Nyrer og nyresten
Klik på begreberne fx Urinleder for at få vist placering.
Nyresten dannes
Nyresten sætter sig fast og udløser nyrestensanfald.
Nyresten river sig løs men kan sætte sig fast igen i mundingen af urinlederen
Nyresten tisses ud.
Nyresten
Revideret:
06.06.2023
Hvad er Nyresten?
Nyresten (urolithiasis) er sten, der dannes i dine urinveje og som kan sætte sig fast i nyre eller urinleder. Stenene kan bestå af krystaller (50-95 %) og af organisk materiale (5-50 %). Størstedelen af stenene (85 %) indeholder calcium (kalk).
Stenene dannes, når indholdet af visse salte, fx calcium og oxalsyre eller calcium og fosfat, som danner krystaller, bliver for højt i urinen. Man siger, at urinen er overmættet. Stenene dannes oftest i selve nyren, hvor de vokser og efterfølgende kan afstødes til nyrebækkenet eller urinlederen.
Såkaldt nyregrus er blot betegnelsen for mindre nyresten.
Symptomer
Det klassiske anfald af nyresten opstår som lyn fra en klar himmel, hvor du får voldsomme smerter i siden med udstråling mod lysken. Det er så smertefuldt, at du vil have svært ved at holde dig i ro. Et sådant anfald er tegn på, at stenen er på vej gennem urinlederen mod blæren. Samtidig med smerterne får du ofte kvalme og opkastninger.
Smerterne kommer på grund af trykstigning i nyrebækken og urinleder, da stenen hæmmer gennemløb af urin. Sten i nyren giver dig også smerter i siden, men disse smerter er ofte mildere. Andre symptomer på nyresten kan være feber, blod i urinen og smerter og svie ved vandladning. Feber i forbindelse med nyresten er et faresignal, som kræver akut lægehjælp. Nogle nyresten er helt uden symptomer.
Hvordan forløber sygdommen?
Sygdommen kan have et meget forskelligt forløb, som bl.a. afhænger af årsagen til stendannelsen. Dannelsen af sten begynder ofte i 30-50-års-alderen. Uden forebyggende behandling vil omkring 1/3 af patienterne danne nye sten inden for 5 år efter det første stentilfælde, og mere end 3/4 vil have fået nye sten inden for 20 år. Omkring 60 % har et relativt let forløb, hvor stenen kommer ud med urinen af sig selv, mens resten har et sværere forløb, hvor det er nødvendigt at fjerne stenen(e).
Enkelte sjældnere stensygdomme, som ofte starter tidligt i livet, har et mere alvorligt forløb med mange nye sten og risiko for at beskadige nyrerne. Når der ses bort fra disse, så er stensygdommen sjældent årsag til alvorlig beskadigelse af nyrerne.
Hvem får sygdommen?
Omkring hver femte mand og hver tyvende kvinde vil på et eller andet tidspunkt i livet danne nyresten. Antallet af nyresten er stærkt stigende, formentlig som følge af livsstilsændringer.
Hvad er årsagen til nyresten?
Der er mange årsager til nyresten. De mest almindelige er:
- Høj udskillelse af calcium (kalk) i urinen.
- Lav udskillelse af citrat i urinen.
Disse tilfælde kaldes "den almindelige stensygdom" (idiopatisk urolithiasis).
Mere sjældent er:
- Urinvejsinfektion med specielle bakterier, fx proteus. Disse nyresten kan være meget store, men giver ofte kun få symptomer.
- Tarmsygdom med mangelfuld optagelse af fedt og diarré.
- Forstyrrelser i calciumstofskiftet.
- Misdannelser i urinvejene.
- Sur urin (lavt pH) kan give anledning til dannelse af urinsyresten, som er kædet sammen med overvægt og sukkersyge.
- Høj produktion af urinsyre i kroppen, som det kan ses ved urinsyregigt og under kemoterapi.
- En række sjældne arvelige sygdomme, fx cystinuri.
