der giver dig energi Sortér i opgaver - hvad...)

5 hurtige om søvnapnø (...vad er søvnapnø? Det kaldes søvnapnø, hvis du har mange vejtrækningspauser, når du sover om natten, som gør, at din søvnkvalitet bliver dårlig. Vejrtrækningspauserne varer typisk mellem 15 og 60 sekunder, og du kan have flere hundrede af dem i løbet af en enkelt nat. 2. Hvem får søvnapnø? Det er ofte midaldrende overvægtige mænd, som lider af søvnapnø. Det er langtfra alle, der snorker, som har søvnapnø. 3. Hvad er symptomerne på søvnapnø? Det er ikke sikkert, at du selv bemærker dine vejrtrækningspauser om natten, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt. Når du har søvnapnø, er din søvnkvalitet dårlig, og du føler dig ikke udhvilet om morgenen, når du vågner. Om dagen er du derfor ofte træt og kan have tendens til at falde i søvn fx i biografen, til møder - eller i trafikken. 4. Hvordan behandles søvnapnø? Som regel behandles søvnapnø med en CPAP-maskine ( C ontinuous P ositive A irway P ressure). Det er en maske, der blæser lidt luft igennem næsen, når du sover, så den nederste del af svælget, og hermed de øverste luftveje, holdes åbne af den luft, som kommer ind. De fleste der har mange gener, er glade for denne behandling, selvom masken skal bruges hver nat. Det er sygehuset, der stiller maskinen til rådighed, hvis lægen vurderer, at du kan have gavn af den. Nogle voksne får foretaget en operation i ganen, eller får rettet forsnævringer i næsen for at mindske søvnapnø. Hos børn kan man ved svær snorken eller søvnapnø fjerne polypper eller mandler. 5. Hvad...)

5 hurtige om søvnproblemer (...vad er søvnproblemer? Hvis din søvn er forstyrret, enten fordi du ikke kan falde i søvn, du sover afbrudt eller vågner for tidligt, vil man sige at du har søvnproblemer. Søvnproblemer kan inddeles efter hvor lang tid, det har stået på: Akut : Kortere end 3 måneder. (Mest almindelig/den hyppigste) Kronisk : Hvis du oplever søvnproblemer mindst 3 gange om ugen i mindst 3 måneder. 2. Hvad er symptomerne på søvnproblemer? Hvis du har haft søvnproblemer igennem længere tid, vil det ofte påvirke din hverdag negativt. Du kan være træt, uoplagt, irritabel og ikke rigtig have lyst til noget. Du kan have sværere ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det den bedste forebyggelse mod søvnproblemer: Dyrk regelmæssig motion Drop middagsluren Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag Undgå stimulanser (kaffe, te, cola) og kraftig motion, lige inden du skal sove Sørg for ro, mørke og passende temperatur i soveværelset Medicinsk behandling Sovemidler bruges især, hvis du i kortere tid har haft problemer ved at falde i søvn og/eller sove igennem til næste morgen. Sovemidler bør kun bruges i korte perioder, for virkningen aftager som regel, hvis man tager dem over længere tid. 4. Hvad...)

5 hurtige om tis (...vad er tis? Tis kaldes også urin. Urin produceres i nyrerne hvor kroppens blod renses og filtreres, så affaldsstofferne bliver udskilt og kommer ud via urinen. Urinen ledes fra nyrerne gennem urinlederne mod blæren. I blæren opbevares urinen, indtil den udskilles gennem urinrøret. 2. Hvad er normalt? Det er normalt, at man tisser 5-7 gange i døgnet, svarende til hver 3.-4. time i de vågne timer. Blæren kan normalt rumme 300-500 ml, men de fleste får tissetrang, inden blæren er helt fyldt op. Jo mere fyldt blæren bliver, des stærkere bliver tissetrangen. 3. Hvad er unormalt? Det er unormalt, hvis du ikke kan holde på vandet ( inkontinens ), hvis du tisser hele tiden, hvis det gør ondt når du tisser, eller hvis din urin ser mærkelig ud. Hvis du drikker for lidt, bliver din urin mørk. Lidt mørkere urin om morgenen er normalt, men den må ikke være mørk-orange eller porter-farvet, så har du drukket for lidt væske. 4. Hvad...)

5 hurtige om depression (...1. Hvad er årsagen til depression? Man kender ikke årsagen til, at depression opstår. Der synes...)

5 hurtige om mad og medicin (...vad der gælder for din medicin. 2. Er der noget mad, jeg skal passe særligt på, når jeg tager medicin? Ja, nogle typer mad påvirker oftere end andre, virkningen af din medicin. Det gælder især mælkeprodukter og frugt, som fx grapefrugt , men også fibre, mineraler, nogle grøntsager, kaffe og alkohol. Se, hvad du skal være særlig opmærksom på i artiklen Mad og medicin . 3. Er der nogen typer medicin, jeg skal være særlig opmærksom på? Ja, nogle typer medicin er mere følsomme overfor madens sammensætning end andre. Det gælder fx nogle typer antibiotika , visse vanddrivende midler, blodfortyndende medicin, midler mod knoglesygdomme og mange andre. Se hvilke typer medicin, du skal være særlig opmærksom på i artiklen Mad og medicin . 4. Kan det være farligt? Ja, når medicin og mad påvirker hinanden, kan det godt være farligt. Maden vil typisk forstærke eller formindske medicinens effekt. 5. Hvad kan du selv gøre? Det er altid en god ide at spørge på apoteket, om der gælder særlige forholdsregler for den medicin, du bruger. Det er også altid en god ide at læse indlægssedlen grundigt eller slå medicinens navn op på medicin.dk. Læs også: Interview med diætist Mette Borre: Hvad...)

FAQ om Medicin.dk (...vad gør jeg? Du skriver endelsen i søgefeltet og trykker enter. Så får du en række søgeresultater. Søgeresultaterne er grupperet efter emne. Du kan nu lede efter præparatet under gruppen Præparater. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan stave det ord, jeg vil søge på? Du staver ordet, så godt du kan i søgefeltet og klikker enter. Der er fonetisk søgning på Medicin.dk, så i de fleste tilfælde vil søgefunktionen give dig forskellige forslag til det ord, den tror, du mener. Hvis du kender det første bogstav, kan du også folde alfabetet (lige til højre for søgefeltet) ud, og søge ved hjælp af det. Søgeresultaterne vil blive grupperet efter emne. Hvorfor får jeg ikke noget søgeresultat? Prøv at stave ordet på en anden måde. Selvom der er fonetisk søgning på medicin.dk, så fanger maskinen ikke alle staveforslag. Hvis du søger på et præparat, og du staver det korrekt, kan det skyldes andre årsager, at du ikke får et søgeresultat. Se ovenfor under Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet i Medicin.dk. Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du søger på ord, som du ikke får noget resultat på. Send en mail til kontakt@medicin.dk og skriv, hvad...)

5 hurtige om spiral (...1: Hvad er en spiral? En spiral er lavet af plastik og er ofte T-formet. Den placeres i livmode...)

5 hurtige om PCOS (...vad er PCOS? PCOS står for p oly c ystisk o varie s yndrom. Det betyder at dine æggestokke er forstørret og at der er mange små blærer (cyster) i dine æggestokke. 2: Hvad er de hyppigste symptomer på PCOS? PCOS er en samling af flere symptomer (et syndrom) hvor din ægløsning ikke er helt regelmæssig og ofte danner du for meget mandligt kønshormon. Symptomerne kan fx være: Ingen eller små menstruationer. Uren hud. Du har svært ved at blive gravid. Øget hårvækst et eller flere steder fx: Ansigtet. Maven. Brysterne. Lårene. 3: Hvem får PCOS? Ca. 5-10 ud af 100 fertile kvinder rammes af PCOS. 65 ud af 100 kvinder der får PCOS, er overvægtige. PCOS er formentlig arveligt. 4: Hvad...)

ADHD - en voksen kvindes historie (...vad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad...)

ATC-koder, hvad er det? (ATC-koder, hvad er det?)

Biologiske og biosimilære lægemidler (...leres på samme måde som andre lægemidler. Se eksempler på biologiske lægemidler her og hvad de bruges imod: Biologiske midler mod leddegigt Biologiske midler mod astma Biologiske ...)

Fakta om blodsukker (...vad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også kaldes langtids-blodsukker eller sladrehanken, viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. HbA 1c angives i mmol/mol, og værdien bør være under 53 mmol/mol, hvis du har type 1 diabetes, men det er meget individuelt, hvilken værdi, man stræber efter. Hvad...)

Smerter i et nyt perspektiv (...vad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad...)

En delekærv er ikke altid en delekærv (...å ”Delekærven kan ikke anvendes til at dele tabletten”. Læs mere om Halve tabletter og hvad må du? Læs evt. mere om forskellige typer tabletter og kapsler på medicin.dk - Borger. ...)

Næsespray mod overdosis af opioider (...r 2-3 minutter, uden bedring, skal du give næsespray nummer to i det modsatte næsebor. Hvad er opioider? Opioider bruges ofte mod smerter og i nogle tilfælde også mod hoste. Opioi...)

Film - Pille Palle om tabletter og kapsler (... og kapsler Depottabletter og kapsler Delekærv og krydskærv Læs også Halve tabletter - hvad...)

5 hurtige om fortrydelsespiller (...s din næste menstruation udbliver mere end 5 dage, skal du lave en graviditetstest. 1. Hvad er fortrydelsespiller? Fortrydelsespiller er piller, du kan tage, hvis du har haft ubes...)

Dosisdispensering (.... Hvis fx morgendosis består af mange tabletter eller kapsler, deles dosis i to poser. Hvad må pakkes? Det er kun tabletter og kapsler, der kan dosispakkes. Det gælder dog ikke al...)

Genkend medicin - sådan bruger du funktionen (...Du har fundet en tablet, en pille eller en kapsel på gulvet og vil gerne vide, hvad det er for én. Brug funktionen Genkend Medicin, som du finder på forsiden. Hvordan du b...)

Information til medicinvirksomheder (...vad koster det? Når et lægemiddel markedsføres i Danmark, og optages i Medicinpriser, bliver det automatisk beskrevet på Medicin.dk. Læs om optagelse i Medicin.dk og se aktuel pris . Kan jeg lægge film, fotos og andet materiale hos jer? Ja på Indlægssedler.dk. Læs om mulighederne for at lægge materiale på indlægssedler.dk . Må vi bruge Medicin.dks instruktionsvideo om vores produkt? Ja, det må I gerne, det kræver dog en licensaftale med os. Læs om brug af film og fotos . Eller kontakt os på kontakt@medicin.dk og hør om priser og muligheder. Kan Medicin.dk producere instruktionsvideo om brug af vores lægemiddel for os? Ja, det kan vi godt. Vi kender reklamereglerne og vi har både den farmaceutiske og sygeplejefaglige viden - kontakt os på kontakt@medicin.dk, for et uforpligtende tilbud. Læs mere om produktions-mulighederne her . Få vist billede af medicinpakning på Medicin.dk og i Apotekets app - upload din pakningsmockup Hvis du ønsker at få vist billede af din medicinpakning, så upload den gratis på MockUpLoad. Så vises billedet på indlægssedler.dk og i Apotekets app Apotek. Dette er en gratis service, for betalende virksomheder. Læs om MockUpLoad her . Hvad...)

Brugerundersøgelse for unge (...e input. Du vil ikke blive spurgt om personlige informationer om medicin eller sygdom. Hvad indebærer det? Deltagelsen i undersøgelsen er enkel og ligetil: • Sammen med 7 andre vi...)

Tips og tricks til Medicin.dk (...side , hvor du kan indtaste information om medicinens udseende og den vej finde ud af, hvad det er. Eller se oversigt over beregnere , behandlingsvejledninger , lægemiddelgrupper ...)

Stormøde om behandling af overvægt 2024 (...sk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet 17.30 Hvad ved vi om de psykologiske aspekter af overspisning? V. Birgitte Hartvig Schousboe, Komp...)

Gode råd ved høfeber (...rnuft. Allergi og behandling. 18 januar 2010. *Kilde: http://hoefeber.astma-allergi.dk/hvad...)

Fakta om antibiotika (...resistens Læs Hvornår skal børn have antibiotika? Læs Kender du Vent og se - recepten? Hvad kan du selv gøre? Det er vores fælles ansvar at medvirke til at mindske risikoen for re...)

Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...vad befolkninger spiser, kan mere kødog færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Sygdommen blødende tyktarmsbetændelse medfører ikke særlige diæter, men et flertal af patienter med colitis ulcerosa vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad...)

Kostråd ved Crohns sygdom (...vad befolkninger spiser, kan mere kød og færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Crohns sygdom kræver ikke særlige diæter, men et flertal af patienterne vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad...)

Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre?

Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling (...an give ømme muskler. Hvis du starter begge dele samtidig, kan det være svært at vide, hvad der er årsagen. Tal med din læge eller sundhedspersonalet, hvis du oplever vedvarende m...)

Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...hjem og på socialpædagogiske bosteder, når personalet finder medicin, som de ikke ved, hvad er. Du kan se, hvordan du kan søge i den danske database på siden Genkend medicin . Nor...)

Fysisk træning som behandling (...ing mindst 2 gange om ugen og øvelser for balance og smidighed mindst 3 gange om ugen. Hvad hvis jeg har en sygdom? Hvis du har en sygdom, vil det være individuelt, hvilken form o...)

Glemt p-pille – hvad gør du? (...vad du skal gøre, hvis du har glemt en p-pille, afhængigt af hvor du er i din cyklus og hvilket præparat du bruger. Find dit præparat ved at søge på Min.medicin.dk. Find feltet 'Sådan tager du' Find herefter 'Glemt medicin'. Her kan du se flowdiagrammet, der vil vejlede dig til, hvad...)

