Leverbetændelse

Hvad er Leverbetændelse?

Leverbetændelse (hepatitis) er navnet for betændelsestilstand i leveren. Sygdommen findes både i en akut form (akut leverbetændelse = hepatitis acuta) og i en kronisk form (kronisk leverbetændelse = hepatitis chronica). Man taler om kronisk hepatitis, når sygdommen har varet i mere end 6 måneder. Man skelner ofte også mellem hepatitis, der skyldes virus (virushepatitis) og hepatitis der har andre årsager. 

Akut leverbetændelse er karakteristisk ved, at mange leverceller går til grunde (dør) på kort tid, mens kronisk leverbetændelse er karakteristisk ved en langsommere celledød, der til gengæld strækker sig over længere tid, og hvor det døde væv erstattes af arvæv (fibrose). 

Symptomer

Ved akut leverbetændelse er du træt, har kvalme, kaster op, har ondt i maven, dårlig appetit og ofte symptomer som ved influenza. Efter nogle dage får du det bedre, men samtidig bliver hud og øjne gulfarvede, urinen bliver mørk (ligner mørkt øl), og afføringen lys. Mange har dog få eller slet ingen symptomer.  

Ved kronisk leverbetændelse er der hos de fleste ingen alvorlige symptomer, før der udvikles skrumpelever. Symptomer på skrumpelever kan være vedvarende træthed, vægttab, muskelsvækkelse, tendens til blødning fra hud og slimhinder, blodig opkastning og væske i bughulen (ascites). Hvis skrumpelever medfører leverkræft, ses forværring af træthed og vægttab og hos nogle mavesmerter. Ved skrumpelever og leverkræft kan også set gulsot (gullig hud og gule øjne). 

Hvordan forløber sygdommen?

Leverbetændelse på grund af giftvirkning af lægemidler eller alkohol kan gå over af sig selv, når leveren ikke længere udsættes for det skadelige lægemiddel eller alkohol. Leverbetændelse der skyldes immunsygdom vil oftest skulle undersøges og behandles på sygehus.  

Ved akut virushepatitis vil mange slet ikke mærke, at de er blevet smittet (infektion uden symptomer er det mest almindelige ved hepatitis C), mens andre får symptomer, der varer 2-6 uger. Når den akutte sygdom er overstået, så bliver de fleste raske, men nogle udvikler kronisk infektion og dermed kronisk hepatitis. Forløbet er forskelligt ved de forskellige typer af virus hepatitis:  

• Hepatitis A: Ved leverbetændelse med virus type A går sygdommen over af sig selv og bliver ikke kronisk. Bagefter er du immun over for denne type leverbetændelse resten af livet. Der findes en effektiv vaccine der kan forebygge hepatitis A.
• Hepatitis B: Ved leverbetændelse med virus type B bliver de fleste raske og immune mod ny smitte, men 1 ud af 10 smittede får kronisk leverbetændelse. Der findes en effektiv vaccine til forebyggelse af hepatitis B.
• Hepatitis C: Ved leverbetændelse med virus type C udvikler mere end halvdelen af de smittede kronisk leverbetændelse. Der findes ikke vaccine til forebyggelse af hepatitis C.

Ved kronisk leverbetændelse kan der dannes arvæv i leveren (fibrose). Efter længere tid kan arvævet erstatte en meget stor del af det normale levervæv, og så taler man om skrumplelever (cirrose). Skrumpelever er forbundet med en øget risiko for at få leverkræft. 

Hvem får sygdommen?

Leverbetændelse på grund af immunsygdom rammer hyppigst yngre og oftere kvinder end mænd. De tilfælde, der skyldes giftvirkning, rammer personer der drikker for megen alkohol, eller personer der enten indtager for høje mængder af et lægemiddel eller reagerer med leverbetændelse på normale doser af et lægemiddel (bivirkning). Man kan ikke på forhånd afgøre hvem der vil udvikle leverbetændelse pga. alkohol eller ved normalt brug af et lægemiddel.  

Akut virushepatitis kan ramme mennesker i alle aldre, men i Danmark er det mest børn og yngre voksne, der bliver smittet med hepatitis-virus.  

Hvordan smitter leverbetændelse?

• Hepatitis A virus kan du få, hvis du drikker forurenet vand eller spiser grøntsager eller andre fødevarer, der er skyllet med forurenet vand og ikke efterfølgende er blevet kogt. Du kan også blive smittet ved tæt, direkte kontakt med en smittet person. Smitte sker oftest under ophold i udviklingslande eller ved kontakt med en person, der er blevet smittet under rejse. Læs artiklen Rejsetid - hvad skal jeg huske?
• Hepatitis B virus kan blive overført fra mor til barn, ved ubeskyttet sex, via blod, via nåle i forbindelse med tatovering eller piercing eller via sprøjter og kanyler, som har været brugt af en anden person med hepatitis-virus. Sjældent ser man smitte ved tæt kontakt i familier, hvor en person har hepatitis B.
• Hepatitis C virus bliver hovedsageligt overført med blod. Forurening med blod behøver ikke at være synligt. I Danmark sker smitten hyppigst via sprøjter, kanyler, andet værktøj og vand, der bruges i forbindelse med sprøjtemisbrug. Kan også smitte via nåle i forbindelse med tatovering eller piercing, og tidligere kunne man blive smittet via blodtransfusion. Hepatitis C virus kan også smitte ved ubeskyttet sex, men det er meget sjældent, og i få tilfælde kan virus smitte fra mor til barn. I en del tilfælde kendes årsagen til smitten ikke.

