Rygning

Hvad er Rygning?

Daglig tobaksrygning skyldes som regel, at du er blevet afhængig af nikotin. Hvis du ryger mere end 8-10 cigaretter om dagen, udvikler du let nikotinafhængighed. Ryger du den første cigaret inden for den første halve time, efter at du er vågnet, tyder alt på, at du er afhængig af nikotin.

Nikotin påvirker flere centre i hjernen, men sociale, vanemæssige og psykologiske faktorer medvirker også til, at du bliver afhængig af tobaksrygning. 

Symptomer

Hvis du er ryger og ikke har røget et stykke tid, får du som regel symptomer på abstinenser i form af rygetrang, uro, irritabilitet, koncentrationsbesvær, nedtrykthed og sult. Disse symptomer bliver hurtigt dæmpet, hvis du ryger.
Når du holder op med at ryge, får du symptomer på abstinenser de første uger, men de klinger af i løbet af et par måneder. Din vægt stiger typisk 4-5 kg det første år (enkelte tager mere på). Det skyldes, at du spiser mere, og at du samtidig forbrænder mindre. 

Hvordan forløber sygdommen?

Mange unge i 12-20-års-alderen eksperimenterer med cigaretrygning. Efter et par måneders rygning kan de blive afhængige af nikotin. Når afhængigheden først er der, forsvinder den ikke igen. 6 ud af 100 rygere ryger mere end 14 cigaretter om dagen, de kaldes storrygere.

Op til en tredjedel af de rygere, der vil holde op med at ryge, og som tager lægemidler med nicotin (rygestop-midler), vareniclin eller bupropion, holder faktisk op. Hvis du får tilbagefald, bør du forsøge igen efter nogle måneder. De fleste prøver flere gange, inden det endelig lykkes.

Langvarig rygning er den væsentligste årsag til lungekræft og KOL, og det er en medvirkende årsag til åreforkalkning. Hvis du holder op med at ryge, bliver risikoen for at få disse sygdomme gradvist mindre.
En række sygdomme bliver forværret af rygning, blandt andet forhøjet blodtryk, astma og hjertekrampe. Desuden kan der være flere komplikationer efter en operation eller under en graviditet. Dødeligheden blandt rygere er dobbelt så stor som hos ikke-rygere, og rygere lever i gennemsnit mere end 10 år kortere end ikke-rygere. 

Hvem får sygdommen?

Hvad er årsagen til rygning?

Undersøgelser ved rygning

Specielle forhold hos børn

Produkter med nicotin, bupropion og vareniclin er ikke afprøvet hos rygere under 18 år. De bør derfor bruges med forsigtighed til børn og unge under 18 år og kun i samråd med lægen.  

Behandling af rygning

Hvad kan jeg selv gøre 

Du øger dine chancer for at holde op med at ryge, hvis du får rådgivning og støtte fra lægen eller en anden sundhedsperson eller ved at deltage i rygestopkurser. Det er vigtigt, at du holder helt op med at ryge på den aftalte "stopdag". Holder din partner op samtidig, stiger din chance for at stoppe. Rygeforbud hjemme, i skolen og på arbejdspladsen mindsker antallet af unge, der begynder at ryge. Få hjælp til rygestop med Stoplinien.dk.

Medicinsk behandling 

Nikotinprodukter indeholder nikotin, men giver dig mindre nikotin i kroppen, end når du ryger. Nikotinprodukterne dæmper dine abstinenser og din trang til at ryge. De forskellige nikotinprodukter er lige effektive. Du skal tage dem i cirka 3 måneder for at opnå en virkning. Ved at bruge et nikotinpræparat øges din chance for at holde helt op med at ryge med ca. 50 %. Du kan kombinere nikotinplaster med et af de andre nikotinprodukter. Nikotinprodukter er ikke kræftfremkaldende.

Bupropion er lige så effektivt som nikotinprodukterne, men fås kun på recept. Bupropion er et middel mod depression, men det dæmper også abstinenserne i forbindelse med rygeophør. En behandling med bupropion varer i 7-9 uger.

Vareniclin, som kun fås på recept, bruges til rygeafvænning. Det binder sig til de steder i hjernen, hvor nikotin binder sig. Vareniclin nedsætter din rygetrang og nydelsen ved at ryge. En behandling varer 12 uger. Vareniclin er lidt mere effektivt end bupropion. Vareniclin er også mere effektivt end et enkelt nikotinprodukt, men lige så effektivt som kombinationen af 2 nikotinprodukter. 

Forfattere