Røntgen af knogler og led

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Hvis lægen vil se om der er forandringer i dine knogler og led, kan du få taget et røntgenbillede. Her er det muligt at se om dine knogler er brækket, om du har gigt, eller om der er andre årsager til smerter i arme, ben, nakke og hoved. 

Eksempler på situationer, hvor en røntgenoptagelse kan være vigtig i undersøgelsen af din sygdom: 

• Ved tegn på diskusprolaps
• Ved knogleskørhed
• Mistanke om kræft i knoglerne
• Mistanke om leddegigt
• Hvis du har slidgigt.

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men med så kort bølgelængde, at det kan trænge gennem kropsvæv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem en kropsdel til en plade med en fotografisk film. Billederne gemmes elektronisk. 

Røntgenbilleder ses i sort-hvide farver. Knogler vil ses som hvide skygger, mens tarme og lunger vil ses som mørkegrå skygger. Til nogle undersøgelser skal der bruges et kontraststof for at man kan skelne de enkelte dele fra hinanden. 

Røntgenstråling er radioaktiv stråling og kan derfor være farligt. De mest følsomme celler for stråler sidder i æggestokke og testikler. Man beskytter derfor æggestokke og testikler med en blykappe, hvis du skal røntgenfotograferes i et område i nærheden af underlivet. 

Det personale (radiografer), som skal foretage røntgenundersøgelsen, forlader rummet under undersøgelsen, eller bruger blyforklæder, for at undgå at få for meget stråling. Man vil altid vælge undersøgelser, som giver dig den lavest mulige dosis stråler. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Knogler og led kan ses på et røntgenbillede. Lægen vil se efter brud på knoglen (fraktur), og kontrollere hvordan brudet ser ud efter du er blevet behandlet. 

Hvis du bliver undersøgt for gigt, vil lægen se efter, hvor høj ledbrusken er. Lægen vil også se efter andre forandringer, der er opstået i forbindelse med din gigtsygdom.  

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved en røntgenundersøgelse skal du lægge den del af kroppen, der skal undersøges, på en plade, eller du skal stå foran pladen. Personalet vil indstille røntgenrøret, så det peger lige på det område, som skal gennemlyses. Ofte tages der billeder fra flere vinkler. 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse foregår på en røntgenklinik eller på hospitalets røntgenafdeling (radiologisk afdeling). 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

En røntgenundersøgelse tager normalt 10 - 20 minutter. Hvis der skal tages mange billeder, kan undersøgelsen vare længere tid. 

Selve fotograferingen varer få sekunder, og du skal sidde helt stille imens, så billederne ikke bliver rystede. 

Gør det ondt? 

Det gør ikke ondt at få taget røntgenbilleder. 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

Du vil normalt kunne tage hjem efter undersøgelsen, også i bil. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Ved en røntgenundersøgelse skal du helst have bar hud eller have tøj på uden perler, metal og lignende. Ure og smykker skal fjernes fra det område, der skal fotograferes. Store fletninger eller hårsmykker kan også forstyrre billedet. 

Piercinger er normalt så små, at du ikke behøver fjerne dem før fotografering. 

Briller, proteser, høreapparater osv., der er uden for det område, der skal fotograferes, kan du beholde på, og det tager ikke skade af strålingen. 

Særlige hensyn

Børn 

Hvis barnet ikke kan være alene under undersøgelsen, kan en voksen holde barnet. Den voksne vil få tilbudt et blyforklæde for at blive mindst muligt udsat for stråling. 

Graviditet

Du skal oplyse, hvis du er gravid eller kan være det. Det er en god idé at fortælle det, allerede når du taler med den læge, der vil henvise dig til røntgenundersøgelse. 

Man vil normalt undgå at røntgenfotografere gravide, især i første trediedel af graviditeten. Hvis det er vigtigt, at du bliver nærmere undersøgt, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke kræver, at du udsættes for røntgenstråler, eller man vil sørge for at skærme dit foster mod strålerne 

Amning

Røntgenundersøgelser har ingen betydning for din amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for barnet at drikke din mælk efter undersøgelsen. 

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Du skal aftale, hvordan du får svar på undersøgelsen, med den læge, der har henvist dig. Røntgenafdelingen vil som regel sende svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig. Nogle gange er det muligt, at du sammen med din læge kan se dine billeder på en computerskærm. 

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat.  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (samtale, SMA, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.