Skrumpelever
Hvad er Skrumpelever?
Skrumpelever (levercirrose) er en sygdom, hvor leveren danner bindevæv og bliver hård. Dette betyder, at leveren ikke fungerer rigtigt, og at blodtrykket omkring leveren stiger.
Symptomer
Mistanken om skrumpelever opstår som regel på grund af almen sygdomsfølelse, træthed, uoplagthed og ondt i maven. I nogle tilfælde er sygdommen vidt fremskreden, inden den opdages, og patienten kan så få stor mave på grund af vand i bughulen, gulsot eller opkastning af blod.
Hvordan forløber sygdommen?
Skrumpelever er en alvorlig kronisk sygdom. Efter 6 år med sygdommen er kun cirka halvdelen af patienterne stadig i live. De alvorligste følger af sygdommen er:
- blodstyrtning (blødning fra åreknuder i spiserøret)
- vand i bughulen (ascites)
- påvirkning af hjernen, som medfører sløvhed og forvirring
- nyresvigt
- infektioner
- dårlig ernæringstilstand med tab af muskler.
Hvem får sygdommen?
Det er oftest mænd, som får skrumpelever, og især midaldrende mænd. Sygdommen kan dog ramme i alle aldre.Hvad er årsagen til skrumpelever?
Godt halvdelen af tilfældene skyldes, at patienterne har drukket mere alkohol, end leveren kan tåle. En hel del af tilfældene kan skyldes fedtleversygdom med fedtophobning i leveren i forbindelse med overvægt eller sukkersyge. Skrumpelever kan også skyldes en kronisk leverbetændelse, som er opstået på grund af unormalt aktivt immunforsvar, som beskadiger leveren, eller på grund af hepatitis-virus. Forskellige medfødte stofskiftesygdomme kan også føre til skrumpelever.
Undersøgelser ved skrumpelever
Lægen undersøger din lever ved ultralydsundersøgelser og evt. fibroscanning, der undersøger stivheden af leveren. I mange tilfælde skal du have taget en vævsprøve (biopsi) fra leveren. Det foregår i lokalbedøvelse, hvor en nål føres gennem huden og ind i leveren. Som regel får du også foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken. Endelig tager lægen blodprøver for at undersøge, hvad din lever er syg af, og hvordan din lever fungerer.
Specielle forhold hos børn
Selv helt små børn kan i sjældne tilfælde få skrumpelever. Sygdommen forløber nogenlunde som hos voksne, og behandlingerne er i princippet også de samme.Behandling af skrumpelever
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du har skrumpelever, skal du holde op med at drikke alkohol i enhver form og spise hyppige måltider med højt indhold af kalorier og proteiner. Se Behov for ernæring hos voksne.
Medicinsk behandling
Som regel skal du have flere slags vanddrivende medicin og i mange tilfælde have en beta-blokker (propranolol), der kan nedsætte blodtrykket omkring din lever.
Ved opkastning af blod vil du blive behandlet med indsprøjtning af lægemidler, som nedsætter blodtilførslen til åreknuderne. Hvis du har blødt meget, får du blodtransfusion. For at forebygge infektion behandles du med antibiotika.
Åreknuderne i spiserøret behandler man ved at sætte elastikker på dem via en mavekikkert.
Vand i bughulen behandles med flere slags vanddrivende medicin samtidig. Hvis der er meget vand, skal det måske tappes af ved hjælp af et plastikdræn.
Hvis den medicinske behandling af åreknuder og vand i maven svigter, kan man aflaste det forhøjede blodtryk omkring leveren ved hjælp af et rør lagt gennem leveren via blodbanen.
Hvis du bliver sløv eller forvirret på grund af skrumpelever, skal du have en særlig kost med meget protein og mange kalorier samt lactulose, som blandt andet forebygger forstoppelse.
Har du et unormalt aktivt immunforsvar, leverbetændelse eller en stofskiftesygdom, skal du have behandlet disse sygdomme, så skrumpeleveren ikke bliver værre.
I visse tilfælde kan man ikke udskille galdesyrerne, som derfor hober sig op i kroppen og giver svær hudkløe. Colestyramin kan binde galdesyrerne i tarmen, så de ikke optages i blodbanen, men udskilles med afføringen.
Bliver du mere og mere syg af skrumpelever, og hjælper behandlingen ikke, kan du i nogle tilfælde få en levertransplantation.
Lægemidler
Vanddrivende midler
Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.
Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler:
- Thiazider (kaliumtabende)
- Slyngediuretika (kaliumtabende)
- Kaliumbesparende diuretika.
Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika.
Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika.
Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika.
Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.
Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika.
Risiko ved hydrochlorthiazid
Der er en let forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier.
Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den let øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft.
Indlægssedler for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid anbefaler:
- At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden
- At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen
- At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.
Se endvidere link fra Sundhedsstyrelsen.
Se listen af præparater med hydrochlorthiazid.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Beta-blokkere
Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere beta-receptorerne.
Beta-blokkere opdeles i to grupper:
- Selektive beta-blokkere blokerer kun beta1-receptorerne og virker først og fremmest på hjerte og kredsløb.
- Ikke-selektive beta-blokkere blokerer både beta1- og beta2-receptorerne og udløser derfor en virkning flere forskellige steder i kroppen.
Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af fx
- Forhøjet blodtryk
- Hjertesvigt,
- Hjerterytmeforstyrrelser
- og forebyggende mod Hjertekrampe og Migræne.
Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til:
- forebyggelse af blødning fra Åreknuder i spiserøret,
- behandling ved For højt stofskifte
- behandling ved Skrumpelever
- behandling af hæmangiom (jordbærmærke).
En anden type beta-blokker, carvedilol, kan anvendes til forebyggelse af åreknuder samt ved kronisk hjertesvigt.
Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (Grøn stær).
Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx Astma eller KOL.
Propranolol er en beta-blokker.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Carvedilol er en beta-blokker.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Lactulose
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Midler mod hudkløe ved ophobning af galdesyrer
Ved nogle leversygdomme, fx visse typer af skrumpelever, kan leveren ikke udskille galdesyrerne, som derfor hober sig op i kroppen. Ophobningen af galdesyrer kan desuden skyldes, at passagen i galdevejene stoppes helt eller delvist, fx fordi en svulst i bugspytkirtlen trykker på galdegangen.
Galdesyrerne kan give svær kløe i huden. Dette modvirkes ved, at colestyramin binder galdesyrerne i tarmen, så de udskilles med afføringen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
