Astma
Hvad er Astma?
Astma er en kronisk lungesygdom, hvor der er en vedvarende irritationstilstand i luftvejene (bronkierne). Irritationstilstanden kaldes inflammation og viser sig ved:
- anfald af åndenød på grund af pludselig forsnævring af luftvejene,
- øget følsomhed i luftvejene. Når du udsættes for stoffer (allergener), du er allergisk over for, eller for kold luft, fysisk anstrengelse, røg eller stærke lugte fører dette til hoste, slimproduktion og åndenød.
Symptomer
Hovedsymptomet på astma er, at man i perioder oplever åndenød med pibende eller hvæsende vejrtrækning. Det kan føles, som at trække vejret gennem et sugerør. Ofte er der også hoste, og der er slim i luftvejene, som må hostes op. Også tør hoste, især om natten og i morgentimerne, kan være et tegn på astma. Nogle gange kan astma være svær at skelne fra lungeinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse.
Hvordan forløber sygdommen?
Astma optræder i alle grader, fra lette og spredte anfald til svære, daglige anfald, som på sigt kan føre til en vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Sygdommen kan som regel behandles effektivt med astma medicin.
Hvis man har astma i barndommen, aftager den ofte i puberteten, men vender i mange tilfælde tilbage i den tidlige voksenalder. Med moderne astmamedicin kan de fleste med astma blive næsten symptomfri, men ikke blive helbredt for sygdommen. Det betyder, at mange skal fortsætte med den forebyggende astmamedicin fremover.
Hvem får sygdommen?
Astma er meget hyppigt forekommende og rammer 5 til 10 ud af 100 danskere. De fleste tilfælde opstår inden 20-års-alderen, men astma kan opstå i alle aldre. I dag er astma den mest almindelige kroniske sygdom hos børn.
Hvad er årsagen til astma?
Man har øget risiko for at få sygdommen, hvis ens forældre og søskende har astma.
I ca. halvdelen af tilfældene optræder astma sammen med allergi over for inhalerede stoffer, fx pollen, husstøv og dyrehår. Hos den anden halvdel kender vi ikke årsagen til astma. Der findes bestemte erhverv, fx bagere og svejsere, hvor astma oftere forekommer. Det ser også ud til, at passiv rygning kan øge risikoen for astma hos børn.
Aktiv rygning i voksenalderen fører ikke med sikkerhed til udvikling af astma, men kan give anledning til udvikling af KOL, som kan give samme symptomer som astma. Aktiv rygning forværrer dog ofte symptomerne ved astma og gør, at sygdommen bliver sværere at behandle. Hvis en person med astma ryger, ser man ofte udvikling af en blandingssygdom, som kaldes for astma-KOL overlap.
Ved astma er luftvejene typisk være meget sarte og irritable over for påvirkninger, som ikke generer andre mennesker i samme grad. Det kan dreje sig om fx stærke lugte, kulde, fugt, tobaksrøg og luftvejsinfektioner eller fysisk anstrengelse (anstrengelsesudløst astma). Allergikere kan få astmaanfald af fx pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe.
Undersøgelser ved astma
Ofte er symptomerne ret karakteristiske, og lægen kan let få mistanke om astma bare ved at spørge dig om symptomerne.
En lungefunktionsprøve kan afgøre, om lungekapaciteten er nedsat. Ved astma er den ofte normal eller kun let nedsat (modsat KOL), og ofte bliver din lungefunktion helt normal efter inhalation af astmamedicin.
Ved en måling af lungefunktionen puster man i et apparat (spirometer), som måler den mængde luft, som blæses ud, og også den hastighed, hvormed luften kommer ud. Det typiske ved astma er, at lungefunktionen varierer over tid: det vil sige, at den for det meste er normal, men at den i forbindelse med en forværring (anfald) er nedsat, og at luften er længere tid om at strømme ud af lungerne.
Ved en ny type pusteprøve kan man i udåndingsluften måle gassen nitrogenoxid, som typisk er forhøjet ved astma.
Ved tvivlstilfælde kan man også foretage såkaldte provokationer, hvorved man fremkalder et meget mildt astmaanfald ved fysisk anstrengelse (anstrengelsestest), inhalation af luftvejsirriterende stoffer (mannitol) eller inhalation af kold luft.
I mange tilfælde er der en sammenhæng mellem astma og allergi. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at få foretaget en allergitest, hvis man mistænker allergi over for fx pollen, pelsdyr, støv eller andet. Derved kan man blive opmærksom på at undgå bestemte ting og få behandlet en eventuel allergi.
Lægen vil også få taget røntgenbilleder af lungerne, først og fremmest for at udelukke andre lungesygdomme.
Ved både allergisk og ikke-allergisk astma kan man i luftvejsslimhinden påvise en karakteristisk irritationstilstand (inflammation), hvor slimhinden er fortykket, og der er et øget antal af den type af hvide blodlegemer, som kaldes eosinofile.
Specielle forhold hos børn
Astma er meget almindelig hos børn. Den viser sig ofte som langvarig hoste i forbindelse med en forkølelse. Børnene hoster ofte om natten. Hoste kan også udløses ved gråd, råb, latter eller fysisk anstrengelse. Børnene stopper derfor op tidligere end deres jævnaldrende under leg, sport eller anden fysisk aktivitet.
Småbørn med infektion i luftvejene kan have hvæsende og pibende vejrtrækning, uden at der er tale om astma. Denne tilstand kalder man ofte for astmatisk bronkitis. De astmatiske symptomer svinder ofte i 3-års-alderen blandt ca. 2/3 af børnene, men ca. 1/3 af børnene fortsætter med at have astma ind i voksenalderen.