I visse tilfælde er der ingen oplagt årsag. Lav væskeindtagelse kan være en medvirkende årsag til dannelse af alle typer nyresten.
Undersøgelser ved nyresten
Man kan som regel stille diagnosen nyresten ved hjælp af en røntgenundersøgelse (CT-scanning). Desuden skal du have taget blodprøver og urinprøver for at vurdere din nyrefunktion og for at undersøge, om der er bakterier i urinen.
Ud fra prøverne kan man finde mulige årsager til dannelsen af nyresten og samtidig undersøge, hvilke muligheder der er for forebyggende behandling, som forhindrer, at du får flere nyresten.
Behandling af nyresten
Hvad kan jeg selv gøre
Du skal drikke rigeligt af kaloriefattige drikke, fx vand. Du skal drikke så meget væske, at du producerer mindst 2 liter urin i døgnet. Dette vil i mange tilfælde kunne forhindre dannelse af nye sten. Nogle stensygdomme, fx cystinuri, kræver et betydeligt højere væskeindtag.
Det anbefales også, at du indtager en sund varieret kost med højt fiberindhold og med calcium; først og fremmest mælkeprodukter i forbindelse med hovedmåltiderne. Tidligere anbefalede man at nedsætte indtaget af calcium, men dette øger faktisk risikoen for ny stendannelse og knogleskørhed.
Kirurgi
Nyresten, som ikke kommer ud af sig selv med urinen, fjernes normalt ved behandling med shockbølger eller ved kikkertkirurgi. Sten, som består af ren urinsyre kan opløses medicinsk med lægemidler, der gør urinen basisk (øger urinens pH).
Medicinsk behandling
Akutte stensmerter opstår som følge af trykstigning i øvre urinveje. I akutte tilfælde skal du derfor ikke drikke ekstra væske - det såkaldte "vandstød". Dette vil give dig flere smerter og nedsætte chancen for, at stenen passerer ud af sig selv. Lægemidler, der nedsætter trykket i øvre urinveje, virker derimod effektivt smertestillende og letter passagen af stenen. Disse lægemidler hører til gruppen af NSAID.
Forebyggende behandling
Den almindelige stensygdom kan forebygges i de tilfælde, hvor calciumudskillelsen i urinen er høj eller citratudskillelsen er lav:
- Vanddrivende lægemidler af thiazid-typen nedsætter udskillelsen af calcium i urinen med 30-50 %.
- Citrat (citronsyresalt) i urinen beskytter mod dannelse af kalksten i nyren. Kaliumcitrat øger udskillelsen af citrat i urinen og kan derfor anvendes forebyggende mod kalkstensdannelse, som er opstået pga. af lav udskillelse af citrat.
Gentagen dannelse af urinsyresten kan forebygges effektivt med kaliumcitrat, der gør urinen mere basisk (øger urinens pH). Urinsyresten, som er relateret til øget urinsyre-dannelse i kroppen (fx urinsur gigt, kemoterapi) kan forebygges med midlet allopurinol, som nedsætter produktionen af urinsyre.
Enkelte sjældne arvelige stensygdomme, fx cystinuri, kræver en speciel medicinsk behandling for at hindre ny stendannelse og bevare nyrefunktionen. Ved cystinuri udskilles aminosyren cystin i urinen i større mængder. Dette fører til dannelse af cystinsten i nyrerne. Forebyggende behandling, som er afgørende for at bevare nyrefunktionen, består af rigelig væskeindtagelse samt midler, der øger urinens pH, idet cystin opløses lettere i basisk urin.
Hvis stendannelsen skyldes bakterier (infektionssten), kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika mod bakterierne. Man kan gøre urinen mere sur for at forebygge flere infektions-sten, da denne stentype dannes i basisk urin.
Lægemidler
Thiazider
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Forebyggende midler mod urinsyregigt
Kaliumcitrat
Der findes ingen godkendte citratpræparater på det danske marked til behandling af Nyresten, men midlet kan fremskaffes gennem apotek eller sygehusapotek efter speciel tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Forfattere
Jens Søndergaard (Forfatter)
