Mundtørhed

Spyt (saliva) 

Der producerer omkring 1½ liter spyt i mundhulen under normale forhold i døgnet. Spyttets konsistens kan være vandig, tyktflydende, klistret eller skummende afhængigt af spyttets sammensætning.  

Spyt består af ca. 99 % vand og ca. 1 % tørstof (mineraler, proteiner, antistoffer, fordøjelsesenzymer mm.). Spyt er derfor en vigtig væske, som spiller en stor rolle i at opretholde sunde forhold og komfort i mundhulen. 

Spyttets vigtigste funktioner:  

• smører tænder og mundslimhinder og letter vores evne til at tale, tygge og synke mad
• beskytter tænder og mundslimhinder mod bl.a. infektioner, syreskade fra føde- og drikkevarer og tandslid
• beskytter mod huller i tænder (caries) ved at neutralisere bakteriel syre, som giver huller i tænderne
• har betydning for nedbrydningen af den mad, vi indtager ved hjælp af fordøjelsesenzymer i spyttet
• opløser smagsstoffer, så vi kan smage
• har betydning for vores fornemmelse af velvære og livskvalitet.

Hvad er Mundtørhed?

Mundtørhed er fornemmelsen af at have for lidt eller mangle spyt i munden. Mundtørhed kan skyldes, at der laves for lidt spyt, men kan også skyldes ændringer i spyttets sammensætning. Når man er tør i munden, kan tandlægen undersøge om det skyldes for lidt spyt ved at måle spytfunktionen. Er der alt for lidt spyt, kaldes det på fagsprog hyposalivation.  

Symptomer

Symptomerne på mundtørhed er bl.a.: 

• tør, klæbende og måske sviende og brændende fornemmelse i mund og/eller hals
• sviende og brændende fornemmelse ved indtag af fx stærke eller sure fødevarer
• sure opstød
• tør og rød tunge
• tørre og sprukne læber
• problemer med at tale, fordi munden klistrer
• fornemmelse af at tungen klistrer til ganen
• besvær med at tygge og synke maden - og måske behov for at drikke vand til maden
• behov for at drikke vand om natten (kan også skyldes snorken)
• dårlig ånde
• ændret smagsoplevelse
• flere nye huller i tænderne især på de tandflader, som man ikke normalt får huller i (tandflader, som vender mod kindslimhinderne).
• tendens til sår og svampeinfektion i munden
• tandkødsbetændelse
• problemer med at holde proteser fast i munden.

Hvordan forløber sygdommen?

Afhængig af årsagen til mundtørheden kan tilstanden være kortvarig, længerevarende eller vedvarende (kronisk). 

Hvem får sygdommen?

Omkring 20 % af den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed. Især ældre personer lider af mundtørhed, ikke på grund af alder, men fordi de glemmer at drikke, har flere sygdomme og tager medicin. Mundtørhed ses sjældent hos børn, dog kan især børn, der tager medicin, have mundtørhed.  

Alle kan føle sig tør i munden af og til, fx ved stres, nervøsitet eller angst. Hvis du kun føler dig tør i munden om morgenen, kan det skyldes, at du snorker, eller at munden har været åben, mens du sov. Føler du dig ofte eller konstant tør i munden, er det vigtigt at finde årsagen. 

Hvad er årsagen til mundtørhed?

Den mest almindelige årsag til mundtørhed er væskemangel (dehydrering) pga. for lidt væskeindtag, og brug af medicin. Det kan fx være lægemidler mod angst, depression, forhøjet blodtryk, allergi eller astma og morfin eller morfin-lignende præparater. Brug af mange og forskellige slags medicin kan i sig selv give mundtørhed.  

Mundtørhed kan også være en følge af en række sygdomme, som fx Sjøgrens syndrom, diabetes mellitus, stofskiftelidelser og strålebehandling for kræft i hoved- og halsområdet og kemoterapi. Mangel på visse mineraler og vitaminer kan også i nogle tilfælde give mundtørhed. 

