Mundbetændelse

Revideret: 15.10.2021

Hvad er Mundbetændelse?

Mundbetændelse (stomatitis) er betændelsesreaktion i mundslimhinden, dvs. indersiden af kinderne og læberne, tandkødet, ganen, tungen og i mundbunden. 

Symptomer

Symptomerne ved mundbetændelse kan variere meget, men kan optræde som: 

  • Konstante sviende og brændende smerter i mundslimhinden.
  • Smerter i mundslimhinden - konstant eller ved fx indtagelse af bestemte mad- og drikkevarer.
  • Prikkende fornemmelse i mundslimhinden.
  • Mundbetændelse kan være forbundet med generelle symptomer, som fx feber og utilpashed.

 

Hvordan ser det ud? 

Mundbetændelse kan vise sig på forskellige måder afhængig af årsagen: 

  • Blærer i mundslimhinden: De kan være knappenålssmå eller større og kan indeholde væske eller blod. Blærerne brister og kan efterlade sår. De kan give en prikkende fornemmelse eller gøre ondt, fx ved berøring og tandbørstning. Søg tandlæge.
  • Sår i mundslimhinden: De kan variere i størrelse og gøre ondt og kan skyldes bid eller anden skade. Sår i munden skal hele efter 8-10 dage.
  • Sår som ikke heler: Kan være tegn på alvorlig tilstand. Søg altid tandlæge eller speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme, hvis sår i munden ikke heler efter 8-10 dage. Også selvom de ikke gør ondt.
  • Rødme af mundslimhinden: Større eller mindre områder af mundslimhinden kan være rødere end normalt og kan give sviende og brændende symptomer. Søg tandlæge.
  • Hvide streger og pletter: Kan være forbundet med smerter især ved indtagelse af bestemte mad- og drikkevarer, fx krydret og stærk mad. Søg tandlæge.
  • Afskrabelige belægninger: Kan forekomme over hele mundslimhinden og kan være tegn på svampeinfektion. Søg tandlæge.
  • Hævelse i mundslimhinden: Kan opstå som følge af gentagen irritation af mundslimhinden, men kan også skyldes medicin og sygdom i mundslimhinden. Søg tandlæge eller speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme.

Hvordan forløber sygdommen?

Afhængig af årsagen kan mundbetændelse have et kortvarigt (akut) forløb eller et længerevarende (kronisk) forløb. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få mundbetændelse. Hos børn skyldes det ofte en akut virusinfektion, mens det hos voksne og ældre kan ses i forbindelse med infektioner, sygdomme i mundslimhinden og alvorlig generel sygdom. 

Hvordan smitter mundbetændelse?

  • Fysisk kontakt kan overføre virus og visse bakterier fra person til person. Ved virusinfektioner der danner blærer, vil der være meget virus i blærerne. Undgå derfor at røre ved blærerne eller de efterfølgende sår, da du kan smitte andre og dig, fx med forkølelsessår. På samme måde overføres human papillomvirus (HPV) fra fx kønsvorter og almindelige håndvorter også ved fysisk kontakt
  • Bakterier, der fx kan give kønssygdomme, kan også overføres til munden ved fysisk kontakt.
  • Dårlig mundhygiejne og nedsat spytmængde, fx som bivirkning til visse typer medicin, kan forstyrre mikroorganismernes ligevægt og medføre infektion med bakterier eller svampe. Svampeinfektioner smitter normalt ikke mellem raske mennesker.
  • Tobak hæmmer mundens lokale immunforsvar og øger risikoen for svampeinfektioner, men også for andre mundhulesygdomme som kræft og periodontitis.
  • Mineral- og vitaminmangel øger også risikoen for svampeinfektioner og kan give sår i munden og i mundvigene.
  • Hvis du har nedsat immunforsvar pga. alvorlig sygdom eller medicinpåvirkning, har du større risiko for at få infektioner og mundbetændelse. Risikoen kan nedsættes ved daglig god mundhygiejne, hvor anvendelse af tandpasta med højere fluorindhold kan være gavnligt.
  • Hvis du er i kræftbehandling med fx kemoterapi, kan det også være svært at holde en god mundhygiejne, og der er risiko for infektioner og huller i tænderne. Derfor er der lavet vejledninger til mundpleje til patienter i eller efter kemoterapi eller stråleterapi på 21 forskellige sprog, herunder dansk. Spørg efter vejledningen på den afdeling, hvor du bliver behandlet.
  • Sygdomme i mundslimhinden smitter umiddelbart ikke mellem mennesker.

Hvad er årsagen til mundbetændelse?

Der kan være flere årsager til mundbetændelse: 

  • Infektioner med mikroorganismer som virus, svampe og bakterier.
  • Dårlig mundhygiejne
  • Nedsat spytmængde.
  • Betændelsesreaktioner i mundslimhinden, fx inflammatoriske og autoimmune sygdomme.
  • Påvirkning fra tobak og nikotin (rygning, snus, nikotinposer og e-cigaretter).
  • Bivirkninger af medicin.
  • Bivirkninger til kræftbehandling.
  • Bivirkninger til immunbehandling.
  • Vitaminmangel.
  • Alvorlig sygdom.

