Revisionsdato:
12.06.2018
Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?
Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk, men det kan man i reglen ikke. Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk med passende mellemrum. Har du fået konstateret for højt blodtryk, bør du få det kontrolleret hyppigt, indtil det er blevet normalt igen.
Forhøjet blodtryk
Hvordan føles det at have forhøjet blodtryk?
Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk, men det kan man som regel ikke. Har du symptomer, kan det være hovedpine, træthed, svimmelhed eller unormal forpustethed og hjertekrampe, hvis du anstrenger dig.
Hvem får forhøjet blodtryk?
Alle kan få forhøjet blodtryk, men det er mest udbredt hos ældre. Der findes sygdomme i nyrerne, binyrerne, forsnævringer i nyrepulsårerne og stofskiftesygdomme, som kan være årsag til et forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle.
Hvad øger risikoen for forhøjet blodtryk?
Du har øget risiko for forhøjet blodtryk, hvis du er overvægtig, alkoholmisbruger, har stort indtag af salt og fed kost, får for lidt motion, forhøjet kolesteroltal, eller hvis du bruger visse lægemidler som fx binyrebarkhormon.
Hvad kan du selv gøre for at nedsætte dit blodtryk?
Ved at ændre i dine levevaner, kan du nedbringe din risiko for forhøjet blodtryk, eller nedbringe et allerede forhøjet blodtryk. Tab dig, hvis du er overvægtig. Motioner regelmæssigt og hold op med at ryge. Drik mindre alkohol og spis mindre salt.
Hvad er et blodtryk?
Blodtrykket angives med to tal, og måles i millimeter kviksølv (mmHg). Det høje blodtryk, kaldet det systoliske, er det tryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det lave blodtryk, kaldet det diastoliske, er det tryk, der udøves på blodkarrenes vægge, når hjertet fyldes med blod.
Hvornår er dit blodtryk forhøjet?
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper med, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Du har muligvis forhøjet blodtryk, kaldet hypertension, hvis dit blodtryk hele tiden ligger på 140/90 eller derover. Der er dog ingen helt skarp grænse mellem normalt og forhøjet blodtryk.
Hvordan behandles forhøjet blodtryk?
Til at begynde med vil lægen bede dig om at ændre dine levevaner i et forsøg på at sænke dit blodtryk. Hvis det ikke har hjulpet efter et stykke tid, skal du behandles med medicin.
Hvis din blodtryk er stærkt forhøjet, vil lægen dog give dig medicinsk behandling straks, samtidig med at du opfordres til at ændre levevaner.
Hvad er den medicinske behandling for forhøjet blod?
Der er forskellige slags medicin, som nedsætter blodtrykket. Det kræver tålmodighed at få behandlet forhøjet blodtryk, da det kan tage tid, før din læge finder den helt rigtige behandling til dig. Det kan være nødvendigt, at du skal have flere slags blodtryksnedsættende medicin samtidigt for at få dit blodtryk normalt. Der går typisk 2-4 uger mellem ændringerne af dosis, tillæggelse af ny medicin eller skift af medicin.
Er der bivirkninger ved behandling med blodtryksmedicin?
Det er meget almindeligt, at du føler dig lidt utilpas i starten af behandlingen. Hvis du ikke føler, du kan klare bivirkningerne efter to uger, vil lægen typisk sætte dig i behandling med en anden slags medicin, som også sænker blodtrykket. Bliver du utilpas af behandlingen, så kontakt din læge. Du skal ikke stoppe din behandling på egen hånd.
Hvilke slags medicin findes mod forhøjet blod?
De mest brugte midler, som sænker blodtrykket, er vanddrivende medicin, kalciumblokkere, ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere og beta-blokkere.
Mange af midlerne findes samlet i kombinationspræparater, så du ikke behøver at tage så mange tabletter, hvis du skal have flere slags medicin.
Hvorfor er det vigtigt at behandle forhøjet blodtryk?
Med et forhøjet blodtryk har du risiko for at udvikle blodprop i hjertet, hjertesvigt, blodprop i hjernen, hjerneblødning eller forsnævring i pulsårerne. Det kan i værste fald forkorte din levetid. Det er derfor vigtigt at få normaliseret dit blodtryk med sund levevis, medicin og ofte en kombination af de to ting.
Husk
Da du ikke altid mærker et forhøjet blodtryk, bør du af og til få målt dit blodtryk. Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk hvert år. Har du fået konstateret forhøjet blodtryk, bør du få det målt hvert halve år.
Man finder kun sjældent årsagen til forhøjet blodtryk. Sygdomme i nyrerne, binyrerne, nyrepulsårerne eller stofskifte kan være årsag til et forhøjet blodtryk. Muligvis kan det være arveligt.
Eksempler på sygdomme, hvor du regelmæssigt skal have målt blodtryk:
Hvad er måling af blodtryk?
Hjertet er en muskel, som pumper blod rundt i alle dele af kroppen. Når hjertet trækker sig sammen (hjertets systoliske tryk), pumpes der iltet blod ud i den store pulsåre (aorta) og videre ud i pulsårerne til kroppens organer. Når organerne har brugt ilten, føres blodet tilbage via blodkar (vener) til hjertet, som fyldes med blod (hjertets diastoliske tryk). Blodet føres videre ud til lungerne for igen at blive iltet. Fra lungerne føres blodet tilbage til hjertet, hvor det på ny pumpes ud i den store pulsåre.
Blodtryksmålingen består af:
- det "høje blodtryk" (systoliske) - trykket, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen
- det "lave blodtryk" (diastolisk) - trykket, der er i pulsårerne imellem hjerteslagene.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Blodtryksmålingen viser, om dit blodtryk er for højt eller lavt.
Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). De to blodtryksmål angives som for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80).
Blodtrykket er meget individuelt. Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80. Forhøjet blodtryk ligger på 140/90 eller derover, men hvis du har diabetes, bør dit blodtryk ikke være mere end 130/85.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Blodtrykket måles ofte hos lægen eller sygeplejersken i konsultationen.
Først blæses en manchet op om din overarm. Derved afklemmes blodstrømmen til underarmen. Langsomt lukkes luften ud af manchetten igen, og når blodet igen kan strømme, registreres en dunken (lægen kan høre det i stetoskopet). Det er det systoliske tryk, som aflæses på trykmåleren. Når denne lyd igen forsvinder, efter mere luft er lukket ud, aflæses det diastoliske tryk.
Ofte måles blodtrykket via et elektrisk apparat, der automatisk pumper manchetten op, og resultatet aflæses på en skærm.
Hvor lang tid tager det?
Selve målingen tager kort tid. Du skal hvile i 5-10 minutter, før blodtrykket måles.
Gør det ondt?
Blodtryksmanchetten kan stramme lidt om overarmen, når den pustes op, men det gør ikke ondt.
Hvordan forbereder jeg mig?
Blodtrykket svinger i løbet af dagen. Når du løber, klipper hæk, tager iskoldt brusebad, bliver ophidset eller ryger cigaretter, stiger blodtrykket. Det falder, når du slapper af. Når du får målt dit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet, alene fordi situationen er uvant, og du bliver lidt nervøs. Dette fænomen kaldes "hvid kittel"-blodtryksforhøjelse eller konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse.
Se også vores Tema om forhøjet blodtryk.
Andre forhold
Svar på undersøgelsen
Du får svar med det samme af den person, som har taget dit blodtryk.
Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om.
Skriv evt. en huskeseddel.