Overaktiv blære
Hvad er Overaktiv blære?
Overaktiv blære er en tilstand, hvor blæren reagerer tidligere og kraftigere under fyldningen end normalt. Det vil sige, at man mærker vandladningstrang ved en mindre blærefyldning end normalt. Trangen opstår også mere pludseligt end normalt og er kraftigere. Indimellem er disse signaler fra blæren til hjernen så kraftige, at vandladningsrefleksen igangsættes ufrivilligt, hvilket medfører at man meget pludseligt må lade vandet, evt. at man ikke når toilettet, inden vandladningen kommer (såkaldt urge-inkontinens).
Symptomer
De typiske symptomer er pludselig kraftig vandladningstrang, evt. med ufrivillig vandladning, hyppige små vandladninger og hos nogle natlige vandlandinger.
Hvordan forløber sygdommen?
Sygdommen er ubehagelig og kan påvirke dagligdagen. Man kan blive nødt til at lægge sine aktiviteter tilrette efter, hvor man kan komme på toilettet, eller man må bruge hjælpemidler for at sikre, at man ikke tisser i bukserne.
Sygdommen er kronisk, men kan svinge meget i intensitet.
Hvem får sygdommen?
Alle kan få overaktiv blære, men risikoen for at få sygdommen øges klart med alderen.
Hvad er årsagen til overaktiv blære?
Man ved ikke, hvorfor nogle udvikler overaktiv blære. Inden man kalder tilstanden for "overaktiv blære" skal man udelukke sygdomme og tilstande, der kan medføre, at blæren reagerer på samme måde, som ved ”overaktiv blære”. Eksempler på sådanne sygdomme er blærebetændelse, sklerose og sukkersyge.
Undersøgelser ved overaktiv blære
Diagnosen kan oftest stilles alene ud fra sygehistorien, evt. suppleret med et såkaldt væske-vandladningsskema, hvor du over et par dage skal skrive, hvad du drikker, og hvornår du lader vandet.
Muligvis skal din urin undersøges for at sikre, at der ikke er blod eller sukker i urinen, og at du ikke har blærebetændelse. Dette for at udelukke andre sygdomme, som kan være årsag til symptomerne.
Egentlige vandladningsundersøgelser på sygehuset kan også komme på tale. Det er fx en cystometri, hvor man måler trykket i blæren, mens den fyldes med vand, for at se om blæren reagerer abnormt, mens den fyldes.
Behandling af overaktiv blære
Hvad kan du selv gøre?
Du kan til en vis grad genoptræne kontrollen over blæremusklen, fx ved bækkenbundstræning. Det styrker ikke bare lukkemusklen, men hæmmer også blæremuskulaturens ufrivillige sammentrækninger. I mange tilfælde kan symptomerne bedres eller helt forsvinde, hvis du styrker bækkenbundsmuskulaturen.
Medicinsk behandling
Behandlingen har til formål at afslappe blæremusklen eller blokere nerverne til blæren, så tømningsrefleksen bliver svagere. Denne behandling virker kun på symptomerne, den har ingen helbredende virkning.
Kvinder med stress-inkontinens kan behandles med duloxetin, der stimulerer urinblærens lukkemuskel, så ufrivillig vandladning mindskes.
I meget svære tilfælde kan man indsprøjte botulinumtoksin i blæremuskulaturen, hvorved man kan opnå en langvaring (måneder) afslapning af blæremuskulaturen.
Lægemidler
Midler mod muskelsammentrækninger i urinblæren

Behandlingen sigter på at nedsætte blæremusklens evne til at trække sig sammen, enten ved at virke afslappende på selve blæremuskulaturen eller hæmme nerveimpulsen til blæren.
Stofferne blokerer delvis nervernes effekt på blæremusklen. Samme type af nerver findes i linsen i øjet, spytkirtlerne og tyktarmen. Derfor kan behandlingen give bivirkninger i form af læsebesvær, mundtørhed og forstoppelse.
Et sjældent men særligt smertefuldt blæresyndrom, hvor blærevæggen kan småbløde, og hvor man oplever hyppig og voldsom vandladningstrang, behandles med Elmiron®.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Midler mod ufrivillig vandladning hos kvinder (stress-inkontinens)

Midlet virker ved at stimulere urinblærens lukkemuskel, så ufrivillig vandladning mindskes.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|