Grapefrugt og medicin (...vad sker der, hvis jeg drikker grapefrugtjuice sammen med min medicin? Det kommer an på din situation: 1) Spiser du kun grapefrugt i ny og næ, eller tager du kun medicin ind i mellem, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke betyde noget. 2) Spiser du fast grapefrugt, og skal du begynde at tage ny medicin, så gør lægen opmærksom på det. Måske skal du have mindre (eller højere) dosis end sædvanligt. Og husk, at hvis du holder op med at spise grapefrugt, skal din medicindosis justeres igen. 3) Får du fast medicin, og begynder du pludselig en kur med fast dagligt indtag af grapefrugt, skal din medicindosis formodentlig justeres. Hvad...)

Habilitet (...ter og beder dem om at oplyse om eventuelle nye tilknytninger eller ændringer i disse. Hvad skal en selvdeklarering indeholde? Selvdeklarering skal indeholde oplysninger om beskæf...)

Halve tabletter - hvad må du? (Halve tabletter - hvad må du?)

FAQ min.medicin.dk Android (...vad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Kan jeg hurtigt scrolle ned i den alfabetiske liste? Ja, der er en grå knap øverst til højre, når du går ind på siden. Brug den til at scrolle hurtigt ned gennem alfabetet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind på et præparat, trykker på menu-knappen. Så vises Tilpas min visning. Klik på den og træk emnerne på plads i den rækkefølge, du ønsker. Den visning du vælger, vil blive vist på alle præparater. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Gå ind på det præparat, du ønsker at føje til dine favoritter. Klik på stjernen i øverste højre hjørne, så gemmes den pågældende side som en af dine favoritter. Hvor finder jeg mine favoritter? Klik på stjernen i øverste højre hjørne. Har du ikke oprettet nogle favoritter, vil stjernen være mat i stedet for markeret. Hvad...)

FAQ min.medicin.dk app iOs (...vad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind i menuen under punktet Min opsætning og flytter rundt på emnerne ved at trække dem på plads. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Du klikker på + ikonet i øverste højre hjørne, så gemmer app'en den pågældende side som en af dine favoritter. Hvor finder jeg mine favoritter? Du finder dine favoritter ved at klikke på ikonet (en opslået bog) helt til højre i søgefeltet. Ikonet fremkommer først, når du har oprettet en favorit. Hvad bruges + til, der vises ved siden af præparatnavnet i toppen? Når du er på et præparat, og du klikker på +, så tilføjes dette præparat til dine favoritsider. Du kan hente dine favoritter ved at klikke på ikonet (en opslået bog) helt til højre i søgefeltet. Hvad...)

FAQ pro.medicin.dk app iOs (...er kun præparatinformation. Hvordan søger jeg? Du taster lægemiddelnavnet i søgefeltet Hvad er forskellen på appen og hjemmesiden i mobilvisning? Læs om forskel på app og website ...)

FAQ pro.medicin.dk app Android (...vad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Kan jeg hurtigt scrolle ned i den alfabetiske liste? Ja, der er en grå knap øverst til højre, når du går ind på siden. Brug den til at scrolle hurtigt ned gennem alfabetet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind på et præparat, trykker på menu-knappen. Så vises Tilpas min visning. Klik på den og træk emnerne på plads i den rækkefølge, du ønsker. Den visning du vælger, vil blive vist på alle præparater. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Gå ind på det præparat, du ønsker at føje til dine favoritter. Tryk på stjernen i øverste højre hjørne, så gemmes den pågældende side som en af dine favoritter. Hvor finder jeg mine favoritter? Klik på stjernen i øverste højre hjørne, og du vil få vist dine favoritter. Har du ikke oprettet nogle favoritter, vil stjernen være mat i stedet for markeret. Hvad...)

Farvestoffer (...ubinpigment BK (Litholrubin BK) . Læs mere om farvestoffer og hjælpestoffer i artiklen Hvad...)

Forhøjet blodtryk - den stille dræber (...vervægt , rygning og for lidt motion øger risikoen for forhøjet blodtryk. Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at undgå forhøjet blodtryk . Hvis ændring af din livsstil ikke har...)

Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...dst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at smerter fra hjertet el...)

Medicin med på rejsen (...e om at skrive en attest med: Dit navn, fødselsdato og pasnummer Hvad du behandles for Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde d...)

Hvad er en "Vent og se - recept"? (...Hvad er en Vent og se - recept? En Vent og se - recept er en recept på antibiotika, som læge...)

Kold eller varm lungebetændelse? (...Hvad er forskellen på den såkaldte kolde lungebetændelse og almindelig lungebetændelse? Ofte...)

FMB Fælles MedicinBeslutningsstøtte (...Hvad er Fælles MedicinBeslutningsstøtte? Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) er et system,...)

Gigtsygdomme - en oversigt (...vad er gigt? Gigt er en samlet betegnelse for sygdomme, der giver symptomer fra bevægeapparatet (led, muskler og sener) eller fra bindevæv og indre organer. Læren om gigt hedder reumatologi. På min.medicin.dk beskriver vi en række af de store gigtsygdomme. Gigtforeningen beskriver derudover en række af de mindre udbredte gigtsygdomme - se nedenfor. Typiske gigtsygdomme Leddegigt Slidgigt Urinsyregigt Polymyalgi/Arteritis temporalis Psoriasisgigt Knogleskørhed Fibromyalgi Lupus (Systemisk Lupus Erythematosus SLE) En række bindevævslidelser, der alle skyldes en autoimmun reaktion (kroppens immunsystem angriber sine egne celler) har vi samlet under betegnelsen Autoimmune bindevævslidelser . I artiklen om Autoimmune bindevævslidelser beskrives: Polymyositis/dermatomyositis Sklerodermi Wegeners granulomatose Sjögrens syndrom MCTD Uspecifikke bindevævslidelser, herunder Raynauds syndrom (hvide fingre). Symptomer på gigtsygdomme Typiske symptomer på de fleste gigtsygdomme er smerter i muskler og led. Alligevel er der en række forskelle, der adskiller dem: Sygdom Typiske symptomer Leddegigt Træthed, eventuelt let feber, smerter , stivhed og hævelse i flere led, især håndled og fingerled. Leddene er ofte særligt stive om morgenen. Slidgigt (osteoartrose, artrose) Ledsmerter , især når du belaster det syge led. Fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled. Urinsyregigt Akut hævelse, rødme og smerte i et enkelt led, fx i en storetå (podagra). Smerterne er meget voldsomme, men de klinger af i løbet af en uges tid. Polymyalgi/Arteritis temporalis Polymyalgi/Arteritis: Smerte og stivhed i nakke, skuldre, evt. balder og lår, som starter ret pludseligt uden anden kendt årsag. Typisk er det værst om morgenen, hvor det kan være svært ved at løfte armene over hovedet. Der kan være væskeansamlinger (ødemer) på håndryg og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. Arteritis temporalis : Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. Psoriasisgigt Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. Knogleskørhed Knogleskørhed giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter. Fibromyalgi Udbredte smerter i arme og ben. Dårlig søvn, ofte træthed. Stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen. Hos kvinder ofte smerter ved menstruation, desuden hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret , være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig. Lupus (SLE) Symptomer fra huden, især på lysudsatte områder. Særlig karakteristisk på kinderne; sommerfugle-eksem. I slimhinder, fx i munden, kan der optræde sår. Nogle får øget hårtab . Smerter og hævelse af led. Karbetændelse med sårdannelse eller nerveforstyrrelser. Alle indre organer kan blive ramt, især er nyrebetændelse hyppig. Ved angreb i centralnervesystemet kan både epilepsi og alvorlige psykiske forstyrrelser optræde. Træthed. Hvad...)

Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...Hvad er gluten? Gluten er en del af protein i hvede. Det består af en tredjedel gliadin og t...)

Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...Hvad er hjerte-kar-sygdomme? Hjerte-kar-sygdomme er - som navnet antyder - sygdomme, der opt...)

5 hurtige om hjertesorg (...vad er hjertesorg? Hvis du har mistet en, du holder af - enten pga. et brud eller pga. dødsfald - er det helt normalt at være modløs og trist i en periode, du kan også føle ubehag i brystet og fx have svært ved at koncentrere dig. Det kaldes for hjertesorg eller knust hjerte. Og det er ikke det samme som at have en depression , eller at der er noget galt med dit hjerte - også selvom du kan opleve et ubehag i brystet. Hvad er Broken Heart Syndrome? I mere alvorlige tilfælde af psykisk eller fysisk stress taler man om Broken Heart Syndrome (Takot-subo cardiomyopati), hvor man kan måle, at hjertets pumpefunktion midlertidig er nedsat. Symptomerne på Broken Heart Syndrome kan ligne symptomerne på hjertesvigt eller en blodprop i hjertet . Du kan fx have trykken for brystet, der stråler ud i arme og op i hagen, og du kan have åndednød. Oplever du det, skal du ringe 112. 80 % af alle, der får Broken Heart syndrome, er kvinder mellem 60-75 år. Hvad er en depression? En depression , eller at være deprimeret, er ikke det samme som at have hjertesorg. Hvis du har en depression, kan du opleve at have søvnbesvær , svært ved at træffe beslutninger, have skyldfølelse og bebrejde dig selv ting, der ikke er din skyld. Du kan miste appetitten, og dine tanker kan kredse om død og selvmord. Hvis du har disse symptomer, skal du konkatkte din læge eller Livslinjen på tlf 70 201 201, de har åbent alle dage året rundt. Hvad er behandlingen for hjertesorg? Du skal normalt ikke behandles for hjertesorg, da din tristhed og det milde ubehag i brystet, som regel går over af sig selv. Får du stærke smerter og åndenød, skal du ringe 112. Hvad kan du selv gøre, hvis du har hjertesorg? Sørg for at passe godt på dig selv, find ud af, hvad...)

5 hurtige om KOL (...vad er KOL? KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor lungernes væv er ødelagt, og hvor luftvejene er forsnævrede. Patienter med KOL har nedsat lungefunktion og kan have svært ved at gå, spise og tale, fordi de ikke får luft nok, når de trækker vejret. De kan opleve følelsen af at de trækker vejret gennem et sugerør. Hvad er hvad? Emfysem (for store lunger) er en betegnelse for, når de fineste forgreninger i luftvejene er beskadigede. Kronisk bronkitis er en vedvarende betændelse i forgreningerne i lungerne (bronkierne). KOL (tidligere kaldt rygerlunger) er en betegnelse som bruges, når luftvejene enten er forsnævrede pga. kronisk bronkitis, emfysem eller begge dele. Symptomerne på astma kan ligne symptomer på KOL, men ofte skyldes astma helt andre faktorer end KOL, fx allergi . 2. Hvem får KOL? Den typiske patient med KOL er over 50 år og ryger, eller tidligere ryger . En del undersøgelser tyder på, at kvinder, der har røget eller været passive rygere, har større risiko for at udvikle KOL end mænd. I meget sjældne tilfælde kan en medvirkende faktor til udviklingen af KOL være en genetisk mangel på et protein (Alfa-1-antitrypsin). Det drejer sig dog kun om ca. 1-2 % af alle patienter med KOL. 3. Hvilke årsager er der til KOL? Den hyppigste årsag til KOL er rygning. Blandt storrygere vil ca. 3 ud af 10 udvikle KOL i en sådan grad, at de er hæmmet i deres daglige gøremål. Andre årsager er den førnævnte sjældne Alfa-1-antitrypsinmangel. Hvis du er under 40 år og har svære KOL-symptomer, bør du få taget en blodprøve for at undersøge, om du har Alfa-1-antitrypsinmangel. 4. Hvad er symptomerne på KOL? Typiske symptomer på KOL er: • Åndenød • Hoste med opspyt • Hyppige lungeinfektioner (lungebetændelse) • Udtalt træthed. 5. Hvordan behandles KOL? Hvis du ryger, er første led i behandlingen, at du holder op med at ryge . Hvis du holder op med at ryge, kan din lungefunktion blive lidt bedre eller stabiliseres, også selvom du har fået KOL. Mange kommuner tilbyder forskellige former for træning og rygestop-kurser, der kan være med til at forbedre din lungefunktion. Ud over de ting du selv kan gøre , findes der flere forskellige slags medicin, der kan hjælpe på dine symptomer. Noget medicin mindsker irritationen i lungerne, mens anden medicin kan udvide de små rør i lungerne, så du bedre kan få ilt til dit blod. KOL kan ikke helbredes, men symptomerne kan mindskes eller stabiliseres med forskellig medicinsk behandling. Du kan læse mere om medicin mod KOL i beskrivelsen af sygdommen KOL . Læs også KOL og følelserne eller KOL- hvad...)

Generelt om kræft (...vad er kræft? Kræft (cancer) er en sygdom, som opstår, når nogle celler et sted i kroppen mister selvkontrol. Cellerne begynder at dele sig og vokse uden hæmning. Det sker, fordi et arvemateriale (DNA), som styrer cellernes aktivitet, bliver beskadiget. Ændringer i arvematerialet, som står bag kræftens udvikling, kaldes mutationer. De voksende celler med beskadiget arvemateriale kan enten danne en knude (svulst, tumor), fx ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad...)

Hvad er macrogoler? (Hvad er macrogoler?)

Om Medicin.dk - indlægssedler (...vad er Medicin.dk - indlægssedler? Medicin.dk - Indlægssedler er en hjemmeside og database, der indeholder indlægssedler for lægemidler godkendt på det danske marked. Indholdet i indlægssedlerne her på siden er en kopi af den tekst, som er på sedlen i din medicinpakke. Der er således ingen redaktionel bearbejdning af teksten, men ren kopiering efter aftale med Lægemiddelstyrelsen. Den eneste ændring er, at teksterne er sat op, så de er mere læsevenlige. Hvad...)

FAQ Medicin.dk - indlægssedler (...vad er Medicin.dk - indlægssedler? Medicin.dk -indlægssedler er en hjemmeside og database, der indeholder indlægssedler for lægemidler godkendt på det danske marked. Indlægssedlerne er kopier af de indlægssedler, der ligger i medicinpakken - blot er teksten gjort mere læsevenlig. Hvem står bag Medicin.dk - indlægssedler? Medicin.dk hos Dansk Lægemiddel Information A/S har indgået aftale med Lægemiddelstyrelsen om at udgive og vedligeholde Medicin.dk - indlægssedler. Hvem udarbejder indlægssedlen? Firmaet, der har markedsføringstilladelsen af medicinen, udarbejder indlægssedlen på baggrund af det godkendte Produktresumé, som indgår som dokumentation, når medicinen godkendes af lægemiddelmyndighederne i Danmark eller Europa. Hvor tit opdateres Medicin.dk - indlægssedler? Medicin.dk - indlægssedler.dk opdateres med nye indlægssedler og ændringer i eksisterende indlægssedler hver 14. dag. Indlægssedlerne kan først vises på Medicin.dk - indlægssedler, når medicinvirksomheden har lagt indlægssedlen elektronisk på Lægemiddelstyrelsens indlægsseddel.dk . Hvad betyder play-symbolet? Playsymbolet betyder, at der er en instruktionsfilm eller et slideshow eller andet understøttende informationsmateriale i beskrivelsen af lægemidlet. Det er den enkelte lægemiddelvirksomhed, der afgør om de ønsker materiale placeret her. Læs mere om muligheder for medicinvirksomheder . Hvad...)

Personlig medicin (Hvad er personlig medicin?)

Polyfarmaci (...vad er polyfarmaci Polyfarmaci betyder ”flere lægemidler” (Poly=flere, farmaci = læren om lægemidler) og er en betegnelse, der bruges, hvis du får mere end fem lægemidler dagligt. Hvem har polyfarmaci I Danmark er der ca. 750.000 polyfarmaci-patienter. Ca. halvdelen af alle borgere over 75 år er polyfarmaci-patienter og heraf, får hver femte mindst 10 lægemidler dagligt. Hvad er årsagen til polyfarmaci En af de vigtige årsager til polyfarmaci er, at befolkningen bliver ældre og risikoen for at have en eller flere kroniske sygdomme stiger med alderen. Og det er sygdomme, der ofte behandles med medicin. Det gør ikke i sig selv polyfarmaci til noget negativt, men polyfarmaci er blot forbundet med flere risikosituationer. Hvad skal du være opmærksom på Hvis du tager mange lægemidler samtidigt, skal du være særlig opmærksom på, om du har en eller flere af disse tre symptomer: Svimmelhed Tendens til at falde Forvirring Og du skal være ekstra opmærksom, hvis du tager nogle af disse tre medicintyper: Sovemedicin Beroligende medicin Stærk smertestillende medicin Hvad...)

Saltvand (Hvad er saltvand?)

5 hurtige om testosteron (...vad er testosteron? Testosteron er et kønshormon, også kendt som det mandlige kønshormon. Både mænd og kvinder danner testosteron. Mænd har i gennemsnit op til 20 gange mere testosteron end kvinder. Mænd danner størstedelen af deres testosteron i testiklerne, hvor kvinder derimod danner det meste i æggestokkene, men i meget lavere niveauer end mænd. Ca. 5 % af testosteron bliver dannet i binyrerne hos begge køn. Testosteron omtales ofte i forbindelse med doping som ”anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad...)

Tømmermænd (...vad er tømmermænd? Tømmermænd er betegnelsen for det ubehag, du kan mærke i hovedet og kroppen, timerne efter du har drukket for meget alkohol. Du har typisk kvalme, hovedpine og ondt i maven. Du kan føle dig svimmel, ryste, have hjertebanken, føle dig tung og træt og i det hele taget bare have det dårligt. Symptomerne skyldes især: væskemangel - alkohol øger udskillelsen af vand fra kroppen. Du tisser mere væske, end du drikker forgiftning med en række stoffer bl.a. methanol (træsprit), som findes i næsten alle alkoholiske drikke i varierende mængde for lavt blodsukker, fordi dit stofskifte forstyrres af alkoholen. Dertil kommer, at du ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt eller gjort… Det har alt sammen betydning for, hvordan du har det dagen derpå. Hovedpine ved tømmermænd skyldes, at din hjerne rent faktisk skrumper en anelse. Det gør den, fordi du mangler væske. Så trækkes væsken fra kroppens organer - i det her tilfælde hjernen - og ind i blodet. Når hjernen skrumper, trækker det i de følsomme hinder omkring hjernen, og det gør ondt! Hjernen selv har ingen nerver, så det er ikke hjernen, der gør ondt, selvom det godt kan føles sådan. Hvem får tømmermænd, og hvilken type alkohol er værst? Alle kan få tømmermænd. Der er stor individuel forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Kvinder får nemmere tømmermænd end mænd. Hvis du vil sikre dig, at dit alkoholforbrug ikke er skadeligt for dig, anbefaler Sundhedsstyrelsen , at du højst drikker fire genstande ved samme lejlighed og ikke mere end ti genstande på en uge - og det gælder både mænd og kvinder. Mørke drikke som whisky, rom, rødvin og cognac er generelt værre end lyse drikke som hvidvin, vodka, gin og champagne. Det skyldes, at de mørke drikke indeholder mere methanol og flere såkaldte congener, som er med til at give sværere tømmermænd. Vidste du, at der er methanol (træsprit) i stort set alle alkoholiske drikke? der er mere end seks gange så meget methanol i whisky, som der er i vodka? rødvin giver værre tømmermænd end hvidvin? at tømmermænd hedder veisalgia på latin? Hvad er forløbet? Tømmermænd starter ofte timer efter, du drak den sidste genstand. Typisk mærker du det morgenen efter en festlig aften i byen. Nogle oplever at have en hamrende hovedpine, som om der står én og banker inde i hovedet - deraf navnet tømmermænd. Andre har kvalme og dårlig mave. Mange har begge dele. Som regel fortager ubehaget sig i løbet af et døgns tid. Selvom du ikke længere er fuld, vil din reaktionsevne ofte være nedsat, så vær forsigtig med bilkørsel , hvis du har det skidt. Hvilke midler bruges mod tømmermænd? Der findes ingen mirakelmedicin mod tømmermænd. Smertestillende piller kan lindre hovedpinen. Hvis du har tendens til mavesår , så brug piller, der indeholder paracetamol i stedet for acetylsalicylsyre . Hvad...)

Fakta om urin og nyrer (...vad er urin? Urin er det samme som tis . Det er en klar gullig væske, der produceres i nyrerne og kommer via urinlederne ned i blæren og ud gennem urinrøret. Urin består primært af vand og vandopløselige affaldsstoffer. Raske personer danner ca. 1½-2 L urin i døgnet. Urinens farve Urin kan skifte farve og lugt afhængig af, hvad...)

5 hurtige om østrogen (...vad er østrogen? Østrogen er kendt som det kvindelige kønshormon. Faktisk består østrogen af en gruppe af hormoner, som alle har betydning for kvinders menstruationscyklus, graviditet, overgangsalder og pubertet. Kvinder producerer størstedelen af deres østrogen i æggestokkene. Mænd producerer også østrogen (i testiklerne). Østrogen produceres i mindre grad hos begge køn også i fedtvævet. Hvordan virker østrogen? Østrogen er med til at udvikle de kvindelige kønskarakterer, dvs. udviklingen af bryster og kvindelige former. Hormonet påvirker også slimhinden i skeden og blæren. Når kvinder går i overgangsalderen, falder deres produktion af østrogen og de kan opleve blandt andet at få tørre slimhinder i skeden, søvnbesvær og humørsvingninger. Hvem får østrogen? Unge piger der endnu ikke er gået i pubertet, kan få behandling med østrogen for at sætte gang i puberteten/udviklingen. Kvinder i overgangsalderen eller kvinder der har fået fjernet æggestokkene kan behandles med østrogen. Østrogen gives også til transfeminine personer dvs. til en biologisk mand, der ønsker at blive mere feminin. Hvad...)

Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (Hvad indeholder en præparatbeskrivelse?)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med?

Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...vad betyder det for holdbarheden? Og må tabletter og kapsler pakkes i doseringsæsker, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i originalpakningen? Svarene afhænger af flere ting, fx lægemiddelstoffet og lægemiddelformen. Her kommer et par tommelfingerregler: Hvis tabletter og kapsler kan dosispakkes maskinelt på apoteket, kan de også pakkes i doseringsæsker. Cytostatika og antibiotika må ikke dosispakkes på apoteket pga. forurening af pakkemaskinen, men de kan som regel pakkes i doseringsæsker. En række dispenseringsformer egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx sugetabletter, fordi de optager fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® og Nitroglycerin. Maskinel dosisdispensering på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen systematisk angiver retningslinjer for holdbarhed af lægemidler uden for original emballage, er ved maskinel dosisdispensering på apoteket (ref. 1) . Hvor kan du se, om medicinen må dosisdispenseres på apoteket? På pro.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis dosisdispensering er muligt. Disse oplysninger stammer fra medicinpriser.dk (ref. 2) . Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, kan det også lægges i doseringsæsker - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Læs mere i artiklen Dosisdispensering . Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af den indre pakning og lagt i lukkede doseringsæsker i 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række dispenseringsformer , som IKKE egner sig til at blive taget ud af originalemballagen, fx fordi de suger fugt: Brusetabletter Dispergible tabletter (opløses i meget lidt vand) Frysetørrede tabletter (lægges på tungen) Opløselige tabletter (kan opløses i vand) Resoribletter (lægges under tungen) Smeltetabletter (lægges på tungen) Sugetabletter. Hvad...)

Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...vad betyder det for holdbarheden? Må de lægges i doseringsæsken, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i den originale pakning? Svarene afhænger af flere ting, og her kommer et par tommelfingerregler: De fleste tabletter og kapsler kan godt lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Nogle tabletter egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx smeltetabletter, da de suger fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® mod blodpropper og Nitroglycerin mod hjertekrampe. Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af pakningen og lagt i lukkede doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række lægemiddelformer , som IKKE egner sig til at blive puttet i doseringsæsker, fx fordi de suger fugt. Det er: Brusetabletter , som skal opløses i vand Dispergible tabletter , som opløses i meget lidt vand Frysetørrede tabletter , som kan lægges på tungen Opløselige tabletter , som kan opløses i meget lidt vand Resoribletter , som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad...)

Redaktionelle principper - patientsikkerhed (...skal være opmærksom på. Se eksempel her . Læs generelt om typiske fejl med medicin, og hvad...)

Hormonbehandling på huden: Sådan beskytter du din familie og dine kæledyr (...ormoncremer forstyrre deres naturlige hormonbalance og give helbredsmæssige problemer. Hvad kan du selv gøre? Vask dine hænder Vask altid dine hænder grundigt med vand og sæbe eft...)

Forhøjet blodtryk og smertestillende i håndkøb? (... og vanddrivende. Medicin der indeholder Vanddrivende midler. Hvis du vil læse mere om hvad der sker i nyrene når du tager den farlige trio, kan du læse mere her . Apotekets folde...)

KOL og følelserne (...vad vi kan. Man kan let komme til at isolere sig, hvis man ikke er opmærksom på det, fordi alt er anstrengende. For det tredje er det en sygdom, som vi, der har røget meget, selv bærer en del af skylden for. Så går man og slår sig selv oven i hovedet hele tiden og føler sig dum. For det fjerde er det en sygdom, man ikke kan se på os - så det kan være svært for andre at forstå, at vi har brug for ekstra hvile eller andre særlige hensyn. Og sidst, men ikke mindst, er mange KOL-patienter naturligvis konstant bange for ikke at kunne få luft nok. Bo siger afsluttende: Så cocktailen af skyldfølelse, hjælpeløsheden og frygten for ikke at kunne få luft, kan godt spænde ben og være vanskelig at komme overens med. Angst Alle, der har prøvet ikke at kunne få luft, ved, hvor skræmmende og ubehagelig en oplevelse, det er. Som KOL-patient oplever du måske, at selv de mindste ting kan give åndenød - at spise, tale i telefon eller bare det at blive nervøs. Derfor kan du have tendens til at holde dig for dig selv. Du isolerer dig i dit hjem og kommer måske slet ikke på gaden. Så kan du let komme til at føle dig ensom og hjælpeløs, hvilket kan forstærke angsten yderligere. Det kan være svært for familie, kolleger og andre at forstå, hvordan du har det, eller få dem til at tage din sygdom alvorligt. De synes måske, du bare skal tage dig sammen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god ide at lade dem prøve den lille øvelse, der er beskrevet i boksen nedenfor. Vil du prøve at have KOL, så prøv det her: • Skaf et sugerør af den store slags. • Tag ti dybe ind- og udåndinger, før du begynder øvelsen. • Tag sugerøret i munden og hold dig for næsen, så du kun trækker vejret gennem sugerøret. • Gå op og ned af trapper, indtil du ikke kan mere. - Sådan er det, at have KOL. Depression Som Bo beskriver, er det voldsomt at skulle forholde sig til at have en kronisk, dødelig sygdom. Det øger risikoen for at udvikle depression . Når man så dertil lægger, at KOL patienter ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved, hvor rengøringsmidlerne står, så skal det forklares eller vises - ting, der for raske ikke er noget særligt, men som er en ekstra byrde for dig. De fleste KOL-patienter har derfor brug for at have god tid, så tingene kan gøres i deres eget passende tempo. Søg hjælp og tal med andre KOL patienter Det er vigtigt, at du tidligt søger hjælp, så symptomerne ikke bare bliver værre og værre. Mange kommuner tilbyder træningsforløb for KOL-patienter, hvor du i dit eget tempo kan træne vejrtrækning og muskulatur. Ud over at træningen hjælper på fysikken, vil du også møde andre med KOL, og det kan være en stor støtte at opdage, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Samtidig kan I udveksle erfaringer om sygdommen, hvordan man håndterer den, og hvad man selv kan gøre . Du skal ikke gå alene med dine triste tanker. Tal med din læge, hvis du føler dig angst eller er deprimeret . I nogle tilfælde kan det hjælpe med en samtale hos en psykolog, og i andre tilfælde kan du få medicin, der måske kan hjælpe dig. Læs også 5 hurtige om KOL og KOL - hvad...)