Hvad er årsagen til leverbetændelse?

Leverbetændelse kan skyldes giftvirkning af for store mængder af et lægemiddel, bivirkning til lægemidler eller indtag af for meget alkohol. Der findes desuden en særlig form for leverbetændelse, autoimmun hepatitis, som er led i en immunsygdom, hvor kroppens eget immunsforsvar beskadiger leveren. Man kender ikke årsagen til autoimmun hepatitis. 

Leverbetændelse kan også skyldes en infektion med et virus: 

• Hepatitis A virus er i mange udviklingslande en helt fredelig sygdom hos mindre børn. Da sygdommen efterlader livslang immunitet, så er sygdommen sjælden hos voksne i disse lande. Derimod er ikke-vaccinerede danskere typisk ikke beskyttet mod virus og vil kunne få sygdommen under rejse. Virus smitter typisk via drikkevand og mad, der er forurenet af afføring fra en smittet person, men det kan også smitte ved tæt, direkte kontakt med en smittet person.
• Hepatitis B virus findes i hele verden, men er særligt udbredt i udviklingslande. På grund af vaccination af nyfødte børn er hyppigheden dog markant faldende i mange lande. I Danmark findes virus både blandt indvandrere og blandt personer født i Danmark. Hos de der er født i Danmark er smitten næsten altid sket via blod (stofmisbrug) eller seksuelt.
• Hepatitis C virus er udbredt i hele verden. Der findes mange forskellige undertyper.

Andre virus (bl.a. Epstein Bar Virus, som giver kyssesyge og Cytomegalovirus) kan være årsag til akut hepatitis, men giver aldrig kronisk hepatitis.  

I sjældne tilfælde kan årsagen være en infektion med bakterier eller amøber. 

Undersøgelser ved leverbetændelse

Lægen tager blodprøver for at se, hvor syg din lever er, og hvilken type leverbetændelse du har. I blodprøverne kan man også måle hvor store mængder af virus, der er i blodet, når det drejer sig om hepatitis B eller hepatitis C. Med mellemrum tager lægen flere blodprøver for at følge, om det går over, eller om du udvikler kronisk leverbetændelse.  

Ved en særlig scanning af leveren (fibroscanning) kan man vurdere, hvor meget arvæv (fibrose) der er i leveren. Denne undersøgelse foregår udvendigt fra og er helt smertefri. Denne form for scanning har hos personer med virus hepatitis erstattet leverbiopsi, hvor man tog en vævsprøve (biopsi) fra leveren. 

Hvis du har skrumpelever, så vil du med regelmæssige mellemrum få foretaget en ultralydsundersøgelse af leveren. Formålet er at opdage eventuel leverkræft på et så tidligt tidspunkt, at det kan helbredes. 

Specielle forhold hos børn

Er du gravid og ved - eller tror, du har hepatitis B, skal du oplyse det til lægen eller jordemoderen, så du eventuelt kan blive behandlet, og barnet kan blive vaccineret ved fødslen. Det samme gælder, hvis du kommer fra et område, hvor sygdommen er mere almindelig, fx Asien. 

Behandling af leverbetændelse

Ved leverbetændelse på grund af giftvirkning eller bivirkning skal du ophøre med at tage det stof eller lægemiddel, der har givet betændelsen. Hvis alkohol er den udløsende faktor, så bør du helt undlade at indtage alkohol. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling på sygehus. Autoimmun hepatitis behandles med medicin, der dæmper dit normale immunforsvar.

Akut virus-leverbetændelse behandles sædvanligvis ikke med lægemidler. Kronisk virus-leverbetændelse kan behandles med medicin, men det er ikke alle der har behov for eller gavn af behandling  

Ved kronisk hepatitis B kan man behandles med antivirus-lægemidler. Personer med vedvarende aktiv betændelse eller tegn på fibrose bør behandles. Desuden behandles gravide kvinder med meget hepatitis B-virus i blodet for at hindre smitte til barnet. Som hovedregel helbreder behandling ikke hepatitis B, men det holder sygdommen i ro, så der ikke udvikles skrumpelever eller leverkræft. Behandlingen skal formentlig gives livslangt, eller indtil man finder en behandling der kan udrydde virus. 

Ved kronisk hepatitis C tilbydes antivirus-behandling til alle. De seneste år er udviklet en lang række nye lægemidler, der meget effektivt angriber hepatitis C-virus, hvis lægemidlerne gives i kombination, de kaldes direkte aktive antivirale lægemidler. Disse lægemidler har medført et kæmpe fremskridt i behandlingen. Behandlingen gives som tabletter, har få bivirkninger, skal i de fleste tilfælde kun gives i 8-12 uger og næsten alle (over 95 %) helbredes ved første behandling, så virus er helt væk fra kroppen. Man bliver dog ikke immun og kan derfor blive smittet igen. Tidligere brugte man lægemidlet interferon, som havde mange bivirkninger, men det er nu helt forladt.  

Forebyggelse 

Virus-leverbetændelse type A og B kan forebygges med vaccination. Der er ingen vaccine mod type C. 

Forfattere