Undersøgelser ved mundbetændelse

Det er vigtigt at kende årsagen til mundbetændelse for at kunne give dig den korrekte behandling. Derfor vil tandlægen eller speciallægen undersøge din mundslimhinde og efterfølgende vurdere, hvilke andre undersøgelser, der er nødvendige. 

  • Nogle årsager til mundbetændelse kan tandlægen se ud fra, hvordan mundslimhinden ser ud.
  • Skrab eller podning vælges ofte ved mistanke om, at symptomerne skyldes virus, svamp eller bakterier.
  • Blodprøve bruger lægen ved mistanke om blodmangel, vitaminmangel eller anden sygdom.
  • Vævsprøve (biopsi) med efterfølgende undersøgelse i mikroskop kan være nødvendig, hvis årsagen ikke kan findes på anden måde.

Specielle forhold hos børn

Virus 

Flere af de børnesygdomme, der skyldes virus, kan forekomme i munden som små blærer, der brister og efterlader sår. Det er fx skoldkopper, Hånd-, mund og fodsygdom og herpes simplex-virus ( forkølelsessår). 

Børn smittes typisk i vuggestuen eller børnehaven, når der overføres viruspartikler ved fysisk kontakt eller via legetøj. Dog smitter især herpesinfektioner (fx forkølelsessår) ved kontakt med blærer, hvorfor man skal være ekstra påpasselig, når der er udbrud fx på læberne, så børn ikke smittes af søskende eller forældre. 

 

Op til 10 % af børn får en kraftig mundbetændelse (akut herpetisk gingivostomatitis), når de smittes første gang med Forkølelsessår, hvor der kan ses blærer i hele mundslimhinden. Disse gør meget ondt, og barnet vil ofte have svært ved at spise og drikke og være påvirket med fx feber. 

 

Behandling med anti-virusmiddel skal startes hurtigt, allerede mens virusinfektionen stadig udvikler sig, for at have en virkning, så søg straks hjælp hos tandlæge eller læge. Det er vigtigt at barnet får tilstrækkelig med væske, så det ikke bliver dehydreret. Is kan lindre symptomerne hos nogle børn. 

 

Mundhulesvamp 

Mundhulesvamp kan give sviende og brændende symptomer samt smagsforandringer (salt- og metalsmag), men også være uden symptomer som ved "Trøske" hos spædbørn. 

 

"Trøske" er hvide afskrabelige svampebelægninger, der ofte ses hos ganske små børn. Spædbarnet generes sjældent af trøske, mens moren kan få symptomer fra brystvorterne, hvis barnet ammes. Derfor kan moren have behov for svampebehandling. "Trøske" belægningerne i munden på barnet kan fjernes med gase eller fugtigt vat. 

Revner i mundvigene kan skyldes svampe, men også bakterier og mangel på vitaminer, hvorfor det er vigtigt, at man finder årsagen, så den rigtige behandling kan startes.  

 

After (også kaldet blegner eller blister) 

20 % af befolkningen har i perioder after (aftøs stomatitis), som er tilbagevendende små sår, der typisk flytter rundt i munden, så de kommer forskellige steder i mundslimhinden ved udbrud. De kommer ofte første gang i børneårene og gør ondt, når man spiser og drikker. Man kender ikke årsagen til after, men traume (fysisk eller psykisk skade) og allergi overfor visse madvarer kan udløse udbrud hos nogle. Tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat kan mindske antallet af udbrud (se på varedeklarationen på tandpastaen). 

 

Hvis sårene er store og kommer ofte, skal man kontakte tandlæge eller læge, da det kan være tegn på fx vitaminmangel eller anden sygdom, fx inflammatorisk tarmlidelse som Crohns sygdom eller blødende tyktarmsbetændelse

Behandling af mundbetændelse

For at du kan få den rigtige behandling, er det vigtigt at kende årsagen. 

 

  • Infektioner skal behandles med antibiotika, svampe- eller virusbehandling. Infektioner kan nogle gange forebygges, fx er antibiotika ofte årsag til svampeinfektioner i munden, da ligevægten mellem bakterier og svampe i munden bliver forskudt og fremmer svampeovervækst. Dette kan forebygges med samtidig svampebehandling.
  • Hvis årsagen til mundbetændelsen skyldes medicinbivirkning, fx overvækst af tandkød eller nedsat spytmængde, kan det være nødvendigt at ændre din medicin sammen med din læge.
  • Hvis årsagen til mundbetændelsen skyldes vitamin- eller blodmangel, skal det behandles, og årsagen til at du mangler vitaminer eller blod skal findes.
  • Smerter kan behandles med lokalbedøvende og/eller anti-inflammatoriske midler, og her er det især vigtigt, at årsagen til smerterne er fundet. Behandling af symptomer ved alvorlig sygdom forsinker diagnose og korrekt behandling, så søg tandlæge med det samme.

 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan gøre meget for at mindske længerevarende mundbetændelse, når tandlægen eller speciallægen har stillet en diagnose, og årsagen er kendt. 

