BMI
Indtast din vægt og højde (hele tal)
VIS BMI
BMI:
- 120
- 110
- 100
- 90
- 80
- 70
- 60
- 50
- 40
vægt i kg
- 150
- 155
- 160
- 165
- 170
- 175
- 180
- 185
- 190
- 195
- 200
højde i cm
Forhøjet kolesterol
Revideret:
31.01.2022
Hvad er Forhøjet kolesterol?
Kolesterol er et fedtstof, der transporteres rundt i blodet. Det er nødvendigt for mange livsvigtige processer i kroppen. Forhøjet kolesterol i blodet (hyperlipidæmi og hyperkolesterolæmi) er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der øger risikoen for, at du udvikler åreforfedtning, som også kaldes åreforkalkning.
Ved åreforfedtning trænger kolesterol fra blodet ind i væggen på kroppens pulsårer, som er de blodkar, der fører iltet blod til kroppens organer. I væggen aflejres også en lille smule kalk, deraf navnet åreforkalkning.
Symptomer
Forhøjet kolesterol i blodet giver ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforfedtning. Åreforfedtning kan vise sig som hjerte-kredsløbssygdomme:
Hvordan forløber sygdommen?
Forløbet afhænger af, hvor meget kolesterol du har i blodet, og hvor meget der trænger ind i pulsårernes væg. Åreforfedtningen kan blive så udtalt, at den resulterer i pulsåreforsnævring. Pulsåreforsnævring øger risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme.
Hvem får sygdommen?
De forskellige typer fedtstoffer i blodet kaldes med en fælles betegnelse lipider. Det er svært at sige, hvad en normal lipidværdi er, for det afhænger både af alder, og køn, og værdien kan desuden veksle lidt fra dag til dag.
Lipider måles i en blodprøve og består af:
- total-kolesterol - i daglig tale kaldet "kolesteroltallet"
- HDL-kolesterol - kaldet "det gode" eller "det herlige" kolesterol
- LDL-kolesterol - kaldet "det dårlige" eller "det lede" kolesterol
- triglycerid.
Disse fire værdier bliver udtrykt i tal, der fortæller, hvor mange millimol du har pr. liter blod. Det skrives mmol/l og udtales "millimol pr. liter".
De fleste har værdier inden for flg. intervaller:
- totalkolesterol: 4-6 mmol/l
- HDL-kolesterol: 1-2 mmol/l (jo mere, jo bedre)
- LDL-kolesterol: 3-4 mmol/l (jo mindre, jo bedre)
- triglyceriderne: 2-4 mmol/l (jo mindre, jo bedre).
Mange faktorer spiller en rolle for, om vi udvikler åreforfedtning. Derfor kan to personers tilsyneladende ens lipidværdier nogle gange blive fortolket forskelligt af lægen.
De faktorer, der indgår i lægens vurdering, er de andre kendte risikofaktorer, fx alder, rygning, overvægt, inaktivitet, dvs. for lidt motion, hjerte-kredsløbssygdomme i din familie, forhøjet blodtryk, sukkersyge og tegn på åreforfedtning.
Hvad er årsagen til forhøjet kolesterol?
Forhøjet kolesterol i blodet skyldes ofte en fed kost, men nogle har en medfødt tendens til forhøjet kolesterol i blodet.
Forhøjet kolesteroltal øger risikoen for, at du får åreforfedtning. Især LDL-kolesterol, som bliver optaget i pulsårevæggen, giver åreforfedtning. Derfor kaldes LDL-kolesterol "det dårlige" eller "det lede" kolesterol.
Vi ved ikke med sikkerhed, om forhøjet triglycerid i sig selv giver åreforfedtning. Forhøjet triglycerid optræder især hos personer med overvægt, diabetes eller nyresygdomme, og de har en betydelig risiko for at få åreforfedtning. Nogle har et svært forhøjet triglycerid (over 8-10 mmol/l). De har ikke større risiko for at få åreforfedtning, men det høje indhold af triglycerid i blodet kan skade flere organer, bl.a. bugspytkirtlen og leveren.
