Røntgen af brystkassen

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Når du får lavet et røntgen af din brystkasse (thorax), kan det bruges til at vurdere, om du har infektioner i brystkassen, om dit hjerte er forstørret, om der er tegn på dårlig hjertefunktion, vand i lungerne eller lignende. Du kan også få taget et røntgenbillede, hvis du har slået din brystkasse for at se om nogle knogler er brækket eller om en lunge er punkteret. 

Eksempler på hvornår et røntgenbillede kan hjælpe med udredning af sygdommen: 

• Ved astma og KOL
• Ved akut bronkitis hos børn
• Hvis du hoster, og der er mistanke om lungebetændelse eller Mycoplasma-lungebetændelse
• Ved mistanke om tuberkulose
• I tilfælde af hjertekrampe eller hjertesvigt
• I forbindelse med udredning af kræft eller sarkoidose.

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men med så kort bølgelængde, at det kan trænge gennem kropsvæv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem en kropsdel til en plade med en fotografisk film. Billederne gemmes elektronisk. 

Røntgenbilleder ses i sort-hvide farver. Knogler vil ses som hvide skygger, mens tarme og lunger vil ses som mørkegrå skygger. Til nogle undersøgelser skal der bruges et kontraststof for at man kan skelne de enkelte dele fra hinanden. 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest følsomme celler for stråler sidder i æggestokke og testikler. Man beskytter derfor æggestokke og testikler med en blykappe, hvis du skal røntgenfotograferes i et område i nærheden af underlivet. 

Det personale (radiografer), som skal foretage røntgenundersøgelsen, forlader rummet under undersøgelsen, eller bruger blyforklæder, for at undgå at få for meget stråling. Man vil altid vælge undersøgelser, som giver dig den lavest mulige dosis stråler. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Lungevævet kan tydeligt ses på røntgenbilledet, og man kan se omridset af hjertet og knoglerne. Lægen vil se efter en skygge eller andet unormalt. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved en røntgenundersøgelse af brystkassen skal du stå op af en plade med bar overkrop. Personalet vil indstille røntgenrøret, så det peger lige på det område, som skal gennemlyses. Der tages typisk billeder forfra og fra siden. Ved en røntgenundersøgelse af brystkassen bruges kun en lille dosis røntgenstråler. 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse foregår på en røntgenklinik eller på hospitalets røntgenafdeling (radiologisk afdeling). Hvis du er meget dårlig, kan personalet tage billedet af brystkassen på den stue, hvor du ligger, så du kan blive i din seng. Disse billeder bliver dog ikke så gode, som dem, der bliver taget på røntgenafdelingen. 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse tager normalt 10 - 20 minutter. Hvis der skal tages mange billeder, kan undersøgelsen vare længere tid. 

Selve fotograferingen varer få sekunder, og du skal holde vejret imens, så billederne ikke bliver rystede. 

Gør det ondt? 

Det gør ikke ondt at få taget røntgenbilleder. 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

Hvis du har fået kontraststof, kan det ske at du får bivirkninger i form af åndenød, udbredt udslæt på huden eller andre form for allergi, som anafylaktisk chok.  

Det sker meget sjældne og oftest hvis du har astma, allergi eller tidligere har reageret på kontraststof. 

Hvis du føler dig frisk, vil du kunne tage hjem bagefter, også i bil. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Ved en røntgenundersøgelse skal du helst have bar hud eller have tøj på uden perler, metal og lignende. Ure og smykker skal fjernes fra det område, der skal fotograferes. Store fletninger eller hårsmykker kan også forstyrre billedet. 

Piercinger er normalt så små, at du ikke behøver fjerne dem før fotografering. 

Briller, proteser, høreapparater osv., der er uden for det område, der skal fotograferes, kan du beholde på, og det tager ikke skade af strålingen. 

Særlige hensyn

Børn 

Hvis barnet ikke kan være alene under undersøgelsen, kan en voksen holde barnet. Den voksne vil få tilbudt et blyforklæde for at blive mindst muligt udsat for stråling. 

Graviditet

Du skal oplyse, hvis du er gravid eller kan være det. Det er en god idé at fortælle det, allerede når du taler med den læge, der vil henvise dig til røntgenundersøgelse.
Man vil normalt undgå at røntgenfotografere gravide, især i første tredjedel af graviditeten. Hvis det er vigtigt, at du bliver nærmere undersøgt, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke kræver, at du udsættes for røntgenstråler, eller man vil sørge for at skærme dit foster mod strålerne. 

Amning

Røntgenundersøgelser har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, at du bliver røntgenundersøgt, og det er ikke farligt for barnet at drikke din mælk efter undersøgelsen. 

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Du skal aftale, hvordan du får svar på undersøgelsen, med den læge, der har henvist dig. Røntgenafdelingen vil som regel sende svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig. Nogle gange er det muligt, at du sammen med din læge kan se dine billeder på en computerskærm. 

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat.  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Vil du vide mere?

Se også tema om astma og tema om KOL.