Malaria
Hvad er Malaria?
Malaria er en akut infektionssygdom, som skyldes en blodparasit, der bliver overført til mennesket af malariamyg. Malaria findes i cirka 100 lande og er specielt et problem i tropisk Afrika, men også i dele af Sydamerika og Asien. Malaria er et af de største sundhedsproblemer i verden, men findes i Danmark kun som en importeret sygdom.
Der findes 5 forskellige arter af malariaparasitter:
- Plasmodium falciparum, som også kaldes ondartet tropisk malaria eller falciparum-malaria
og fire mere godartede arter, som dog i nogle tilfælde kan give alvorlig sygdom:
- Plasmodium vivax
- Plasmodium ovale
- Plasmodium malariae
- Plasmodium knowlesi
Falciparum-malaria er meget udbredt i Afrika syd for Sahara.
Symptomer
Symptomerne på malaria kan i begyndelsen minde om influenzasymptomer og er de samme for godartet og ondartet malaria:
- feber (optræder så godt som altid, men kan svinge meget)
- hovedpine
- muskelsmerter eller muskelømhed
- kvalme
- opkastning
- diarré
- træthed
Alvorlige tilfælde forekommer næsten udelukkende ved falciparum-malaria. Der kan opstå bevidstløshed, kramper, vejrtrækningsbesvær, mørk eller sort urin, nyresvigt, gulsot og blodmangel. Plasmodium knowlesi, som rammer mennesker i Indonesien og Filippinerne, kan også give alvorlige symptomer.
Hvordan forløber sygdommen?
Falciparum-malaria kan medføre døden i løbet af få døgn, hvis man ikke kommer i behandling. Den tid, der går, fra man er blevet smittet, til man får feber, er for den ondartede malaria 1 uge til 3 måneder og for de godartede malariaformer fra 10 dage op til 3 år, i sjældne tilfælde endnu længere.
Hvis du bliver behandlet i tide, inden sygdommen er blevet alvorlig, forsvinder parasitterne fra blodet på 3-5 dage. Samtidig aftager feberen og andre symptomer, men du kan være afkræftet og træt i flere uger efter, at behandlingen er afsluttet.
Hvis du bliver behandlet for sent, kan der udvikle sig en række komplikationer, bl.a. hjerne-malaria, lunge-, nyre- og leversvigt. Disse komplikationer kræver intensiv behandling, og mange risikerer at dø af det.
De godartede former er sjældent dødelige, men du kan få udbrud igen flere år efter behandlingen, fordi parasitterne kan overleve i leveren. Der findes dog et malariamiddel, primaquin, som virker mod parasitterne i leveren, så du ikke længere har risiko for tilbagefald.
Hvem får sygdommen?
Alle, der opholder sig i et malariaområde, kan få malaria. Risikoen varierer meget fra område til område, men den er særligt stor i Afrika, syd for Sahara. Hvis du tager forebyggende malaria-medicin og er meget omhyggelig med at undgå myggestik, mindskes risikoen for malaria, men ingen forebyggelse giver 100 % beskyttelse.
Nedsæt risikoen
Du kan nedsætte risikoen for at få myggestik ved at sove under et myggenet, som er sprøjtet med insektgift (imprægneret) og ved at bruge myggebalsam og langærmet tøj m.m. i skumringen og om aftenen.
Der findes fortsat ingen effektiv vaccine mod malaria trods omfattende forskning på området. Den eneste godkendte malariavaccine, Mosquirix®, kan sænke risikoen for malaria hos børn i en periode, men beskyttelsen er alt for dårlig til rejsebrug. Den kan ikke købes i Danmark, men bruges i vaccinationsprogrammer i nogle afrikanske lande.
Befolkningen i lande med hyppig malaria får gentagne tilfælde af sygdommen i løbet af den tidligste barndom. Langt de fleste af de ca. en halv million mennesker, som hvert år dør af malaria, er børn. De børn, som overlever til 5-års-alderen, udvikler en vis grad af immunitet, så de ganske vist kan få sygdommen, men ofte i mild grad. Hvis en immun kvinde bliver gravid, kan hun igen udvikle malaria, og denne særlige graviditetsmalaria er et stort problem i mange afrikanske lande. Hvis en immun person flytter til et land (fx Danmark) uden malaria, bliver personen efter få måneder igen modtagelig for malaria.
På Statens Seruminstituts hjemmeside kan du tjekke i hvilke områder af verden, der er malaria.
Hvordan smitter malaria?
Malaria overføres med myggestik fra en person til en anden. Knowlesi-malaria rammer især visse menneskeaber, men kan smitte mennesker. Malaria kan også overføres med blodtransfusion og i sjældne tilfælde fra en gravid til hendes foster.
Hvad er årsagen til malaria?
Malaria skyldes infektion med blodparasitterne Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium malariae eller Plasmodium knowlesi.
Undersøgelser ved malaria
Den vigtigste undersøgelse for malaria er mikroskopi. Man fremstiller prøver af få dråber blod (fra øreflip eller fingerspids), som tørres og farves. Herefter kan man i et mikroskop se, om du har malaria, hvilken type det er, og hvor mange parasitter der er. Malaria kan også påvises med hurtigtest. Erfaringen viser dog, at disse test er upålidelige, når de ikke udføres af uddannet personale, og de kan derfor ikke anbefales til rejsebrug. Moderne laboratorier vil tit undersøge for malaria med opformering af DNA-molekyler ved hjælp af PCR eller lignende metoder.
Specielle forhold hos børn
Visse malariamidler må ikke bruges til børn (se beskrivelserne af de enkelte præparater).
