Knogleskørhed
Hvad er Knogleskørhed?
Ved knogleskørhed (osteoporose) er din knoglestyrke nedsat, og det fører til en øget risiko for knoglebrud - herunder i situationer med et uforholdsmæssigt lille fald eller slag - et såkaldt lavenergibrud.
DXA-scanning
En knoglescanning (også kaldet en DXA-scanning) kan bruges til at måle knoglemineraltætheden (BMD), som er et udtryk for, hvor meget kalk du har i dine knogler. Almindeligvis får du scannet din ryg og hofte. Ved scanningen beregnes en såkaldt T-score, som er et udtryk for, hvordan din knoglemineraltæthed er i forhold til den gennemsnitlige værdi for yngre personer af dit eget køn. Du har knogleskørhed, hvis din T-score er mindre end -2,5. Du har også knogleskørhed, hvis du efter et beskedent fald eller slag får et brud af lårbenet (hoftebrud) eller et brud i ryggen.
Symptomer
Et nedsat kalkindhold i knoglerne giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter, men kan også forløbe uden smerter. I de fleste tilfælde aftager smerterne efter nogle uger, men de kan blive kroniske.
Gentagne sammenfald i ryggen kan betyde, at du bliver lavere, bliver rundrygget, og din mave buler frem. Desuden bliver lungehulen mindsket, hvilket kan føre til, at du lettere bliver forpustet.
Hvordan forløber sygdommen?
Knoglemængden og knoglestyrken aftager med alderen. Efter 50-års-alderen mister mænd og kvinder i gennemsnit 0,5-1 % om året af deres knoglemængde. Dette knogletab kan føre til, at du får aldersbetinget knogleskørhed (senil osteoporose).
Hos kvinder ophører æggestokkene med at danne kvindelige kønshormoner (østrogen) ved overgangsalderen. Mangel på østrogen medfører en øget knogleudskiftning og et øget knogletab de første 10 år efter overgangsalderen. Det giver en øget risiko for knogleskørhed (postmenopausal osteoporose).
Har du fået knoglebrud på grund af knogleskørhed, giver det i sig selv en øget risiko for, at du får nye knoglebrud.
Ældre mennesker har derudover en øget risiko for at få knoglebrud, fordi de lettere falder.
Allerede kort efter overgangsalderen får flere kvinder underarmsbrud og brud på rygsøjlens hvirvler, mens hoftebrud især rammer efter 65 års alderen. Mænd får også knoglebrud, men de opstår i gennemsnit 10 år senere end hos kvinder.
Hvem får sygdommen?
Knogleskørhed optræder hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen, hvor det rammer cirka hver tredje kvinde. Ældre mænd kan også få knogleskørhed - cirka hver 5. bliver ramt. Sygdommen optræder sjældent hos yngre mænd og kvinder. En særlig form kan ramme yngre kvinder efter graviditet og amning.
Hvad er årsagen til knogleskørhed?
Der er ingen sikker forklaring på, at nogle får knogleskørhed, men arvelige forhold, tidlig overgangsalder, lav legemsvægt og et lavt indtag af calcium og D-vitamin gennem kosten øger risikoen. Nedsat fysisk aktivitet, nedsat ophold i sollys (D-vitaminmangel), tobaksafhængighed og alkoholmisbrug øger også risikoen.
Endelig er der en række sygdomme, der i sig selv giver forhøjet risiko, fx:
- forhøjet stofskifte
- forhøjet aktivitet i biskjoldbruskkirtlerne
- visse hypofysesygdomme
- forhøjet binyrebarkfunktion
- sygdomme med lammelser og nedsat muskelkraft
- sygdomme med dårlig optagelse af calcium og D-vitamin fra tarmen
- spiseforstyrrelser (anoreksi).
Patienter, der er i behandling med binyrebarkhormon, har en særlig høj risiko for at få knogleskørhed.
Undersøgelser ved knogleskørhed
Ved mistanke om knogleskørhed, kan du få foretaget en knoglescanning af lænderyggen og den ene hofte. Hvis du har rygsmerter, eller din højde er mindsket med flere centimeter siden ungdommen, kan det også være fornuftigt at få taget et røntgenbillede af ryggen for at se, om der er sammenfald.
