Tandkødsbetændelse

Revideret: 30.06.2020

Hvad er Tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er betændelse i randen af tandkødet. Sygdommen findes i en kronisk og akut form. Tandkødsbetændelse opstår nemt og forsvinder som regel også nemt uden at efterlade spor. 

 

Tandkødsbetændelse 

Foto: Tandkødsbetændelse på bagsiden af fortænderne i underkæben.  

Symptomer

Du kan opdage tandkødsbetændelse ved, at dit tandkød bløder, når du børste tænder eller bruger tandtråd. Hvis du kigger godt efter, kan du se, at dit tandkød er rødt og hævet. Dårlig ånde eller dårlig smag i munden kan også være et tegn på tandkødsbetændelse, men du har som regel ikke ondt. Din tandlæge eller tandplejer kan gøre dig opmærksom på, at du har tandkødsbetændelse.  

Hvordan forløber sygdommen?

Tandkødsbetændelse i kronisk form opstår i tandkødsranden og mellem tænderne, hvor bakteriebelægninger (plak) får lov at sidde uden at blive børstet væk eller forstyrret af tandstikker eller tandtråd. Tandkødsbetændelse forsvinder ofte efter omhyggelig og regelmæssig rengøring med tandbørste og tandtråd. Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles ved god mundhygiejne, vil den hos nogle udvikle sig til paradentose (parodontitis), som kan være en alvorlig sygdom. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få tandkødsbetændelse, og alle vil opleve det i varierende grad i kortere eller længere perioder i løbet af livet. Det anslås, at op mod 80-90 % af både børn og voksne har tandkødsbetændelse. 

Hvordan smitter tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse smitter ikke. 

Hvad er årsagen til tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse i kronisk form skyldes overvejende ophobning af plak (bakteriebelægninger) langs tandkødet og imellem tænderne. 

 

Tandkødsbetændelse i akut form kan skyldes, at du har brændt dig på noget varmt mad, at du har børstet for hårdt eller har kradset dig med fx en negl. 

Undersøgelser ved tandkødsbetændelse

Din tandlæge eller tandplejer kan undersøge for tandkødsbetændelse ved at skrabe forsigtigt med et instrument langs dit tandkød eller imellem dine tænder for at se, om der er bakteriebelægninger, og om dit tandkød bløder. 

Specielle forhold hos børn

Børns tandkød kan godt være rødt og hævet af andre årsager end tandkødsbetændelse, fx ved tab af mælketænder og frembrud af voksentænder. Spørg tandlægen ved næste besøg, hvis du er i tvivl. 

Behandling af tandkødsbetændelse

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er vigtigt, at du har en god mundhygiejne, hvor du børster al plak (bakteriebelægninger) på dine tænder væk hver dag med en blød tandbørste. Imellem tænderne kan du bruge tandtråd, tandstikkere og/eller mellemrumsbørster. Ved at have en god mundhygiejne undgår du også nemmere dårlig ånde og huller i tænderne

 

Medicinsk behandling 

Der findes ikke medicin mod kronisk tandkødsbetændelse. Betændelsen forsvinder, når plakken (bakteriebelægningerne) fjernes fra tænderne. Nogle tror, man kan bruge mundskyllemidler mod tandkødsbetændelse. Det hjælper som regel ikke, fordi plak ikke kan gurgles eller skylles væk. 

Ved akut tandkødsbetændelse kan din tandlæge anbefale dig at bruge klorhexidin mundskyllevæske i en periode, fordi det gør ondt at børste tænder. Klorhexidin mundskyllevæske kan købes på apoteket. 

Forfattere

Johanne Kongstad (Forfatter)