Oversigt over kostråd ved forskellige sygdomme (...niske sygdomme, er det ofte en væsentlig del af behandlingen, at du er omhyggelig med, hvad du spiser og ikke spiser. Læs diætistens bud på gode kostråd her: . Læs også om . Læs o...)

Mød Medicin.dk - Mød Sebastian (...vt til samfundet. Og så er Medicin.dk en rar arbejdsplads med en virkelig god kantine… Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til det, men j...)

Mød Medicin.dk - Mød Tone (...n af patienterne. Jeg har været på Medicin.dk i maaange år - men i forskellige roller. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan virkelig godt lide gode processer, hvor syne...)

Mød Medicin.dk - Mød Helle (...vad jeg laver og hvordan jeg arbejder. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan virkelig godt lide at samarbejde med forskellige mennesker - både hvad...)

Mød Medicin.dk - Mød Trine (... for faglig fordybelse og at følge mine ideer fra de opstår til de deles med verdenen. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg elsker at have en multifacetteret rolle, hvor je...)

Håndvask eller sprit? (...vad har håndhygiejne og influenza med hinanden at gøre? Hvis du nyser eller hoster i hånden, vil hænderne blive våde af de mange små dråber. Det betyder, at smitstoffet, fx virus, befinder sig i stort antal på håndfladen. Efter et stykke tid er hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt. Smitstoffet bliver dog på hænderne, og det betyder at du giver mange virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres smitstof lige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før man bliver syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der let spreder sig ved host og nys, gennem dråber, der flyver rundt, så er hænderne også meget vigtige i spredningen af infektionen. Når det anbefales, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at smitstof kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk. Hvad har vi normalt på hænderne? Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne. På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten. Ved høj risiko for smittespredning anbefales det derfor at undgå håndtryk og kram, når man hilser på andre mennesker. Hvordan vasker du hænder korrekt? Det bedste er at bruge flydende sæbe. Du kan også bruge fast sæbe, men det er vigtigt, at sæben er tør, når du bruger den. Hvis du bruger et stykke sæbe, er det derfor en god idé at bruge et magnetophæng, så sæben tørrer mellem brug. Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål og svømmer i vand, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier. Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet. Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og helst også armbåndsuret, så håndvasken får størst effekt. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om håndvask . Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene bliver vasket. Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde eller lufttørring. I håndklædet afsætter du en del af de bakterier og virus, du har på hænderne. Selvom du har vasket hænderne grundigt, kan der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. Hvordan skal du bruge håndsprit korrekt? Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, fx glycerol, som sikrer, at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og armbåndsuret af for at sikre den bedst mulige desinfektion af dine hænder. Du hælder et par milliliter ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit, har du gjort, hvad...)

Julen er hård for maven (...s dit eget valg, om du vil gennemgå fordøjelsesbesværets lidelser efter en god middag. Hvad er fordøjelsesbesvær egentligt? Fordøjelsesbesvær er en samlebetegnelse for symptomer s...)

Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (...dst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at hjertesmerter eller an...)

Kønsvorter - en patienthistorie (...vad med ekskæresten? Informerede du ham? Helt ærligt - jeg kan ikke huske det. Vil meget gerne sige, ja, selvfølgelig gjorde jeg det, og det tror jeg også, jeg gjorde. Min mor sagde i alt fald, at jeg skulle. Men det er bare SÅ pinligt, så jeg kunne næsten ikke få det over mine læber. Jeg var i hvert fald meget omhyggelig med ikke at have sex med nogen, mens jeg havde kønsvorterne. Kondom havde været smartere… Hvad med prævention? Hvad brugte du dengang? Jeg brugte kondom, hvis jeg var sammen med en, jeg ikke kendte godt, men ham her havde jeg kendt i nogle måneder, så jeg brugte pessar og sæddræbende creme. Og der er jeg blevet klogere nu - det vil jeg ikke anbefale mine egne døtre, når de bliver teenagere. Om HPV vaccination og kønsvorter Hvad...)

Juletid - hvad fejler vi?

KOL - hvad kan du selv gøre?

KOL -Fysisk træning som behandling (...dgår motion, fordi de oplever åndenød. Det betyder, at de ofte bevæger sig mindre, end hvad der anbefales. Det er vigtigt at fastslå, at åndenød ved fysisk træning ikke er farligt...)

STOP TÆNK TJEK (...ddelgrupper. Det er medicin hvor der sker flest fejl. Se, eller gense, de syv film om, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du håndterer lægemidler fra en af de syv risikosi...)

Kønssygdomme - er det farligt? (...vad du selv kan gøre for at undgå at blive smittet eller smitte andre. Klamydia Farligt? Ja, du kan blive steril, og risikoen for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet klamydia . Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb: Hvis klamydia bliver behandlet hurtigt, bliver du helt rask. Går du med klamydia uden at blive behandlet, kan den hos kvinder sprede sig til æggelederne og hos mænd give bitestikelbetændelse . I begge tilfælde kan det føre til, at du får svært ved at få børn . Det kan også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad...)

FOKUS: Mad, medicin og mennesker (...vad laver en diætist - og kan en diætist hjælpe dig? Er du overvægtig, undervægtig eller kan du ikke spise almindelig mad af andre grunde? Læs interviewet med klinisk diætist på Århus Universitetshospital, Mette Borre, Hvad kan diætisten hjælpe dig med? Artiklen handler om diætistens arbejde, og hvad hun kan hjælpe dig med. Andre sygdomme og særlige kostråd Se eksempler på sygdomme, hvor der gælder særlige kostråd Kostråd ved forstoppelse Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) Kostråd ved irritabel tyktarm Kostråd ved Crohns sygdom Kostråd til glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) Kostråd til lactosefri diæt ved lactoseintolerans (mælkeallergi) Undervægt - behov for ernæring Hvis du er underernæret, er det vigtigt, at du får hjælp til at få de vitaminer og mineraler og den næring, som din krop har brug for. Læs, hvad...)

Medicin.dk Professionel (...gheder du har for at integrere data fra medicin.dk i dit system eller i din platform . Hvad kan du finde på Medicin.dk Professionel? Medicin.dk til professionelle indeholder en be...)

Inkontinens (...r , urinblærespasmer eller slap bækkenbund som fx under og efter graviditet og fødsel. Hvad kan du selv gøre? Før du starter egentlig lægelig behandling, er der meget du selv kan ...)

Står der noget andet i indlægssedlen? (...Måske er der forskel på, hvad der står i din indlægsseddel og på medicin.dk om, hvordan du skal tage dine tabletter e...)

Online kursus i håndtering af risikosituationslægemidler (...vad handler kurset om? Kurset er udviklet på baggrund af Medicin.dk's mangeårige samarbejde om risikosituationslægemidler med blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed. Kurset består af syv film, der hver sætter fokus på, hvad...)

Fyraftensmøde om smertebehandling i almen praksis (... nye smertediagnoser. Hvad betyder behandlerens grundbehov for at hjælpe, for den måde vi behandler den kroniske smertepatient? Og hvad betyder de ord, vi - s...)

Rejsetid - hvad skal jeg huske?

Medicinrester og -affald (...dan gør du: Du skal aflevere medicinrester i en gennemsigtig pose, så apoteket kan se, hvad du afleverer. Medicinen må gerne være i blisterpakning eller i glas eller hældt løst ne...)

Stormøde om overgangsalder - se film (...klinisk farmakologi og endokrinologi. Redaktør på Medicin.dk Overgang eller undergang? Hvad jeg ville ønske alle sundhedsfaglige (også) vidste om overgangsalder v. Pernille Melste...)

Medicin med på rejsen (...rive en attest med: Patientens navn, fødselsdato og pasnummer Hvad patienten behandles for Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilke...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...Sol og medicin - hvad skal du være opmærksom på? Hvordan lyder solrådene? Hvad er forskellen på fysisk og kemisk filter i solcr...)

Stormøde om ADHD, 8. september 2026 (...rdjylland 16.00 ADHD hos voksne: forståelse og psykoedukation - hvad giver diagnosen, og hvad koster den? v. Siri Wessel Wetlesen , specialpsykolog, Psykologk...)

Syv typer medicin kræver særligt fokus (...vad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad...)

Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...vad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som de plejer. Susan fortsætter: Hvis hele familien skal ændre kostvaner, fordi mor skal på slankekur, så kan det være en næsten uoverskuelig opgave, så det her er en rigtig god løsning for mig. Mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig Selvfølgelig spiller motivationen meget ind for, om man kan tabe sig, siger Susan. Så lige på det punkt kan man jo godt sige, at mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig. Det har givet mig motivationen, så jeg har tabt 13 kg - og det er da meget godt, synes jeg selv siger hun med et glimt i øjet. Susans fem råd til andre med forhøjet blodtryk: Gå regelmæssigt til tjek hos din læge Tab dig, hvis du er overvægtig Brug en diætist - diætisten kan hjælpe dig, så slankekuren ikke bliver surt slid, men i stedet en ny måde at spise på Dyrk motion og sørg for, at det er skægt. Husk små skridt, du skal ikke begynde med en ambition om et maraton i løbet af 14 dage. Tag din medicin, og hvis du ikke har lyst til det, så tal med lægen om, hvilke alternativer der kan være i din situation. Læs også Forhøjet blodtryk - den stille dræber og Forhøjet blodtryk - hvad...)

Temamøde om vaccination 23. september (...vad er vacciner? Hvorfor og på hvilken baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen anbefalinger af vaccination af befolkningen? v. Kirstine Moll, Sundhedsstyrelsen. 15.00 Vaccineskader - et overset problem? Vaccinationsforum er et forum for mennesker, der oplever/har oplevet vaccineskader. Hør formand, Anne Marie Thorsens bud på, hvad...)

5 hurtige om fejl med medicin (...vad du selv kan gøre, for at undgå dem - uanset om du selv tager medicin, eller om du administrerer andres medicin. 1. Hvad er fejl med medicin? Fejl med medicin er ikke det samme som bivirkninger. Når der er tale om fejl med medicin, er det fejl der kan ske i processen omkring medicinen. Det kan fx være en fejl i lægens ordination, fejl i udleveringen af medicinen, forkert dosis, eller fejl i den måde medicinen indgives på. Man siger, at der er sket en fejl i en af disse processer, hvis det forårsager skade eller indebærer risiko for at skade patienten. 2. Hvilke fejl sker ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, sygeplejersken og apotekspersonalet taler om det samme. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen fx taler om 5 milligram af medicinen, og patienten tror, sundhedspersonen taler om 5 stk. tabletter. 4 . Hvem oplever medicinfejl? Alle kan opleve fejl med medicin, men fejl med medicin sker af naturlige årsager hyppigst for de patienter, der får meget medicin. Hvis du har været indlagt og kommer hjem igen, kan der ske fejl, hvis ikke lægens og sygehusets notater ikke er ajourførteopdateret. Hvis du samtidig også har været i et genoptræningsforløb, og der derfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det også få alvorlige følger, hvis du får/tager fx en ti-dobbelt dosis af den medicin, du skal have. Se hvilke typer medicin, der oftest er involveret i alvorlige fejl med medicin . Læs mere om typiske medicinfejl og patientsikkerhed . Læs mere om, hvordan du bruger din medicin korrekt . Læs om, hvad...)

Kønsskifte - behandling med hormoner (...Ved du, hvad der sker med kroppen fysisk og faktisk - hvis du har kvindeligt fødsels-køn og begynder...)

Kostråd ved irritabel tarm (...f et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - ...)

APK-filer (...Vil du gerne have præparaterne fra medicin.dk som APK-filer? Hvad er en APK-fil? APK-filer er containere til applikationer, der kan indeholde data til An...)

Søgeresultater, Medicingrupper:

Celledræbende midler (...er på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: Celledræbende midler (cytostatika): Alkylerende mi...)

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Vadadustat

Darvadstrocel

Søgeresultater, Om medicin:

Hvad er medicin?

Alkohol og medicin - hvad betyder ikonerne?

Udvikling af resistente bakterier (...vad kan vi gøre i Danmark? Der er god grund til at se meget alvorligt på udviklingen af resistens overfor antibiotika. Vi må begrænse brugen af antibiotika både til mennesker og dyr, så der kun gives antibiotika, når det er helt nødvendigt og kun antibiotika, der virker på så få bakterier som muligt. Dette kan opnås, hvis lægerne og dyrlægerne kun skriver recepter på antibiotika, når det er nødvendigt. Vi må begrænse smitte med meget resistente bakterier, dvs. vi bliver nødt til at isolere patienter på sygehusene, der er ramt af meget resistente bakterier, så der ikke sker smitte. Desuden må hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer hænderne i sprit, når de har rørt ved en patient. Læs også artiklen Håndvask eller sprit? Hvad...)

