Diabetes type 1
Diabetes mellitus - i daglig tale blot diabetes eller sukkersyge - vil sige, at man har forhøjet mængde af sukker (glucose) i blodet.
Diabetes opdeles i flere undergrupper. De vigtigste er:
- Type 1-diabetes (tidligere kaldet insulinkrævende sukkersyge)
- Type 2-diabetes (tidligere kaldet ikke-insulinkrævende sukkersyge).
De klassiske symptomer ved type 1-diabetes er:
- Tørst
- Hyppige og store vandladninger
- Utilsigtet vægttab
- Sult
- Mavesmerter
- Træthed
- Hovedpine
- Kvalme med opkastninger
- Kløe i skridtet pga. svampeinfektion.
Type 1-diabetes begynder som regel pludseligt med symptomer i form af tørst og vægttab, eventuelt sløret bevidsthed og hurtig vejrtrækning. Du skal henvises akut til indlæggelse, og sygdommen skal altid behandles med insulin.
Sygdommen kræver optimalt en regelmæssig livsførelse, men hvis type 1-diabetes bliver behandlet rigtigt, medfører sygdommen ellers kun få begrænsninger i din dagligdag.
Type 1-diabetes medfører en øget risiko for, at du udvikler såkaldte sen-diabetiske komplikationer, især på øjne (retinopati), nyrer (nefropati) og nervebaner (neuropati). Desuden kan der udvikles kredsløbsforstyrrelser i form af hjertesygdom, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/hjerneblødning eller eventuelt nedsat kredsløb i benene. Regulering af blodsukker, blodtryk og kolesterol (blodfedtstoffer) samt rygestop spiller derfor en afgørende rolle for at undgå komplikationer.
God behandling af sygdommen og tidlig behandling af eventuelle komplikationer er helt afgørende for, at du kan opnå en normal livslængde og livskvalitet.
Gennem de senere år er der sket en meget stor forbedring i behandlingen af type 1-diabetes pga. udvikling af bedre lægemidler med insulin og brug af nye systemer, som jævnligt måler dit blodsukker evt. i kombination med en insulinpumpe, der nøjagtigt kan dosere insulin.
Sygdommen rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får type 1-diabetes. Sygdommen er ikke specielt arvelig, og den forekommer derfor oftest i familier, hvor ingen i forvejen har type 1-diabetes. Flere og flere danskere får type 1-diabetes, og i Danmark har ca. 30.000 mennesker type 1-diabetes.
Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen. Insulin har stor betydning for kroppens normale energiomsætning, idet insulin sætter kroppens celler i stand til at optage og forbrænde glucose fra blodet. Mangel på insulin vil i løbet af få dage medføre en livstruende tilstand.
Type 1-diabetes opstår, når de celler (betaceller) i bugspytkirtlen, som producerer insulin, gradvist går til grunde, hvorved produktionen af insulin ophører. Det er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger cellerne i bugspytkirtlen. Man kender ikke årsagen til type 1-diabetes, men muligvis udløses den af en virusinfektion, der starter sygdomsprocessen.
Den nedsatte mængde insulin nedsætter optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Dette fører til forhøjet mængde af sukker i blodet og i urinen.
Lægen kan finde ud af, om du har diabetes ved at måle koncentrationen af glucose i dit blod. Det kan gøres både i fastende tilstand, på et tilfældigt tidspunkt på dagen og efter en "glucose-belastning", hvor du har drukket 75 gram sukker.
I dag stilles diagnosen diabetes hyppigst ved at måle langtids-blodsukkeret (HbA1c), som viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. Hvis du har symptomer på diabetes, er måling af et akut blodsukker afgørende for at du kan få stillet en hurtig diagnose.
Du har med stor sandsynlighed diabetes, hvis undersøgelserne viser en af disse tilstande:
- Dit blodsukker i fastede tilstand er 7,0 mmol/l eller derover.
- Et tilfældigt taget blodsukker er over 11,1 mmol/l, og du har hyppig vandladning og tørst.
- Dit blodsukker er over 11,1 mmol/l 2 timer efter, du har indtaget 75 g glucose (sukker).
- Dit langtids-blodsukker (HbA1c) er højere end 48 mmol/mol.
Derudover vil du blive grundigt undersøgt, få målt blodtryk og få taget blodprøver til kontrol af dit kolesterol.
Hvis du har diabetes, har du som regel glucose i urinen. Dette er sjældent under normale forhold, men diagnosen bliver aldrig stillet ud fra en urinprøve alene.
Har du diabetes, skal du gennemgå regelmæssige undersøgelser på et sygehus eller hos din læge resten af livet.
