Kræft i tyk- og endetarmen

Hvad er Kræft i tyk- og endetarmen?

Hvis der opstår en ondartet svulst i tyk- eller endetarmen, kaldes det kræft i tyk- eller endetarmen. Læs også artiklen Generelt om kræft. 

Symptomer

Du får uregelmæssig, ofte vekslende hård afføring og tynd afføring. Eventuelt får du blod uden på afføringen, blod på toiletpapiret eller afgang af blodigt slim, evt. med smerter. Andre symptomer er træthed, bleghed, vægttab, smerter i maven og udspilning. Desuden kan sygdommen vise sig akut ved tarmslyng på grund af stop i tarmen eller ved hul på tarmen, som kan give bughindebetændelse.
Symptomer ved kræft i endetarmen kan være næsten de samme, som ved  hæmorider. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen udvikler sig langsomt og i begyndelsen med få symptomer. Senere kan der gå hul på tarmen med dannelse af byld eller bughindebetændelse. Begge tilstande er livsfarlige og kræver en akut operation. Kræft i tyk- eller endetarmen er en alvorlig sygdom. Det er meget vigtigt at få diagnosen stillet tidligst muligt, så der er større chance for at blive helbredt.  

Hvem får sygdommen?

Hvert år er der i Danmark ca. 4.200 nye tilfælde af kræft i tyk- og endetarmen. Andre tarmsygdomme medfører en øget risiko for kræftudvikling i tyktarm og endetarm, fx polypper.
Hyppigheden af kræft i tyk- eller endetarm stiger med alderen, og den er sjælden før 40-års-alderen. Omkring halvdelen af svulsterne sidder i endetarmen, en fjerdedel mindre end 30 cm fra endetarmsåbningen, og resten er jævnt fordelt i den øvrige del af tyktarmen. 

Hvad er årsagen til kræft i tyk- og endetarmen?

Man kender ikke årsagen til svulster i tyktarm og endetarm. Man mener, at der kan være en vis forbindelse med kost, som indeholder meget fedt eller få fibre. I visse tilfælde kan sygdommen være arvelig. 

Undersøgelser ved kræft i tyk- og endetarmen

Alle borgere i alderen 50-74 år vil blive tilbudt en screening for tarmkræft. Screeningen er en afføringsprøve som tilbydes hvert 2. år. 

Lægen vil foretage enkelte eller flere af nedenstående undersøgelser.  

• Rektal-eksploration. Med en finger i endetarmsåbningen undersøger lægen den nederste del af endetarmen.
• Sigmoideoskopi. Tarmen skal udrenses inden undersøgelsen. Med en bøjelig kikkert kan lægen undersøge de nederste 60 cm af tyktarmen. Lægen kan også tage vævsprøver (biopsier) og fjerne polypper.
• Koloskopi. Foregår som sigmoideoskopi, blot med en længere kikkert, der gennem endetarmsåbningen føres gennem hele tyktarmen frem til overgangen mellem tyktarm og tyndtarm. Man kan også her tage vævsprøver ( biopsier) og fjerne polypper. Inden undersøgelsen skal tarmen være godt udrenset.
• CT-scanning af tyktarmen (CT-kolografi). Inden undersøgelsen skal tyktarmen udrenses. Ved denne undersøgelse foretages en speciel CT-scanning af tyktarmen, hvor man kan fotografere det indvendige af tarmen. På den måde kan man se polypper og svulster.
• Ultralyd-scanning. Denne undersøgelse kan anvendes til at vise særlige forhold ved selve svulsten i tarmen, lymfeknuder og lever.
• Hemoccult. Det er en prøve, der kan afsløre skjult blod i din afføring ved en kemisk reaktion. Den udføres på laboratoriet, efter du har afgivet en afføringsprøve. Svulster kan evt. være årsag til, at der er blod i afføringen.
• Du skal have taget blodprøver for at bestemme, om du har blodmangel eller påvirkning af andre organer.

Diagnosen stilles ved at undersøge vævsprøverne fra svulsten i mikroskop. 

Behandling af kræft i tyk- og endetarmen

Den helbredende behandling af kræft i tyk- og endetarmen er at få svulsten fjernet ved operation. Ved fremskredne svulster i endetarmen (stadium T3 eller T4 - se stadieinddeling i artiklen Generelt om kræft) kan det blive nødvendigt at give strålebehandling og kemoterapi inden operation. 

