Fugleinfluenza

Hvad er Fugleinfluenza?

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en meget smitsom influenzavirussygdom hos fugle. Der findes mange forskellige fugleinfluenzavirus. Nogle er mindre farlige (lavvirulente), og andre er meget farlige (højvirulente) for fuglene. Influenzavirus har navne, der angives med bogstaver og tal, og bogstaverne er altid H og N (fx H7N9, H7N4 og H5N1). 

Denne sygdomsbeskrivelse omfatter kun fugleinfluenza, der skyldes de typer af virus, som har givet anledning til alvorlig sygdom og død hos mennesker. 

Symptomer

Der går mellem 2 og 8 dage, i nogle tilfælde op til 15 dage, fra man er blevet smittet, til man får symptomer på sygdommen. Den smittede kan få influenzasymptomer, men også diarré, opkastning, mavesmerter og blødning fra næse og mund. Det typiske er, at symptomerne er mere udtalte end ved almindelig influenza. Ofte kommer der en alvorlig lungebetændelse, som viser sig ved åndenød, hurtig vejrtrækning, svækket bevidsthed, hurtig puls og blåfarvning af læber og hud på grund af iltmangel. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen giver symptomer hos stort set alle, der smittes. Der er en høj dødelighed, da 30-50 ud af 100 patienter dør. Den høje dødelighed skyldes især alvorlig lungebetændelse. 

Hvem får sygdommen?

Alle fugle kan smittes med de influenzatyper, der er farlige for mennesker. Smitten spredes via fuglenes ekskrementer. Andre dyr, bl.a. tigre og tamkatte, kan også blive smittet og få sygdommen. 

Der er siden 2003 påvist og rapporteret til WHO omkring 1.000 tilfælde hos mennesker, og det har stort set udelukkende været i Asien eller Ægypten. De fleste smittede har været børn og unge. 

Der har ikke været tilfælde af alvorlig fugleinfluenza hos mennesker i Danmark. 

Hvordan smitter fugleinfluenza?

Fugle udskiller virus i slim fra luftvejene og i ekskrementer. Dette virus har dog meget svært ved at smitte mennesker. Det kræver meget tæt kontakt og udsættelse for store virusmængder, hvis man skal blive smittet. Det er forklaringen på, at det har været en så hyppig sygdom blandt fugle og en så sjælden sygdom hos mennesker.

Næsten alle de smittede mennesker har fået sygdommen ved tæt kontakt med sygt fjerkræ, mens der kun er få eksempler på, at nogle er blevet smittet ved kontakt med vilde fugle. Der er derfor ingen grund til uro, hvis man støder på en død fugl i naturen. 

Virus smitter yderst sjældent fra menneske til menneske. 

Højvirulent H5N1 og H7N9 betragtes med stor alvor, fordi smitte kan få alvorlige konsekvenser for fjerkræ og de personer, der skal leve af fjerkræet. Desuden frygter man, at virus på et tidspunkt kan ændre sig, så den kan få de egenskaber, der skal til for at kunne smitte direkte fra menneske til menneske. Indtil videre er der dog ikke tegn på, at dette har fundet sted. 

Hvad er årsagen til fugleinfluenza?

Sygdommen skyldes fugleinfluenzavirus af typen H5N1, sjældnere H7N9 og sjældent H10N8. I perioden 2015-2019 blev der i hele verden rapporteret 160 tilfælde af H5N1 hos mennesker. I første halvår af 2020 er der ikke rapporteret tilfælde af H5N1 eller H7N9 hos mennesker. 

Undersøgelser ved fugleinfluenza

Fugleinfluenzavirus kan hos syge mennesker findes i blodet og i slim fra lungerne. Hvis man har mistanke om fugleinfluenzavirus, vil lægen tage en række blodprøver. Et røntgenbillede af lungerne vil kunne vise, om der er lungebetændelse eller ej. 

Behandling af fugleinfluenza

Hvad kan jeg selv gøre? 

Ved rejser til lande, hvor fugleinfluenza forekommer, bør man holde sig fra fjerkræmarkeder og undgå direkte kontakt til levende og dødt fjerkræ. Der er derimod intet til hinder for at spise fjerkræ. Smitten spredes ikke via kød.
Ved udbrud blandt vilde fugle skal man undgå direkte kontakt med muligt smittede fugle og deres ekskrementer. 

Medicinsk behandling 

Der findes en vaccine mod H5N1. Den bruges dog ikke rutinemæssigt, men vil blive anvendt i tilfælde af truende epidemi med H5N1. Den almindelige influenzavaccine beskytter ikke mod fugleinfluenza.

Lægemidlet oseltamivir virker mod influenzavirus. Det kræver dog, at behandlingen startes så hurtigt som muligt efter, at symptomerne er startet. Lægemidlet vil også kunne anvendes forebyggende. 

Forfattere