Blodprop i hjertet
Hvad er Blodprop i hjertet?
En blodprop i hjertet sidder i kranspulsåren. Blodproppen gør, at dele af hjertemusklen ikke får tilført iltholdigt blod, og den pågældende del af hjertemusklen går til grunde. Der udvikles et såkaldt akut myokardieinfarkt (AMI).Symptomer
Hvis du får en blodprop i hjertet, får du pludselig kraftige smerter i brystet (gerne bag brystbenet) og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Andre kan få forstyrrelser i hjertets rytme og kan besvime.Hvordan forløber sygdommen?
Efter en ukompliceret blodprop i hjertet kan du leve et næsten normalt liv. Vær opmærksom på, at du kan mindske risikoen for, at sygdommen udvikler sig ved at ændre livsstil.
En blodprop i hjertet kan give komplikationer i form af
Hvem får sygdommen?
Blodprop bliver mere almindeligt, jo ældre du er. Du er mere udsat for at få blodprop i hjertet, hvis du ryger, har forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet, er stresset, har sukkersyge eller forhøjet blodtryk.
Samtidig øges risikoen, hvis du har arveligt anlæg for sygdommen. I sjældne tilfælde kan du få blodprop i hjertet uden at have nogen af disse risikofaktorer.
Hvad er årsagen til blodprop i hjertet?
Blodprop i hjertet skyldes forkalkning af hjertets kranspulsårer. Du kan pludseligt få en blodprop i hjertets kranspulsårer, hvis der opstår en rift på indersiden af en forkalket kranspulsåre. Det kan også være en vandringsblodprop (emboli), som opstår et andet sted i blodkarsystemet og herefter sætter sig fast i en af hjertets kranspulsårer.
Undersøgelser ved blodprop i hjertet
Ved blodprop i hjertet skal du indlægges akut på hospital. Der bliver taget et elektrokardiogram (ekg) af hjertet og blodprøver. Derefter kan du få taget røntgen af brystkassen og senere også en ultralydsundersøgelse af hjertet ( ekkokardiografi). Mange med blodprop i hjertet får enten med det samme eller i løbet af nogle få dage foretaget en kateterundersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et røntgenkontrastmiddel undersøger hjertet og kranspulsårerne.
Lægen kan herefter beslutte at behandle blodproppen med det samme med en ballonudvidelse og indsættelse af stent (lille rør) eller anbefale, at der senere skal foretages en bypass-operation. Du kan også få foretaget en såkaldt myokardieskintigrafi, hvor en meget lille mængde radioaktivt sporstof kan vise blodgennemstrømningen i hjertemusklen. Desuden kan man udføre en arbejdstest på en kondicykel, hvor du samtidig får taget et ekg eller en CT-scanning af hjertets kranspulsårer.
Behandling af blodprop i hjertet
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du har fået en blodprop i hjertet, bør du
- holde op med at ryge
- motionere regelmæssigt
- tabe dig, hvis du er overvægtig
- nedsætte fedtindholdet i din kost
- få behandlet eventuelt forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet
- undgå stress
Afhængigt af, hvad undersøgelserne viser, kan du få tilbudt
- medicinsk behandling
- en ballonudvidelse og indsætning af stent i forsnævringerne i dine kranspulsårer
- en bypass-operation, hvor lægen sætter raske blodårer på dit hjerte, så blodet ledes uden om forsnævringerne i de syge kranspulsårer.
Medicinsk behandling
Har du en blodprop i hjertet, bliver du sat i behandling med medicin. Midler mod blodprop i hjertet virker enten ved at opløse blodproppen eller ved at hæmme blodets naturlige evne til at størkne - de såkaldte blodfortyndende midler.
Der anvendes to typer blodfortyndende midler ved behandling af blodprop i hjertet, antikoagulantia, som hæmmer blodets størkningssystem, og blodpladehæmmende midler.
Alle skal så vidt muligt have et blodpladehæmmende middel - i langt de fleste tilfælde anvendes acetylsalicylsyre. Acetylsalicylsyre tages som tabletter, og behandlingen fortsætter resten af livet efter en blodprop i hjertet. Behandlingen nedsætter risikoen for en ny blodprop og for at dø heraf med ca. 25 %. Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, anvendes i stedet clopidogrel eller en anden af de såkaldte ADP-receptorhæmmere.
Hos næsten alle patienter anvendes både en ADP-receptorhæmmer og acetylsalicylsyre i en begrænset periode, bl.a. altid efter indlæggelse af stent. I dag anvendes clopidogrel sjældent, da nye stoffer med større effekt, ticagrelor eller prasugrel, er taget i anvendelse. Hyppigst anvendes ticagrelor, men under behandling med ticagrelor eller prasugrel ses der flere blødninger end under behandling med clopidogrel.
Samtidig bliver du sat i behandling med en beta-blokker, som ved at nedsætte hjertefrekvensen, nedsætter risikoen for at få en ny blodprop.
Nogle få patienter får i stedet for kateterbehandling eller bypass-operation et middel til opløsning af blodpropper.
Du kan få mere information om din sygdom hos Hjerteforeningen.
Lægemidler
Blodpropopløsende midler
Blodpropopløsende midler (fibrinolytika) er medicin, der gives i en blodåre, hvorefter der i blodet dannes et enzym (plasmin), som kan opløse blodpropper.
Blodpropopløsende midler bruges kun til behandling af nyligt dannede blodpropper, da behandlingen skal gives, inden blodproppen har forårsaget varig skade på det omkringliggende væv.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Blodfortyndende midler
Blodfortyndende midler (antikoagulantia) hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne (koagulere).
Blodfortyndende midler bruges både til at forebygge blodpropsygdomme og til behandling af allerede udviklede blodpropsygdomme, som fx blodprop i de dybe vener eller i lungerne.
Ved hjerterytmeforstyrrelse, især atrieflimren og atrieflagren, øges risikoen for, at blodpropper opstår, og at allerede dannede blodpropper vokser yderligere eller river sig løs og sætter sig fast et andet sted i kredsløbet, fx i hjernens pulsårer eller i andre af kroppens pulsårer.
Blodfortyndende midler kan fx være
Hepariner bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Hepariner gives som indsprøjtning i en blodåre eller under huden, og virkningen indtræder med det samme. Behandlingen finder oftest sted på sygehuset, men kan også foregå i hjemmet, hvis behandlingen strækker sig over længere tid. Ved hjemmebehandling gives medicinen altid som indsprøjtning under huden.
Ved behandling af blodprop i de dybe vener eller i lungerne med en K-vitamin-antagonist, dabigatran eller edoxaban indledes behandlingen med et heparinpræparat i mindst 5 dage. Ved behandling af blodpropper hos gravide og hos cancerpatienter gives et heparinpræparat i hele behandlingsperioden.
Fondaparinux bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Gives altid som indsprøjtning under huden, og virkningen indtræder med det samme. Bruges stort set kun til behandling på sygehus, men enkelte patienter kan dog få behandlingen hjemme inden en bypass-operation eller som behandling af en overfladisk veneblodprop.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Direkte orale antikoagulantia, kaldet DOAK, er blodfortyndende midler, som har en direkte hæmmende virkning på en af blodets størkningsfaktorer (faktor Xa eller trombin). Lægemidlerne findes som tabletter eller kapsler, som indtages oralt, dvs. gennem munden.
Midlerne kan i nogle tilfælde anvendes som alternativ til behandling med hepariner og K-vitamin-antagonister. Midlerne er godkendt til at forebygge blodpropper ved atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og efter operation i hofte og knæ. Endvidere bruges de til behandling af vene- og lungeblodpropper.
Midlerne gives i fast daglig dosis, som afhænger af din nyrefunktion, og for visse af midlerne afhænger dosis af din alder og vægt. Der kræves ikke laboratoriekontrol af INR i blodet, som ved behandling med K-vitamin-antagonister. Desuden har kost og andre lægemidler mindre indflydelse på effekten af behandlingen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
K-vitamin-antagonister virker først efter nogle dages behandling. Virkningen kontrolleres ved undersøgelse af en blodprøve (INR), hvor man måler fortyndingsgraden af blodets størkningsfaktorer.
Blodprøver tages med få dages interval i starten af behandlingen. Den dosis, der skal til for at få INR i passende niveau, kan variere meget fra person til person (fra under 1 til 8 tabletter daglig). En høj dosis er ikke ensbetydende med svær sygdom, men alene et udtryk for, at medicinen omsættes hurtigt i kroppen.
Medicinens virkning ophæves af store mængder K-vitamin. Det er derfor vigtigt, at du under behandling med K-vitamin-antagonister kun spiser begrænsede eller ensartede mængder af fødevarer med højt indhold af K-vitamin. Det er især grønne grøntsager som grønkål og spinat, der har højt indhold af K-vitamin. Hvis du spiser store mængder K-vitamin, falder INR, og blodfortyndingen svækkes.
En række andre forhold kan påvirke INR. INR stiger ved feber, længerevarende diarré og større alkoholindtagelse, ved indtagelse af visse typer af anden medicin og i disse tilfælde bør INR kontrolleres med kortere interval. Det samme gælder, hvis du bemærker unormal blødningstendens.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Beta-blokkere
Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere beta-receptorerne.
Beta-blokkere opdeles i to grupper:
- Selektive beta-blokkere blokerer kun beta1-receptorerne og virker først og fremmest på hjerte og kredsløb.
- Ikke-selektive beta-blokkere blokerer både beta1- og beta2-receptorerne og udløser derfor en virkning flere forskellige steder i kroppen.
Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af fx
- Forhøjet blodtryk
- Hjertesvigt,
- Hjerterytmeforstyrrelser
- og forebyggende mod Hjertekrampe og Migræne.
Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til:
- forebyggelse af blødning fra Åreknuder i spiserøret,
- behandling ved For højt stofskifte
- behandling ved Skrumpelever
- behandling af hæmangiom (jordbærmærke).
En anden type beta-blokker, carvedilol, kan anvendes til forebyggelse af åreknuder samt ved kronisk hjertesvigt.
Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (Grøn stær).
Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx Astma eller KOL.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Blodpladehæmmende midler
Disse midler hæmmer sammenklumpning af blodplader og forebygger derfor blodpropper. Blodplader, som er små celler i blodet, har betydning for dannelse af blodpropper i pulsårerne, især i hjertets kranspulsårer (blodprop i hjertet) og i hjernens pulsårer ( blodprop i hjernen).
- Acetylsalicylsyre er et meget anvendt blodpladehæmmende middel. Til forebyggelse af blodpropper kræves langt mindre doser, end når acetylsalicylsyre anvendes som smertestillende medicin. 75 mg dagligt er tilstrækkeligt. Man opnår ikke kraftigere forebyggende virkning ved højere doser, kun større risiko for bivirkninger.
- Dipyridamol bruges sammen med acetylsalicylsyre til forebyggelse af blodpropper i hjernen. Dipyridamol har desuden en karudvidende virkning, som hos nogle patienter kan medføre hovedpine.
- Clopidogrel bruges til at forebygge blodpropper i hjernens pulsårer og anvendes i dag hyppigt som alternativ til acetylsalicylsyre og dipyridamol. Clopidogrel bruges også sammen med acetylsalicylsyre hos visse personer med blodprop i hjertet og i tilfælde, hvor der er anvendt en stent under ballonudvidelsen af kranspulsårerne.
- Eptifibatid er en såkaldt glykoproteinhæmmer og bruges til at forebygge blodpropdannelse i forbindelse med ballonudvidelse af pulsårer. Det gives i en blodåre og anvendes kun på sygehuse.
- Epoprostenol anvendes udelukkende for at forhindre, at blodet klumper sig sammen i kanyler og slanger i forbindelse med dialyse.
- Prasugrel bruges sammen med acetylsalicylsyre i op 12 måneder til forebyggelse af nye blodpropper og til at forebygge komplikationer ved akut blodprop i hjertet hos personer, som behandles med ballonudvidelse (PCI, perkutan koronar intervention).
- Ticagrelor bruges til forebyggelse af nye blodpropper hos patienter, der har en blodprop i hjertet. Behandlingen kan vare op til 36 måneder og gives sammen med acetylsalicylsyre.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
