Hvad er dosisdispenseret medicin?

Revisionsdato: 15.03.2023

Dosisdispenseret medicin kaldes også dosispakket medicin. Dosispakket medicin er medicin, der er pakket i de rette doser til den enkelte patient allerede på apoteket. Medicinen doseres i pakker (små plastposer); morgenens dosis ligger i én pakke, dosis til midt på dagen ligger i den næste pakke og dosis til om aftenen i den næste pakke.  

 

Dosispakning ordineres af din læge og selve pakningen foregår på apoteket. Ordningen er til patienter med stabil medicinering og med behov for hjælp til at håndtere den daglige medicin.  

Det er udelukkende kapsler og tabletter, der dosispakkes. Det gælder dog ikke alle typer tabletter og kapsler. Fx må antibiotika og cytostatika ikke dosispakkes. På medicin.dk vil der stå; "kan dosisdisp." i feltet "Priser, pakninger og tilskud", hvis medicinen kan dosisdispenseres. Se fx her.  

 

Læs mere på apoteket.dk: Dosispakket medicin.