Måling af blodtryk

Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk, men det kan man som regel ikke. Har du symptomer, kan det være hovedpine, træthed, svimmelhed eller unormal forpustethed og hjertekrampe, hvis du anstrenger dig.

Alle kan få forhøjet blodtryk, men det er mest udbredt hos ældre. Der findes sygdomme i nyrerne, binyrerne, forsnævringer i nyrepulsårerne og stofskiftesygdomme, som kan være årsag til et forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle.

Du har øget risiko for forhøjet blodtryk, hvis du er overvægtig, alkoholmisbruger, har stort indtag af salt og fed kost, får for lidt motion, forhøjet kolesteroltal, eller hvis du bruger visse lægemidler som fx binyrebarkhormon.

Ved at ændre i dine levevaner, kan du nedbringe din risiko for forhøjet blodtryk, eller nedbringe et allerede forhøjet blodtryk. Tab dig, hvis du er overvægtig. Motioner regelmæssigt og hold op med at ryge. Drik mindre alkohol og spis mindre salt.

Blodtrykket angives med to tal, og måles i millimeter kviksølv (mmHg). Det høje blodtryk, kaldet det systoliske, er det tryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det lave blodtryk, kaldet det diastoliske, er det tryk, der udøves på blodkarrenes vægge, når hjertet fyldes med blod.

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper med, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Du har muligvis forhøjet blodtryk, kaldet hypertension, hvis dit blodtryk hele tiden ligger på 140/90 eller derover. Der er dog ingen helt skarp grænse mellem normalt og forhøjet blodtryk.

Til at begynde med vil lægen bede dig om at ændre dine levevaner i et forsøg på at sænke dit blodtryk. Hvis det ikke har hjulpet efter et stykke tid, skal du behandles med medicin.
Hvis din blodtryk er stærkt forhøjet, vil lægen dog give dig medicinsk behandling straks, samtidig med at du opfordres til at ændre levevaner.

Der er forskellige slags medicin, som nedsætter blodtrykket. Det kræver tålmodighed at få behandlet forhøjet blodtryk, da det kan tage tid, før din læge finder den helt rigtige behandling til dig. Det kan være nødvendigt, at du skal have flere slags blodtryksnedsættende medicin samtidigt for at få dit blodtryk normalt. Der går typisk 2-4 uger mellem ændringerne af dosis, tillæggelse af ny medicin eller skift af medicin.

Det er meget almindeligt, at du føler dig lidt utilpas i starten af behandlingen. Hvis du ikke føler, du kan klare bivirkningerne efter to uger, vil lægen typisk sætte dig i behandling med en anden slags medicin, som også sænker blodtrykket. Bliver du utilpas af behandlingen, så kontakt din læge. Du skal ikke stoppe din behandling på egen hånd.

De mest brugte midler, som sænker blodtrykket, er vanddrivende medicin, kalciumblokkere, ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere og beta-blokkere.
Mange af midlerne findes samlet i kombinationspræparater, så du ikke behøver at tage så mange tabletter, hvis du skal have flere slags medicin.

Med et forhøjet blodtryk har du risiko for at udvikle blodprop i hjertet, hjertesvigt, blodprop i hjernen, hjerneblødning eller forsnævring i pulsårerne. Det kan i værste fald forkorte din levetid. Det er derfor vigtigt at få normaliseret dit blodtryk med sund levevis, medicin og ofte en kombination af de to ting.

Da du ikke altid mærker et forhøjet blodtryk, bør du af og til få målt dit blodtryk. Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk hvert år. Har du fået konstateret forhøjet blodtryk, bør du få det målt hvert halve år.