Lige efter du har fået sygdommen og ved nogle af de regelmæssige kontrolbesøg, får du taget blodprøver og urinprøver, for at lægen kan sikre, at sygdommen er godt reguleret. For at opdage eventuelle komplikationer så tidligt som muligt, undersøger lægen samtidig dine øjne, din følesans på fødderne og ser efter, om du har hård hud eller sår på fødderne. Endvidere undersøges urinen for udskillelse af albumin. Det er et mindre molekyle, der cirkulerer rundt i blodet, og som normalt ikke udskilles i urinen. Undersøgelsen foretages for at vurdere, om der er diabetesforandringer i nyrerne. Når din diabetes er blevet stabil, skal du til ambulant kontrol hver 3.-6. måned.
Børn kan også få type 1-diabetes og skal så behandles med insulin resten af livet. Du kan læse mere om børn og diabetes på www.diabetes.dk.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt, at du ændrer din livsstil. Har du diabetes, skal du derfor:
- holde op med at ryge
- tabe dig, hvis du er overvægtig
- motionere dagligt
- spise sundt og varieret, evt. efter vejledning af en diætist.
- gå regelmæssigt til kontrol på et diabetescenter eller hos din læge.
Medicinsk behandling
Type 1-diabetes skal altid behandles med insulin. Insulin gives som indsprøjtning nogle få millimeter under huden (subkutant). I dag anvender de fleste diabetikere penne-systemer eller insulinpumpe.
Insulinpræparaterne er inddelt efter, hvor hurtigt og hvor længe de virker. Desuden findes insulinanaloger (insulinlignende midler), hvor insulinmolekylet er ændret ganske lidt, hvilket medfører, at de optages til blodet anderledes end humant insulin og derved ændres den sænkende effekt på blodsukkeret. Disse midler virker i øvrigt på helt samme måde som insulin ude i cellerne.
Mængden af insulin
Insulinbehovet påvirkes af mange ting fx kropsvægt, træning, psykisk pres og infektioner. Derfor skal din dosis af insulin altid passe til dit behov, hvilket gøres ud fra måling af blodsukkeret. I dagligdagen er det mængden af kulhydrater, der indtages til måltiderne, som bestemmer, hvor meget hurtigtvirkende måltidsinsulin, der er behov for. Mange benytter sig af at vurdere mængden af kulhydrater i et måltid (tælle kulhydrater) og derved justere dosis af det hurtigtvirkende måltidsinsulin.
For lavt blodsukker (insulintilfælde)
Det optimale niveau for blodsukkeret for en person med type 1-diabetes er 4 -10 mmol/l, hvilket kan være vanskeligt for mange at opnå over længere perioder. Hvis du har for meget insulin i blodet, fx pga. at du har spist mindre end forventet eller udsat et måltid, er der risiko for at udvikle for lavt blodsukker, kaldet insulintilfælde. Ved insulintilfælde falder blodsukkeret til meget lave værdier under 3,4 mmol/l og du bliver utilpas, bleg, urolig og svedende med hjertebanken. Hvis du ikke bliver behandlet i tide, kan du blive bevidstløs. Insulintilfælde behandles med sukker (saftevand, juice), mens de svære tilfælde behandles med glucose indgivet gennem en blodåre. Man kan også give indsprøjtning med glucagon, som har den modsatte virkning af insulin og øger afgiften af sukker fra leveren, så blodsukkeret igen bliver normalt.
Hvis din insulinpumpe og eventuelt en sensor, der måler dit blodsukker, ikke fungerer korrekt, kan du også risikere at få for meget eller for lidt insulin.
Mange med diabetes får forhøjet blodtryk og forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet og skal derfor også behandles for disse sygdomme.
Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter i lever og muskler, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen. Hvis man har type 1-diabetes, har man mangel på insulin og må have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
Patienter med type 2-diabetes, som behandles med tabletter, kan også have gavn af indsprøjtninger med insulin for at kunne kontrollere blodsukkeret.
Insulinpræparaterne virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin og er inddelt efter, hvor hurtigt og hvor længe de virker:
Se pro.medicin.dk tabel 1 for mere information om insulins virkningsvarighed m.m..
Hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulin
Hurtigt indsættende og middellangt virkende insulin
Middelhurtigt indsættende og middellangt virkende insulin
Glucagon er et naturligt forekommende hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Glucagonpræparater virker ved at øge leverens sukkerproduktion, hvorved indholdet af sukker i blodet forhøjes. De anvendes til akut brug ved ekstremt lavt blodsukker hos personer med diabetes.
