Forhøjet kolesterol

Revideret: 04.04.2019

Hvad er Forhøjet kolesterol?

Forhøjet indhold af fedt og kolesterol i blodet (hyperlipidæmi og hyperkolesterolæmi) er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der øger risikoen for, at du udvikler åreforkalkning. Forhøjet fedt og kolesterol i blodet skyldes ofte en fed kost, men nogle har en medfødt tendens til forhøjet fedt i blodet. 

Symptomer

Forhøjet indhold af fedt og kolesterol i blodet giver ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som: 

Hvordan forløber sygdommen?

Forløbet afhænger af, hvor meget fedt og kolesterol du har i blodet. Fedt og kolesterol trænger fra blodet ind i pulsårernes væg, hvor det aflejrer sig i væggens indre lag. Denne aflejring er den grundlæggende sygelige forandring ved åreforkalkning. 

Hvem får sygdommen?

De forskellige fedtstoffer i blodet kaldes med en fælles betegnelse lipider. Det er svært at sige, hvad et normalt lipidtal er, for det afhænger både af alder og køn og kan desuden veksle lidt fra dag til dag.

Når du får målt lipider i blodet, får du som regel målt fire forskellige værdier eller lipidtal: 

  • total-kolesterol - i daglig tale kaldet "kolesteroltallet"
  • HDL-kolesterol - kaldet "det gode" kolesterol
  • LDL-kolesterol - kaldet "det dårlige" kolesterol
  • triglycerid.

Disse fire værdier bliver udtrykt i tal, der fortæller, hvor mange millimol du har pr. liter blod. Det skrives mmol/l og udtales "millimol pr. liter".

De fleste har værdier inden for flg. intervaller: 

  • totalkolesterol: 4-6 mmol/l
  • HDL-kolesterol: 1-2 mmol/l (jo mere, jo bedre)
  • LDL-kolesterol: 3-4 mmol/l (jo mindre, jo bedre)
  • triglyceriderne: 2-4 mmol/l (jo mindre, jo bedre).

Mange faktorer spiller en rolle for, om vi udvikler åreforkalkning. Derfor kan to menneskers tilsyneladende ens lipidtal nogle gange blive fortolket forskelligt af lægen. De faktorer, der indgår i lægens vurdering, er de andre kendte risikofaktorer, fx alder, tegn på åreforkalkning, rygning, forhøjet blodtryk, sukkersyge, fedme og familiemæssig forekomst. 

Hvad er årsagen til forhøjet kolesterol?

Forhøjet kolesteroltal øger risikoen for, at du får åreforkalkning. Især det såkaldte LDL-kolesterol, som bliver optaget i pulsåre-væggen og derfor kaldes det dårlige eller "det Lede" kolesterol.

Vi ved ikke med sikkerhed, om forhøjet triglycerid i sig selv giver åreforkalkning. Forhøjet triglycerid optræder især hos mennesker med fedme, diabetes eller nyresygdomme, og de har en betydelig risiko for at få åreforkalkning. Nogle har et svært forhøjet triglycerid (over 8-10 mmol/l). De har ikke større risiko for at få åreforkalkning, men det høje indhold af triglycerid i blodet kan skade flere organer, bl.a. bugspytkirtlen og leveren.

Forhøjet HDL beskytter tilsyneladende mod åreforkalkning. HDL kaldes det gode eller "det Herlige" kolesteroltal.  

Undersøgelser ved forhøjet kolesterol

Dit kolesteroltal måles i en blodprøve

Specielle forhold hos børn

Generelt bør medicin, som sænker indholdet af fedt og kolesterol i blodet (kolesterolsænkende medicin), ikke gives til børn.  

Behandling af forhøjet kolesterol

Behandling, hvor man sænker indholdet af kolesterol i blodet, har vist sig at kunne nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre en åreforkalkning. Det gælder både, hvis du allerede har tegn på åreforkalkning, og hvis du har forhøjet kolesterol i blodet. 

  • Har du ikke tegn på åreforkalkning, skal behandlingen af forhøjet kolesterol i blodet ses i et lidt større perspektiv: Så foretager lægen i højere grad en individuel vurdering, og I arbejder sammen om at lægge en behandlingsplan ud fra dine blodprøver, din levevis og de øvrige risikofaktorer for en hjerte-kar-sygdom.
  • Har du allerede tegn på åreforkalkning, bliver du rådet til at få dit LDL-kolesterol ned under 1,8 mmol/l.
  • Har du den arvelige form (familiemæssig hyperkolesterolæmi), råder lægen dig til at gøre en meget aktiv indsats for at få ændret dine kostvaner og til at tage kolesterolsænkende medicin.


Hvad kan du selv gøre? 

Har du forhøjet indhold af fedt og kolesterol i blodet, skal du begrænse mængden af fedt i din mad, især mættet fedt. Mættet fedt findes i bl.a.:  

  • mælkeprodukter
  • kød
  • kiks
  • stegemargarine.

