Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse

Revisionsdato: 07.07.2020

Sygdommen blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) medfører ikke særlige diæter, men et flertal af patienter med colitis ulcerosa vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. 

Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det.  

 

Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen, som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. 

 

Generelt om ernæring ved colitis 

Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. 

 

Hvad skal man spise? 

Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge.  

Alle patienter med blødende tyktarmsbetændelse bør spise en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. At spise anti-inflammatorisk, som nævnes mange steder på internettet, er at spise varieret, leve sundt og er ikke nogen egentlig diæt, men er almene kost og livsstilsråd, som er godt for rigtig mange 

 

Diæten kunne hedde: ”Spis varieret.”  

 

Spis varieret 

  • Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig
  • Spis mere grønt og frugt (600 g daglig)
  • Spis mere fisk (alle former, 300 g pr uge)
  • Spis mindre kød (max 500 g/uge, undgå forarbejdet kød)
  • Tænk på sukker som et krydderi
  • Spar på emulgatorer (dressing, færdige varer)
  • Spar på fedt - alle slags
  • Spis mindre lyst brød (fattigt på fibre, proteiner, næringsstoffer).

 

Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme. Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab.  

 

Protein 

Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Det skyldes, at kroppens omsætning af protein er højere, og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen.  

 

Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (tilskudsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist. Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. 

 

Fisk og fiskeolie 

Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. 

Sild 

Andre fedtsyrer 

Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 500 gram kød fra firbenede dyr per uge.  

En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. 

 

Kulhydrat 

Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring.  

 

Kostfibre 

Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. 

 

Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm. En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener.  

 

Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Spørgeskemaundersøgelser tyder på, at 20 - 40 % af voksne med inflammatorisk tarmsygdom uden aktiv betændelse har irritabel tyktarm. 

 

Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm

 

Alkohol 

Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for colitis patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. 

 

Tilsætningsstoffer 

Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. 

Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum.  

 

Særlige fødevarer 

Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge laktosefri mælk. 

 

Vitaminer og mineraler 

Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler. Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille. 

 

  • Kalk. Under behandling med prednisolon (binyrebarkhormon) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose).
  • Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis dine jerndepoter er normale, er jerntilskud ikke nødvendigt.

 

Du kan få mere information hos Colitis-Crohn Foreningen

Forfattere