Forhøjet blodtryk

Hvad er Forhøjet blodtryk?

Hjertet er en muskel, som pumper iltet blod rundt i alle dele af kroppen. Når hjertet trækker sig sammen (hjertets systole), pumpes der blod ud i den store pulsåre (aorta) og videre ud i pulsårerne til kroppens organer. Når organerne har brugt ilten, føres blodet tilbage via blodkar (vener) til hjertet, som fyldes med blod (hjertets diastole). Blodet føres videre ud til lungerne for at blive iltet. Fra lungerne føres blodet tilbage til hjertet, hvor det igen pumpes ud i den store pulsåre.  

Blodtrykket består således af to tal, det høje og det lave blodtryk, og det måles i millimeter kviksølv (mmHg), fx 130/70 mmHg. 

Det "høje blodtryk" (det systoliske blodtryk), er det tryk, der udøves på blodkarrenes vægge, når hjertet pumper blodet ud i den store pulsåre. 

Det "lave blodtryk" (det diastolisk blodtryk), er det tryk, der udøves på blodkarrenes vægge, når hjertet fyldes med blod.  

Dit blodtryk er forhøjet (hypertensio arterialis), hvis det høje blodtryk er 140 mmHg og derover, eller det lave blodtryk er 90 mmHg og derover. 

Disse grænser for forhøjet blodtryk gælder for alle voksne uanset alder og køn. Grænserne for forhøjet blodtryk er anderledes, hvis dit blodtryk måles uden for konsultationen. 

Sådan fungerer hjertet

 

  

Hvordan fungerer hjertet?

Hjertet er en muskel, som er delt i en højre og en venstre halvdel. De er hver især igen delt i et forkammer, kaldet atrium, og et hjertekammer, kaldet ventrikel. De er altså fire kamre.

Hjertets opbygning

Hjertet er opbygget af to adskilte pumper. Højre hjertehalvdel, også kaldet lungekredsløbet eller det lille kredsløb, markeret med blåt, og den venstre hjertehalvdel, også kaldet det systemiske kredsløb eller det store kredsløb, her markeret med rødt.

Hvad er det systemiske kredsløb?

Det systemiske kredsløb pumper blodet gennem kroppen. Dette sker ved, at hjertet trækker sig sammen og pumper iltet blod via arterier til kroppens organer. I kroppen afgives ilten, og det iltfattige blod transporteres via venerne tilbage til hjertet.

Hvad er lungekredsløbet?

Ved hjælp af lungekredsløbet pumpes det iltfattige blod fra hjertet ud til lungerne. Her bliver blodet iltet, når du trækker vejret. Når blodet herefter løber tilbage til hjertet, er det klar til at transportere ilt ud i kroppen - og kredsløbet kan begynde forfra.

Hvordan pumpes blodet væk fra hjertet?

Blodet pumpes ud i kroppen, ved at hjertet trækker sig sammen. Først trækker forkamrene sig sammen og presser blodet ud i hovedkamrene, som derefter trækker sig sammen, og pumper blodet ud i hovedpulsåren (aorta) og videre ud i kroppen. Hjerteklapperne sørger for, at blodet løber den rigtige vej. Denne fase kaldes systolen.

Hvordan kommer blodet tilbage til hjertet?

Efter sammentrækningen slapper hjertet af, hvorved hjertet fyldes med blod. Blodet strømmer fra kroppen og lungerne til hjertet og suges fra hjertets forkamre ind i hovedkamrene. Denne fase kaldes diastolen.

Hvad angiver blodtryket?

Blodtrykket angiver, hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Når du får taget blodtryk, måles det systoliske blodtryk ('det høje') og det diastoliske blodtryk ('det lave'). Blodtrykket måles i en enhed, der hedder millimeter kviksølv (mmHg), og de to blodtryksmål angives som for eksempel 110/70 (udtales: 110 over 70).

 

Symptomer

Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk, men faktum er, at det kun sjældent giver symptomer. 

