COVID-19

Revideret: 02.02.2022

Hvad er COVID-19?

COVID-19 er en smitsom virussygdom, som skyldes et nyt coronavirus, SARS-CoV-2 (Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2). 

 

Siden december 2019 har COVID-19 med stor sandsynlighed spredt sig fra Wuhan i Kina, til mere end 220 lande, ramt over 170 millioner mennesker og medført over 5 millioner dødsfald i verden.  

I Danmark er der i februar 2022 over 1,5 million bekræftede tilfælde og over 3.700 dødsfald.  

 

Hold dig opdateret om vaccination og retningslinjer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Covid-19

Symptomer

Almindelige symptomer er:  

  • feber
  • tør hoste
  • træthed
  • tab af lugtesans og smagssans.

 

Sjældne symptomer er:  

  • hovedpine
  • muskelsmerter
  • ondt i halsen
  • kvalme og opkast
  • diarre
  • øjenbetændelse
  • lungebetændelse med vejtrækningsbesvær
  • smerter eller trykkende fornemmelse i brystet.

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste (8 ud af 10 patienter) vil ikke få symptomer eller kun milde symptomer som feber, tør hoste og træthed, evt. tab af lugte- og smagssans. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, kvalme, opkast og diarre. 

 

Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær, åndenød, smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og behov for ilttilskud. 

 

Få patienter vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt, hvor man ikke selv kan trække vejret og har behov for at komme i respirator, blodforgiftning (sepsis), svigt af vigtige organer og død.  

 

En del patienter oplever langvarige fysiske og psykiske symptomer/senfølger efter COVID-19, et såkaldt ”post COVID-19 syndrom”. På nuværende tidspunkt ved man endnu ikke meget om forløbet af disse senfølger.  

Hvem får sygdommen?

Alle kan få COVID-19, men nogle personer er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af COVID-19.  

 

Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 65 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kroniske sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme som astma og KOL og dårligt reguleret diabetes.  

 

Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 35 og risikoen er endnu større, hvis man samtidig har andre kroniske sygdomme. Desuden har gravide en øget risiko for at få et alvorligt forløb med behov for indlæggelse. 

Hvordan smitter COVID-19?

COVID-19 smitter via dråbesmitte og kontaktsmitte, som fx håndtryk. Hvis en smittet person hoster eller nyser, er der risiko for at man indånder de meget små dråber og dermed bliver smittet. I øjeblikket (januar 2022) er der igen officielle retningslinjer om at holde afstand og bruge mundbind, når man færdes i den offentlige trafik. Desuden at undgå store forsamlinger og tage hensyn til andre.  

 

Der går i gennemsnit 5-6 dage, fra man bliver smittet, til man får symptomer, men der kan gå op til 14 dage.  

Personer uden symptomer kan smitte andre med COVID-19, og smitterisikoen er størst lige efter du selv er blevet smittet.  

Hvad er årsagen til COVID-19?

Sygdommen skyldes en Coronavirus (CoV), som ligner SARS-CoV-1 (som er årsag til SARS), og derfor har den fået navnet SARS-CoV-2.  

Undersøgelser ved COVID-19

Hvis du har symptomer, som kunne være COVID-19, eller har fået taget en positiv kvik-test, kan du booke tid til en coronatest (www.coronaprover.dk). Hvis du føler dig meget syg, skal du ringe til egen læge eller vagtlæge, som enten kan henvise til en PCR-test med hurtigt svar eller vælge at henvise dig til vurdering i en akutmodtagelse. 

 

Der findes flere typer af test for SARS-CoV-2: 

  • PCR-test - er en meget følsom test, som giver det mest sikre testresultat
  • Kvik-test - mindre følsom end PCR-test, men der er svar efter 15-30 minutter. Du kan også selv købe og tage en kvik-test. Vær opmærksom på, at den skal være CE-mærket.
  • Antistoftest - anvendes ikke i det offentlige testsystem.

Specielle forhold hos børn

Børn kan få symptomer som tør hoste, feber og almen utilpashed, men de allerfleste børn har ingen eller kun få symptomer.  

 

Har barnet symptomer på COVID-19, skal du holde barnet hjemme fra institution og få barnet testet. Kontakt din læge, hvis barnet er under 2 år eller hvis du er usikker på, om dit barn skal testes.  

