Kredsløbsforstyrrelser

Hvad er Kredsløbsforstyrrelser?

Kredsløbsforstyrrelse (claudicatio intermittens) vil sige, at du har nedsat blodforsyning til benene eller - sjældnere - til armene og fingrene eller et af kroppens organer. Den nedsatte blodforsyning medfører, at muskulaturen i benene (eller eventuelt et organ) får iltmangel og efterhånden mangel på næringsstoffer. 

Symptomer

I de fleste tilfælde mærker du, at du ved almindelig gang får smerter bag på underbenet (i læggen). Hvis du står stille, forsvinder smerterne, men de kommer igen, når du atter begynder at gå, og du må evt. standse op igen. I begyndelsen kan smerterne komme efter fx 500 meters gang, men efterhånden bliver strækningen kortere - du får ondt tidligere og tidligere. 

Musklerne bliver efterhånden svagere og tyndere, huden bliver glat og mister sin behåring, og tæerne kan blive blå og gøre ondt, også i hvile. Hvis tilstanden forværres yderligere, kan der komme sår på benene, og der kan i værste fald gå koldbrand i benet. 

Hvordan forløber sygdommen?

Årsagen til kredsløbsforstyrrelser er især åreforkalkning, og da den bliver mere og mere udtalt med tiden, bliver den strækning, du kan gå uden at få smerter, efterhånden kortere og kortere. Senere kan du også få ondt i benene i hvile, i begyndelsen når du har benene hævet eller i vandret stilling, senere også, når dine fødder er i gulvet. Denne tilstand kan føre til koldbrand (vævsdød) i tæerne, og det kan blive nødvendigt at amputere. 

Hvem får sygdommen?

Kredsløbsforstyrrelse er mest udbredt hos ældre, folk der ryger og hos patienter med sukkersyge.  

Hvad er årsagen til kredsløbsforstyrrelser?

I langt de fleste tilfælde er årsagen en tiltagende åreforkalkning, især som følge af mangeårig rygning samt forhøjet blodtryk og højt fedt- og kolesterolindhold i blodet.  

Tobaksrygning, sukkersyge og nedsat nyrefunktion kan forværre tilstanden. Smerterne skyldes iltmangel. Musklerne i benet syrer til, der kan komme muskelkrampe, og man kan ikke gå mere. Når man stopper op, nedsættes iltbehovet i musklerne i benene, og smerterne aftager. Efter kort tid kan man gå igen. Heraf kommer navnet "vindueskigger-syndrom". Gangdistancens længde før der kommer smerter afhænger af sygdommens sværhedsgrad, kort gangdistance er et udtryk for fremskreden sygdom.

En anden form for kredsløbsforstyrrelser er krampelignende sammentrækninger af de små blodkar (spasmer). Denne sygdom kan optræde hos yngre i form af "hvide fingre" (Raynauds syndrom). Symptomerne kan blive udløst eller forværret af tobaksrygning. 

Sådan fungerer hjertet

 

  

Hvordan fungerer hjertet?

Hjertet er en muskel, som er delt i en højre og en venstre halvdel. De er hver især igen delt i et forkammer, kaldet atrium, og et hjertekammer, kaldet ventrikel. De er altså fire kamre.

Hjertets opbygning

Hjertet er opbygget af to adskilte pumper. Højre hjertehalvdel, også kaldet lungekredsløbet eller det lille kredsløb, markeret med blåt, og den venstre hjertehalvdel, også kaldet det systemiske kredsløb eller det store kredsløb, her markeret med rødt.

Hvad er det systemiske kredsløb?

Det systemiske kredsløb pumper blodet gennem kroppen. Dette sker ved, at hjertet trækker sig sammen og pumper iltet blod via arterier til kroppens organer. I kroppen afgives ilten, og det iltfattige blod transporteres via venerne tilbage til hjertet.

Hvad er lungekredsløbet?

Ved hjælp af lungekredsløbet pumpes det iltfattige blod fra hjertet ud til lungerne. Her bliver blodet iltet, når du trækker vejret. Når blodet herefter løber tilbage til hjertet, er det klar til at transportere ilt ud i kroppen - og kredsløbet kan begynde forfra.

Hvordan pumpes blodet væk fra hjertet?

Blodet pumpes ud i kroppen, ved at hjertet trækker sig sammen. Først trækker forkamrene sig sammen og presser blodet ud i hovedkamrene, som derefter trækker sig sammen, og pumper blodet ud i hovedpulsåren (aorta) og videre ud i kroppen. Hjerteklapperne sørger for, at blodet løber den rigtige vej. Denne fase kaldes systolen.

Hvordan kommer blodet tilbage til hjertet?

Efter sammentrækningen slapper hjertet af, hvorved hjertet fyldes med blod. Blodet strømmer fra kroppen og lungerne til hjertet og suges fra hjertets forkamre ind i hovedkamrene. Denne fase kaldes diastolen.

Hvad angiver blodtryket?

Blodtrykket angiver, hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Når du får taget blodtryk, måles det systoliske blodtryk ('det høje') og det diastoliske blodtryk ('det lave'). Blodtrykket måles i en enhed, der hedder millimeter kviksølv (mmHg), og de to blodtryksmål angives som for eksempel 110/70 (udtales: 110 over 70).

 

Undersøgelser ved kredsløbsforstyrrelser

Lægen kan vurdere sygdommens sværhedsgrad ved at: 

• undersøge pulsen på dine fødder og omkring anklerne
• vurdere temperaturen på dine fødder
• måle blodtrykket på dine tæer og ankler.

Lægen vil formentlig tage blodprøver for at fastslå, om der foreligger højt kolesterol og/eller fedt i blodet. 

Desuden kan lægen henvise dig til en vurdering af de kirurgiske behandlingsmuligheder og en røntgenundersøgelse af pulsåren med et kontrastmiddel (arteriografi).  

Behandling af kredsløbsforstyrrelser

Hvad kan jeg selv gøre? 

I de tidlige stadier af sygdommen kan du opnå en forbedring ved at: 

• holde op med at ryge
• blive behandlet med medicin mod kredsløbsforstyrrelser
• træne fysisk med benene ved at blive ved med at gå på trods af smerterne.

Operation 

Senere kan det blive nødvendigt med en operation, hvor lægen enten erstatter det forsnævrede stykke af blodkarret eller skaffer blodforsyning fra et andet kar. Hvis det ikke er muligt, kan en amputation blive nødvendig. 

Medicinsk behandling  

Hvis dit fedtindhold og/eller kolesterolindhold i blodet er forhøjet, kan du eventuelt undgå yderligere forværring af sygdommen ved at tage kolesterolsænkende medicin. 

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du få hjælp i Hjerteforeningen. 

Forfattere