Denguefeber
Hvad er Denguefeber?
Denguefeber er en virussygdom, der overføres ved myggestik. Der findes 4 forskellige undertyper af virus. Denguefeber forekommer i hele verden især i tropiske og subtropiske lande.
Symptomer
Ikke alle får symptomer efter smitten. Hvis der kommer symptomer, så starter disse typisk 4-10 dage efter smittetidspunktet, og symptomerne varer som regel i 2-7 dage. Der kan være høj feber, svær hovedpine bag øjnene samt led- og muskelsmerter. Disse smerter kan være ret voldsomme, hvilket har givet anledning til det engelske øgenavn for sygdommen; "Break-Bone Fever".
Der kan også komme kvalme, opkastning, hoste og synkesmerter. Efter 3-5 dage får omkring halvdelen af patienterne et rødt udslæt, der typisk starter på brystkassen og spreder sig til arme, ben og ansigt.
Hos nogle smittede sker der en forværring efter 3-7 dages sygdom, lige når feberen er ved at falde. Denne tilstand kaldes Dengue hæmorrhagisk feber (DHF). Tegnene på DHF kan bl.a. være mavesmerter og vedvarende opkastninger, blødninger og hurtig vejrtrækning. DHF er den mest alvorlige form for denguefeber.
Ved DHF mister blodet sin evne til at koagulere (størkne), og der opstår en risiko for indre blødninger. Samtidig kan væske sive ud a blodårerne, så kredsløbet svigter, og leverens funktion kan også påvirkes.
Hvordan forløber sygdommen?
De fleste tilfælde af denguefeber er relativt milde og varer 5-7 dage. Bagefter kan man være træt i mange uger. Ved den alvorligste form af denguefeber dør 2-4 ud af 100 smittede i udviklingslandene, mens det er under 1 ud af 100 smittede i lande med adgang til moderne hospitaler og behandling.
Hvem får sygdommen?
WHO skønner, at der er omkring 400 millioner nye smittetilfælde og omkring 100 millioner nye sygdomstilfælde hvert år, hvilket betyder, at denguefeber er den mest almindelige myggeoverførte virussygdom. Mere end 1 million mennesker får den livstruende alvorlige form med blødning, Dengue hæmorhagisk feber (DHF).
De senere år har der været store udbrud af denguefeber, de største i Sydamerika. Sygdommen er i meget mindre omfang også påvist i Europa inden for de senere år (Sydfrankrig, Madeira, Kroatien).
Forekomsten af denguefeber er stigende, fordi de myg, der overfører virus, har bredt sig voldsomt. Stigningen har været mest udtalt i storbyer med dårlig kloakering og andre dårlige hygiejniske forhold. Det giver gode betingelser for at myggelarver kan udklækkes i stillestående vand.
Hyppigheden af denguefeber hos turister er lav, men stigende. 1 ud af hver 1.000 turister, der rejser til områder med denguefeber, må regne med at blive smittet.
Risikoen er størst for langtidsrejsende, der bor under relativt primitive forhold. Risikoen er mindst for rejsende, der bor på hoteller med aircondition.
I Danmark påvises årligt 15-45 tilfælde af denguefeber hos rejsende efter hjemkomst, men det reelle antal danskere, der bliver smittet under rejse, er formentlig betydelig højere.
Hvordan smitter denguefeber?
Denguevirus overføres ved myggestik. Myg af arten Aedes overfører virus. Myggene findes især i beboede områder, hvor den lever i stillestående vand. Den stikker især om dagen.
I sygdomsforløbet er der virus i blodet. Når et smittet menneske stikkes af en myg, overføres virus til myggen. Der kan det leve længe nok til, at levende virus overføres til det næste menneske, som myggen stikker. Virus smitter ikke direkte fra menneske til menneske.
Efter overstået infektion er der langvarig immunitet (beskyttelse) mod den undertype af denguevirus, man har været smittet med, men ikke mod de andre typer.
Hvad er årsagen til denguefeber?
Sygdommen skyldes denguevirus. Risikoen for DHF er lille første gang, man får denguefeber, men stiger, hvis man senere bliver smittet med en anden type af denguevirus. Det betyder, at mennesker, der bor i områder med denguefeber, har den største risiko for DHF.
Undersøgelser ved denguefeber
Denguevirus kan påvises i en blodprøve.
Specielle forhold hos børn
Især hos større børn og unge kan infektionen forløbe med få eller ingen symptomer, men mindre børn kan få svær denguefeber (DHF) - også i forbindelse med at de for første gang smittes med virus.
Behandling af denguefeber
Hvad kan jeg selv gøre?
Det vigtigste forebyggende, man kan gøre som rejsende, er at beskytte sig mod myggestik.
- Tag tøj på med lange ærmer og bukseben.
- Brug myggeafvisende midler hele døgnet og særlig grundigt på de tidspunkter, hvor myggene er mest aktive.
- Sov i myggeskærmede rum eller rum med aircondition.
- Sov med myggenet ud over sengen. Det bedste er at bruge myggenet, som er sprøjtet med insektgift (permetrin).
Medicinsk behandling
Der findes en vaccine (Dengvaxia) mod denguefeber. Vaccinens fordele opvejer imidlertid kun mulige ulemper hos personer, der tidligere har været smittet med dengue-virus. Vaccinen er derfor alene beregnet til personer mellem 9 og 45 år, der bor i områder med meget høj forekomst af dengue.
Der er ingen lægemidler, der virker mod virus. Behandlingen består derfor i at bekæmpe de komplikationer, der kan opstå i form af væskemangel og blødning.