Ammende og medicin (...vad kan du se på medicin.dk borger? Ved alle lægemidler kan du se et ikon med en farvemarkering. Ikon med rød: Må ikke anvendes eller bør ikke anvendes pga. manglende viden. Ikon med gul: Kan om nødvendigt anvendes eller må kun anvendes under visse forudsætninger. Ikon med grøn: Ikke relevant. Må jeg tage medicin, mens jeg ammer? For mange lægemidler vides det ikke, om lægemiddelstoffet udskilles i modermælken. Det er derfor bedst, at du helt undgår at tage medicin, mens du ammer. Du må gerne tage almindelige vitaminer og mineraler, som fx jern, i sædvanlige doser. Hvis du ammer og er nødt til at tage medicin Uanset hvilket lægemiddel du bruger, mens du ammer, kan der opstå bivirkninger hos barnet. Hvis du alligevel er nødt til at tage medicin, når du ammer, er det bedst, at du ammer lige før, du tager medicinen. Viden om lægemidler og amning Selvom det ikke vides nøjagtigt, hvor meget af et lægemiddel som udskilles i modermælken, kan man ofte vurdere, om et lægemiddel kan bruges af ammende. Nogle lægemidler har igennem mange år været brugt, uden at der er observeret skader på barnet. I andre tilfælde er det generel viden om lægemidlerne , som gør, at det på forhånd vides, at de ikke må bruges af ammende kvinder. I nogle tilfælde er det baseret på erfaringer fra undersøgelser på dyr, men de erfaringer er vanskelige at overføre til mennesker. Hvad står der om amning på præparaterne på min.medicin.dk? Under hvert præparat kan du læse, om du kan tage det, mens du ammer. Der står en af disse fem tekster - nogle gange med en uddybende tekst nedenunder. Kan om nødvendigt anvendes. Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Må kun anvendes under visse forudsætninger. Må ikke anvendes. Ikke relevant. Du skal være opmærksom på, at der , som ligger i pakningen med din medicin. Det skyldes, at teksterne på medicin.dk er udarbejdet af en speciallæge, som udover at bruge den dokumentation, som lægemidlet er godkendt på ( ) også bruger andre kilder, fx: Klinisk erfaring, det vil sige, hvad...)

Gravide og medicin (...vad kan du se på Medicin.dk - Borger Ved alle lægemidler kan du se et ikon med en farvemarkering: Ikon med rød: Medicinen må ikke anvendes, eller bør ikke anvendes pga. manglende viden, når du er gravid. Ikon med gul: Kan om nødvendigt anvendes, eller må kun anvendes under visse forudsætninger, når du er gravid. Ikon med grøn: Ikke relevant. Må jeg tage medicin, mens jeg er gravid? Det bedste er, at du undgår at tage medicin under graviditeten. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, fx hvis du har en kronisk sygdom. Her kan manglende behandling betyde en større risiko for både dig og barnet end behandling med de nødvendige lægemidler. Hvis det er nødvendigt, at du tager medicin, mens du er gravid, finder lægen det lægemiddel, som udsætter dit foster for den mindste risiko. Læs mere om, hvordan min.medicin.dk arbejder med information om medicin og graviditet . Din følsomhed over for lægemidler kan ændres under din graviditet, og det kan blive nødvendigt at justere i dosis. Hvis du har behov for medicin under din graviditet, skal du hyppigt til kontrol og eventuelt have justeret dosis af medicinen. Se film om graviditet og smertestillende håndkøbsmedicin Link omtalt i video, se komplet liste over: Medicin, der indeholder paracetamol. NSAID-medicin, der indeholder Ibuprofen . NSAID-medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (NB! nogle af disse bruges ikke mod smerter, men til at forebygge blodpropper. Læs på det enkelte lægemiddel). Kan man bevise, at et lægemiddel er fuldstændigt risikofrit til gravide? Hvis et lægemiddel har været brugt gennem mange år til gravide, uden at der er opstået mistanke om fosterskader, giver det en rimelig, men ikke fuldstændig sikkerhed. En lille øgning i antallet af fosterskader kan også være udtryk for, at den sygdom, lægemidlet bruges mod, i sig selv medfører en øget risiko for fosterskader. For mange nye lægemidler er der ingen eller meget lidt erfaring med brug til gravide. Man er derfor meget tilbageholdende med at bruge nye lægemidler til gravide. I andre tilfælde har man en viden om, hvordan lægemidlet virker, som gør, at man fraråder at bruge det under graviditet. Et eksempel er (cytostatika), der griber ind i vigtige funktioner i både normale og syge celler. Erfaringer fra undersøgelser på dyr kan ikke overføres til mennesker, men kan give et fingerpeg om risikoen for fosterskader hos mennesker. Hvad står der om graviditet på præparaterne? Under hvert præparat på min.medicin.dk kan du læse, om det kan bruges, hvis du er gravid. Der står en af disse fem tekster (nogle gange er der en uddybende tekst nedenunder): Kan om nødvendigt anvendes Bør ikke anvendes pga. manglende viden Må kun anvendes under visse forudsætninger Må ikke anvendes Ikke relevant. Du skal være opmærksom på, at der evt. kan være forskel på det, der står på Medicin.dk og på indlægssedlen, som ligger i pakningen med din medicin. Årsagen er, at teksterne på medicin.dk er udarbejdet af en special læge, som undersøger flere kilder: Den dokumentation, som lægemidlet er godkendt på (produktresumet). Klinisk erfaring, det vil sige, hvad...)

Hvad står der på æsken og etiketten? (...vad medicinen skal bruges mod. Desuden er det det aktive indholdsstof også angivet. Læs mere i Sådan skal du tage din medicin . Det er vigtigt, at du aldrig tager receptpligtig medicin, som er udskrevet til en anden person, eller giver din egen medicin til andre. Indlægssedlen Indlægssedlen - den lille sammenfoldede seddel, der sidder på bøtten, eller ligger i æsken - giver en detaljeret beskrivelse af lægemidlet og hvordan, det skal bruges. Retningslinjerne for, hvilke oplysninger indlægssedlen skal indeholde, er bestemt af Lægemiddelstyrelsen. Indlægssedlen skal indeholde oplysninger om: Hvad lægemidlet indeholder. Her nævnes både det eller de virksomme stof(fer) samt hjælpestoffer, fx farvestoffer og konserveringsmidler. Hvordan lægemidlet virker, og hvad det anvendes mod. Den vejledende dosering, som er fastsat for det pågældende lægemiddel. Særlige forholdsregler, hvis du er gravid eller ammer . Hvilke bivirkninger , der kan forekomme. Hvad...)

Hvad finder jeg ikke i medicin.dk Borger? (...vad er med i medicin.dk Borger? Alle registrerede og markedsførte lægemidler i Danmark. SAD-præparater. SAD står for Sygehus Apotekerne i Danmark, og er medicin der fortrinsvis produceres og bruges på danske sygehuse. Ernæring (drikke eller sonde), hvor du kan få 60 % tilskud fra sygesikringen. Hvad...)

Sådan skal du tage din medicin (...et var hændt. I den indlægsseddel, du finder i pakningen med din medicin, vil der stå, hvad du skal gøre, hvis du glemmer din medicin. Er du i tvivl, så spørg din læge eller på ap...)

Godkendelse og kontrol af medicin (...ges det, om lægemidlet lever op til de resultater, man har fundet i laboratoriet, både hvad angår virkning og bivirkninger. Alle undersøgelser af lægemidler på mennesker i Danmark...)

Hvad består medicin af?

Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram (...vad er børnevaccinationsprogrammet? Børnevaccinationsprogrammet fra Sundhedsstyrelsen er et tilbud om gratis vaccination af alle børn under 18 år mod en række sygdomme. Mange af vaccinerne er kombinerede vacciner, som beskytter mod to eller flere sygdomme samtidigt. For at børnene kan blive beskyttet tidligst muligt, er det vigtigt, at du som forælder følger vaccinationsplanen. Hvad vaccineres der imod? I Danmark vaccineres børn mod i alt 10 sygdomme: Difteri Tetanus ( stivkrampe ) Kighoste Polio Haemophilus influenzae type b-infektion, fx meningitis Pneumokok-infektion, fx lungebetændelse Mæslinger Fåresyge Røde hunde HPV Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram pr. 1. september 2019 Alder Vaccination mod 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol-Hib 1 + Pneumokok 1 5 mdr.* Di-Te-Ki-Pol-Hib 2 + Pneumokok 2 12 mdr.* Di-Te-Ki-Pol-Hib 3 + Pneumokok 3 15 mdr. MFR 1 4 år* MFR 2 5 år* Di-Te-Ki-Pol Revaccination 12-14 år ved første vaccination HPV (2 doser med mindst 5 måneders interval.) ** 15-17 år HPV (der gives i alt 3 doser over maksimalt 1 år) Kvinder fra 18 år, der ikke er beskyttet mod røde hunde. MFR Alle voksne, der ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger. MFR * Samtidig med børneundersøgelse. Ved 5-ugers samt 2- og 3-års undersøgelsen gives ingen vaccinationer. ** Hvis 1. og 2. dosis ikke er givet indenfor 13 måneder, gives en 3. dosis. Hvad...)

Henstandsordning (...Hvad er en henstandsordning? En henstandsordning er en ordning, du kan få på apoteket. Her h...)

Substitutionsregler (...Hvad er substitution? Ved medicin, som kræver recept fra lægen, skal apoteket altid tilbyde ...)

Vaccination (...vad er vaccination? En vaccination beskytter (immuniserer) dig mod en bestemt infektionssygdom. Når du bliver vaccineret, aktiveres immunsystemet til at danne antistoffer mod en bestemt bakterie eller et bestemt virus (mikroorganisme). Hvis du, efter du er blevet vaccineret, bliver smittet med den pågældende mikroorganisme, genkender immunsystemet den meget hurtigt. Herved dannes der hurtigt antistoffer, som bekæmper mikroorganismen, så du undgår at blive syg. Hvad indeholder vacciner? Den færdige vaccine kan indeholde: Levende svækkede mikroorganismer. Dræbte (inaktiverede) mikroorganismer. Mindre dele af mikroorganismen. Produkter, som mikroorganismen har dannet. Er der bivirkninger ved at blive vaccineret? Typiske bivirkninger ved at få levende vacciner er feber og milde symptomer svarende til den infektion, du beskyttes mod. Reaktionen begynder fra nogle dage efter, du er blevet vaccineret, og op til flere uger efter, afhængig af vaccinen. Feberkramper kan udløses især hos mindre børn. Eksempel på vacciner der er levende: MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde Gul feber TB (BCG): Tuberkulose Variceller: Skoldkopper og helvedsild Oral Tyfus En dræbt vaccine kræver som regel flere doser end en levende vaccine. Typiske bivirkninger ved dræbte vacciner er rødme og hævelse på vaccinationsstedet og sjældnere feber. Reaktionen begynder nogle timer efter, du er blevet vaccineret, og varer 1-2 døgn. Eksempel på vacciner der er dræbte: Di-Te-Ki-Pol-hib Penumokok Hepatitis A og B Japansk Hjernehindebetændelse Meningokok Tyfus til injektion TBE: Centraleuropæisk hjernehindebetændelse HPV: Human Papollomavirus vaccine Influenza Rabies: Hundegalskab Kolera Corona Hvornår skal jeg vaccineres? Sundhedsstyrelsen tilbyder gratis vaccination til børn under 18 år mod nogle udvalgte sygdomme. Læs mere om Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram . En række vacciner indgår ikke i de officielle anbefalinger for vaccinationer, men vil blive tilbudt dig alt efter din alder, dit job eller din almene tilstand ved epidemier. Det kan fx være: Influenzavaccine . Tilbydes til ældre, gravide, overvægtige, kronisk syge og personer med nedsat immunforsvar. Mange arbejdspladser tilbyder også medarbejderne at blive vaccineret. Vaccine mod leverbetændelse . Gives til personer i specielle job, fx kirurger og jordemødre. Stivkrampevaccine (tetanusvaccine). Gives til personer med sår, der er forurenet med fx jord. Vaccinen indeholder også vaccine mod difteri. Vaccine mod lungebetændelse (Pneumokokvaccine). Gives til personer som ofte får lungebetændelse, ældre og patienter med nedsat immunforsvar. Coronavaccine.Tilbydes til personer på 50 år og derover samt udvalgte risikogrupper. Hvornår bør jeg ikke blive vaccineret? Hvis du er akut syg med feber, bør du vente med at blive vaccineret. Du kan godt blive vaccineret, selvom du er almindeligt forkølet. Før du bliver vaccineret, er det vigtigt at oplyse, om du har allergi , er gravid eller hvis du har sygdomme i immunsystemet. Er det frivilligt at blive vaccineret? Det er altid frivilligt at blive vaccineret, men du kan blive stillet over for et krav om vaccination, inden du rejser til et andet land. Vaccination ved rejse til udlandet Om du skal vaccineres inden en udlandsrejse afhænger af flere ting: Hvor du skal hen? Hvor længe du skal være væk? På hvilken måde du rejser? Ved at blive vaccineret kan du blive beskyttet mod visse former for tuberkulose , kolera, tyfus, leverbetændelse (hepatitis) A og B, japansk hjernebetændelse , centraleuropæisk hjernebetændelse , sygdom forårsaget af visse meningokokbakterier, hundegalskab (rabies) og gul feber. Desuden kan du tage forebyggende medicin mod fx malaria . Har jeg behov for at blive vaccineret? Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Alle der skal ud og rejse bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus ( stivkrampe ) inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af hvor du skal hen, og hvordan du rejser, kan det være du også skal lade dig vaccinere mod en række andre sygdomme. De mest anvendte vaccinationer er vist her i tabellen. Vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Vaccination Skal overvejes i disse tilfælde: Hepatitis A Leverbetændelse Hvis du skal til områder med dårlig hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. Er fx relevant til børn af indvandrere ved besøg i forældrenes oprindelsesland. Vaccinen kan gives til alle på 1 år eller derover. Hepatitis B Leverbetændelse Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. Er meget relevant, hvis du skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, hvis du har hyppig kontakt til børn eller har skiftende seksuelle kontakter. Vaccinen kan anvendes til børn og voksne i alle aldre. Gul feber Hvis du rejser til lande, hvor der er risiko for gul feber eller er krav om internationalt vaccinationscertifikat. Vaccinen kan gives til alle på 9 mdr. eller derover. Vær opmærksom på at vaccination af borgere over 60 år, skal overvejes grundigt. Vaccinen kan kun foretages af læger med særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Japansk encephalitis (JE) Japansk hjernebetændelse Hvis du skal opholde dig i mere end 1 måned i landområder, hvor der er smittespredning med JE-virus. Hvis der er epidemi, gælder det også korttids-rejsende. Japansk encephalitisvirus forekommer især i landdistrikter og storbyers slumkvarterer. Smitterisikoen er størst i fugtige årstider. Vaccinen kan gives til alle på 2 mdr. eller derover. Kolera Hvis du skal opholde dig i længere tid i områder med kolera eller skal arbejde inden for sundhedsvæsenet i sådanne områder. Vaccinen kan gives til alle på 2 år eller derover. Tyfus Hvis du skal opholde dig i områder med tyfus og under dårlige hygiejniske forhold. Normalt anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg og langtidsrejsende til områder med tyfus. Vaccinen kan gives til alle på 2 år eller derover Meningokoksygdom A+C Meningitis Hvis du skal opholde dig i mere end få uger i områder, hvor meningokoksygdom forekommer hyppigt, eller hvor risikoen for epidemier skønnes at være stor, fx i flygtningelejre. Vaccinen kan gives til alle på 2 år eller derover Rabies Hundegalskab (rabies) forekommer i visse områder af Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa, hyppigst i landdistrikter. Anbefales, hvis du skal på længerevarende ophold i sådanne områder, og især hvis du har kontakt med dyr eller skal opholde dig i et område med mere end et døgns rejse fra et rabies-vaccinationscenter. Vaccinen kan anvendes til børn og voksne i alle aldre. Læs flere gode råd, hvis du skal ud at rejse. Spørg din læge Inden du skal ud og rejse eller arbejde i udlandet, så spørg din læge om vaccinationer og gerne i god tid, da nogle vacciner skal gives flere gange. Du kan også selv tjekke, hvad...)