Forhøjet HDL-kolesterol beskytter tilsyneladende mod åreforfedtning. Derfor kaldes HDL-kolesterol "det gode" eller "det herlige" kolesterol.
Undersøgelser ved forhøjet kolesterol
Kolesterol måles i en blodprøve.
Behandling af forhøjet kolesterol
Behandling, hvor man sænker indholdet af kolesterol i blodet, har vist sig at kunne nedsætte risikoen for at udvikle hjerte-kredsløbssygdomme og risikoen for forværring af en åreforfedtning.
Det gælder både, hvis du allerede har tegn på åreforfedtning, og hvis du har forhøjet kolesterol i blodet.
Hvornår skal jeg starte behandling?
Behandlingen fokuseres i første omgang på livsstilsændring og herefter evt. medicinsk behandling. Hvis du har hjerte-kredsløbssygdomme, tegn på åreforfedtning eller arvelig form for forhøjet kolesterol vil behandlingen typisk starte med både livstilsændring og medicinsk behandling.
Behandling startes ved:
- Har du ikke tegn på åreforfedtning, skal behandlingen af forhøjet kolesterol i blodet ses i et større perspektiv. Lægen foretager i højere grad en individuel vurdering, og sammen lægger I en behandlingsplan for dig ud fra dine blodprøver, din levevis og de øvrige risikofaktorer for, at du udvikler hjerte-kredsløbssygdom.
- Har du hjerte-kredsløbssygdom eller tegn på åreforfedtning, bliver du rådet til at få dit LDL-kolesterol ned under 1,4 mmol/l.
- Har du den arvelige form for forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesterolæmi), råder lægen dig til at gøre en meget aktiv indsats for at få ændret din livsstil og til at tage kolesterolsænkende medicin.
Hvad kan du selv gøre?
Har du forhøjet indhold af lipider i blodet, skal du begrænse mængden af fedt i din mad, især mættet fedt. Mættet fedt findes i bl.a.:
- mejeriprodukter
- kød, kødpålæg
- småkager, kiks
- stegemargarine.
Når du bruger fedtstof, skal du vælge umættet fedt, som findes fx i planteolier. Varige kostvaner kræver grundig vejledning. Spørg din læge til råds.
Hvis du er overvægtig, bør du tabe dig. Regelmæssig motion er med til at få HDL-kolesterolet til at stige og LDL-kolesterolet til at falde.
Medicinsk behandling
Hvis ændringen af din livsstil ikke har sænket indholdet af lipider i dit blod tilfredsstillende efter 2-3 måneder, foreslår din læge, at du også tager medicin, som sænker lipidniveauet i blodet, også kaldet kolesterolsænkende medicin. Selv om du får kolesterolsænkende medicin, skal du fortsætte med din ændret livsstil.
Der findes ni typer af kolesterolsænkende medicin. De virker forskelligt, og lægens valg afhænger af, hvordan dine lipidniveauer fordeler sig på HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider. Alle lægemidlerne har først maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling. Behandlingen bliver bygget gradvist op, alt efter hvordan dit indhold af lipider i blodet reagerer.
I visse tilfælde kan kolesterolsænkende medicin påvirkes af anden slags medicin - og omvendt. Du skal derfor fortælle lægen, at du får kolesterolsænkende medicin, hvis du skal i behandling med anden medicin.
Du bør ikke tage kolesterolsænkende medicin under graviditet og amning.
Hvor tit skal lipiderne kontrolleres?
Når du har nået behandlingsmålet, skal du have taget blodprøver til kontrol 1-2 gange om året.
Behandlingen er livslang, og hvis du holder op med at tage medicinen, er dine lipidniveauer i blodet efter 3-4 uger som regel tilbage til, hvor de var, da du begyndt behandlingen.
Lægemidler
Kolesterolsænkende midler
Der findes ni typer medicin til at regulere indholdet af fedt- og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virkningsmekanisme og omfatter
- Fibrater
- Nicotinsyre og analoger
- Anionbyttere
- Statiner
- Kolesterolabsorptionshæmmere
- PCSK9-hæmmere
- Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere
- Midler mod familiært chylomikronæmisyndrom (FCS)
- Omega 3-fedtsyre-præparater
Alle midlerne har maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling.
