Rejsningsproblemer

Hvad er Rejsningsproblemer?

Rejsningsproblemer betyder, at du har mistet evnen til at få eller vedligeholde en rejsning, og at du ikke kan gennemføre et samleje. Din evne til at få sædafgang vil sædvanligvis være god nok, selv om du har nedsat rejsningsevne. I starten optræder problemerne ofte kun engang imellem, men efterhånden bliver besværet mere permanent. 

Hvordan forløber sygdommen?

Rejsningsproblemer starter i reglen snigende og udvikler sig langsomt. Tabt rejsningsevne kan ikke helbredes, men man kan begrænse forværring af rejsningsbesværet ved at optimere livsstil og optimere behandling af kendt sygdom, fx diabetes og  forhøjet blodtryk. 

Hvem får sygdommen?

Du har øget risiko for rejsningsbesvær, hvis du fx lider af forhøjet blodtryk eller anden hjerte-kar-sygdom, diabetes eller sklerose. Det gælder også, hvis du har gennemgået en operation i bækkenet, specielt operation for kræft i blæren, prostatakræft eller kræft i tyk- og endetarm. 

Din alder spiller også en rolle. I 40-års-alderen vil ca. 20 % af alle danske mænd have periodisk eller permanent rejsningsbesvær (impotens). I 70-års-alderen vil 50-60 % have tilsvarende problemer. 

Hvad er årsagen til rejsningsproblemer?

I dag mener man, at de fleste tilfælde af rejsningsproblemer skyldes begyndende åreforkalkning med stive blodkar. Det medfører, at rejsningen er længere om at etableres, ligesom den bliver svagere og kun kan opretholdes i kortere tid.  

Tobaksrygning,  forhøjet kolesterol i blodet,  forhøjet blodtryk og diabetes kan medføre åreforkalkning og dermed være årsag til rejsningsproblemer. I nogle tilfælde er rejsningsbesvær en direkte følge af en operation eller kræft. 

Visse typer af medicin kan også medføre, at rejsningsevnen svigter. Det drejer sig specielt om psykofarmaka/nervemedicin og blodtryksmedicin. I sådanne tilfælde kan man af og til løse problemet, ved at du skifter til et andet præparat. 

Undersøgelser ved rejsningsproblemer

Rejsningsevnen kan undersøges på mange måder, men uanset hvad de forskellige undersøgelser viser, vil behandlingstilbuddet være det samme. Derfor laver man normalt ikke specifikke undersøgelser af selve rejsningsfunktionen. Lægen vil i stedet koncentrere sig om de sygdomme, som man ved kan medføre rejsningsbesvær. 

Lægen vil spørge dig om tidligere sygdom og undersøge, om der er tegn på hjerte-kar-sygdom med blodtryksmåling, måling af kolesterol i en blodprøve og måling af puls i benene. Desuden hjertestetoskopi, hvor lægen lytter til dit hjerte ved hjælp af et stetoskop. 

Du vil også blive undersøgt for diabetes ved en blodprøve eller en urinprøve. Livsstilsproblemer såsom tobaksrygning, overforbrug af alkohol, overvægt og manglende motion vil lægen også spørge dig om. 

Behandling af rejsningsproblemer

Tabletbehandling 

I dag findes der behandling, så du kan opnå tilstrækkelig rejsning til, at du kan gennemføre et samleje. Førstevalgsbehandling er tabletbehandling med avanafil, sildenafil, tadalafil eller vardenafil. De 4 lægemidler er i princippet lige gode, og ca. 7 ud af 10 patienter har god gavn af tabletbehandlingen.
Lægemidlerne giver ikke rejsning, men de øger din evne til at opnå rejsning. Det forudsættes, at du har en vis rejsningsevne tilbage, og at du stimuleres seksuelt, når tabletten er taget. Virkningen indtræder efter 30-45 minutter, og virkningsvarigheden varierer for de enkelte præparater (fra ca. 4 til ca. 36 timer). Er der god effekt af tabletterne, kan du uden problemer fortsætte behandlingen på ubestemt tid.
Tadalafil har lang virkningsvarighed (op til 36 timer). En lav daglig dosis på 2,5 mg eller 5 mg vil hos nogle give normal rejsningsevne permanent. Med denne behandling skal du ikke skal tage en tablet i forbindelse med den seksuelle aktivitet, og det vil nogle føle som en større frihed. 

Lokalbehandling 

Hvis du ikke har effekt af tabletbehandling, kan behandling med alprostadil eller aviptadil være en mulighed. Alprostadil gives enten som en indsprøjtning i penis eller som en lille stift, der sættes op i urinrøret, mens aviptadil kun findes til indsprøjtning. Indsprøjtning eller urinrørsstift skal du selv tage efter omhyggelig instruktion. En del af dem, som ikke har effekt af tabletbehandlingen, kan opnå effekt på denne måde. 

Erektionsprotese 

En anden behandlingsmulighed er indoperation af en erektionsprotese. I Danmark anvendes kun 3-komponent oppustelige proteser, hvor der indopereres to cylindre i svulmelegemerne i penis, en pumpe i pungen samt et væskereservoir i bughulen. Der foretages ca. 100 erektionsprotese-operationer om året i Danmark. 

Forfattere