Symptomer kan være hovedpine, træthed, svimmelhed samt unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

Et forhøjet blodtryk medfører åreforkalkning i kroppens pulsårer, og øget risiko for at få blodprop i hjernen/hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbsproblemer i benene samt påvirkning af nyrerne. 

Når det høje blodtryk sænkes, mindskes denne risiko betydeligt. Der er derfor vigtigt at få behandlet et forhøjet blodtryk for at undgå følgesygdommene. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få sygdommen, men den er mest udbredt hos ældre. 

Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?

Det er meget sjældent, at der findes en egentlig årsag til forhøjet blodtryk.   

Der kan findes sygdom i nyrerne, binyrerne, forsnævringer i nyrepulsårerne eller stofskiftesygdomme, som kan være årsag til et forhøjet blodtryk. 

Arvelige anlæg spiller også en rolle. Hvis en af dine forældre eller begge forældre har forhøjet blodtryk, har du en øget risiko for også at få det. Hvis dette er tilfældet, er det en god ide at måle blodtrykket også på de øvrige i familien. 

Undersøgelser ved forhøjet blodtryk

Hvordan måles blodtrykket?  

Blodtrykket måles ofte hos lægen i konsultationen, når du har siddet og hvilet i 5 minutter. 

Blodtryksmanchetten, som sættes om overarmen, pustes op ved hjælp af en lille ballon, så manchetten strammer lidt om armen. Manchetten er forbundet med et blodtryksapparat, hvor trykket i manchetten kan aflæses. Lægen vil normalt måle blodtrykket flere gange gennem nogen tid. 

Nogle gange vil lægen også gerne have målinger uden for konsultationen. Det kan foregå med et automatisk bærbart blodtryksapparat og en manchet. Blodtryksapparatet sættes på i konsultationen og bæres i et døgn i vante omgivelser. Dette kaldes døgnblodtryksmåling. 

En anden metode til at måle blodtrykket uden for konsultationen sker ved, at lægen beder dig måle dit blodtryk med et halvautomatisk blodtryksapparat. Du skal selv placere blodtryksmanchetten på armen og selv aktivere blodtryksapparatet for at foretage en måling. Dette kaldes hjemmeblodtryksmåling. 

Hvad er "hvid kittel"-blodtryksforhøjelse? 

Hos enkelte personer bliver blodtrykket ved med at være forhøjet, hver gang det bliver målt hos lægen, men når det måles uden for konsultationen, er blodtrykket normalt. 

Dette fænomen kaldes "hvid kittel"-blodtryksforhøjelse eller konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse, altså blodtryksforhøjelse, som er forårsaget af besøget hos lægen. 

Konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse skal ikke behandles, da blodtrykket jo er normalt største del af tiden, og der derfor ikke er påvirkning af organerne. 

Blodtrykket skal kontrolleres årligt, da vi ikke ved, om nogle af de personer, der har konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse, med tiden udvikler reelt forhøjet blodtryk. 

Undersøgelse af din risikoprofil 

• Lægen beder om oplysninger om tidligere sygdomme hos dig og din nærmeste familie.
• Desuden vil lægen spørge om dit helbred, om du ryger, om du drikker alkohol, om du indtager store mængder salt eller lakrids.
• Lægen vil spørge, om du motionerer.
• Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse af dig og vil desuden tage blodprøver for at bestemme dit blodsukker, kolesterol, blodprocent, blodsalte, og nyreblodprøve (kreatinin).
• Lægen vil undersøge din urin for æggehvidestoffer.
• Lægen vil tage et elektrokardiogram (ekg).
• I nogle tilfælde vil lægen vurdere, at der skal foretages en nyrescanning (renografi), ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi) og en undersøgelse af øjnene (oftalmoskopi).

Alle disse oplysninger bruger lægen til at bestemme din risikoprofil, som sammen med dit forhøjet blodtryk danner et grundlag for start af behandling. 

Måling af blodtryk

 

  

Hvad er et blodtryk?

Blodtrykket angives med to tal og måles i millimeter kviksølv (mmHg). Det høje blodtryk, kaldet det systoliske, er det tryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det lave blodtryk, kaldet det diastoliske, er det tryk, der er i pulsårerne mellem hjerteslagene. De to blodtryksmål angives som fx 120 over 80 (120/80).

Hvordan måles blodtrykket?

Der findes mange forskellige blodtryksapparater på markedet, både kviksølvapparater, hvor man pumper luft i en manchet med hånden, og elektroniske apparater. De elektroniske findes i to versioner til brug på overarmen eller til brug på håndleddet.

Hvordan måles blodtrykket?

Først blæses en manchet op om din overarm. Derved afklemmes blodstrømmen til underarmen. Langsomt lukkes luften ud af manchetten igen, og når blodet igen kan strømme, registreres en dunken. Lægen kan høre det i stetoskopet. Det er det systoliske tryk, som aflæses på trykmåleren. Når denne lyd igen forsvinder, efter mere luft er lukket ud, aflæses det diastoliske tryk.

Kan blodtrykket ændre sig?

Blodtrykket er meget individuelt. Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80. Forhøjet blodtryk ligger på 140/90 eller derover. Blodtrykket svinger også i løbet af dagen. Når du fx er aktiv, bliver ophidset eller ryger, stiger blodtrykket. Det falder, når du slapper af. Når du får målt dit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet, alene fordi situationen er uvant, og du bliver lidt nervøs.

Hvem kan tage et blodtryk?

Som oftest vil din læge tage dit blodtryk, men du kan også selv gøre det. Hvis der er mistanke om, at du har forhøjet blodtryk, vil lægen bede dig tage dit blodtryk hjemme. Enten som enkelte hjemme-blodtryksmålinger i løbet af dagen, eller som døgn-blodtryksmåling, hvor der automatisk måles over mindst 24 timer med faste intervaller på fx hver 15.-30. minut.

Få en grundig instruktion

Hvis lægen har anbefalet hjemme-blodtryksmåling, vil du forinden blive instrueret mundtligt og skriftligt i brug af apparatet. Eventuelt vil lægen bede dig udføre en måling, mens du er i konsultationen. Læs altid blodtryksmålerens brugsvejledning.

Hvilket blodtryksapparat skal du vælge, hvis du selv skal tage dit blodtryk?

Hvis du selv skal tage dit blodtryk, anbefales det, at du anvender et apparat, som automatisk pumper manchetten op, og hvor manchetten sidder på overarmen.

Hvordan får du en rigtig måling?

Køber du et fuldautomatisk blodtryksapparat, bør du sende det til kontrol én gang årligt. Det kan sendes til producenten, som sikrer, at blodtryksapparater stadig måler korrekt. Manchetten kan ved samme lejlighed undersøges for, om den slutter tæt.

Hvilken arm skal du måle på?

Der kan være forskel på blodtrykket i højre og venstre arm. Dit blodtryk er det højest målte blodtryk. Blodtrykket bør måles på overarmen med det højeste blodtryk.

Hvornår skal du tage dit blodtryk?

Du skal tage dit blodtryk, når du er afslappet og i hvile. Helst skal du hvile i 10 minutter, før blodtrykket måles. Undlad at ryge eller drikke kaffe lige inden målingen. Du skal sidde afslappet på en stol, eventuelt med den arm, du skal tage blodtrykket på, liggende på et bord.

Hvor skal manchetten sidde?

Det er vigtigt at bruge den rette størrelse manchet. Læs på pakningen, hvilken størrelse manchet du bør vælge. Manchetten placeres på overarmen, direkte på huden, et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen i midten og nedad. Manchetten må ikke stramme. En finger skal ubesværet kunne være mellem manchet og overarm.

Hvordan tager du dit blodtryk?

Mål blodtrykket som brugsanvisningen til dit blodtryksapparat angiver det, eller som din læge har vist dig.
Tag tre målinger med nogle minutter imellem, og tag så gennemsnittet af de sidste to målinger. Den første måling er ofte lidt højere. Du skal sidde eller ligge stille under målingen, og du må ikke tale, spise eller drikke under målingen.

Hvem skal tage blodtryk?