Fibrater
Fibrater hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Fibraterne sænker især indholdet af triglycerid i blodet og i mindre grad total-kolesterol. Derimod øger de HDL-kolesterol ("det gode" kolesterol).
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Nicotinsyre og analoger
Nicotinsyre hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Nicotinsyre sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol ("det dårlige" kolesterol). Det øger HDL-kolesterol ("det gode" kolesterol) og sænker triglycerid.
Acipimox er et nicotinsyrelignende stof, men med færre bivirkninger end selve nicotinsyre.
Anionbyttere
Anionbyttere udskiller kolesterol i tarmen ved at opsuge galdesyre, som indeholder meget kolesterol. Kroppen bruger herefter kolesterol fra blodet til at producere ny galdesyre. Herved sænkes total-kolesterol og LDL-kolesterol ("det dårlige" kolesterol).
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Statiner
Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol. Statiner kan sænke indholdet af total-kolesterol og LDL-kolesterol (det ”dårlige” kolesterol) med op til halvdelen, og hos nogle patienter kan statiner desuden øge HDL-kolesterol (det ”gode” kolesterol) og sænke triglycerid.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Kolesterolabsorptionshæmmere
Kolesterolabsorptionshæmmere hæmmer optagelsen af kolesterol fra tyndtarmen. De sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol ("det dårlige" kolesterol) samtidig med, at HDL-kolesterol ("det gode" kolesterol) øges.
Kolesterolabsorptionshæmmere anvendes ofte sammen med et statin-præparat i de tilfælde, hvor behandling med et statin alene ikke har haft tilstrækkelig effekt.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
PCSK9-hæmmere
PCSK9-hæmmere sænker indholdet af kolesterol i blodet.
PCSK9-hæmmere virker ved at hæmme et protein, kaldet PCSK9, som hindrer LDL-receptorer i at fjerne LDL-kolesterol (det "dårlige" kolesterol) fra blodet.
Når PCSK9 hæmmes, vil der blive fjernet mere LDL-kolesterol ("det dårlige" kolesterol) fra blodet, og kolesteroltallet falder.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere
Proteinet MTP har betydning for optagelsen af fedtstofferne i leveren og tarmen, og når man hæmmer dette protein, sker der et betydeligt fald i både indholdet of triglycerider og LDL-kolesterol ("det dårlige" kolesterol) i blodet. Dette lægemiddel anvendes imidlertid kun ved den meget sjældne arvelige tilstand ”homozygot familiær hyperkolesterolæmi”, der kun findes enkelte tilfælde af i Danmark og som følges på højt specialiserede afdelingen.
Midler mod familiært chylomikronæmisyndrom (FCS)
Familiært chylomikronæmi syndrom (FCS) er en meget sjælden arvelig sygdom med mangel på fungerende LPL-protein. Proteinet er et enzym, der spiller en vigtig rolle i omsætningen og udskillelsen af triglycerider.
Sygdommen medfører ophobning af forskellige typer triglycerider i kroppen, hvilket kan ses i bl.a. hud og øjne. Mest alvorligt kan sygdommen føre til livsfarlige tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen.
De traditionelle midler til behandling af forhøjet triglycerid har dårlig effekt ved sygdommen, da de virker helt eller delvist gennem påvirkning af LPL-proteinet. Volanesorsen virker ved at øge omsætningen og udskillelsen af triglycerider gennem leveren uafhængigt af LPL-protein. Aktuelt er volanesorsen ikke markedsført i Danmark.
Omega 3-fedtsyre-præparater
Icosapentethyl er en slags oprenset omega-3 fedtsyre, som findes i fiskeolie. Det er med til at nedsætte leverens frigivelse af triglycerider og kolesterol og dermed sænke kolesteroltallet. Lavere kolesteroltal giver færre hjertekredsløbssygdomme.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Forfattere
Lia E Bang (Forfatter)