Operation 

Ved operationen fjernes selve svulsten sammen med et stykke tarm på hver side med tilhørende lymfeknuder. Herved undgås, at der efterlades synligt kræftvæv, og det giver den største mulighed for helbredelse. Svulsten, tarmstykket og lymfeknuder undersøges i mikroskop, og det vurderes, hvor stor risikoen er for et tilbagefald (recidiv) eller metastaser (dattersvulster) i andre organer. Hvis risikoen for tilbagefald er høj eller moderat, tilbydes der kemoterapi efter operation som forebyggende (adjuverende) behandling. 

Det kan ske, at svulsten på diagnosetidspunktet er for stor til at blive fjernet med det samme. I denne situation tilbydes kemoterapi inden operation. Formål er at få svulsten skrumpet så meget, så den efterfølgende kan fjernes. 

Endetarmskræft kan med fordel hos nogle af patienterne behandles med kemoterapi og strålebehandling før operation. Det tager som regel 4 uger, og kemoterapien gives som tabletter.  

Stomi 

Ved kræft i tyktarmen eller i den øverste eller midterste del af endetarmen, kan svulsten som regel fjernes sammen med et stykke tarm, hvorefter enderne sys sammen. Muligvis kan det være nødvendigt at lave en kunstig tarmåbning (stomi) for at beskytte området, hvor de to tarmender er syet sammen, mod afføring. Denne stomi vil i givet fald kunne lukkes efter ca. 3 måneder, så afføringen igen kommer ud af endetarmen.

Ved kræft i den nederste del af endetarmen, må svulsten oftest fjernes helt sammen med tarmåbningen, hvorefter tarmen oven for svulsten føres ud til en kolostomi i venstre side af bugvæggen. Fremover må man så anvende en kolostomipose til opsamling af afføringen. Posen er af plastic, og fastholdes omkring stomien af en klæbeflade. Forbruget af stomiposer betales af det offentlige. 

Metastaser 

Hvis svulsten har spredt sig med metastaser til andre organer, typisk leveren, kan man forsøge at fjerne disse metastaser. Hvis kræften er så fremskreden, så den ikke kan fjernes, og der er dannet flere metastaser, tilbydes kemoterapi, eventuelt suppleret med antistoffer. Denne behandling forlænger livet og lindrer symptomer relateret til kræft. 

Kemoterapi 

I de sidste år er der sket store fremskridt i medicinsk behandling for tyktarms- og endetarmskræft. Der anvendes flere typer medicin, herunder antistoffer, der forstærker virkningen af kemoterapi. Der anvendes også molekylære undersøgelser, der giver mulighed for at forfine behandlingen. 

• Alle patienter med metastaser eller med fremskreden kræft, hvor operation ikke er mulig, skal undersøges for bestemte defekter (mutationer) i gener, der kaldes RAS og BRAF. Undersøgelsen laves af en patolog. Som regel bruges materialet fra biopsi taget i udredningsforløbet (før diagnosen blev stillet), men det kan nogle gange være nødvendigt at tage en ny vævsprøve.
• Hvis RAS- og BRAF-generne er normale, bør patienten i første omgang behandles med kemoterapi suppleret med et antistof rettet mod en vækstfaktorreceptor kaldet EGFR. Det kan enten være panitumumab eller cetuximab. Hvis én eller flere af RAS-gener er ændret (muteret), kan hverken cetuximab eller panitumumab anvendes. I denne situation kan kemoterapi suppleres med bevacizumab. Det er et antistof, som blokerer en bestemt vækstfaktorreceptor (VEGFR). Denne receptor findes i blodkarrene, der forsyner kræftceller med ernæringsmidler. Når VEGFR blokeres, kollapser blodkarrene, og kræftcellerne dør. Bevacizumab kan også bruges hos patienter med normale RAS-gener, hvis kræften ikke længere reagerer på behandlingen med enten panitumumab eller cetuximab.
• Anden mulighed er at anvende enzymhæmmer regorafenib, der blokerer en receptor kaldet EGFR. Receptoren findes på overfladen af kræftcellerne. Hvis receptoren er blokeret, har kræftcellerne svært ved at dele sig og vokse.

Cytostatika 

I dag får patienterne flere cytostatika end tidligere. Det samme gælder ved den lindrende og livsforlængende behandling af patienter med kræft i tyk- og endetarm. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker.  

Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage. 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse. 

Forfattere