Hvad kan jeg læse om på medicin.dk borger?

Hvad sker der, når medicin kommer ind i kroppen?

Bloddonorer og medicin (...ære en uddybende tekst. Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ved alle lægemidler kan du se et ikon med en bloddråbe og en tekst. Hvad betyder teksten under bl...)

Medicinkombinationer (...ormere lægen om al den medicin, du tager. Også håndkøbs- og naturmedicin. Læs mere om, hvad der sker med medicinen i kroppen . Hvordan undgår jeg interaktioner? En god måde at sik...)

Forgiftning med medicin (...vad gør du i tilfælde af forgiftning? Du kan få rådgivning hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Borgere skal ringe på tlf.: 8212 1212 (døgnåbent). Sundhedspersonale på tlf.: 38 63 55 55 Råd om behandling af ætsninger gives af Brandsårsafdelingen, Rigshospitalet, tlf. 35 45 70 36 . Læs mere om forgiftninger og hvilke midler, man kan bruge ved specifikke forgiftninger i afsnittet Forgiftninger. Hvad...)

Patientsikkerhed (...vad er de typiske medicineringsfejl? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin uden at være klar over, hvilken medicin du allerede får. Det kan betyde, at du får dobbelt dosis, eller at to eller flere lægemidler du får, kan påvirke hinanden uhensigtsmæssigt . Lægen er ikke klar over, at du helt eller delvist er ophørt med behandlingen, fx pga. bivirkninger . Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne, fx Panodil og Plendil, eller forveksler lægemiddelpakninger med to forskellige styrker fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. Lægen laver en kommafejl og giver fx et barn for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. Kend din medicin Hvis du kender din medicin godt, kan du nemmere bruge den rigtigt og få mest ud af din behandling. Du kan også bedre reagere, hvis du får uventede symptomer af medicinen . Find din medicin ved at skrive medicinens navn i søgefeltet her på medicin.dk borger. Kan jeg selv gøre noget for at forebygge fejl? I forbindelse med at du bliver indlagt, udskrevet eller ses af en anden læge end din praktiserende læge, skal du oplyse hvilken medicin, du tager. Du kan evt. lave en liste over al den medicin, du tager. Har du allerede en liste over din medicin, fx et dosisdispenseringskort, er det vigtigt, at du viser lægen det. Du siger til lægen, hvis du ikke ønsker at tage medicinen, eller hvis du reelt tager mindre end det, der står på æsken. Du siger til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Du beder om at få ændringer i dosering skriftligt og gentager over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Du er opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning . Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, klinikpersonalet eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, klinikpersonalet og apotekspersonalet taler samme sprog. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen taler om antal milligram af medicinen, fx 5 milligram Marevan, og patienten tror, sundhedspersonen taler om antal tabletter, fx 5 tabletter Marevan (hver på 2,5 mg). Det giver en betydelig overdosering. Hvorfor er der substitution på apoteket? En årsag til en del fejl og forvirring omkring medicin er, at du i Danmark altid får tilbudt den billigste medicin på apoteket, når du køber medicin på recept . Medmindre du har aftalt noget andet med lægen. Det kaldes substitution og kan skabe forvirring, fordi din medicin den ene gang, du henter den, fx er en lille, grøn, rund tablet, og den næste gang er det en større, hvid, aflang tablet - selv om der er tale om det samme virksomme stof i medicinen. Vær derfor opmærksom på, at din medicin kan skifte navn, udseende og emballage ved substitution. Den forberedende samtale Hvis du er forberedt, når du skal tale med din læge eller andet sundhedspersonale om din medicin, er der mindre risiko for, at der sker fejl med din medicin. Det kan være svært at huske alt, hvad...)

Bivirkninger som skyldes, at medicinen ikke er målrettet nok (...eptorerne, så de ikke kan modtage organismens normale kemiske signalstoffer. Læs mere: Hvad sker der med medicinen i kroppen ? Lægemidlet kan også påvirke samme type receptorer i ...)

Doping og medicin (...fra dopinglisten, en såkaldt TUE (Therapeutic Use Exemption) fra Anti Doping Danmark . Hvad kan du se på Medicin.dk - Borger? Ved alle lægemidler kan du se et ikon med farvemarker...)

Trafik, maskinbetjening og medicin (...kohol sammen med denne type medicin, vil det yderligere forstærke den sløvende effekt. Hvad kan du se på medicin.dk borger? Hvis din medicin kan nedsætte din reaktionsevne og gøre...)

Medicin som tages gennem munden (...hinden. Vand gør også at medicinen, lettere opløses i mavesækken. Læs også artiklen om hvad der sker med medicinen i kroppen . Der er mange typer medicin, som skal tages gennem mu...)

Naturmedicin (...vad naturlægemidler er: Se en kort film om, hvad du skal vide, når du tager naturmedicin: Hvilken naturmedicin beskrives på Medicin.dk? De naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler der beskrives på Medicin.dk, findes både som en generel beskrivelse af indholdsstoffet og en beskrivelse på produktnavnet. Fælles for de naturlægemidler der omtales på Medicin.dk er, at de alle er godkendte af Lægemiddelstyrelsen på baggrund af et produktresumé, der beskriver produktet. Følgende indholdsstoffer og produkter er beskrevet på Medicin.dk: Baldrianrod, Valerianerod Coenzym Q10 Djævleklorod Echinacea (purpursolhat) Ginkgo Hestekastanjefrø Kariyat og Russisk rod Lakridsrod Loppefrøskaller (psyllium) Matrem urt Padma® 28 Passionsblomst Pebermynteolie Perikon/hyperikum Primularod Probiotika Rosenrod Savpalme Sinova, Sinopret, Sinux Sølvlysrod Tranebær På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for Naturlægemidler og Tradionelle plantelægemidler. I disse produktresumeer kan du læse mere om brug og indholdet af aktivt stof og hjælpestoffer. Du vil også kunne læse mere om anvendelsen i indlægssedlen i pakningen. Virker naturlægemidler? Nogle naturlægemidler virker med større sandsynlighed end andre, og nogle naturlægemidler er ikke videnskabeligt undersøgt. For at et naturlægemiddel kan opnå en markedsføringstilladelse, dvs. sælges i Danmark, kræves der en gennemgang af den vigtigste faglitteratur, der viser, at den lidelse, som naturlægemidlet skal virke mod, er velkendt og velbeskrevet. Langt de fleste naturlægemidler har aldrig været afprøvet i klinisk kontrollerede undersøgelser , i modsætning til almindelige lægemidler, hvorfor deres plads i sygdomsbehandlingen er usikker. Naturlægemidler kan - trods deres tillidsvækkende navn - medføre bivirkninger, undertiden også alvorlige. Du skal også være opmærksom på, at kombinationen med almindelige medicin ( interaktioner ) også kan forekomme. Husk derfor altid at fortæl din læge hvis du indtager nogen form for naturmedicin, kosttilskud eller stærke vitaminer eller mineraler. Læs mere under de enkelte indholdstoffer og præparater. Handel med naturmedicin Naturmedicin er frihandels-lægemidler. Det betyder, at de udover at blive solgt på apoteket også kan sælges i helsebutikker og i supermarkeder. På etiketten på naturmedicin vil der stå naturlægemiddel, så man ikke er i tvivl om, hvad...)

Medicinallergi (...de snarere en del af selve sygdommen, end en reaktion på medicinen, der behandles med. Hvad skal du gøre, hvis du tror, du er allergisk? Inden du starter behandling med et nyt læg...)

Recepter, udleveringsregler og priser (...rmal og korrekt brug, og om det er forsvarligt at bruge, uden at en læge har vurderet, hvad du fejler, eller uden at en læge følger og vurderer behandlingen. Det indgår også i bed...)

Systemisk eller lokal behandling (...i kroppen, fx hvis overskydende øjendråber løber ned i svælget og synkes. Læs mere om, hvad...)

Ældre og medicin (...leverens evne til at omsætte medicin ikke aftager væsentligt med alderen. Læs mere om, hvad der sker med medicin i kroppen og om nedsat leverfunktion og nedsat nyrefunktion . Ændr...)

Søgeresultater, Sygdomme:

ADHD hos børn (...ltag. Hvis denne indsats ikke har tilstrækkelig effekt, kan der suppleres med medicin. Hvad kan man som forældre og familien gøre? Der er flere vigtige ting, som man som forældre ...)

Transportsyge (... opfatte, hvilke bevægelser der foregår. På den måde bliver balancecentret i tvivl om, hvad der egentlig sker. Man mener, at det er den konflikt i hjernen, der er årsag til, at du...)

Hudkræft (...adecellekræft kan man vælge at behandle med et biologisk behandlingsmiddel cemiplimab. Hvad...)

Leukæmi (...vorlige bivirkninger og behandlingen af leukæmi er, uanset typen, en specialistopgave. Hvad kan du selv gøre? Det vigtigste, du selv kan gøre for at lette behandlingen, er at være...)

Forhøjet kolesterol (... at tage kolesterolsænkende medicin for at få dit LDL-kolesterol ned under 2,6 mmol/l. Hvad kan du selv gøre? Har du forhøjet indhold af lipider i blodet, skal du begrænse mængden...)

Skrumpelever (...Behandlingen afhænger af sygdommens årsag og hvilke komplikationer, der opstår. Hvad kan du selv gøre? Hvis du har skrumpelever, er det meget vigtigt: at du helt undgår at ...)

Bensår på grund af åreforkalkning (...tuelt kan du nøjes med at få foretaget en ballonudvidelse af forsnævringen i pulsåren. Hvad kan du selv gøre? Der er ingen lægemidler, som kan opløse forsnævringen, men gangtrænin...)

Rodbetændelse og tandnervebetændelse (...voksne. Dog udføres rodbehandlingen på mælketænder af tandlægen i en enklere form, end hvad der foretages på blivende tænder. Nogle gange kan det være nødvendigt at fjerne mælketa...)

Psykoser (...eller tror på dem. Omgivelserne kan opleve, at det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvad...)

Kræft i tyk- og endetarmen (...er med kræft i tyk- og endetarm. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker. Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kval...)

Kontakteksem (... man kan forebygge disse lidelser ved omhyggelig hudpleje og ved at være opmærksom på, hvad...)

Medicinoverforbrugshovedpine (...t typiske mønster er en gradvis tiltagende hovedpine over uger til måneder. Ligegyldig hvad man gør, har det ingen eller begrænset virkning, så længe der fortsat er et overforbrug...)

Smerter (...Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, og hvad der påvirker dem er en stor hjælp. Lægen skal bruge disse oplysninger for at kunne stil...)

Menières sygdom (...rer svimmelheden . Samtidig har du kvalme og tit opkastninger. Du har svært ved at se, hvad der sker, fordi øjnene flakker fra side til side. Nedsat hørelse af den type, der optræ...)

Epilepsi (...En epilepsidiagnose er en såkaldt klinisk diagnose - den stilles på baggrund af, hvad du og evt. dine pårørende kan fortælle om dine anfald. Hvis der er mistanke om epilepsi...)

