Medicinallergi

Næsten al medicin kan medføre overfølsomhed (allergi). Overfølsomhed skyldes, at kroppen danner antistoffer mod de fremmede stoffer, der kommer ind i kroppen.
Reaktionen mellem det fremmede stof (lægemidlet) og antistoffet i kroppen viser sig som en overfølsomhedsreaktion (allergi). 

Overfølsomhed kan vise sig på forskellige måder, fx  

• Nældefeber (urticaria) er den hyppigste form for overfølsomhed. Typiske symptomer på nældefeber er rødme, hævelse og kløe i huden. Ofte kan der samtidig være feber (medicinfeber "drug fever") eller smerter og hævelse af et eller flere led. Læs mere om nældefeber.

• Allergisk chok (anafylaktisk chok) er en særlig alvorlig form for overfølsomhed. Få minutter efter at lægemidlet er kommet ind i kroppen, kommer der kløe i øjne og næse, der kan komme hjertebanken, åndedrætsbesvær og smerter i maven, blodtrykket kan falde, og patienten kan blive bevidstløs. II sjældne tilfælde kan det allergiske chok være dødeligt, hvis det ikke bliver behandlet. Allergisk chok er heldigvis en meget sjælden reaktion og kan behandles, hvis man er forberedt. Det sker næsten udelukkende efter indsprøjtning af medicin og kun yderst sjældent, efter at du har taget medicinen gennem munden.

• Kontakteksem viser sig som eksem på hudområder, som har været udsat for fx en salve eller anden medicin, der ved et uheld kommer på huden. Læs mere om kontakteksem.

• Lysfølsomhed (fotosensibilisering) er en reaktion, som skyldes, at lægemidlet gør huden meget følsom overfor sollys. Hvis huden udsættes for sollys, bliver den derfor nemt voldsomt forbrændt, og der kan komme rødme og blærer i huden. Hvis et lægemiddel har denne bivirkning, bør du dække huden med tøj og undgå direkte sollys, solarier og lignende.

Hvornår opstår overfølsomhed? 

Overfølsomhedsreaktioner over for lægemidler kræver normalt, at du har været udsat for lægemidlet tidligere. Du kan dog få en overfølsomhedsreaktion den første gang, du bruger et nyt lægemiddel. Det skyldes, at du tidligere er blevet overfølsom over for et andet lægemiddel, som ligner det, du nu får og derved kan antistofferne reagere med det nye middel (krydsallergi). 

Krydsallergi betyder, at man har udviklet allergi over for et lægemiddel, men også reagerer over for andre lægemidler, som har næsten samme kemiske struktur. 

Hvilken medicin giver oftest allergiske reaktioner? 

Der ser ud til at være en overhyppighed af allergiske reaktioner på medicin, der indeholder: 

• Sulfonamider, der typisk bruges mod blærebetændelse.
• Sulfonamider og trimetoprim, der sammen bruges mod lungebetændelse, der skyldes bakterien Pneumocystis jiroveci
• Medicin, der bruges mod epilepsi.

Andre midler, der kan give milde allergisymptomer:  

• NSAID.
• Penicilliner (smalspektrede og bredspektrede).
• Thiazider.

Disse grupper er også mistænkt for at kunne være årsag til de sjældnere og mere alvorlige allergiske hudreaktioner. Hvis du vil læse mere detaljeret om de sjældne, alvorlige hudreaktioner, kan du læse om lægemiddelallergi på pro.medicin.dk. 

Penicillin og allergi? 

Antibiotika, specielt penicilliner, er placeret højt på listen over "allergimistænkte lægemidler", men det er muligvis misvisende. Eksperter mener, at det store antal indrapporteringer om allergi over for penicilliner delvist skyldes, at forældre mistolker deres barns røde udslæt. Et rødt udslæt i forbindelse med sygdom er nemlig i mange tilfælde snarere en del af selve sygdommen, end en reaktion på medicinen, der behandles med.  

Hvad skal du gøre, hvis du tror, du er allergisk?
Inden du starter behandling med et nyt lægemiddel er det vigtigt, at du oplyser din læge om det, hvis du har eller har haft allergiske sygdomme. Og det er vigtigt, at du oplyser lægen om tidligere overfølsomhedsreaktioner i forbindelse med brug af medicin. 

Kilde: Lægemiddelallergipå pro.medicin.dk