  • God mundhygiejne: Afhængigt af dit behov, kan din tandlæge eller tandplejer instruere dig i korrekt tandbørstning, brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster samt proteserengøring. Der kan også være behov for fluorbehandling med fx tandpasta med højere fluorindhold 5000 ppm (fås på recept) og fluorpensling hos tandlægen.
  • Klorhexidin mundskyllevæske 0,12% i en kort periode (2 gange om dagen i maksimalt 2 uger), kan hjælpe i perioder, hvor tandbørstning ikke er mulig pga. smerter.
  • Rygning: Du bør stoppe med at ryge, da rygning påvirker din mundslimhinde og bl.a. øger risikoen for svamp og mundhulekræft.
  • Mundtørhed og nedsat spytmængde: Du kan øge spytproduktionen med sukker- og syrefrie tyggegummi, pastiller eller drops. Ofte vil øget spytproduktion en gang i timen være tilstrækkeligt til, at mundtørheden er mindre udtalt. Mange er tørre i munde.
  • Medicinbivirkning: Mundhulesvamp kan opstå som en bivirkning til antibiotikabehandling og lokalbehandling med fx binyrebarkhormon i mundhulen, som ved inhalationsspray til behandling af astma og KOL. Efter brug af inhalationsspray med binyrebarkhormon skal du derfor skylle munden med vand og spytte ud for at undgå påvirkning af mundslimhinden.
  • Overvækst af tandkød kan skyldes medicinbivirkning, og her er det vigtigt, at din mundhygiejne er ekstra god, da man ved, at bakteriebelægninger fremmer overvæksten.

 

Medicinsk behandling 

  • Når mundbetændelse skyldes infektion, vil din tandlæge eller læge behandle med virusmidler, svampemidler eller antibiotika.
  • Ved mindre infektioner i mundslimhinden eller dårlig mundhygiejne kan tandlægen give dig desinficerende midler eller udskrive recept på tandpasta med ekstra højt indhold af fluor og eventuelt behandle med fluorpensling.
  • Ved betændelsesreaktion eller autoimmun sygdom vil tandlægen eller lægen forsøge at mindske symptomerne med lokalbehandling eller tabletter med fx binyrebarkhormon. Behandling med lokalbedøvende midler i korte perioder kan også være en mulighed. Det er vigtigt at der stilles en korrekt diagnose, inden du begynder på en sådan behandling.

Lægemidler

Desinficerende midler til brug i munden

Klorhexidin ødelægger bakteriers og svampes cellemembraner, hvorfor de dør. 

Mange desinficerende midler til brug i munden indeholder Klorhexidin og fås som mundskyllevæske og gel. Mundskyllevæsker er oftest markedsført som såkaldte frihandelsvarer (det vil sige varer, der ikke er lægemidler) og kan købes på apoteket og i dagligvarebutikker. 

Man skal ikke bruge klorhexidin mere end 2-3 uger ad gangen, da det kan påvirke smagssansen permanent. 

Tal altid med tandlægen eller lægen om, hvilken behandling, der egner sig til dig. 

Svampemidler til brug i munden

Svampeinfektioner i munden kan dække et større eller mindre område af mundslimhinden og mundvigene. Svampemidler findes som systemisk behandling og som lokalbehandling. Svampemidler til lokal brug holdes i munden så længe, som muligt, før de synkes. Lokalbehandling af mundhulesvamp varer typisk omkring 4 uger. 

 

Nogle svampemidler (azol-holdige præparater) kan påvirke virkningen af din daglige medicin, fx blodfortyndende midler og tabletter mod sukkersyge. Derfor skal du altid oplyse tandlægen om alt den medicin, du tager. Nogle svampemidler indeholder meget sukker, som øger risikoen for huller i tænderne og kan påvirke dit blodsukker, hvis du har sukkersyge. Sukkerfrie lægemidler anbefales, hvis du har dine egne tænder.  

Tal altid med tandlægen eller lægen om, hvilken behandling der egner sig til dig. 

Virusmidler til brug i munden

Mundbetændelse, som skyldes virus, kan i nogle tilfælde behandles med virusmidler, der hæmmer formeringen af virus. Herved stoppes infektionens udbredelse. 

 

Behandlingen skal startes meget hurtigt efter at man har mærket de første symptomer, ellers virker behandlingen ikke. 

 

Hvis lokalbehandling af forkølelsessår ikke er tilstrækkeligt, kan systemisk behandling med aciclovir og valaciclovir være en mulighed. 

Tal altid med tandlægen eller lægen om, hvilken behandling der egner sig til dig. 

NSAID til brug i munden

Lokal behandling med NSAID har en vis lokalbedøvende virkning på betændelsesreaktioner med smerter, ømhed og hævelse i mundslimhinden. Ofte vil virkningen af sugetabletter strække sig videre ned i svælget. Mundskyllemidler kan indeholde alkohol, som kan svie på sarte mundslimhinder. 

Tal altid med tandlægen eller lægen om, hvilken behandling der egner sig til dig. 

Virksomme stoffer Præparater

Binyrebarkhormoner (tabletter)

Forfattere

Camilla Kragelund (Forfatter)