Har du fået konstateret knogleskørhed, får du ofte taget blodprøver, for at lægen kan finde ud af, om der i dit tilfælde er en speciel årsag til knogleskørheden.
Behandling af knogleskørhed
Hvad kan jeg selv gøre?
For at forebygge knogleskørhed bør du føre en "knoglevenlig" livsstil, det vil sige:
- Sørg for at få nok calcium (kalk) i kosten. En halv liter mælk eller yoghurt og nogle skiver ost daglig er som regel tilstrækkeligt.
- Sørg for at få nok D-vitamin i kosten ved at spise fed fisk.
- Sørg desuden for at opholde dig udendørs i sommerhalvåret. Sollyset gør, at huden danner D-vitamin. Huden er bedst til at danne D-vitamin i de første minutter, man opholder sig i sollys. Man skal aldrig være så længe i solen, at huden bliver rød, da det øger risikoen for hudkræft.
- Motionér regelmæssigt livet igennem - gerne ½ time om dagen. Vægtbærende motion som fx en gåtur eller en løbetur, er bedst.
- Undgå tunge løft, især hvis du har sammenfald i ryggen, da det kan medføre nye sammenfald.
- Undgå tobaksrygning.
- Undgå et forbrug af alkohol som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Undgå undervægt.
Tilskud med calcium og D-vitamin
Tilskud med calcium og D-vitamin forebygger i sig selv knogleskørhed. D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmen og mindsker tabet af calcium med urinen. Herudover stimulerer det knoglecellerne og fremmer indlejringen af calcium i skelettet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle, som er ældre end 70 år, dagligt tager tilskud af kalk og D-vitamin. Yngre, som er i risiko for eller som har fået konstateret knogleskørhed, bør også tage tilskud.
Som udgangspunkt bør du tage et dagligt tilskud med 800 milligram (mg) calcium og 20-40 mikrogram (μg) D-vitamin. Hvis du får meget kalk gennem kosten (dagligt får mælk, mælkeprodukter og ost) kan du evt. nøjes med at tage et dagligt tilskud på 400 mg kalk i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. Kosttilskud med calcium og D-vitamin fås både på recept og i håndkøb.
Behandling med lægemidler
Hvis du først har fået konstateret knogleskørhed, er det sjældent tilstrækkeligt at føre en knoglevenlig livsstil. De fleste patienter vil blive rådet til behandling med et lægemiddel, som beskytter mod knoglebrud, og til at tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.
Der findes flere forskellige typer lægemidler mod knogleskørhed. De fleste virker ved at hæmme knoglenedbrydningen, såkaldte knoglestyrkende lægemidler. Behandlingen nedsætter typisk risikoen for at få nye knoglebrud til det halve i forhold til, hvis man ikke var i behandling. Man har således fortsat en risiko for at få knoglebrud trods behandlingen. Hos de fleste skal behandlingen fortsættes i mange år, måske livet ud. Nogle patienter kan dog forsøge at holde pause med behandlingen efter 3-5 år. Især hvis man aldrig har haft sammenfald i ryggen, og ens knoglescanning er tilfredsstillende. I så fald bør man atter scannes 1-2 år efter, at man er ophørt med behandlingen.
Der findes også lægemidler, der virker ved at øge nydannelsen af knogle (knogleopbyggende lægemidler). De medfører en kraftigere stigning i mængden af knoglemineral og mere end halverer risikoen for nye brud i ryggen. Disse lægemidler anvendes kun ved svær knogleskørhed hos personer, som har rygsammenfald, og i kortere tid (2 år). Efter endt behandling med et knogleopbyggende lægemiddel er det vigtigt at fortsætte behandlingen med et knoglestyrkende lægemiddel for at fastholde effekten.
Kvindeligt kønshormon (østrogen) halverer risikoen for at få brud på ryg, hofter og underarme. Østrogen anvendes imidlertid kun i begrænset omfang til knogleskørhed, fordi det kan øge risikoen for brystkræft og åreforkalkning. Hormonbehandling anvendes fortsat til behandling af alvorlige gener efter overgangsalderen. Den gavnlige effekt på skelettet kan her ses som en tillægsgevinst.
Behandlingsmulighederne omfatter følgende typer medicin:
Knoglestyrkende lægemidler:
- bisfosfonater
- antistoffer
- østrogenreceptor-modulerende stoffer - SERM (kun til kvinder)
Knogleopbyggende lægemidler:
- biskjoldbruskkirtelhormon (til begge køn)
Når du sammen med din læge skal vælge behandling, er det vigtigt at tage hensyn til både den forventede effekt af behandlingen og til bivirkninger.
Når man er i medicinsk behandling for knogleskørhed, anbefaler man, at behandlingseffekten vurderes ved en ny knoglescanning hvert 2-3 år.
Hos de fleste vil behandling med én ugentlig tablet alendronat være at foretrække, især fordi behandling med alendronat har vist sig at beskytte både mod sammenfald i ryggen og brud på arme og ben. Hvis man får mavegener eller andre bivirkninger af behandlingen, bør man prøve at skifte til et af de andre knoglestyrkende lægemidler. For mange vil behandling med denosumab eller zoledronsyre være et godt alternativ.
Hvis man inden for de sidste 3 år har fået større sammenfald i ryggen, bør man overveje 2 års behandling med et knogleopbyggende lægemiddel efterfulgt af behandling med et knoglestyrkende middel.
Uanset hvilket middel, man er i behandling med, er det vigtigt også at tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.
Tilskud til behandlingen
I langt de fleste tilfælde giver Lægemiddelstyrelsen ikke automatisk tilskud til behandling med lægemidler mod knogleskørhed. Din læge skal derfor ansøge om, at du kan få bevilliget tilskud (såkaldt enkelttilskud). Hvis tilskuddet bevilliges, indgår prisen på behandlingen i ens almindelige medicinregnskab.
Alendronat
For at få bevilliget tilskud til behandling med alendronat skal du enten have fået påvist sammenfald i ryggen eller have pådraget dig et lårbensbrud, uden at du har været udsat for en større ulykke (såkaldt lavenergibrud). Du kan også få tilskud til behandling med alendronat, hvis du har fået påvist knogleskørhed ved en scanning og samtidigt har en af de risikofaktorer for knogleskørhed, som er nævnt ovenfor i afsnittet "Årsag" til knogleskørhed. De øvrige knoglestyrkende lægemidler kan du kun få tilskud til, hvis det viser sig, at du ikke kan tåle alendronat.
Knogleopbyggende lægemidler
Behandling med et knogleopbyggende lægemiddel er meget dyrt, hvorfor Lægemiddelstyrelsen kun bevilliger tilskud til behandlingen, hvis du har osteoporose i ryggen i svær grad. For at få tilskud skal du inden for de sidste 3 år have haft 2 større sammenfald i ryggen eller ét stort sammenfald, og samtidigt have en betydeligt nedsat knoglemineraltæthed bedømt ved en knoglescanning.
Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Osteoporoseforeningen.
Lægemidler
Bisfosfonater mod knogleskørhed
Bisfosfonater har ingen hormonvirkning, men bindes kraftigt til knoglevævet, hvor de bremser knoglenedbrydningen og knogleudskiftningen. Herved stiger mængden af knoglemineral, og samtidig bremses det aldersbetingede knogletab. Behandlingen halverer risikoen for at få nye knoglebrud i såvel ryg, som arme og ben. Behandlingen beskytter også mod knoglebrud hos patienter i behandling med binyrebarkhormon. Bisfosfonater optages dårligt fra tarmen og skal derfor tages fastende ½-1 time før morgenmåltidet. Der må ikke tages anden medicin samtidig. Man skal stå eller sidde op, mens man skyller tabletterne ned med et glas postevand, for at de ikke skal blive hængende og irritere spiserøret.
Der findes en række forskellige typer af bisfosfonater. Som ofte kan man nøjes med at tage én tablet én gang om ugen eller én gang om måneden. Man kan også få behandlingen som en indsprøjtning i en blodåre - enten hver 3. måned eller én gang om året. Behandlingen suppleres sædvanligvis med et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. De fleste patienter foretrækker behandling med en tablet alendronat én gang om ugen.