Når du bruger fedtstof, skal du vælge umættet fedt, som findes fx i planteolier. Varige kostvaner kræver grundig vejledning. Spørg din læge til råds.

Hvis du er overvægtig, bør du tabe dig. Regelmæssig motion er med til at få det gode HDL-kolesterol til at stige.

Medicinsk behandling:
Hvis ændringen af din kost ikke har sænket indholdet af fedt og kolesterol i dit blod tilfredsstillende efter 2-3 måneder, foreslår din læge, at du også tager medicin, som sænker fedt og kolesterol i blodet, også kaldet kolesterolsænkende medicin. Selv om du får kolesterolsænkende medicin, skal du fortsætte med de kostændringer, du er begyndt på.

Der findes otte typer af kolesterolsænkende medicin. De virker forskelligt, og lægens valg afhænger af, hvordan dine lipidtal fordeler sig på HDL, LDL og triglycerider. Alle lægemidlerne har først maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling. Behandlingen bliver bygget gradvist op, alt efter hvordan dit indhold af fedt og kolesterol i blodet reagerer. Du skal have taget blodprøver til kontrol 1 til 2 gange om året. Behandlingen er livslang, og hvis du holder op med at tage medicinen, er dine lipidtal efter 3-4 uger som regel tilbage til, hvor de var, da du begyndte.

I visse tilfælde kan kolesterolsænkende medicin påvirkes af anden slags medicin - og omvendt. Du skal derfor fortælle lægen, du får kolesterolsænkende medicin, hvis du skal i behandling med anden medicin. 

 

Du bør ikke tage kolesterolsænkende medicin under graviditet og amning.  

Lægemidler

Kolesterolsænkende midler

Der findes otte typer medicin til at regulere indholdet af fedt- og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virkningsmekanisme og omfatter 

Alle midlerne har maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling. 

Fibrater
Fibrater hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Fibraterne sænker især indholdet af triglycerid i blodet og i mindre grad total-kolesterol. Derimod øger de HDL-kolesterol.
Virksomme stoffer Præparater
Nicotinsyre og analoger

Nicotinsyre hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Nicotinsyre sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol. Det øger HDL-kolesterol og sænker triglycerid.
Acipimox er et nicotinsyrelignende stof, men med færre bivirkninger end selve nicotinsyre. 

Virksomme stoffer Præparater
Anionbyttere
Anionbyttere udskiller kolesterol i tarmen ved at opsuge galdesyre, som indeholder meget kolesterol. Kroppen bruger herefter kolesterol fra blodet til at producere ny galdesyre. Herved sænkes total-kolesterol og LDL-kolesterol.
Statiner
Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol. Statiner kan sænke indholdet af total-kolesterol og LDL-kolesterol med op til 50%, og hos nogle patienter kan de desuden øge HDL-kolesterol og sænke triglycerid.
Kolesterolabsorptionshæmmere

Kolesterolabsorptionshæmmere hæmmer optagelsen af kolesterol fra tyndtarmen. De sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol øges.
Kolesterolabsorptionshæmmere anvendes ofte sammen med et statin-præparat i de tilfælde, hvor behandling med et statin alene ikke har haft tilstrækkelig effekt. 

PCSK9-hæmmere

PCSK9-hæmmere sænker indholdet af kolesterol i blodet.  

PCSK9-hæmmere virker ved at hæmme et protein, kaldet PCSK9, som hindrer LDL-receptorer i at fjerne LDL-kolesterol (det "dårlige" kolesterol) fra blodet.  

Når PCSK9 hæmmes, vil der blive fjernet mere LDL-kolesterol fra blodet, og kolesteroltallet falder.  

Virksomme stoffer Præparater
Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere

Proteinet MTP har betydning for optagelsen af fedtstofferne i leveren og tarmen, og når man hæmmer dette protein, sker der et betydeligt fald i både indholdet of triglycerider og LDL-kolesterol i blodet. Dette lægemiddel anvendes imidlertid kun ved den meget sjældne tilstand ”homozygot familiær hyperkolesterolæmi”, der kun findes enkelte tilfælde af i Danmark og som følges på højt specialiserede afdelingen. 

Virksomme stoffer Præparater
Midler mod familiært chylomikronæmisyndrom (FCS)

Familiært chylomikronæmi syndrom (FCS) er en meget sjælden arvelig sygdom med mangel på fungerende LPL-protein. Proteinet er et enzym, der spiller en vigtig rolle i omsætningen og udskillelsen af triglycerider.  

Sygdommen medfører ophobning af forskellige typer triglycerider i kroppen, hvilket kan ses i bl.a. hud og øjne. Mest alvorligt kan sygdommen føre til livsfarlige tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen. 

 

De traditionelle midler til behandling af forhøjet triglycerid har dårlig effekt ved sygdommen, da de virker helt eller delvist gennem påvirkning af LPL-proteinet. Volanesorsen virker ved at øge omsætningen og udskillelsen af triglycerider gennem leveren uafhængigt af LPL-protein. 

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere