Stofmisbrug

Revideret: 24.04.2019

Hvad er Stofmisbrug?

Hvis man tager forskellige kemiske stoffer for at opnå en rusvirkning eller for at få problemerne på afstand, er der er tale om stofmisbrug. De mest almindelige former for stofmisbrug er misbrug af 

  • morfin og morfinlignende stoffer
  • cannabis (hash, marihuana)
  • kokain
  • andre centralstimulerende præparater (fx amfetamin, ecstasy, koffein)
  • stoffer som giver hallucinationer såkaldte hallucinogener
  • tobak
  • GHB ("fantasy")
  • opløsningsmidler.

 

Misbrug af alkohol kaldes som regel ikke stofmisbrug, selv om det principielt ikke adskiller sig fra stofmisbrug. Misbrug af medicin er omtalt i medicinmisbrug. Du er afhængig, når du har en udtalt trang til stofferne, og når de indtager en væsentlig plads i din dagligdag.

Rusmidler kan indtages på forskellige måde: de kan spises, inhaleres eller indsprøjtes i en blodåre. Du udvikler hurtigere afhængighed, når stofferne inhaleres eller sprøjtes ind i en blodåre. 

Symptomer

Ved indtagelse af stoffer sker der en række ændringer af normale psykologiske funktioner, men meget afhængig af hvilket stof, der indtages. Fælles er dog et løftet stemningsleje med øget velvære. Morfinlignende stoffer og cannabis virker sløvende, mens centralstimulerende stoffer fører til øget legemlig aktivitet og øget taletrang.  

 

Ved regelmæssig brug i nogen tid kan der optræde afhængighed, der viser sig ved, at man har en stærk trang til at indtage midlerne og tilsidesætter andre forhold i dagligdagen for at få fat i stoffet. Hvis man forsøger at holde op, får man symptomer fra kroppen fx uro, svedtendens, smerter i maven, de såkaldte abstinenssymptomer. Som misbruget udvikler sig, må du efterhånden tage en større mængde af stoffet for at opnå en rus. 

Hvordan forløber sygdommen?

Forløbet varierer meget, men som regel er der gode perioder, hvor misbruget er under kontrol, og andre perioder, hvor misbruget er ude af kontrol. Har man først udviklet afhængighed, er forløbet langvarigt og præget af mange følgetilstande, fx kan man få dårligt helbred, nedsat arbejdsevne og dårlig økonomi. 

Hvem får sygdommen?

Det er som regel unge eller voksne, som bliver misbrugere. Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få et alvorligt misbrug er ca. 5 %. 

Hvad er årsagen til stofmisbrug?

Hvis man regelmæssigt indtager rusmidler, tilvænnes kroppen, og der udvikles misbrug og efterhånden også afhængighed. Psykiske lidelser og belastende livsvilkår kan også medvirke til, at man udvikler et misbrug. Sociale og kulturelle forhold spiller en stor rolle for, hvilke rusmidler der er tilgængelige og som skaber mode (fx ecstasy blandt unge). 

Undersøgelser ved stofmisbrug

Du skal gennem en grundig psykiatrisk vurdering og en generel helbredsundersøgelse, for at lægen kan stille diagnosen og vurdere følgerne af dit misbrug. 

Behandling af stofmisbrug

Hvad kan man selv gøre? 

Det vigtigste er aldrig at begynde på at tage disse stimulerende stoffer, og at forældre til unge er opmærksomme på en ændret adfærd, som kunne skyldes et begyndende misbrug.

Som et led i behandlingen vil du blive tilbudt samtaleterapi, forskellige former for social støtte og revalidering og medicin.  

 

Medicinsk behandling 

Den medicinske behandling kan sjældent stå alene. Nedtrapningen og den forebyggende behandling med medicin bør være et led i en samlet misbrugsbehandling, der tager fat om dine medicinske, psykologiske og sociale problemer.

Lægemidler, som anvendes i forbindelse med afvænning fra dit stofmisbrug, skal forhindre, at du får abstinenssymptomer, og forebygge, at du får tilbagefald. 

Lægemidler

Misbrug af morfin og morfinlignende midler

Clonidin og morfinlignende stoffer, fx buprenorphin og metadon, bruges til behandling af abstinenser hos misbrugere af morfin og lignende stoffer. De morfinlignende midler forebygger desuden tilbagefald under den langsomme nedtrapning fra misbruget. Endelig benyttes de til langtidsbehandling hos personer, der ikke kan undvære stofferne.

Naloxon anvendes ved forgiftningstilstande og naltrexon ved forebyggelse efter, at man er ophørt med misbruget. Hvis man er i behandling med naltrexon og indtager morfin, udebliver rusvirkningen, idet naltrexon ophæver virkningen af morfin. 

 

Suboxone® indeholder både buprenorphin og naloxon og bruges sammen med terapi til vedligeholdelse af stoffrihed hos afvænnede patienter. 

Forfattere

Raben Rosenberg (Forfatter)