Undersøgelser ved mundtørhed

Hvis du ikke kender årsagen til din mundtørhed, er det vigtigt at gå til din læge eller tandlæge for at blive undersøgt. Hvis du også har tørhed i øjnene, næse og andre slimhinder kan det være, at der er en sammenhæng med din mundtørhed. 

Din tandlæge kan måle, om dine spytkirtler laver for lidt spyt - og om dine spytkirtler er i stand til at lave mere spyt ved en spytprøve på klinikken, hvor dit spyt opsamles i et bæger i et bestemt tidsrum. Undersøgelsen er smertefri og uden bivirkninger. I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt at få taget en blodprøve hos lægen for at finde ud af, om det er en sygdom eller mangel på vitaminer og mineraler, der er årsagen til din mundtørhed. 

Behandling af mundtørhed

Behandlingen af mundtørhed afhænger af årsagen. I nogle tilfælde vil det være muligt at påvirke spytkirtlerne, så de laver mere spyt fx ved at tygge på tyggegummi. Hvis spytkirtlerne ikke kan lave spyt, vil behandlingen bestå i at lindre symptomerne ved mundtørheden.  

Den hyppigste årsag til mundtørhed er brug af medicin, og nogle gange kan mundtørhed behandles ved at skifte til en anden medicin eller fjerne medicin, som ikke længere er nødvendigt. Få eventuelt en medicingennemgang hos din læge eller på apoteket.

Enhver ændring af din medicin skal altid ske i samråd med din læge. 

Hvad kan jeg selv gøre? 

• God mundhygiejne: Børst tænder med fluor-tandpasta minimum 2 gange om dagen (morgen og aften). Børst evt. også efter måltiderne og/eller skyl munden med vand. Skyl gerne munden, hvis du har spist noget sødt eller surt. Brug også tandtråd, tandstikker, mellemrumsbørster eller andre hjælpemidler til at holde rent mellem tænderne. Hvis dine slimhinder er tørre, skal du være forsigtig med ikke at lave sår med tandstikkerne.
• Drik vand: Sørg for at drikke nok vand for at undgå dehydrering, det forværre din mundtørhed, og øger risikoen for huller i tænderne (caries), svampeinfektion (candidose), syreskade på tænderne (tanderosion) og tandkødsbetændelse (gingivitis).
• Sukkerfrit tyggegummi, pastiller og sugetabletter: Hvis tandlægen har vurderet, at dine spytkirtler kan lave mere spyt ved tygning eller smagspåvirkning, kan du have glæde af tyggegummi, bolsjer og pastiller. Det er vigtigt, at du vælger produkter uden sukker og syre, da sukker øger risikoen for huller i tænderne, og syren kan ætse emaljen på dine tænder.
• Fugt munden: Du kan fugte din mund med vand eller med ”kunstig” spyt. Det kan fås som spray, mundskyllevæske eller mundgele på bl.a. apoteket. Mundgele er mest velegnet til brug om natten, mens spray og mundskyllevæske er til brug om dagen.
• Fugt læberne: Brug læbebalsam eller pomade, hvis du har tør og sprukne læber.

Tal med din tandlæge om din mundtørhed. Tandlægen kan vurdere, om du skal bruge en tandpasta med ekstra fluorid eller have en fluoridskinne, om du skal gå oftere til tandeftersyn eller om der er andre ting, der kan forebygge skader på dine tænder og slimhinder.  

Medicinsk behandling 

I nogle få tilfælde kan mundtørhed behandles med medicin, men dette skal ske i samråd med din læge, da det har en lang række bivirkninger. 

Tilskud til tandbehandling  

Hvis du har fået svære tandproblemer på grund af din mundtørhed, kan du muligvis få et særligt tilskud fra din region^* til tandbehandling. Det gælder, hvis din mundtørhed skyldes strålebehandling eller kemoterapi i hoved- og halsområdet, eller hvis du har mundtørhed i forbindelse med sygdommen Sjögrens syndrom.
Det er dog vigtigt, at det kan dokumenteres, at dine tandproblemer skyldes mundtørhed.
Kontakt din region for nærmere information om mulighederne for tilskud til tandbehandling. 

*) Der er 5 regioner i Danmark: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Læs mere på Regioner.dk. 

Forfattere