Behov for ernæring hos voksne (...les oplevelser og social trivsel. Gode mad- og måltidsvaner handler derfor ikke kun om hvad der spises, men også om de sociale, kulturelle og æstetiske rammer omkring måltidet. Ra...)

Fibromyalgi (...iv indstilling til sygdommen. Lægen kan være en god støtte, men kan ikke helbrede dig. Hvad kan du selv gøre? Konditionstræning eller styrketræning er basisbehandling. Du skal sta...)

Fnat (...pen 1 gang i døgnet, så salven når at sidde på i 24 timer Tag rent tøj på efter badet. Hvad kan jeg selv gøre? Klip neglene korte Del ikke håndklæder, sengetøj, seng, tøj, sko, vi...)

Mundbetændelse (...osen og iværksættelse af korrekt behandling, så søg tandlæge eller læge med det samme. Hvad kan jeg selv gøre? Du kan gøre meget for at mindske længerevarende mundbetændelse, når ...)

PCOS (polycystisk ovariesyndrom) (...måder, er der også mange behandlingsmuligheder, hvoraf flere kan starte hos egen læge. Hvad kan jeg selv gøre? Hvis du er overvægtig og har nedsat følsomhed for insulin, er vægtta...)

AMD (Aldersbetinget makula degeneration) (...tigt, at du taler med din øjenlæge, hvis du vil starte på den forebyggende behandling. Hvad kan jeg selv gøre? Har du den tørre form, er det vigtigt, at du opdager, hvis den slår ...)

Blodmangel (...Forløbet af sygdommen afhænger af, hvad der er årsagen til blodmanglen. Ved alvorlig blodmangel, fx efter en kraftig blødning, ...)

Astma (...ehandling er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald. Hvad kan jeg selv gøre? Ved astma bør du først og fremmest prøve at undgå ting og situatione...)

Graviditet og fødsel (... eller andre lignende produkter under graviditeten. Man skal være ekstra opmærksom på, hvad man bruger af medicin. Når barnets organer er anlagt, udvikler de sig og modnes gennem ...)

Leverbetændelse (... ved kontakt med en person, der er blevet smittet under rejse. Læs artiklen Rejsetid - hvad skal jeg huske? Hepatitis B virus kan blive overført fra mor til barn, ved ubeskyttet s...)

Kløe i huden (... der kommer udefra, og dem, der kommer inde fra kroppen. Somme tider ved man dog ikke, hvad årsagen er. Årsager udefra: Nikkel, parfume, gummi m.m. ved allergisk kontakteksem . Va...)

Hjertestop (...Hvad kan du gøre? Hvis patienten ikke trækker vejret, skal genoplivningen straks i gang med ...)

Diabetisk fodsår (...Hvad kan du selv gøre? Brug af aflastende fodtøj, midlertidigt eller hele tiden, er vigtigt ...)

Venøse bensår (...Hvad kan du selv gøre? Den vigtigste behandling består i anlæggelse af en elastisk bandage p...)

Betændelse i øregangen (...vad kan du selv gøre? Det bedste er at forebygge eksem og betændelse i øregangen. Det kan du gøre ved at undgå at irritere øregangen, fx med vatpinde eller med hårshampooer, som du er overfølsom for. Har du et kronisk eksem, kan du være allergisk over for et eller andet. Prøv at finde ud af, hvad...)

RS-virus (...Hvad kan du selv gøre? Det er vigtigt at sikre, at barnet sover med hovedet højt. Stil evt. ...)

Multipel sklerose (...Hvad kan du selv gøre? Det er vigtigt, at du holder dig i god form, da det modvirker de begr...)

Piskesmæld (...Hvad kan du selv gøre? Det er vigtigt, at du hurtigt genoptager dine vanlige aktiviteter. Na...)

Psoriasis (...Hvad kan du selv gøre? Det er vigtigt, at du indstiller dig på, at psoriasis er en kronisk h...)

Børneeksem eller atopisk eksem (...Hvad kan du selv gøre? Det er vigtigt, at du undgår det, som kan forværre eksemet. Få eventu...)

Bihulebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Det kan hjælpe at snøfte saltvand op i næsen eller indånde damp (pas ...)

Japansk hjernebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Det vigtigste er at undgå myggestik. Tag tøj på med lange ærmer og bu...)

Gonoré (...vad kan du selv gøre? Du begrænser risikoen for at få gonoré, hvis du eller din partner bruger kondom, når du har sex med en person, du ikke ved om er smittet. Medicinsk behandling Gonoré behandles med antibiotika, men flere og flere gonoré-bakterier er blevet resistente over for forskellige antibiotika. Resultatet af den undersøgelse , laboratoriet foretog, kan derfor betyde, at du skal behandles med et andet antibiotikum end det, lægen gav dig til at begynde med. Normalt får du antibiotika afhængig af, hvad bakterien er følsom for; ofte et fluorquinolon (ciprofloxacin) som tabletter eller et cefalosporin (ceftriaxon) som indsprøjtning i en muskel. Én dosis er nok. Hvis lægen ikke ved, hvad...)

Fåresyge (...Hvad kan du selv gøre? Du bør lade dit barn vaccinere med MFR-vaccinen, så det er beskyttet ...)

Stivkrampe (...Hvad kan du selv gøre? Du bør lade dit barn vaccinere mod stivkrampe som led i det danske bø...)

Skoldkopper (...Hvad kan du selv gøre? Du kan lindre kløen ved at lægge kolde omslag på udslættet eller pudr...)

Betændelse i fingre og negle (...Hvad kan du selv gøre? Du kan nedsætte risikoen for at få betændelse i en finger ved at undg...)

Betændelse i sår (...Hvad kan du selv gøre? Du kan nedsætte risikoen for at få betændelse i et sår ved at vaske d...)

Refluks - halsbrand (...Hvad kan du selv gøre? Du kan selv gøre en del for at lindre generne: tab dig, hvis du er ov...)

Mpox (...Hvad kan du selv gøre? Du kan undgå at komme i tæt kontakt med personer med udbrud af Mpox. ...)

Kyssesyge (...Hvad kan du selv gøre? Du skal drikke meget væske. Varme drikke kan lindre smerterne i halse...)

Hvide pletter (...Hvad kan du selv gøre? Du skal undgå at blive forbrændt på de områder, hvor du har de hvide ...)

Lupus (...Hvad kan du selv gøre? Du skal undgå stærkt sollys ved at holde dig i skyggen og ved brug af...)

Gul feber (...Hvad kan du selv gøre? Gul feber kan forebygges. Hvis ikke du kan tåle at blive vaccineret m...)

Kvalme (...vad kan du selv gøre? Har du graviditetskvalme, hjælper det gerne, at du ændrer dine spisevaner og spiser små og flere måltider. Hvis kvalmen er svær eller længerevarende, bør du søge læge. Hvilke lægemidler, du kan tage mod kvalme, afhænger af, hvad...)

Blærebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du er pige, skal du tørre dig forfra og bagud, når du er på toil...)

Betændelse i prostata (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har betændelse i prostata, kan du have gavn af at drikke rige...)

Skarlagensfeber (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har halsbetændelse, kan du have gavn af midler, der lindrer s...)

Halsbetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har halsbetændelse, kan varme drikke som te og diverse pastil...)

Lungebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har lungebetændelse, bør du gå i seng og eventuelt hæve hoved...)

Klamydia (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har sex med en person, du ikke ved om har klamydia, vil brug ...)

Soleksem (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har soleksem, bør du i sommerperioden anvende en beskyttende ...)

Borreliose (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du har været en tur i skoven eller gået i højt græs, især hvor d...)

Nyresvigt (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du opdager, at din urin skummer mere end normalt, skal du søge l...)

Nyrebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du opdager, at din urin skummer mere end normalt, så skal du gå ...)

Røde hunde (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du planlægger at blive gravid og ikke er MFR vaccineret, bør du ...)

Forkølelsessår (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du ved, at du får udbrud af forkølelsessår af kraftigt sollys, k...)

Mave-tarminfektioner (...Hvad kan du selv gøre? Hvis du vil undgå smitte fra fødevarer, skal du være meget opmærksom ...)

Overaktiv blære (...Hvad kan du selv gøre? I nogle tilfælde kan symptomerne bedres, hvis du styrker bækkenbundsm...)

Høfeber (...Hvad kan du selv gøre? Kan du undgå at komme i nærheden af det, du er allergisk over for, er...)

Akne (...Hvad kan du selv gøre? Lette tilfælde af bumser kan behandles med hudmidler, der modvirker t...)

Lus (...Hvad kan du selv gøre? Lus kan bekæmpes kemisk med forskellige typer lusemidler eller mekani...)

Influenza (...Hvad kan du selv gøre? Når du har influenza, bør du holde dig hjemme, både fordi du har brug...)

Svampeinfektion i hud og negle (...Hvad kan du selv gøre? Rigtig hudpleje kan hjælpe den medicinske behandling, fx skal du sørg...)

Mellemørebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Smerterne er værst, når du skal sove. Det kan hjælpe, at du sover med...)

Bylder (...Hvad kan du selv gøre? Uden behandling vil der som regel gå hul på bylden af sig selv. I dis...)

Falsk strubehoste (...Hvad kan du selv gøre? Varme drikke kan lindre halsen. Når barnet skal sove, kan det lette v...)

Forkølelse (...Hvad kan du selv gøre? Varme drikke kan lindre i halsen. Du kan eventuelt sove højt med hove...)

Mycoplasma-lungebetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Varme drikke, pastiller og sugetabletter kan lindre hosten. Medicinsk...)

Nyrebækkenbetændelse (...Hvad kan du selv gøre? Ved at du drikker rigeligt med væske, vil nyrer og urinveje blive sky...)

Vorter (...Hvad kan du selv gøre? Ved at nedfile vorterne dagligt kan du få dem til at forsvinde hurtig...)

Solkeratoser (...Hvad kan du selv gøre? Ved lette forandringer kan det være nok at tildække området med solke...)

Mæslinger (...Hvad kan forældrene gøre? Det er meget vigtigt at lade børnene blive vaccineret med MFR-vacc...)

Hånd-, fod- og mund-sygdom (...Hvad kan forældrene gøre? Du kan ikke gøre meget andet end at holde dit barn væk fra andre b...)

Kighoste (...Hvad kan forældrene gøre? Du skal undgå at udsætte barnet for røg eller andet, som kan få de...)

Lussingesyge (...Hvad kan forældrene gøre? Hvis dit barn har lussingesyge, bør barnet ikke være sammen med en...)

Tre-dages-feber (...Hvad kan forældrene gøre? Når dit barn har høj feber, skal du sikre dig, at det drikker nok ...)

Akut bronkitis hos børn (...vad kan forældrene gøre? Undgå, at barnet bliver udsat for tobaksrøg eller luftforurening, og hold barnet inde i fugtigt vejr. Se Børnelægernes BørneTips til hvad...)

Børnesår (...Hvad kan forældrene gøre? Vask børnesåret med vand og sæbe. Hvis dit barn har børnesår, er d...)

Nyresten (...Hvad kan jeg selv gøre Du skal drikke rigeligt af kaloriefattige drikke, fx vand. Du skal dr...)

Rygning (...Hvad kan jeg selv gøre Du øger dine chancer for at holde op med at ryge, hvis du får rådgivn...)

Overvægt (...Hvad kan jeg selv gøre Ændringer i livsstil kan medføre vægttab og bedring af følgesygdomme ...)

Åreknuder (...Hvad kan jeg selv gøre? Behandlingen af åreknuder kan være kompressionsbehandling til at mod...)

Hoste (...Hvad kan jeg selv gøre? Behandlingen afhænger af årsagen til hosten. Da tobaksrygning er den...)

Hæmorider (...Hvad kan jeg selv gøre? Behandlingen afhænger af, hvor svære hæmoriderne er. For alle med hæ...)

Svangerskabsforgiftning (...Hvad kan jeg selv gøre? Behandlingen består i aflastning med ro, hvile og sygemelding. Dette...)

Diskusprolaps (...Hvad kan jeg selv gøre? Behandlingen består i starten i aflastning, eventuelt sengeleje og s...)

Lyskebrok (...Hvad kan jeg selv gøre? Benyt korrekt løfteteknik ved tunge løft. Undgå overvægt. Operation ...)

Sneglefeber (schistosomiasis) (...Hvad kan jeg selv gøre? Da der ikke findes en vaccine mod sneglefeber, bør du undgå at bade ...)

Svedproblemer (...Hvad kan jeg selv gøre? De fleste kan holde symptomerne nede med en effektiv deodorant eller...)

KOL (...Hvad kan jeg selv gøre? Den bedste forebyggelse af KOL er at lade være med at ryge. Har du f...)

Irritabel tyktarm (...Hvad kan jeg selv gøre? Den væsentligste behandling består i, at du ændrer din livsstil. Lan...)

Betændelse i spiserøret (...Hvad kan jeg selv gøre? Der er flere ting, du selv kan gøre: Undgå fx fed og stærk mad, kaff...)

Amøbedysenteri (...Hvad kan jeg selv gøre? Der er ingen vaccine mod amøbedysenteri. De følgende råd beskytter m...)

Frossen skulder (...Hvad kan jeg selv gøre? Der findes ingen egentlig behandling af frossen skulder. Så snart sm...)

Diabetes type 2 (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er af afgørende betydning, at du ændrer din livsstil. Du bør: ho...)

Lungekræft (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er aldrig for sent at holde op med at ryge , også selv om skaden...)

Spændingshovedpine (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er meget vigtigt at forebygge anfald af hovedpine med et regelmæ...)

Livmoderhalskræft (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er muligt at vaccinere mod HPV og dermed forhindre udvikling af ...)

Endetarmsrift (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt at holde afføringen blød. Dette gøres ved at spise fi...)

