COVID-19

Revideret: 11.06.2021

Hvad er COVID-19?

COVID-19 er en smitsom virussygdom, som skyldes et nyt coronavirus, SARS-CoV-2 (Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2). 

 

Siden december 2019 har COVID-19 med stor sandsynlighed spredt sig fra Wuhan i Kina, til mere end 220 lande, ramt over 170 millioner mennesker og medført over 3,7 millioner dødsfald i verden. 

 

I Danmark er der per 1. juni 2021 omkring 282.000 smittetilfælde og ca. 2.500 dødsfald.  

Symptomer

Almindelige symptomer er:  

  • feber
  • tør hoste
  • træthed
  • tab af lugtesans og smagssans.

 

Sjældne symptomer er:  

  • hovedpine
  • muskelsmerter
  • ondt i halsen
  • kvalme og opkast
  • diarre
  • øjenbetændelse
  • lungebetændelse med vejtrækningsbesvær
  • smerter eller trykkende fornemmelse i brystet.

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste (8 ud af 10 patienter) vil ikke få symptomer eller kun milde symptomer som feber, tør hoste og træthed, evt. tab af lugte- og smagssans. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, kvalme, opkast og diarre. 

 

Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær, åndenød, smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og behov for ilttilskud. 

 

Få patienter vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt, hvor man ikke selv kan trække vejret og har behov for at komme i respirator, blodforgiftning (sepsis), svigt af vigtige organer og død.  

 

En del patienter oplever langvarige fysiske og psykiske symptomer/senfølger efter COVID-19, et såkaldt ”post COVID-19 syndrom”. På nuværende tidspunkt ved man endnu ikke meget om forløbet af disse senfølger.  

Hvem får sygdommen?

Alle kan få COVID-19, men nogle personer er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af COVID-19.  

 

Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 65 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kroniske sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme som astma og KOL og dårligt reguleret diabetes.  

 

Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 35 og risikoen er endnu større, hvis man samtidig har andre kroniske sygdomme.  

Hvordan smitter COVID-19?

COVID-19 smitter via dråbesmitte og kontaktsmitte, som fx håndtryk. Hvis en smittet person hoster eller nyser, er der risiko for at man indånder de meget små dråber og dermed bliver smittet. Derfor anbefaler man at holde afstand og bruge mundbind, når man færdes i den offentlige trafik (nye regler fra 14. juni).  

 

Der går i gennemsnit 5-6 dage, fra man bliver smittet, til man får symptomer, men der kan gå op til 14 dage.  

 

Personer uden symptomer kan smitte andre med COVID-19, og smitterisikoen er størst lige efter du selv er blevet smittet.  

Hvad er årsagen til COVID-19?

Sygdommen skyldes en Coronavirus (CoV), som ligner SARS-CoV-1 (som er årsag til SARS), og derfor har den fået navnet SARS-CoV-2.  

Undersøgelser ved COVID-19

Hvis du har symptomer, som kunne være COVID-19, men ikke føler dig syg, kan du selv booke tid til en coronatest (www.coronaprover.dk). Hvis du føler dig syg, skal du ringe til egen læge eller vagtlæge, som enten kan henvise til en PCR-test med hurtigt svar eller vælge at henvise dig til vurdering i en akutmodtagelse. 

 

Der findes flere typer af test for SARS-CoV-2: 

  • PCR-test - er en meget følsom test, som giver det mest sikre testresultat
  • Hurtigtest - mindre følsom end PCR-test, men der er svar efter 15-30 minutter
  • Antistoftest - anvendes ikke i det offentlige testsystem.

 

Hvis du har symptomer på COVID-19, bør du få foretaget en PCR-test. 

Specielle forhold hos børn

Børn kan få symptomer som tør hoste, feber og almen utilpashed, men de allerfleste børn har ingen eller kun få symptomer.  

 

Har barnet symptomer på COVID-19, skal du holde barnet hjemme fra institution og få barnet testet. Kontakt din læge, hvis barnet er under 2 år eller hvis du er usikker på, om dit barn skal testes.  

Behandling af COVID-19

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan være med til at dæmpe smittet i samfundet ved at: 

  • blive vaccineret
  • blive PCR-testet eller kvik-testet regelmæssigt
  • bære mundbind, hvis du føler dig syg og hoste og nyse i ærmet
  • holde afstand i det offentlige rum
  • sørge for god håndhygiejne med håndvask med sæbe eller håndsprit
  • overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Medicinsk behandling 

Patienter, der er indlagt med svære symptomer på COVID-19 og som har behov for ilttilskud, bliver som standard behandlet med binyrebarkhormon, som dæmper immunsystemet samt et middel mod virus, Veklury® (remdesivir), som kan skaffes med speciel tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.  

 

Desuden gives forebyggende behandling mod blodpropper. 

 

Vaccination 

Alle over 16 år vil blive tilbudt vaccination mod COVID-19 med en af vaccinerne i vaccinationsprogrammet. Se Vaccinationskalender ved Sundhedsstyrelsen

Lægemidler

Vacciner mod COVID-19

På nuværende tidspunkt (Juni 2021) er der godkendt 4 vacciner mod COVID-19 i Danmark, men flere vacciner er under udvikling i Europa.  

 

Næsten alle patienter med COVID-19 (95 %) udvikler neutraliserende antistoffer, som er rettet mod et S-protein (Spike-protein), som findes på overfladen af virusset. Disse antistoffer beskytter patienten mod infektion. Næsten alle vacciner, der er under udvikling, bruger derfor dette S-protein som antigen til at danne beskyttende antistoffer. 

 

mRNA vacciner  

Comirnaty (Pfizer/BioNTech) og COVID-19 Vaccine Moderna er det, man kalder for mRNA-vacciner. mRNA-vaccine indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” består af en genetisk kode (mRNA), som genkendes af kroppens immunsystem, som derefter danner beskyttende antistoffer.  

 

Vektorbaserede vacciner  

I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for S-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Koden betyder, at cellerne kortvarigt vil danne S-protein, som vil aktivere kroppens immunsystem og producere beskyttende antistoffer. 

I COVID-19 Vaccine AstraZeneca anvendes et chimpanse-adenovirus, og i COVID-19 Vaccine Janssen anvendes et menneskeligt adenovirus. Begge virusser er inaktive, og man får ikke en virus-sygdom efter vaccination.  

 

Beskyttelse (Immunitet) 

Ingen vaccinen giver 100% beskyttelse mod COVID-19, derfor er det vigtigt at man fortsætter med at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, selvom man er færdigvaccineret.  

 

Den fulde beskyttelse har man 7 dage efter 2. dosis af Comirnaty (Pfizer) og 14-15 dage efter vacciner fra Moderna og AstraZeneca. Ved vaccinen fra Janssen skal man kun have et stik og har fuld immunitet efter 14 dage.  

 

Man ved endnu ikke, hvor lang tid de antistoffer, man har udviklet, beskytter mod COVID-19. 

Forfattere