Da du ikke altid mærker et forhøjet blodtryk, bør du løbende få målt dit blodtryk. Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk hvert år. Har du fået konstateret for højt blodtryk, bør du få det kontrolleret hvert halve år.

 

Behandling af forhøjet blodtryk

Hvornår skal jeg starte behandling? 

Hvis dit blodtryk er let forhøjet, og din risikoprofil er lav, vil lægen observere virkningen af de råd, der er givet under "Hvad kan jeg selv gøre?", og evt. derefter starte behandling med medicin. 

Hvis dit blodtryk er moderat forhøjet, og din risikoprofil er moderat, vil lægen i op til et halvt år afvente virkningen af de råd, der er givet under "Hvad kan jeg selv gøre?" før start af medicinsk behandling. 

Hvis din blodtryk er stærkt forhøjet, og din risikoprofil er høj eller meget høj, vil lægen starte medicinsk behandling straks, men samtidigt iværksætte de råd, der er givet under afsnittet "Hvad kan jeg selv gøre?". 

Hvad kan jeg selv gøre? 

Forhøjet blodtryk kan nedsættes ved, at du: 

• taber dig i vægt, hvis du er overvægtig
• motionerer regelmæssigt
• begrænser dit alkoholforbrug
• holder op med at ryge
• er tilbageholdende med ekstra salt.

Ændrede levevaner nedbringer blodtrykket efter uger til måneder. Hvis du ryger, bør du holde op, da det nedsætter din risiko for hjerte-kredsløbssygdomme betydeligt. Læs mere om rygestop. 

Hvilken slags medicin får jeg? 

Der er forskellige slags blodtryksnedsættende medicin. Det er meget almindeligt, at man føler sig lidt utilpashed i starten af behandlingen. Hvis ikke bivirkningerne er acceptable efter 2 uger, vil lægen skifte til en anden blodtrykssænkende medicin. 

Det er en god ide at tale med din læge om bivirkninger af medicinen, så du ved, hvad du kan vente. 

Det kan være nødvendigt, at du skal have flere slags blodtryksnedsættende medicin for at få dit blodtryk normalt. Det finder din læge ud af hen ad vejen. Der går typisk 2-4 uger mellem ændringerne af dosis, tillæggelse af ny medicin eller skift til anden medicin. 

Det kræver nogen tålmodighed at få behandlet et forhøjet blodtryk. Det er vigtigt, at du tager medicinen, som din læge har ordineret - hverken mere eller mindre. Bliver du utilpas, så kontakt din læge. Du skal ikke stoppe din behandling på egen hånd.  

De hyppigst anvendte blodtrykssænkende midler er vanddrivende medicin, calciumblokkere, ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere og beta-blokkere. 

Mange af de blodtryksnedsættende midler findes i samme tablet, så selvom du skal have flere slags blodtryksnedsættende medicin, behøver det ikke at betyde flere tabletter. 

Hvad skal blodtrykket sænkes til? 

• Hos voksne under 80 år sænkes blodtrykket til under 140/90 mmHg. Hos personer på 80 år og derover til under 150 mmHg.
• Hvis du har haft en blodprop i hjernen, skal blodtrykket sænkes til under 130/80 mmHg, men ikke under 120/70 mmHg.
• Hvis du har sukkersyge eller en nyresygdom, skal blodtrykket sænkes til under 130/80 mmHg, men ikke under 120/70 mmHg.
• Hvis du har kredsløbsproblemer i benene, skal blodtrykket sænkes til under 130/80 mmHg, men ikke under 120/70 mmHg.
• Hvis du har haft en blodprop i hjertet, skal blodtrykket sænkes til under 130/80 mmHg, men ikke under 120/70 mmHg.

Hvor tit skal blodtrykket kontrolleres? 

Når dit blodtryk er normalt, og du ikke har gener, vil lægen oftest kontrollere dit blodtryk med 6-12 måneders interval. 

Hvis dit blodtryk ikke er velbehandlet, vil din læge, alt efter hvor højt dit blodtryk er, afgøre, hvor tit du skal have kontrolleret dit blodtryk. 

Forfattere