Hos nogle kan behandling med bisfosfonat være hård ved maven og give halsbrand med sure opstød og i sjældne tilfælde mavesår. Det er derfor ikke nogen god ide at få behandling med et bisfosfonat, hvis man i forvejen har sådanne symptomer. Indsprøjtninger med bisfosfonater giver til tider bivirkninger i form af feber og influenzalignende symptomer i dagene efter indsprøjtningen. Generne vil ofte aftage eller helt forsvinde, når man har fået behandlingen nogle gange.
I forbindelse med større indgreb i mundhulen, som fx udtrækning af tænder eller tandimplantation, kan der i meget sjældne tilfælde opstå et smertefuldt sår i munden, som har svært ved at hele (såkaldt knoglenekrose). Denne bivirkning er imidlertid så sjælden, at den ikke bør afholde én fra at få behandling hos tandlægen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Antistoffer mod knogleskørhed
Denosumab virker ved at binde sig til en bestemt receptor, så knoglenedbrydningen hæmmes. Herved øges knoglemineraltætheden, så risikoen for knoglebrud i ryg, hofteregionen og underarmen bliver mindre. Stoffet indsprøjtes under huden hver 6. måned og gives enten i låret, i maveskindet eller på bagsiden af armen. Det er meget vigtigt, at man husker at få indsprøjtningen hver 6. måned, da effekten hurtigt aftager, og man vil få et hurtigt tab af knoglemineral, hvis man ikke husker at få indsprøjtningen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Østrogenreceptormodulerende midler (SERM)
SERM har samme virkning på knoglerne som østrogen, men hæmmer virkningen af østrogen andre steder i kroppen. Behandlingen gives i form af en daglig tablet og nedsætter typisk risikoen for at få sammenfald i ryggen med 30-50 %. Det er uvist, om behandlingen beskytter mod andre former for knoglebrud (i fx underarm og lårben). Risikoen for brystkræft halveres næsten under behandlingen, og der er ingen øget risiko for at få livmoderkræft. Behandlingen kan øge tendensen til hedestigninger og fører til en let øget risiko for at få blodpropper i ben og lunger og for at få lægkramper. Hvis man tidligere har haft en blodprop i fx benet, bør man derfor være meget forsigtig med behandlingen. For at undgå blodpropper i de dybe vener, bør man undlade at tage tabletterne i dagene forud for en længere flyvetur, eller hvis man skal opereres. Der er desuden en let øget risiko for alvorlige slagtilfælde. Behandlingen suppleres ofte med et tilskud af calcium og D-vitamin.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Biskjoldbruskkirtelhormon ved knogleskørhed
Behandling med biskjoldbruskkirtelhormon (parathyroideahormon, PTH) gives som en daglig indsprøjtning lige under huden (på sammen måde som patienter med diabetes tager insulin). De fleste kan lære selv at tage indsprøjtningen. Behandlingen øger knoglenydannelsen og er vist at kunne forebygge knoglebrud hos patienter, som for nyligt har haft sammenfald i ryggen.
Der er tale om en specialbehandling, der foreløbig kun gives til patienter, hvor et røntgenfoto viser betydelige sammenfald i ryggen. Kvinder skal være efter overgangsalderen, og mænd skal være over 40 år, for at få behandlingen.
De fleste tåler behandlingen uden gener, men der kan forekomme bivirkninger i form af hjertebanken, svimmelhed, hovedpine og træthed.
Calcium inkl. kombination med D-vitamin
Solbestråling i sommerhalvåret øger dannelsen af D-vitamin i huden. Mange danskere og specielt ældre får ikke dækket deres behov for calcium (kalk) og D-vitamin gennem kosten eller ved ophold udendørs. Behandling med calcium og D-vitamin bremser knogleomsætningen, øger knoglemineralmængden og nedsætter risikoen for knoglebrud hos ældre. Det er især vigtigt ved knogleskørhed (osteoporose). D-vitamin kan desuden mindske risikoen for at falde, fordi vitaminet bedrer muskelfunktionen.
I medicin.dk nævnes kun registrerede lægemidler. Der findes mange præparater med calcium og D-vitamin til salg i fx supermarkeder, men de omtales ikke her.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