Specielle forhold hos gravide
De malariamidler, som man har størst erfaring med at bruge til gravide, kan ikke længere købes i Danmark eller vores nabolande. Det gør det vanskeligt at forebygge malaria, og det må generelt frarådes gravide at rejse til rejsemål med høj risiko for malaria. Hvis det alligevel er nødvendigt, må det anbefales, at du får rådgivning fra en specialist inden rejsen.
Behandling af malaria
Hvad kan jeg selv gøre?
En vigtig del af forebyggelsen mod malaria er at undgå myggestik. Malariamyg stikker fra solnedgang til solopgang, så det er effektivt at sove under et imprægneret myggenet. Desuden bør du bruge myggebalsam, som skal påsmøres grundigt på alle udsatte hudområder. Det hjælper ikke at spise B-vitamin, hvidløg o. lign.
I Danmark forhandles tre effektive former for myggebalsam, som kan anbefales: DEET, Autan (icaridin) og evt. Mosi-guard (citriodiol).
Inden afrejse bør du anskaffe et permetrin-imprægneret myggenet.
Forebyggende medicin
Ved rejser til lande og områder med høj risiko for malaria, er det ikke tilstrækkeligt at reducere antallet af myggestik. I disse tilfælde er det vigtigt at tage forebyggende malariamidler efter rådgivning af en læge. Der er stor forskel på, hvor effektive de enkelte midler er i forskellige dele af verden, da malariaparasitten har udviklet modstandsdygtighed (resistens) over for midlerne i større eller mindre grad.
De følgende midler kan bruges til at forebygge malaria, alt efter rejsemål, varighed og individuelle forhold, såsom overfølsomhed og bivirkninger:
- hydroxychloroquin
- mefloquin (ikke længere markedsført i Danmark, men kan i særlige tilfælde skaffes med Lægemiddelstyrelsens godkendelse)
- doxycyclin
- atovaquon/proguanil
Behandling af malaria
Det er vigtigt at understrege, at alle former for malaria kan helbredes, hvis du får den rigtige behandling i tide. Alle patienter med malaria skal indlægges på hospital.
- Godartede malariaformer (vivax, ovale, malariae, knowlesi) kan behandles med hydroxychloroquin i 3 dage. Derefter skal du ved vivax og ovale have primaquin i 14 dage for at få slået de parasitter ihjel, som eventuelt har overlevet i leveren. (Primaquin er ikke i handelen i Danmark, men kan fremskaffes af hospitaler og speciallæger).
- Ondartet malaria (falciparum): Ukomplicerede anfald behandles med atovaquon/proguanil eller det WHO-anbefalede malariamiddel, artemisinin-lumefantrin (Riamet©). Artemisinin-lumefantrin er ikke markedsført i Danmark, men findes på specialafdelinger og kan købes i mange europæiske lande, herunder Sverige, og i lande med forekomst af malaria.
- Kompliceret malaria, dvs. malaria med et meget højt antal parasitter i blodet eller andre komplikationer, behandles med indsprøjtning af artesunat eller evt. quinin direkte i en blodåre. Artesunat og quinin er ikke markedsført i Danmark, men findes på de infektionsmedicinske specialafdelinger.
Lægemidler
Midler mod malaria
Mefloquin er beslægtet med det tidligere quinin og bruges til forebyggelse og behandling af malaria, specielt malaria forårsaget af falciparum-parasitter, der har udviklet modstandsdygtighed (resistens) over for chloroquin og andre malariamidler. Mefloquin er ikke længere registreret i Danmark, men kan rekvireres med godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, hvis der ikke findes alternativer, fx til forebyggelse og behandling af malaria hos gravide.
Hydroxychloroquin, som er udviklet fra chloroquin, virker ved at dræbe malaria-parasitterne i det stadium, hvor de findes i de røde blodlegemer. Virkningsmekanismen er ikke helt klarlagt, men det virker formentlig ved at binde sig til jernmolekyler i de røde blodlegemer og dermed forhindrer parasitterne i at overleve. Derudover påvirker hydroxychloroquin parasitternes gener. Det bruges til behandling af de godartede malariaformer (Plasmodium vivax, ovale, knowlesi og malariae).
Proguanil er en såkaldt folsyre-antagonist, der virker ved at hæmme et specielt enzym, som er nødvendigt for parasittens stofskifte og overlevelse. Proguanil findes i kombinationspræparatet atovaquon og proguanil, men ikke som selvstændigt præparat i Danmark.
Atovaquon og proguanil er et kombinationspræparat, som virker ved, at de to indholdsstoffer hæmmer forskellige enzymer, som er nødvendige for parasitternes stofskifte og overlevelse. Midlet virker ved at dræbe parasitterne både i det stadium, hvor de findes i de røde blodlegemer, og i leveren. Det bruges til forebyggelse og behandling af malaria, specielt falciparum-malaria. Det er ikke effektivt mod leverformerne af vivax og ovale, og disse skal derfor efterbehandles med primaquin for at undgå tilbagefald.
Doxycyclin er et antibiotikum af tetracyclin-gruppen. Det kan bruges som forebyggelse af malaria, specielt i områder med falciparum-malaria, hvor der er konstateret resistens eller nedsat følsomhed for chloroquin og andre malariamidler.
Artemisininer (artesunat, artemisinin, dihydroartemisinin) er udvundet af den kinesiske lægeurt Artemisia annua og virker ved at dræbe parasitterne i det stadium, hvor de findes i de røde blodlegemer. De dræber malariaparasitterne hurtigere end andre malariamidler og giver hurtigere klinisk effekt. Artemisininer forsvinder hurtigt fra blodet, og enkelte overlevende parasitter kan derfor give tilbagefald. Behandlingen gives derfor altid som kombinationsbehandling med et andet malariamiddel, der har længere virkningstid. Artemisininer er uegnede til forebyggelse.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
