Betændelse i bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen (pankreas) ligger opadtil i bughulen, bag mavesækken foran rygsøjlen. Den har to hovedfunktioner: dannelse af enzymer til nedbrydning af føde i tarmen og produktion af insulin til regulering af blodsukkeret. 

Hvad er Betændelse i bugspytkirtlen?

Akut betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) er en betændelse, der som regel ikke skyldes mikroorganismer. Den giver kraftige smerter og feber, men går oftest over uden varige men. Ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis chronica) ødelægges kirtlens celler og erstattes af bindevæv. 

Symptomer

Det vigtigste symptom er mavesmerter. De er ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen langvarige og stærke, lokaliseret opadtil i maven. Desuden vægttab og dårlig appetit, tynd evt. fedtet afføring og udvikling af diabetes. Sygdommen forløber sjældent uden smerter. 

Hvordan forløber sygdommen?

Betændelse i bugspytkirtlen findes i to former. Den akutte og den kroniske.  

Akut betændelse 

Den akutte udvikler sig sjældent til den kroniske form, men går oftest i sig selv og efterlader kirtlen uskadt. Enkelte akutte tilfælde kan blive livstruende.  

Kronisk betændelse 

Ved den kroniske betændelse i bugspytkirtlen er skaden permanent og heler ikke op af sig selv eller ved behandling. Sygdommen kan enten gå i stå, og symptomerne vil være uændrede i årevis, eller sygdommen kan langsomt forværres, indtil enzymdannelsen og insulinproduktionen ophører. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen viser sig hyppigst i 40-50-års alderen, mænd angribes lidt hyppigere end kvinder, måske pga. mænds højere alkohol- og cigaretforbrug. 

Hvad er årsagen til betændelse i bugspytkirtlen?

Alkoholforbrug og rygning er medvirkende årsager til kronisk betændelse i bugspytkirtlen hos de fleste. Immunsygdom er en sjælden årsag. Betændelse i bugspytkirtlen kan meget sjældent være arveligt. Hos ca. 20 % udvikles sygdommen uden kendt årsag. 

Undersøgelser ved betændelse i bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen vurderes ved scanning (ultralyd, CT eller MR).  

Bugspytkirtlens funktion undersøges ved en såkaldt måltidstest, hvor man fra tolvfingertarmen ophenter sekret fra bugspytkirtlen, som undersøges for enzymer.  

Man kan også analysere afføringens indhold af enzymer eller ufordøjet fedt. 

Produktionen af insulin vurderes ved at måle blodsukkeret. 

Specielle forhold hos børn

Børn kan have den sjældne arvelige form for kronisk bugspytkirtelbetændelse. Behandlingen er den samme som hos voksne, men da de med tiden har øget risiko for udvikling af kræft i kirtlen, er regelmæssig kontrol nødvendigt - også i voksenalderen. 

Børn med cystisk fibrose kan udvikle en tilstand, som ligner kronisk bugspytkirtelbetændelse, og som også behandles med enzymer og medicin mod diabetes. 

Behandling af betændelse i bugspytkirtlen

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er vigtigt, at alkoholforbrug og tobaksforbrug ophører. Man anbefaler en sund og varieret kost, som indtages i form af flere mindre måltider om dagen, da større måltider kan give smerter. Ved diabetes skal man overholde de almindelige regler for kost til diabetikere. Ofte er det nødvendigt at få vejledning af en klinisk diætist. 

Medicinsk behandling 

Smertebehandling ved den kroniske form kan være vanskelig og kræve stærke smertestillende midler.  

Når sygdommen har ødelagt produktionen af enzymer i bugspytkirtlen behandles med kapsler, som indeholder fordøjelsesenzymer. 

Forfattere