Afføringsprøve

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

En afføringsprøve kaldes også en fæcesprøve. En fæcesprøve kan vise, om der er blod i afføringen, eller om du fx er smittet med bakterier, virus eller parasitter. 

Du skal aftale med din læge hvor og hvornår, du skal aflevere prøven. 

Ved screeningsundersøgelse for tarmkræft, vil du få tilsendt et prøvesæt med posten. Denne prøve har ikke noget med din praktiserende læge at gøre. 

Eksempler på situationer, hvor det er vigtigt med en afføringsprøve: 

• Blødende tyktarmsbetændelse
• Crohns sygdom
• Ormeinfektion
• Mave-tarminfektioner
• Amøbedysenteri
• Cystisk fibrose.

Hvad er en fæcesprøve?

En fæcesprøve er en opsamling af noget af din afføring. Maden du spiser, kommer via spiserøret og mavesækken ned i tarmen. Først kommer det til tyndtarmen, hvor fordøjelsen hovedsageligt foregår, og derefter til tyktarmen, hvor en del væske bliver opsuget fra tarmindholdet. Til sidst når tarmindholdet endetarmen som afføring. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Lægen vil først spørge dig om dine afføringsvaner. Hvis du har diarré, vil lægen spørge om, hvor tit du har afføring, om der er blod eller tegn på betændelse i afføringen (fx gulligt pus), afføringens farve, hvor tynd den er, og hvor længe diarréen har stået på. 

Ud fra dine svar vil lægen få en idé om du måske har en mave-tarminfektion med bakterier eller parasitter ( amøber eller orm), eller om du har en af de inflammatoriske tarmsygdomme, fx Crohns sygdom eller blødende tyktarmsbetændelse. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Afføringsprøve 

Ofte kan du lave afføringsprøven hjemme. Det er vigtigt, at afføringen ikke kommer i berøring med toiletvand eller urin. Du kan fx anvende et opsamlingspapir til toilettet (EasySampler), som du i nogle tilfælde kan få udleveret hos lægen sammen med prøverøret. 

Når du skal lave prøven, hæfter du opsamlingspapiret på toiletkummens kant, og slår toiletsædet ned. Afføringen vil blive opsamlet, og du kan nu tage prøven som aftalt. Hvis du ikke har et opsamlingspapir, kan du bruge en engangsbøtte eller lignende. 

• Du skruer låget af det prøverør, som du har fået af lægen
• I låget er fastgjort en ske, som du bruger til at opsamle noget af afføringen med
• Hvis du fylder prøverøret halvt op, har du opsamlet nok
• Hvis der er blod, slim eller tegn på betændelse i afføringen, skal noget af det med i prøverøret.

Podning fra endetarmen 

Lægen vil ofte bede om flere afføringsprøver, hvor du nogle tilfælde også kan blive bedt om at lave en podning fra endetarmen.  

• Du skal bruge en podepind, hvor den bløde ende skal bruges til at pode i - og rundt om endetarmen
• Når podningen er lavet, skrues låget af det lille rør
• Podepinden sættes ned i røret med væske, med den bløde ende først
• Podepinden knækkes af ved det røde mærke og låget skrues på igen.

Prøven afleveres hos lægen og vil blive sendt videre til et laboratorium derfra. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Det kræver ingen forbedredelse. 

Særlige hensyn

Børn, ældre og svært overvægtige vil ofte have svært ved at opsamle en fæcesprøve og må have hjælp. 

Graviditet

Amning

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Der vil ofte gå nogle dage, før lægen har svar på prøven.  

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.