Specifikke undersøgelser
Relevante links
Podning eller celleskrab fra sår og slimhinder
Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?
Når du får lavet en podning eller et celleskrab, bruges det til at undersøge, om du har virus, bakterier, svamp eller celleforandringer. Svaret kan hjælpe lægen til at finde den rigtige behandling.
Det kan eksempelvis være ved mistanke om:
- Sårinfektion
- Børnesår
- Bylder
- Livmoderhalskræft (celleforandringer)
- Herpes, fx på kønsorganerne (virus)
- Kønsvorter (virus)
- Gonoré (bakterier)
- Klamydia (bakterier)
- Syfilis (bakterier).
Hvad er podning fra sår og slimhinder?
Ved en podning bruges en vatpind til at tage en prøve af det, der skal undersøges. Det kan være en prøve fra udflåd fra penis eller skeden, eller væske og puds fra et sår. Ved en celleprøve fra livmodermunden bruges en lille gummibørste.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Celleskrab
Ved celleskrab kan man i et mikroskop se celleforandringer, der kan være tegn på kræft, fx Livmoderhalskræft eller forstadier til kræft.
Syfilis kan også opdages ved at se prøven i et særligt mikroskop.
Podninger
Prøver for herpes, der skyldes herpes simplex, eller kønsvorter, der skyldes humant papilloma virus (HPV), og klamydia undersøges ved særlige metoder, hvor der ledes efter mikroorganismers arvemateriale (PCR-metoder) på et laboratorium.
Ved bakteriedyrkning (fx ved sårinfektion eller gonoré) sendes prøven til et laboratorium. Prøven spredes ud på agarplader (flade plastikskåle med en slags gelé i), som derefter sættes i et varmeskab ved 35 ºC varme i 18 timer. Hvis der er bakterier i, vil de være synlige efter 18 timer på agarpladerne. Derefter kan det undersøges hvilken antibiotika, der skal til for at bekæmpe bakterierne.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Hvor foregår undersøgelsen?
Undersøgelsen vil typisk foregå hos den praktiserende læge eller gynækolog, men det kan også være på en sygehusafdeling.
Kvinder mellem 23-64 år vil blive tilbudt en screeningsundersøgelse for livmoderhalskræft, som foregår hos egen læge hvert 3-5. år. Indkaldelsen og svaret vil du modtage i e-boks. Det er Danske Regioner som står for disse frivillige undersøgelser.
Hvordan udføres undersøgelsen?
Celleskrab eller podning fra kvindens underliv sker i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Ved at bruge en vatpind, tages en prøve af udflåd eller fra slimhinderne. Ved en celleprøve bruges en lille gummibørste.
Klamydia kan hos mænd undersøges i en urinprøve, da mandens urinrør er så langt, at der ved første vandladning om morgenen også kommer celler fra slimhinden ud.
Hos mænd podes der typisk et stykke oppe i urinrøret, fra endetarmen og eventuelt fra svælget. Prøverne sendes til mikrobiologisk afdeling eller patologiafdelingen til videre undersøgelse.
Gør det ondt?
Det kan svie, men det gør ikke ondt.
Er der noget, jeg skal passe på med bagefter?
Der er ingen specielle forholdsregler i forbindelse med undersøgelsen. Hvis svaret er positivt, og du har en kønssygdom, er det vigtigt, at de partnere, du har haft sex med, også bliver undersøgt.
Dette gælder også ved oralsex, da kønssygdomme kan smitte til slimhinderne i halsen.
Hvordan forbereder jeg mig?
Der er ingen specielle forberedelser.
Graviditet
Undersøgelsen kan foretages i visse situationer.Celleprøve for livmoderhalskræft laves efter du har født.
Amning
Undersøgelsen kan foretages.Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?
Svar på undersøgelsen
Som regel vil du få svar efter et par dage fra det sted, hvor du har fået foretaget prøverne.
Hvis du er blevet undersøgt for livmoderhalskræft som en del af screeningsprogrammet, vil svaret komme i din e-boks.
I de fleste tilfælde vil du også kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID.
Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat.
Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om.
Skriv evt. en huskeseddel.
- Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
- Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
- Hvem giver mig svar?
- Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.
Vil du vide mere?
Se også tema om kønssygdomme.