Behandling af COVID-19

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan være med til at dæmpe smittet i samfundet ved at: 

  • blive vaccineret
  • blive PCR-testet eller kvik-testet regelmæssigt
  • bære mundbind, hvis du føler dig syg og hoste og nyse i ærmet
  • holde afstand i det offentlige rum
  • sørge for god håndhygiejne med håndvask med sæbe eller håndsprit
  • overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Medicinsk behandling 

Patienter, der er indlagt med svære symptomer på COVID-19 og som har behov for ilttilskud, bliver som standard behandlet med binyrebarkhormon, som dæmper immunsystemet samt lægemidler mod virus, som kan skaffes med speciel tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.  

Desuden gives forebyggende behandling mod blodpropper. 

 

Vaccination 

Alle over 5 år vil blive tilbudt vaccination mod COVID-19 med en af vaccinerne i vaccinationsprogrammet. I det generelle vaccinationsprogram anvendes aktuelt de to mRNA-vacciner Comirnaty (Pfizer) og Spikevax (Moderna). 

 

Beskyttelse (Immunitet) 

Den fulde beskyttelse har man 7 dage efter 2. dosis af Comirnaty (Pfizer) og 14-15 dage efter vaccinen fra Moderna. 

 

Efter 2. stik er vaccineeffektiviteten højest efter 2 måneder og aftager herefter med tiden, særligt hos ældre over 65 år. Efter et halvt år er beskyttelsen mod infektion reduceret betydeligt, mens beskyttelsen mod at få indlæggelseskrævende COVID-19 forsat er bevaret i høj grad.  

 

Vaccinerne giver efter 3. stik omkring 70 % beskyttelse mod at blive smittet med SARS-CoV-2, mens beskyttelsen mod COVID-19, som kræver indlæggelse, er over 90 %. Så hvis man er fuldt vaccineret og alligevel bliver smittet med SARS-CoV-2, vil de fleste få et mildt forløb. Sagt på en anden måde har ikke-vaccinerede ca. 3 gange større risiko for at blive smittet, og 10 gange større risiko for at få alvorlig sygdom og blive indlagt. Hvor længe man er beskyttet efter 3. stik, vides ikke på nuværende tidspunkt. 

 

Vaccineeffektiviteten over for forskellige varianter kan variere. Der er set nedsat effektivitet overfor både Delta- og Omikron-varianten, men forsat høj beskyttelse mod svær COVID-19. 

 

Udover at vaccinerne nedsætter risikoen for at blive smittet med COVID-19, har vaccinerede personer en lavere virusmængde end ikke-vaccinerede. Det betyder, at ikke-vaccinerede har 2-3 gange større risiko for at smitte andre end færdigvaccinerede. Samlet betyder det, at ikke-vaccinerede bidrager 6-9 gange mere til smittespredning end vaccinerede.  

Lægemidler

Vacciner mod COVID-19

På nuværende tidspunkt (februar 2022) er der godkendt 5 vacciner mod COVID-19 i Danmark, men flere vacciner er under udvikling i Europa.  

 

Næsten alle patienter med COVID-19 udvikler neutraliserende antistoffer, som er rettet mod et S-protein (Spike-protein), som findes på overfladen af virusset. Disse antistoffer beskytter patienten mod infektion. Næsten alle vacciner, der er under udvikling, bruger derfor dette S-protein som antigen til at danne beskyttende antistoffer. 

 

mRNA vacciner  

Comirnaty (Pfizer/BioNTech), COVID-19 Vaccine Moderna og Nuvaxovid er det, man kalder for mRNA-vacciner. mRNA-vaccine indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” består af en genetisk kode (mRNA) for S-proteinet. Koden betyder, at nogle af kroppens celler kortvarigt vil danne S-protein, som genkendes af immunsystemet, som derefter danner beskyttende antistoffer.  

 

Vektorbaserede vacciner  

I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for S-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Koden betyder, at nogle af kroppens celler kortvarigt vil danne S-protein, som vil aktivere immunsystemet, som vil producere beskyttende antistoffer. 

I COVID-19 Vaccine AstraZeneca anvendes et chimpanse-adenovirus, og i COVID-19 Vaccine Janssen anvendes et menneskeligt adenovirus. Begge virusser er inaktive, og man får ikke en virus-sygdom efter vaccination.  

Virusmidler mod COVID-19

Virushæmmende lægemiddelstoffer som molnupiravir kan nedsætte risikoen for et alvorligt forløb af sygdommen COVID-19. 

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere