Fibromyalgi

Hvad er Fibromyalgi?

Fibromyalgi er en tilstand med udbredte, kroniske smerter i bevægeapparatet. 

Symptomer

• Vekslende, men udbredte smerter og måske fornemmelse af stivhed i kroppen
• Unormal ømhed, bl.a. ved de såkaldte 'triggerpunkter'
• Udtalt træthed
• Evt. hukommelses- og koncentrationsbesvær
• Evt. hovedpine og mavesymptomer
• Evt. depression eller angst.

Hvordan forløber sygdommen?

Fibromyalgi kan være startet med smerter et enkelt sted, men smerterne har så siden bredt sig til hele kroppen. Der vil derefter være smerter af vekslende intensitet og udbredning over tid, men som hovedregel i begge sider af kroppen, og både over og under bæltestedet. Smerterne er ikke begrænset til leddene som ved gigt, men er spredte og ikke typiske, dvs. det er uklart, hvor smerterne kommer fra.  

Der er unormal ømhed ved tryk på visse steder af kroppen, de såkaldte ’triggerpunkter’ eller ’tender points’. Smerterne er ofte ledsaget af dårlig nattesøvn og næsten altid af udtalt træthed (fatigue). 

Hovedpine, smerter i maven, diare og luft i maven forekommer ofte. En del har psykiske symptomer som depression eller angst, og mange klager over at have svært ved at huske og koncentrere sig. 

Ved fibromyalgi kan du opleve påvirkning af din arbejdsevne i en sådan grad, at det kan blive nødvendigt at arbejde på deltid eller ligefrem holde op med at arbejde. I disse situationer er det vigtigt med en god dialog med kommunens socialforvaltning og evt. din egen arbejdsgiver. Der er inden for sociallovgivningen en række muligheder for hjælp, som kan udskyde eller forhindre total tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, herunder skåneordninger, fleksjob mm. 

Man har tidligere ment, at personer med fibromyalgi lever lige så længe som befolkningen i gennemsnit. Nyere undersøgelser har dog vist, at personer med fibromyalgi har en betydelig øget risiko for selvmord, måske også flere kræftsygdomme, leversygdom og blodpropper. Men samlet er tallene så små, at det ikke er sikkert, at det påvirker den gennemsnitlige livslængde. 

Hvem får sygdommen?

Fibromyalgi starter som regel i 20-40-års alderen og optræder hyppigst hos kvinder. Sygdommen er oftest en selvstændig lidelse, men kan også opstå i forbindelse med en anden sygdom, fx leddegigt eller  lupus. 

Hvad er årsagen til fibromyalgi?

Den egentlige årsag til fibromyalgi er ukendt, og der er ikke fundet tegn på sygdom eller fejlfunktion i bevægeapparatet. Avancerede hjerneskanninger mm. har vist, at man snarere bør opfatte sygdommen som en fejlfunktion i hjernens modtagelse og bearbejdning af smertesignaler fra kroppen. Flere faktorer, herunder stress, depression og dårlige sociale forhold kan spille ind. 

Undersøgelser ved fibromyalgi

Din egen beskrivelse af tilstanden er vigtig.  

Lægen må udelukke andre sygdomme, fx stofskiftelidelser og bindevævssygdomme, som kan give lignende symptomer. Dette sker ved klinisk undersøgelse, suppleret med blodprøver og evt. skanninger.  

Men når det er sagt, kan det alligevel ofte være vanskeligt at stille en sikker diagnose, og såvel over- som underdiagnosticering forekommer. Omfanget af ømme triggerpunkter kan være en hjælp, men ofte må din tilstand følges over nogen tid, for at skabe større klarhed. 

Behandling af fibromyalgi

Et vigtigt udgangspunkt er forståelse for og accept af din sygdom. Fibromyalgi er kronisk, men symptomer og følgetilstande vil ofte mildnes, hvis du har en realistisk og aktiv indstilling til sygdommen. Lægen kan være en god støtte, men kan ikke helbrede dig. 

Hvad kan du selv gøre? 

Konditionstræning eller styrketræning er basisbehandling. Du skal starte forsigtigt og øge belastningen gradvist. Vær opmærksom på, at du ofte vil opleve muskelømhed under eller efter træning, selvom du går langsomt frem. Dette er ikke farligt eller skadeligt og vil gradvist aftage under fortsat træning. En del vil have glæde af træning i vand, evt. i opvarmet vand. 

Samtaler, evt. psykoterapi ved en psykolog, kan være gavnligt. 

Medicinsk behandling 

Mens de almindelige typer af svage smertestillende lægemidler, som paracetamol og NSAID, ofte har en skuffende effekt ved fibromyalgi, har undersøgelser vist en bedre effekt af visse andre midler, fx midler mod depression som amitriptylin, nortriptylin og duloxetin og midler mod epilepsi som gabapentin og pregabalin.  

Disse midler har alle en smertestillende effekt og specielt amitriptylin har også en beroligende eller sederende (søvndyssende) effekt, som kan udnyttes til at bedre nattesøvnen. Ofte vil lægen derfor starte med at ordinere amitriptylin til natten.  

Alle disse midler gives i små og evt. langsomt stigende doser for at minimere risikoen for bivirkninger. Hvis effekten ikke er god nok, kan det overvejes at anvende det morfinlignende præparat, tramadol. Der har dog være øget opmærksomhed på, at man nemt bliver afhængig af tramadol, og derfor undgår man helst at bruge tramadol til kroniske smerter som fibromyalgi.  

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Gigtforeningen. 

Forfattere