5 hurtige om PNES
1. Hvad er PNES?
PNES står for Psykogene Non‑Epileptiske Anfald.
Det betyder, at du får anfald, som ligner epileptiske anfald, men som ikke skyldes epilepsi.
Der er ingen unormal elektrisk aktivitet i hjernen, og anfald kan derfor ikke ses på et EEG.
PNES er i stedet en fysisk reaktion på psykiske belastninger, følelser eller stress, som kroppen ikke kan håndtere på andre måder. Det er ikke noget, man gør med vilje.
Hør podcast-afsnittet om PNES i Det Med Småt, hvor Barbara Moleko fortæller sin historie.
2. Hvem får PNES?
PNES er mest udbredt blandt kvinder mellem 20-40 år.
Op mod 20% af alle der henvises til udredning for epilepsi, har PNES i stedet.
3. Hvad er årsagen til PNES?
PNES‑anfald kan opstå af forskellige grunde. Hos nogle hænger anfaldene sammen med svære eller traumatiske oplevelser. Hos andre er de en reaktion på langvarig stress eller belastninger i hverdagen.
For nogle handler det om, at det kan være svært at mærke egne grænser eller sige fra, når noget bliver for meget.
4. Hvad er symptomerne på PNES?
Anfaldene kan være meget forskellige, men typiske tegn kan være:
- Rystelser eller kramper der ligner epilepsi
- Stivhed i kroppen
- Besvimelseslignende episoder
- Svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse
- At personen bliver fjern og svær at få kontakt med
Anfaldene kan vare længere end epilepsianfald - fra flere minutter til timer.
5. Hvordan behandles PNES?
Selvom anfaldene kan ligne epilepsi, behandles de IKKE med medicin.
Behandlingen er typisk psykoterapi.Ca. 40-60% af dem der modtager behandling, oplever at få færre anfald.
Behandling af PNES foregår ofte som et samarbejde mellem flere fagpersoner.
Det kan fx være:
- Neurolog
- Psykiater
- Neuropsykolog
- Fysioterapeut
- Sygeplejersker
- Socialrådgivere
Børn
Behandlingen af børn og unge med PNES foregår på hospitalet eller i psykiatrien. Ofte er børn mellem 10 og 15 år, når de får diagnosen.
Kilder
