Hvad sker der, når medicin kommer ind i kroppen?

Revisionsdato: 17.02.2021

 

Medicinens vej til maven 

Når du tager medicin gennem munden, kommer medicinen gennem spiserøret ned til mavesækken. Efter kort tid i mavesækken kommer medicinen videre til tyndtarmen.  

 

Optagelse af medicin til blodet 

Medicinen opløses i maven og tyndtarmen, og stoffet i medicinen bliver optaget i et finmasket blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæggen.

Leveren 

Medicinen er nu kommet over i blodet. Herfra føres det via blodkar gennem leveren og videre til hjertet. I leveren omdanner enzymer ofte medicinen til det stof, man ønsker skal virke i kroppen. 

 

Ud i kroppen 

Fra hjertet kommer medicinen med blodet til lungerne og tilbage igen til hjertet. Dernæst sendes medicinen med blodet gennem hovedpulsåren ud til alle organer og kropsdele, hvor blodkarrene forgrener sig i netværk af mange meget tynde blodkar (kapillærnet).  

 

Gennem kapillærernes vægge kan lægemiddelstoffer, salte og næringsstoffer føres til og fra kroppens celler, fx muskelceller. 

 

Og tilbage igen 

Via venesystemet føres den del der er tilbage af medicinen tilbage til hjertet og herfra igen ud til alle organer. Nu cirkulerer medicinen i blodet. 

 

Røde blodlegemer 

 

Blodets indhold af medicin
Når medicinen cirkulerer i blodbanen, afgives medicinen lidt efter lidt til organerne. Mange lægemidler, og de nedbrydningsprodukter (metabolitter), de er omdannet til, udskilles gennem nyrerne i urinen. På den måde falder mængden af medicin i kroppen med tiden.

Maksimal koncentration 

Når du fx tager en tablet, stiger koncentrationen af lægemidlet i blodet kraftigt inden for de første to timer, indtil den når et maksimum. Hvor lang tid, det tager at nå maksimal koncentration, er forskelligt. Det afhænger af medicinen, og hvilken form den har. I nogle tilfælde afhænger det også af, om du tager medicinen på tom mave eller sammen med mad

 

Hvor længe virker medicinen? 

Efter at maksimum er nået, falder koncentrationen af medicinen jævnt. Hvor hurtigt det falder er forskelligt for hvert enkelt lægemiddel, og kan samtidig være udtryk for, hvor længe lægemidlet virker. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (paracetamol) 3-4 timer. Det vil sige, at efter 3-4 timer er mængden af paracetamol i kroppen så lille, at det ikke længere virker smertestillende.

For nogle typer medicin, fx mod forhøjet blodtryk, falder blodets indhold af lægemiddel langsommere, så de fx virker i 24 timer. Det er derfor nok at tage disse midler én gang om dagen. 

 

Halveringstid i blodet 

Hvor længe medicin virker, afhænger bl.a. af medicinens halveringstid. Halveringstiden er den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af lægemidlet i blodet. Læs mere om halveringstid

 

Medicinens omdannelse og udskillelse fra kroppen 

Enkelte lægemidler udskilles eller omdannes så langsomt, at deres virkning kan strække sig over flere dage. Fx har amiodaron, som bruges mod hjerterytmeforstyrrelser, en halveringstid på 20-100 dage, og virkningen kan vare ved i uger til måneder, efter du er holdt op med at tage medicinen. 

 

Som nævnt bliver mange typer medicin nedbrudt i leveren til nedbrydningsprodukter (metabolitter). Ved meget alvorlige leversygdomme kan leveren have svært ved at nedbryde medicinen. Medicinen vil derfor udskilles langsommere.

I andre tilfælde omdannes medicinen ikke i leveren, men udskilles gennem nyrerne. I de tilfælde gælder, at en nedsat nyrefunktion, vil gøre at medicinen udskilles langsommere. Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfuntkion vil du derfor ofte skulle tage mindre doser af medicinen for at undgå for høje koncentrationer af medicin i kroppen og dermed bivirkninger. 

 

Nyrefunktionen falder, jo ældre du bliver, og derfor skal dosis til ældre nedsættes ved lægemidler, som primært udskilles via nyrerne.

Hvordan virker medicin? 

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, passerer blodkarvæggen og kommer dermed i kontakt med andre af kroppens celler. 


Mange celler har specielle "modtagere" (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen - som nøglen til en lås - udløses en reaktion, og lægemidlet kan virke. I nogle tilfælde udløser medicinen reaktioner, som ændrer kroppens fysiologiske funktioner. Fx kan hjertets hastighed blive nedsat. I andre tilfælde, som fx ved brug af morfin, blokeres en smertereceptor, og dermed aftager eller forsvinder smerten.

Ved at tage en blodprøve kan man måle mængden af medicin i blodet. Hvor meget medicin, der er i blodet, afhænger bl.a. af, hvor stor en dosis, du har taget. To tabletter vil normalt (men ikke altid) give dobbelt så stor mængde af lægemidlet i blodbanen som en. Mængden af medicin i blodet afhænger også af, hvor lang tid, der er gået, siden du har taget medicinen, da mængden som nævnt falder med tiden. 

 

Monitorering 

Ved brug af nogen lægemidler, fx lithium, styrer man behandlingen efter blodets indhold af lægemidlet. Det betyder, at patienten hver 1.-3. måned skal til kontrol og have taget blodprøve.  

 

Maksimal dosis
Hvis dosis bliver øget ud over det anbefalede, oplever du i de fleste tilfælde ikke en øgning af den ønskede virkning, men kun et øget antal bivirkninger af medicinen. Derfor er der ved mange lægemidler nævnt en maksimal dosis pr. døgn. 

 

Forfatter(e)