Lungekræft

Hvad er Lungekræft?

Lungekræft (cancer pulmonis) er en ondartet svulst, der opstår i lungerne. Svulsten fremkommer, når nogle celler i lungerne mister selvkontrol. Cellerne begynder at dele sig og vokse uden hæmning. Lungekræft kan vokse frem i de store bronkier (luftrør), der forgrener sig fra det største luftrør (trachea) ud i begge lunger, eller den kan opstå længere ude i lungerne. Læs også artiklen Generelt om kræft. 

Symptomer

En svulst i en større bronkie irriterer og hæmmer passagen af luft ind og ud af lungen. Du får hoste og taber let pusten. Bag ved svulsten hober der sig slim op - det fører tit til lungebetændelse. Slimhinden bløder, og du hoster klatter af blod op. Du mister appetitten og taber dig. Sidder svulsten helt oppe i lungespidsen, kan den trykke på nervebanerne til armen. Hvis den vokser gennem lungehinden og ind i ribbenene, får du smerter. Metastaser (dattersvulster) kan give smerter fra det sted, de har sat sig, fx i knoglerne, i ryggen (hvirvelsøjlen), armene og benene. 

Hvordan forløber sygdommen?

Lungekræft er en meget alvorlig sygdom, der som regel udvikler sig hurtigt. De fleste har kun haft symptomerne i få måneder, når de får stillet diagnosen. Alligevel er sygdommen desværre ofte fremskreden, når den opdages, og kun hos 20-25 % af patienterne er det muligt at fjerne svulsten ved en operation. Chancerne for at blive helbredt er derfor små, og alt i alt er kun 8-15 % af patienterne i live fem år efter, at diagnosen blev stillet. Lungekræft kan brede sig ved at udsende celler, der udvikler sig til metastaser (dattersvulster) i andre organer. Disse metastaser sætter sig først og fremmest i lymfeknuder i brystskillevæggen mellem den højre og den venstre lunge, men de optræder også hyppigt i leveren, knoglerne og hjernen. 

Hvem får sygdommen?

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Forekomsten er stigende for kvinder, men faldende for mænd. Hvert år rammer den ca. 4.300 mennesker. De fleste (9 ud af 10) er over 45 år, gennemsnitsalderen er 66 år, men alt for mange unge, især kvinder, får lungekræft. Tallene tyder på, at sygdommen opstår ti år tidligere hos kvinder end hos mænd. Sygdomsforløbet er lige dårligt, om man er 30 eller 60 år, når sygdommen bryder ud. Rygere har størst risiko for at få lungekræft. 

Hvad er årsagen til lungekræft?

Tobaksrygning er årsagen til lungekræft for 90 % af mændene og for 80 % af kvinderne. Risikoen bliver større, desto mere man ryger. Lungekræft opstår 20 gange hyppigere hos storrygere end hos ikke-rygere. Hashrygning øger også risikoen for at blive ramt af lungekræft. Passiv rygning forhøjer risikoen med ca. 30 %. 

Luftforurening på arbejdspladsen spiller ingen rolle med nutidens krav til arbejdsmiljø. Velisolerede, tætte huse kan ophobe skadelige koncentrationer af den radioaktive luftart radon i husets indeklima. Udslip af radon fra undergrunden varierer betydeligt fra område til område - også i Danmark. Ophobningen af den skadelige luftart kan undgås ved regelmæssig udluftning. Det anslås, at radon er skyld i 100-150 tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Udstødningen fra biler, især diesel, indeholder kræftfremkaldende stoffer, men byboere får generelt ikke hyppigere kræft end folk på landet. 

Undersøgelser ved lungekræft

Den første undersøgelse består som regel i en røntgenundersøgelse af brystkassen. Derefter får du foretaget en CT- eller PET/CT skanning og en kikkertundersøgelse (bronkoskopi) af lungerne. Ved bronkoskopien får du ført en kikkert (af fibre og bøjelig) ind gennem næsen og ned i bronkierne, for at lægen kan tage vævsprøver og vurdere, hvor stor svulsten er, og hvor den sidder. Sidder svulsten langt ude i bronkierne, kan lægen måske kun nå den med en lang nål, som stikkes ind i lungen udefra, gennem brystvæggen. Diagnosen stilles ved at undersøge vævsprøverne fra svulsten i mikroskop.  

Lægen undersøger også din lungefunktion for at få afklaret, om du kan tåle at blive opereret. Gennem blodprøver kan lægen få mere at vide om, hvor alvorligt sygdommen har fat, og om du kan tåle at blive behandlet med kemoterapi. Hvis kemoterapien skal indeholde cisplatin eller carboplatin, vil lægen undersøge, hvordan dine nyrer fungerer ved en nyrefunktionsundersøgelse. 

Specielle forhold hos børn

Lungekræft opstår næsten aldrig hos børn. Det kan være, at passiv rygning i barndommen kan øge risikoen for at få lungekræft senere. Hos dem, der begynder at ryge aktivt i barndommen, er risikoen dog høj.  

Behandling af lungekræft

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er aldrig for sent at holde op med at ryge, også selv om "skaden er sket", og selv om det er ekstra svært på grund af den store psykiske belastning, det er at få konstateret lungekræft. Rygeophør mindsker risikoen for komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb, og kuliltes fortrængning af ilt i blodet kan nedsætte effekten af stråleterapi. Får behandlingen bugt med kræften, vil fortsat rygning kraftigt øge risikoen for ny kræft i lungerne, strube og stemmebånd, nyrer og blære. Læs derfor kapitlet tobaksafhængighed og læg en strategi i samarbejde med din læge. 

Inddeling af kræftceller 

Lungekræft kan dannes af forskellige kræftceller og inddeles derfor i 4 typer: 

• Adenokarcinom
• Planocellulært karcinom
• Storcellet karcinom
• Småcellet karcinom

De første 3 typer kaldes samlet ikke-småcellet lungekræft. 

Typen kan ses ud fra vævsprøven fra svulsten i mikroskop. Behandlingen er forskellig for de 4 typer af lungekræft. Vævsprøven undersøges desuden for bestemte ændringer (mutationer) i kræftcellernes arvemateriale (DNA), som også kan have afgørende betydning for valg af behandling. Desuden afhænger behandlingsvalget af, hvor fremskreden sygdommen er, patientens fysiske form og almentilstand.
Læs mere i artiklen Generelt om kræft, hvor der er beskrevet inddeling af kræft i forskellige stadier. 

Ikke-småcellet lungekræft

Operation 

Operation anvendes som regel, når sygdommen ikke er så udbredt (stadie I eller II, dvs. ingen kræftcellerne i lymfekirtler omkring knuden). Nogle patienter med stadie III (kræftceller i lymfekirtler omkring knuden) kan også opereres. Ved operationen fjernes den lungelap, hvori svulsten sidder. Hvis svulsten er stor eller sidder uheldigt, kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen. Efter operationen vil du med stor sandsynlighed blive tilbudt kemoterapi.  

Denne kemoterapi bør startes inden for 6-8 uger efter operationsdato og består af 4 behandlingsomgange (serier). Behandlingen gives typisk hver 3. uge. I Danmark benyttes enten cisplatin eller carboplatin plus vinorelbin.

Strålebehandling 

Hvis det ikke er muligt at operere og hvis svulsten hverken er for stor eller har bredt sig længere end til lymfeknuderne i brystskillevæggen, kan du få strålebehandling, . Strålebehandling anvendes mest ved stadie III. Som forbehandling til stråleterapien vil du normalt blive tilbudt kemoterapi, da det har vist sig mere effektivt end stråleterapi alene. Kemoterapien vil strække sig over 2-3 måneder og bør indeholde enten cisplatin eller carboplatin og der gives 33 daglige strålebehandlinger undtagen i weekenden. Strålebehandling kan også bruges mod metastaser. Det kan lindre symptomer, specielt smerter ved metastaser til hjernen eller til knoglerne. 

Ved en speciel form for strålebehandling, stereotaktisk strålebehandling, giver man et meget koncentreret strålebundt, som meget præcist rammer kræftknuden. Stereotaktisk strålebehandling kan bruges i stadie I, hvis operation ikke er en mulighed. Stereotaktisk strålebehandling kan også bruges ved metastaser i hjernen.  

Kemoterapi 

Patienter med stadie IV med metastaser i andre organer behandles med kemoterapi. Det mindsker svulsten hos 25-50 % af patienterne, afhængigt af hvilken kræfttype, det drejer sig om, og hvor udbredte metastaser der er. 30-60 % af patienterne opnår en lindring af symptomerne. Chancen for at overleve bedres også: 30 % af dem, der får kemoterapi, er i live efter et år mod kun 10 % af de patienter, der ikke har fået kemoterapi. 

I de sidste 5 år har behandling af patienter med stadie IV ikke-småcellet lungekræft udviklet sig markant. I stigende grad benyttes der ”personlig medicin”. Denne udvikling skyldes molekylære undersøgelser af kræftceller og cellernes genetiske (arvelige) materiale hos den enkelte patient. Når behandlingen vælges i overensstemmelse med patientens og cellernes gener, bliver effektiviteten af behandlingen udnyttet bedst muligt. 

1. linje-behandling
Kemoterapien består normalt af en kombination af 2 lægemidler, fx cisplatin eller carboplatin plus vinorelbin, gemcitabin, paclitaxel eller docetaxel. Behandlingen gives som serier (kure) og varer 3-4 uger. Som regel gives der 4-6 serier. Denne behandling kaldes 1. linje-behandling. Som minimum vil man under kemoterapi opnå, at kræften hverken vokser eller angriber andre organer.  

Immunterapi 

I stedet for kemoterapi behandles nogle patienter med immunterapi. Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bliver i stand til bedre at angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar. Immunterapien vælges frem for kemoterapien, hvis kræftcellerne indeholder visse molekylære forandringer, der øger chancen for, at denne form for behandling kan bremse sygdommens udvikling. 

I visse tilfælde bør patienten i stedet for kemoterapi tilbydes behandling med medicin, der blokerer en receptor kaldet EGFR, som er udtrykt på overfladen af kræftcellerne.  

Hos patienter med ikke-småcellet lungecancer, undersøges kræftcellerne for 3 typer af molekylære forandringer: 

1. aktiviteten af en bestemt vækstfaktor-receptor, der kaldes EGFR
2. tilstedeværelse af en bestemt ændring i genetisk (arvelig) materiale, kaldet EML4-ALK translokation
3. andel af celler, der udtrykker et protein kaldet PD-1L.

Resultater af disse undersøgelser har afgørende betydning for valg af den konkrete behandling. Valget foregår efter følgende principper:  

• I Danmark har ca. 5 % af patienterne en speciel type af ikke-småcellet lungecancer, hvor aktiviteten af en bestemt vækstfaktorreceptor, der kaldes EGFR, er meget øget. Disse patienter kan med fordel behandles med gefitinib i stedet for kemoterapi. Gefitinib blokerer målrettet virkning af EGFR. Hvis du ikke kan tåle gefitinib, kan anden medicin med virkning mod EGFR bruges (afatinib eller erlotinib).
• Patienter med EML4-ALK translokation tilbydes behandling med tyrosinkinasehæmmer alectinib.
• Patienter med planocellulært karcinom med PD-L1 i over halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling med pembrolizumab (immunterapi).
• Patienter med planocellulært karcinom med PD-L1 i under halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling med kemoterapi.
• Patienter med enten adenokarcinom eller storcellet karcinom med PD-L1 i over halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling med pembrolizumab (immunterapi).
• Patienter med enten adenokarcinom eller storcellet karcinom med PD-L1 i under halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling med kemoterapi.

Vedrørende valg af kemoterapi anvendes der følgende principper: 

• Hvis du enten er ramt af adenokarcinom eller storcellet karcinom og er i god fysisk form anvendes cisplatin i kombination med vinorelbin. Efter 3 måneder får du som regel behandling med pemetrexed, som vedligeholder effekten af den tidligere kemoterapi.
• Hvis du er i dårligere fysisk form, får du ikke cisplatin, men i stedet carboplatin. Pemetrexed anvendes ikke her.
• Hvis du er ramt af planocellulært karcinom, anvendes behandlingen med carboplatin og vinorelbin i 3 måneder. Pemetrexed anvendes ikke mod denne type af lungekræft.

2. linje-behandling
Hvis kræften fortsat vokser efter 1. linje-behandling får du så vidt muligt tilbudt 2. linje-behandling efter følgende principper: 

• Patienter med øget EGFR-aktivitet tilbydes behandling med tyrosinkinasehæmmer osimertinib.
• Patienter med EML4-ALK translokation tilbydes behandling med enten tyrosinkinasehæmmer (crizotinib eller ceritinib) eller kemoterapi.
• Patienter med planocellulært karcinom med PD-L1 i over halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling med kemoterapi.
• Patienter med planocellulært karcinom med PD-L1 i under halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling (immunterapi) med enten pembrolizumab, nivolumab eller atezolizumab ved PD-L1 i over 1 % af cellerne, og enten immunterapi (nivolumab eller atezolizumab) eller kemoterapi med docetaxel ved PD-L1 i under 1 % af cellerne.
• Patienter med enten adenokarcinom eller storcellet karcinom med PD-L1 i over halvdelen af cellerne og uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes behandling med kemoterapi med eller uden efterfølgende vedligeholdelsesbehandling med pemetrexed.
• Patienter med enten adenokarcinom eller storcellet karcinom med PD-L1 i under halvdelen af cellerne uden øget EGFR-aktivitet eller EML4-ALK translokation tilbydes immunterapi med enten pembrolizumab, nivolumab eller atezolizumab ved PD-L1 i over 1 % af cellerne, eller kemoterapi (pemetrexed eller docetaxel) ved PD-L1 i under 1 % af cellerne.

Vedrørende valg af kemoterapi anvendes der følgende principper: 

• Ved adenokarcinom eller storcellet karcinom og tidligere behandling med pemetrexed: Docetaxel bør overvejes.
• Ved adenokarcinom eller storcellet karcinom og ikke tidligere behandling med pemetrexed: Pemetrexed bør overvejes.

Knoglemetastaser
Hvis kræft har sat sig i knoglerne som dattersvulster (metastaser), får du tilbudt behandling med enten zoledronsyre (bisfosfonat) eller denosumab. Begge lægemidler forstærker knoglerne og mindsker risiko for komplikationer.  

Småcellet lungekræft

Småcellet lungekræft behandles med strålebehandling og kemoterapi. 

• Hvis sygdommen er begrænset til brystkassen, kan strålebehandling suppleret med kemoterapi komme på tale. Denne behandling kaldes kurativ (helbredende) intenderet behandling, fordi den hos få patienter kan helbrede kræften.
• Hvis sygdom er fremskredent og har bredt sig uden for brystkassen, anvendes der kemoterapi.

Vedrørende valg af kemoterapi anvendes der følgende principper: 

• Der anvendes en kombination af to stoffer: cisplatin eller carboplatin plus etoposid.
• Andre midler er irinotecan og topotecan. Topotecan anvendes især, hvor canceren bryder ud igen inden for få måneder efter afslutning af den primære behandling.
• En anden mulighed er en kombination af cyclophosphamid, doxorubicin og vincristin.

Hvis kræften reagerer på kemoterapi (er mindsket), får du tilbudt forebyggende strålebehandling af hjernen, som mindsker risiko for forekomst af metastaser (dattersvulster) i hjernen.  

Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage.  

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse. 

Forfattere