Nyrebetændelse

Revideret: 16.06.2020

Hvad er Nyrebetændelse?

Nyrerne kan rammes af forskellige former for betændelse.
Betændelse som følge af bakterier eller andre mikroorganismer er beskrevet under nyrebækkenbetændelse.

Nyrebetændelse, som skyldes immunforsvarets beskadigende virkning på nyrevævet, benævnes glomerulonefritis (glomerulus = karnøgle hvor urinen opstår, nefritis = betændelse) og beskrives her.

Symptomer

Ved akut nyrebetændelse kan du have smerter i lænden. Ofte har du også forhøjet blodtryk og hævelser ( ødemer), især i benene eller omkring øjnene. 

 

Ved den primære nyrebetændelse er symptomerne ofte få og opdages ofte først, når nyrefunktionen er så dårlig, at symptomerne præges af nyresvigt.

Hvis nyrebetændelsen skyldes en anden sygdom, vil symptomerne ofte være præget af den sygdom, der ligger til grund for nyrebetændelsen. I alle tilfælde kan laboratoriet finde protein og blod i urinen. Mængden er meget varierende. Ved større mængder protein skummer urinen. Ved stor proteindskillese i urinen udvikler du ofte hævelser (ødemer) på grund af væskeansamling i kroppen (nefrotisk syndrom). 

Hvordan forløber sygdommen?

Mange tilfælde af nyrebetændelse helbredes spontant og opdages ikke, fordi sygdommen kun udvikler få eller ingen symptomer. I andre tilfælde giver sygdommen akut nyresvigt, som kræver dialyse og intensiv behandling med lægemidler, der dæmper immunapparatet. Nyresvigt kan desuden nødvendiggøre behandling, som fjerner skadelige antistoffer fra blodbanen (plasmaferese). Hos nogle udvikles en kronisk betændelse, som langsomt ødelægger nyrefunktionen, og som efter kortere eller længere tid kan nødvendiggøre kronisk dialyse via bughulen eller blodet og/eller nyretransplantation. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få nyrebetændelse, og nyrebetændelse opstår hos 200-300 personer om året. 

Hvad er årsagen til nyrebetændelse?

Nyrebetændelse skyldes, at organismens forsvar mod infektion (immunforsvaret) angriber nyrevævet enten alene (primær glomerulonefritis) eller som led i en anden sygdom (sekundær glomerulonefritis).

Undersøgelser ved nyrebetændelse

Du skal aflevere en urinprøve, og lægen vil undersøge din urin for protein og blod. Desuden skal du have taget blodprøver til vurdering af din nyrefunktion og til bestemmelse af mængden af protein i blodet. 

 

Du bliver henvist til en ultralydsskanning af dine nyrer, så lægen kan se størrelsen af dine nyrer. Desuden vil det ofte være nødvendigt, at lægen henviser dig til sygehuset, som tager en vævsprøve (biopsi) af nyren. Mikroskopi af vævsprøven vil afgøre, om du har nyrebetændelse. Der går over en uge, før der er svar på undersøgelsen. 

Behandling af nyrebetændelse

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du opdager, at din urin skummer mere end normalt, så skal du gå til lægen og få undersøgt, om der er protein, blod eller sukker i urinen. 

 

Medicinsk behandling 

  • Behandlingen afhænger af resultatet af vævsprøven fra nyren. Ofte skal du have en behandling, som dæmper dit immunsystem.
  • Ved tegn på sygdomsaktivitet anvendes såkaldte immunundertrykkende midler, som påvirker de hvide blodlegemer på forskellig måde.
  • Vanddrivende midler anvendes i tilfælde af vand i kroppen, og blodtryksnedsættende medicin ved blodtryksforhøjelse.

Lægemidler

Vanddrivende midler

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: 

 

Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika. 

Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika. 

Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika. 

Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.  

 

Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. 

 

Risiko ved hydrochlorthiazid 

Der er en lille forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier. 

 

Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den let øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft. 

 

Indlægssedler for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid anbefaler: 

  • At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden
  • At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen
  • At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.

 

Se endvidere link fra Sundhedsstyrelsen.  

Se listen af præparater med hydrochlorthiazid

Thiazider
Slyngediuretika
Kaliumbesparende midler
Vanddrivende midler i kombination
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)