Cystometri

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Hvis du oplever problemer, når du lader vandet, kan cystometri indgå som en del af udredningen.  

Undersøgelsen bruges, hvis du fx oplever:  

• Hyppige vandladninger
• Pludselig kraftig vandladningstrang
• Du ikke kan holde på vandet
• Slap urinstråle
• Natlige vandladninger
• Manglende evne til at lade vandet.

Undersøgelsen bruges til at vurdere, om symptomerne skyldes forstyrrelser i funktionen af urinblære, urinrøret og hos mænd, prostata. 

Eksempler på sygdomme, hvor du vil få tilbudt en cystometri: 

• Forstørret prostata
• Overaktiv blære.

Hvad er cystometri?

En cystometri er en undersøgelse af urinblærens funktion i fyldningsfasen, dvs. i den periode, hvor blæren fyldes med urin fra nyrerne. Den kombineres stort set altid med en såkaldt tryk-flow-undersøgelse, hvor man finder det tryk (i mm kviksølv), som blæremuskulaturen kan lave. Det giver nemlig oplysninger om: 

• Hvordan blæren opfører sig, når man fylder den op
• Hvor godt blæren trækker sig sammen, når man lader vandet
• Om der er modstand i de nedre urinveje, når urinen pumpes ud af blæren, fx på grund af en forstørret prostata.

Trykket, der laves af blæremuskulaturen, kan ikke måles direkte, men må beregnes ud fra trykket inde i blæren. Det består af trykket, der laves af selve blæremusklen, og af bugmusklernes tryk. Princippet i undersøgelsen er derfor, at man måler blæretrykket og bugmusklernes tryk, hvorefter en computer beregner blæremuskulaturens tryk ved at trække bugmuskulaturens tryk fra blæretrykket. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

En normal cystometri vil vise, at: 

• Blæren har normal følsomhed. Man registrerer en let vandladningstrang, en normal trang og en stærk trang til at lade vandet under undersøgelsen
• Blæren har en normal rummelighed, dvs. mellem 300 og 500 ml
• Blæren har en normal eftergivelighed. Det viser sig ved at trykket i blæren forbliver lavt, mens den fyldes.
• Der er ikke urinlækage (utæthed) under opfyldningen, og der er ikke sammentrækninger af blæren under fyldningen.

Unormale fund kan være, at: 

• Blæren har øget eller nedsat følsomhed
• Blæren er overaktiv, dvs. at der forekommer ufrivillige sammentrækninger af blæren under opfyldningen
• Der er urinlækage (utæthed) under opfyldningen i forbindelse med host eller i forbindelse med, at der er en ufrivillig blæresammentrækning
• Der er nedsat eftergivelighed af blæren
• Der er nedsat eller øget rummelighed af blæren.

Hvordan foregår undersøgelsen?

En cystometri foretages ambulant, dvs. at du kommer hjem samme dag, efter undersøgelsen er færdig. 

Du skal ligge på et specialleje når undersøgelsen laves. Til en start afvaskes urinrørsåbningen, så området er sterilt. Herefter gives en lokalbedøvende gel i urinrøret, inden der oplægges et lille tyndt bøjeligt rør (et kateter) igennem urinrøret, til blæren. Katetret indeholder en kanal til påfyldning af vand, og en kanal til måling af tryk i blæren. Der anlægges herefter et kateter eller en lille ballon i endetarmen til trykmåling. 

Katetret i blæren tilsluttes en vandpumpe, som pumper vand ind under undersøgelsen, og en trykmåler. Katetret i endetarmen tilsluttes også en trykmåler. Alt er tilsluttet en computer, der registrerer og analyserer de værdier, der måles. 

Undersøgelsen gennemføres ved, at man langsomt fylder saltvand (eller kuldioxid) i blæren samtidig med, at man måler trykket i blæren. Bugmusklernes tryk måles via katetret i endetarmen. Undervejs i fyldningen skal du fortælle, hvornår du føler trang til at lade vandet, og hvornår trangen bliver så kraftig, at du er nødt til at lade vandet. Når dette punkt nås, standser opfyldningen, og du lader vandet ned i et måleapparat, der måler urinstrømmens hastighed, mens der fortsat måles tryk i urinblæren. 

Man laver ofte to opfyldninger og vandladninger under undersøgelsen. 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Undersøgelsen tager ca. 1 time inkl. forberedelse. 

Gør det ondt? 

Der kan være lidt ubehageligt at få lagt katetrene, men der er som regel ikke gener ved selve undersøgelsen. Nogle få patienter oplever at blive utilpas med svimmelhed og koldsved, mens undersøgelsen står på. 

Efter undersøgelsen kan der være svie og blod ved de første vandladninger. Generne forsvinder stort set altid uden behandling, men der kan være en lille risiko for, at du udvikler en blærebetændelse efter undersøgelsen. Hvis du får vedvarende svie eller feber, skal du derfor søge læge og få taget en urinprøve. 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter?  

Du vil kunne tage hjem lige efter undersøgelsen, også i bil.  

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal ikke faste forud for undersøgelsen. 

Du får som regel undersøgt urinen for blærebetændelse, og oftest udsættes undersøgelsen, hvis der er blærebetændelse. Der kan dog være undtagelser. 

Særlige hensyn

Børn 

Hvis der er behov for en cystometri hos et barn, laves der ofte døgnmålinger. Via et tyndt kateter, som er indlagt til urinblæren gennem maveskindet, måles trykket i blæren under dens naturlige opfyldning og under vandladningen. Kateteret lægges, mens barnet er fuldt bedøvet i narkose. 

Graviditet

Man vil normalt forsøge at udsætte undersøgelsen, til graviditeten er overstået, pga. en lille risiko for blærebetændelse.  

Amning

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Det skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen.
I nogle tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.