Venøse bensår
Hvad er Venøse bensår?
Det venøse bensår (ulcus cruris venosum) skyldes dårlig funktion af de blodårer (vener), som fører blodet væk fra benene. Hyppigt er såret placeret på den smalle del af underbenet og ofte på indersiden.Symptomer
Såret opstår gradvist, det begynder at væske, og måske opstår der smerter i såret. Afhængigt af, hvilke bakterier der befinder sig i såret, kan det lugte kraftigt. I sjældne tilfælde breder der sig kraftig rødme ud i huden omkring såret. På grund af farven betegnes denne betændelsestilstand i huden for rosen. Hvis du får betændelse i såret, får du ofte feber og almen utilpashed.Hvordan forløber sygdommen?
Det venøse bensår opstår ofte uden ydre årsag. I en periode forinden kan huden være præget af eksem. Såret kan derefter være til stede i månedsvis. Når du én gang har haft et bensår, er der dannet arvæv. I arvævet kan der senere opstå et nyt sår. Forløbet af det venøse bensår er ofte kronisk, men ender sjældent med amputation.
Hvem får sygdommen?
Det venøse bensår er det mest almindelige af alle typer bensår. Mere end 20.000 danskere har kronisk venøst bensår. Flere kvinder end mænd og flere ældre får venøse bensår.
Hvad er årsagen til venøse bensår?
Hos ældre er veneklapperne gået til grunde, fungerer dårligt eller venerne er beskadiget i forbindelse med operation for slidgigt i hofter og knæ. Den pumpefunktion, som vener og muskelfunktion skulle stå for, virker ikke. Derfor hobes blodet op i vævet, som så at sige går til grunde indefra, og der opstår et sår i huden. Nedsat bevægelighed, stående arbejde og overvægt spiller også ind i udviklingen af såret, ligesom arvelige forhold gør det.
Når yngre får bensår skyldes det, at der har været Blodprop i de dybe vener. Bensår er også hyppigt blandt narkomaner, hvor venerne er ødelagt af fejlfix.
Undersøgelser ved venøse bensår
Lægen måler sårets størrelse, og pulsen føles på foden. Eventuelt måles blodtrykket på din ankel med blodtryksmanchet og specielt ultralydudstyr, som viser blodets strømning i venerne. Disse undersøgelser gøres for at udelukke åreforkalkning, hvor den nedsatte blodtilførsel medfører, at såret har meget svært ved at hele.
Behandling af venøse bensår
Hvad kan du selv gøre?
Den vigtigste behandling består i anlæggelse af en elastisk bandage på benet (kompressionsbandage). Den skal begynde ved tæernes grundled og gå op til lige under knæet. Bandagen skal føles stram uden at være generende. Denne bandage hjælper venerne til bedre funktion, og dermed forbedres blodets transport fra benet. Bandagen tages normalt af til natten. Hvis en kompressionsbandage føles snærende, skal den straks tages af. Det er svært at lægge en sådan bandage, og du vil få brug for hjælp af en sårsygeplejerske.
På såret lagde man tidligere gaze, men i dag lægges der et moderne sårplejeprodukt på. Typen af dette vælges afhængigt af mængden af sårsekret og under hensyntagen til sårsmerter, mængden af bakterier i såret og eventuel overfølsomhedsreaktion. Principperne i valg af sårplejeprodukter er at vælge den bandage, som kan ligge længst, holde et passende fugtigt sårmiljø og forhindre gennemsivning. Dertil kommer af og til ønsket om at mindske bakterievækst i såret. Til dette formål er der udviklet sølvholdige sårbehandlingsmidler. Moderne sårplejemidler er tynde og bløde skumplader eller tynde materialer, som ved kontakt med sårsekret bliver til skånende geléplader på såret.
Medicinsk behandling
I visse tilfælde gør såret ondt. Så kan det være hensigtsmæssigt at vælge et sårplejeprodukt, som tilfører lidt smertestillende middel til såret, eller en skumplade som med silikonebelægning er særlig skånsom for såret. Eventuelt kan der være brug for svagere smertestillende lægemidler.
Kun sjældent er det nødvendigt at behandle for sårinfektion i det venøse bensår. Det rette antibiotikum vælges ofte på baggrund af en bakterieprøve (podning) fra såret.
Hudtransplantation
Hvis såret på disse behandlinger ikke er helet på et halvt års tid, kan såret fjernes og hudtransplanteres ved en operation. Huden til transplantationen tages typisk fra låret. Der, hvor huden er taget, vokser der ny hud frem på ca. 10 dage. Til operationen skal man bedøves og være indlagt. Når såret er helet, skal der fortsat anvendes elastisk bandage. Bandagen skal forhindre, at såret genopstår. I stedet for elastisk bandage kan man også anvende elastiske strømper (kompressionsstrømper). Strømperne skal nå til lige under knæet. De tages også af om natten.