Betændelse i bugspytkirtlen (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at alkoholforbrug og tobaksforbrug ophører. Man anbe...)

Brystbetændelse (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du fortsætter amningen ved brystbetændelse for at...)

Tandkødsbetændelse (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du har en god mundhygiejne, hvor du børster al pl...)

Alkoholproblemer (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i behandling, både ved overforb...)

Søvnproblemer (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner, for det er i mange...)

Diabetes type 1 (...Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du ændrer din livsstil. Har du diabetes, skal du ...)

TCI (Forbigående blodprop i hjernen) (...Hvad kan jeg selv gøre? Det vigtigste er at nedsætte risikoen for, at der opstår nye blodpro...)

Bleeksem (...Hvad kan jeg selv gøre? Det vigtigste er at tage bleen af barnet og lufte barnets numse. Man...)

Zikavirus (...Hvad kan jeg selv gøre? Det vigtigste forebyggende, du selv kan gøre, er at beskytte dig mod...)

Denguefeber (...Hvad kan jeg selv gøre? Det vigtigste forebyggende, man kan gøre som rejsende, er at beskytt...)

Mavekatar (...Hvad kan jeg selv gøre? Dine symptomer vil som regel svinde, når du fjerner årsagen til sygd...)

Hjertekrampe (...vad kan jeg selv gøre? Du bør holde op med at ryge , begynde at motionere regelmæssigt, nedsætte fedtindholdet i din kost og få behandlet eventuelt forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet med kostomlægning og medicin. Det hjælper at få behandlet en eventuel diabetes til acceptable blodsukkerværdier . Undgå også stress. Afhængigt af, hvad...)

COVID-19 (...Hvad kan jeg selv gøre? Du kan forebygge COVID-19 og være med til at dæmpe smitten i samfund...)

Myoser (...Hvad kan jeg selv gøre? Du kan selv forebygge myoser ved at undgå uhensigtsmæssige og forker...)

Huller i tænderne (...Hvad kan jeg selv gøre? Du kan undgå at få caries ved at: indøve en god mundhygiejne ved tan...)

Herpes på kønsorganerne (...Hvad kan jeg selv gøre? Du kan undgå at smitte andre ved ikke at dyrke sex, når du har et ud...)

Leverkræft (...Hvad kan jeg selv gøre? Du skal begrænse dit forbrug af alkohol . Undgå at ryge og undgå ove...)

Paradentose (...Hvad kan jeg selv gøre? Du skal holde op med at ryge , hvis du er ryger. Behandlingen går i ...)

Polymyalgi/Arteritis temporalis (...Hvad kan jeg selv gøre? Du skal søge læge, hvis du har symptomer som dem, der er beskrevet h...)

Ondt i lænden (...Hvad kan jeg selv gøre? Du skal så vidt muligt holde dig i gang, og undgå at ligge i sengen ...)

Svimmelhed (...Hvad kan jeg selv gøre? Dårlig balance kan behandles med balance-øvelser, fx hos en fysioter...)

Malaria (...Hvad kan jeg selv gøre? En vigtig del af forebyggelsen mod malaria er at undgå myggestik. Ma...)

Parkinsons sygdom (...Hvad kan jeg selv gøre? Et stigende antal undersøgelser peger på, at motion har en gavnlig e...)

Knogleskørhed (...Hvad kan jeg selv gøre? For at forebygge knogleskørhed bør du føre en knoglevenlig livsstil,...)

Urinsur gigt (...Hvad kan jeg selv gøre? For at undgå urinsur gigt, men også andre sygdomme som hjerte-kar-sy...)

Rosen (...Hvad kan jeg selv gøre? Hvis du har et sår, skal du vaske det med vand og sæbe for at nedsæt...)

Blodprop i hjertet (...vad kan jeg selv gøre? Hvis du har fået en blodprop i hjertet, bør du holde op med at ryge motionere regelmæssigt tabe dig , hvis du er overvægtig nedsætte fedtindholdet i din kost få behandlet eventuelt forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet undgå stress Afhængigt af, hvad...)

Søvnapnø (...Hvad kan jeg selv gøre? Hvis du har OSAS og er overvægtig , kan sygdommen muligvis forsvinde...)

Kredsløbsforstyrrelser (...Hvad kan jeg selv gøre? I de tidlige stadier af sygdommen kan du opnå en forbedring ved at: ...)

Nedsunken livmoder og blære (...Hvad kan jeg selv gøre? I mange tilfælde kan symptomerne blive bedre eller helt forsvinde, h...)

Udflåd fra skeden (...Hvad kan jeg selv gøre? I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt at genoprette den norma...)

Øjenbetændelse (...Hvad kan jeg selv gøre? Lette betændelser af slimhinden kan ofte helbredes ved at bade øjet ...)

Forstoppelse (...Hvad kan jeg selv gøre? Lette grader af forstoppelse kan afhjælpes ved, at du ændrer din liv...)

Restless Legs (...Hvad kan jeg selv gøre? Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes ved fx livs...)

Senebetændelse (...Hvad kan jeg selv gøre? Tendinitter behandles i starten ved, at den ømme sene bliver aflaste...)

Crohns sygdom (...Hvad kan jeg selv gøre? Tobaksrygning kan forværre forløbet af Crohns sygdom. Hvis du ryger,...)

Slidgigt (...Hvad kan jeg selv gøre? Træning af musklerne og bevægelighed i leddene er vigtig. Endvidere ...)

Galdesten (...Hvad kan jeg selv gøre? Undgå , som kan være medvirkende til galdesten. Hvis du har galdeste...)

Spiserørsbrok (...Hvad kan jeg selv gøre? Undgå at overfylde mavesækken med store måltider. Giv dig tid til at...)

Fugleinfluenza (...Hvad kan jeg selv gøre? Ved rejser til lande, hvor fugleinfluenza forekommer, bør man holde ...)

Stofmisbrug (...Hvad kan man selv gøre? Det er afgørende at forstå, at rusmiddelbrug er udbredt i alle samfu...)

Forgiftning med medicin (...vad du skal gøre. Hvis den forgiftede person er vågen, skal du forsøge at få oplysninger om, hvilket lægemiddel der er taget, om der er taget mere end ét lægemiddel, og vedkommende også har drukket alkohol. Hvis den forgiftede person skal indlægges på sygehus, er det vigtigt at medbringe eventuelle rester af de lægemidler, der måtte være indtaget, af hensyn til identifikation. Forsøg også at finde ud af, hvor meget medicin, der er indtaget, og hvornår. Bliv hos den forgiftede person, indtil du af lægen har fået at vide, hvad...)

Vand i kroppen (Hvordan forløbet bliver, afhænger helt af hvad årsagen er til, at du har vand i kroppen.)

Forhøjet blodtryk (...onsultationen og bæres i et døgn i vante omgivelser. Dette kaldes døgnblodtryksmåling. Hvad er hvid kittel-blodtryksforhøjelse? Hos enkelte personer bliver blodtrykket ved med at ...)

Behov for ernæring hos børn (... . Hvis et barn ernæres med sonde, kan det som regel fortsætte med at spise og drikke, hvad det har lyst til. Ernæring gives som regel med en pumpe. Der findes små bærbare pumper,...)

Essentiel tremor (...re rystelserne mindre generende. Der findes ingen behandling, som helbreder sygdommen. Hvad kan du selv gøre? Undgå at drikke for meget te og kaffe. Vær opmærksom på, at nogle typ...)

Mundtørhed (...ts sammensætning af fx de smørende proteiner er ændret. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er årsagen til mundtørhed, da det kan betyde meget for behandlingen og risikoen for...)

Modermærkekræft (...er, der regulerer cellevækst i immunsystemet - de såkaldte biologiske cytoregulatorer. Hvad...)

Kræft i æggestokkene (...nen. Lægemidlerne mod kræft i æggestokkene inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker. Det kan blive aktuelt at operere dig igen, hvis læ...)

Rejsningsproblemer (...Rejsningsevnen kan undersøges på mange måder, men uanset hvad de forskellige undersøgelser viser, vil behandlingstilbuddet være det samme. Derfor lav...)

Syfilis (...r gives som indsprøjtning i en muskel, eller med tabletter, som indeholder doxycyklin. Hvad kan jeg selv gøre? Du bedste du kan gøre for at undgå at blive smittet med syfilis er a...)

Vandvorter (...de creme. Hos voksne kan man vælge at fryse let på vandvorterne med flydende kvælstof. Hvad kan jeg selv gøre? Ved voksne og børn over 2 år kan man ætse vandvorterne ved forsigtig...)

Grøn stær (...e livet, uden at det ødelægger synsnerven. Modsat ses grøn stær også hos personer med, hvad man tidligere kaldte, et normalt tryk. En måling af trykket alene kan derfor sjældent v...)

Søgeresultater, Undersøgelser:

Blodprøve ved diabetes (...vad du spiser og hvad du foretager dig. Type 1 diabetes - blodprøve Et fasteblodsukker måles i en blodprøve evt. fra fingeren og tages før du har spist morgenmad. Hvis dit fasteblodsukker er højere end 7 mmol/l, er det tegn på diabetes. Når blodprøven tages i fingeren, er der svar inden for få sekunder. Fasteblodsukkeret bruges også til at vurdere, hvor meget insulin der skal gives. Blodsukkeret måles altid, inden du skal have insulin, så det er muligt at tage stilling til hvor meget insulin, der skal gives. Hvis dit langtidsblodsukker (HbA 1C ) er over 48 mmol/mol, er det tegn på diabetes. Type 2 diabetes - blodprøve Hvis dit langtidsblodsukker (HbA 1C ) er over 48 mmol/mol, er det tegn på type 2-diabetes. For at stille diagnosen type 2-diabetes, skal der tages en ekstra blodprøve en anden dag for at se, om dit langtidsblodsukker (HbA 1C) fortsat ligger for højt. Hvis dette er tilfældet, kan det tyde på, at du har type 2-diabetes. Kontrol af din behandling Langtidsblodsukkeret (HbA 1C ) bruges også til at kontrollere behandlingen af diabetes. Det er meget individuelt, hvad...)

Hjemmemåling af blodsukker (...en du har spist morgenmad, og stiger efter et måltid, afhængig af, hvad du spiser, og hvad...)

Måling af lungefunktion ved astma og KOL (...r kan som regel klare undersøgelsen fint. Ældre og andre, som har svært ved at forstå, hvad undersøgelsen går ud på, eller har svært ved at holde mundstykket i munden, kan også ha...)

Mammografi (... så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Arbejds-ekg (...lastning. Eksempler på situationer, hvor et arbejds-ekg kan hjælpe med at finde ud af, hvad...)

Afføringsprøve (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Hysterosalpingografi (...t er vigtigt, at din egen læge forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Cystometri (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Tarmbiopsi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Elektrokardiogram (ekg) (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

MR-skanning af hjernen (... så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Blodprøve ved hjerte-kar-sygdomme (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Cystoskopi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Ekkokardiografi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Gastroskopi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Knoglemarvsprøve (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Koloskopi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Leverbiopsi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Lumbalpunktur (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Rektoskopi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Sigmoideoskopi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Screeningsmammografi (... så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Ultralydsundersøgelse af underlivet (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Måling af blodtryk (Svar på undersøgelsen Du får svar med det samme af den person, som har målt dit blodtryk. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel.)

Måling af nitrogenoxid (NO) i udåndingsluften (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel Overvej, om du skal have en pårørende ...)

Pusteprøve ved mavesår (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Røntgen af brystkassen (... den læge som har henvist dig, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Røntgen af knogler og led (... den læge som har henvist dig, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Blodprøvetagning (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Blodprøve ved astma/allergi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Måling af peakflow (...d det sundhedsfaglige personale, så I sammen kan gennemgå målingerne. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Urinprøve (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel : Hvornår får jeg svar på undersøgelse...)

Urinprøve for blærebetændelse (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel : Hvornår får jeg svar på undersøgelse...)

Allergitest (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. Skriv evt. en huskeseddel Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Allergitest med lappeprøver (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Hudbiopsi (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

CT-skanning af kroppen (...t en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. Inden undersøgelsen: Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Podning eller celleskrab fra sår og slimhinder (...det sundhedsfaglige personale, forklarer dig undersøgelsens resultat. Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om Skriv evt. en huskeseddel: Hvornår får jeg svar på undersøgelsen...)

Søgeresultater, Nyheder:

Bloddonation, medicin og karantæne (...person, der tager medicin, må give blod. Ikon der markerer information om bloddonation Hvad kan du finde i feltet ”Bloddonor”? Når du slår et lægemiddel op på medicin.dk, vil du u...)

Åbent redaktionsmøde 21. maj (...ndteringsvejledning: Hvad har du brug for? Hvad skal vi være opmærkomme på? Hvad mangler? Hvad vil du gerne have ind...)

Stigning i polyfarmaci i 2025 (...Se overlæge Mikkel Bring Christensen forklare om polyfarmaci i to korte film , og lær, hvad...)

Tilmelding er nu åben til stormøde om ADHD (...rdjylland 16.00 ADHD hos voksne: forståelse og psykoedukation - hvad giver diagnosen, og hvad koster den? v. Siri Wessel Wetlesen , specialpsykolog, Psykologk...)

Flowdiagrammer til ’Glemt medicin’ for p‑piller (...t Glemt medicin. Du kan som sundhedsprofessionel henvise til artiklen: Glemt p-pille - hvad gør du? Derudover kan borgeren finde det præparatspecifikke flowdiagram under præparatb...)

Lav risiko for smitte med hantavirus

Tilfælde af ny Mpox (abekopper) i Danmark

Du har søgt på: vad er

Kontakt

Om medicin.dk – borger