Behandling af astma
Formålet med astmabehandling er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald.
Hvad kan jeg selv gøre?
Ved astma bør man først og fremmest prøve at undgå ting og situationer, som kan udløse et astmaanfald, fx:
- støv
- pollen
- kæledyr
- tobaksrøg
- luftvejsinfektioner
- luftforurening på arbejdspladsen
- luftforurening i hjemmet (fx stearinlys)
- stress.
Det er vigtigt, at være i god fysisk form. Man kan sagtens fortsætte med at dyrke motion, også på højt plan, selvom man har fået konstateret astma. Man skal dog være opmærksom på, at fysisk aktivitet i sig selv kan udløse et astmaanfald, og at det derfor kan være nødvendigt at tage inhalation af et luftvejsudvidende lægemiddel 10-20 minutter før aktiviteten.
Astmadagbog
Man kan med fordel føre astmadagbog, hvor man registrerer symptomer, dagligt medicinforbrug og lungefunktionen målt med peakflowmeter, som måler den maksimale hastighed, som man kan puste luft ud af lungerne med. Et skema til registrering af peakflow-målinger findes på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside. Din dagbog vil være en stor hjælp for din læge, når han eller hun løbende skal vurdere din behandling.
Behandling med medicin
Formålet med astmabehandling med lægemidler er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald. Der findes en lang række effektive lægemidler til behandling af astma. Lægemidlerne kan inddeles i to grupper:
- Anfaldsmedicin udvider luftvejene og anvendes derfor under selve astmaanfaldet. Medicinen åbner luftvejene ved at få de små muskler, som omkranser luftvejene, til at slappe af. Anfaldsmedicin omfatter først og fremmest beta2-stimulerende midler, som man inhalerer ned i lungerne.
- Forebyggende medicin forhindrer nye anfald og skal tages hver dag. Medicinen gør, at luftvejene bliver mindre følsomme og irritable over for de påvirkninger, som ellers ville udløse et astmaanfald. De forebyggende lægemidler omfatter først og fremmest binyrebarkhormon til inhalation, men der findes også tabletter, som har lignende virkning (montelukast). Nogle af de lægemidler, som udvider og stabiliserer luftvejene ved at virke på luftvejsmuskulaturen, kan foruden at virke som anfaldsmedicin, også inhaleres hver morgen (og aften) og derved også anvendes som forebyggende behandling - dette bør altid ske sammen med inhaleret binyrebarkhormon.
Astmabehandlingen kan bestå af et eller flere lægemidler, og den præcise behandling fastsættes ud fra sværhedsgraden hos den enkelte. Da sværhedsgraden af astmaen kan ændre sig over tid, anbefales en løbende kontrol af sygdommen hos lægen - typisk én til to gange om året.
Mild astma
Ved milde grader af astma har man symptomer mindre end to gange om ugen. Symptomerne er lette med spredte anfald og kun kortvarige perioder med åndedrætsbesvær. Lungefunktionen er normal, og der er ingen forstyrrelser i din nattesøvn. Man har kun brug for medicin til inhalation ved de meget sjældne anfald. Medicinen virker hurtigt og vil typisk være et beta2-stimulerende middel med salbutamol eller terbutalin som virksomt indholdsstof.
Hvis anfald optræder hyppigere end en gang om måneden, har man som regel behov for forebyggende medicin oveni. Det vil almindeligvis være i form af binyrebarkhormon til inhalation i små doser og på faste tidspunkter hver dag, fx om morgenen eller morgen og aften. Hvis man får uacceptable bivirkninger af binyrebarkhormon, som for eksempel hæshed eller irritation i halsen, kan man som forebyggende medicin i stedet anvende tabletter med det virksomme stof montelukast, som dog er mindre effektiv end binyrebarkhormon og virker især ved allergisk astma.
En anden behandlingsstrategi, som dog er meget mindre udbredt, er kun at tage kombinationen af inhaleret binyrebarkhormon med et hurtigtvirkende luftvejsudvidende medicin ved tiltagende astmasymptomer eller anfald og ikke tage fast forebyggende behandling. Dette kan være en fornuftig løsning til dem, som plejer at glemme deres forebyggende medicin.
Svær astma
Ved sværere former for astma med daglige symptomer, nedsat lungefunktion og akutte forværringer, der både påvirker nattesøvnen og de daglige aktiviteter, vil der oven i behandlingen med inhaleret binyrebarkhormon være brug for et langtidsvirkende beta2-stimulerende inhalationspræparat.
Ved svær astma vil mange skulle behandles med et kombinationsprodukt, som indeholder både binyrebarkhormon og langtidsvirkende beta2-stimulerende medicin i samme inhalator.
Muligvis skal dosis af binyrebarkhormon til inhalation samtidig sættes op. Hvis astmaen ikke er kommet under kontrol med ovenstående behandling, bør man blive henvist til en specialist. I disse tilfælde vil man kunne supplere behandlingen med en anden type inhaleret medicin, tiotropium, eller med tabletter som indeholder stoffet theofyllin.
Meget svær astma
Ved astma i meget svær grad med væsentligt nedsat lungefunktion, som i høj grad begrænser de daglige fysiske aktiviteter og påvirker nattesøvnen, vil behandlingen typisk bestå af en kombination af flere typer astmamedicin, både til brug i fast daglig dosering og til brug under anfald. Ud over inhalationspræparaterne i høj dosering kan tabletter eller indsprøjtninger komme på tale.
Hvis du har astma og høfeber, og hvis allergi spiller en fremtrædende rolle for astmaen, kan lægen give dig en allergivaccination, som ofte vil medføre mindre behov for medicin.
Hvis du har flere spørgsmål til din sygdom, kan du kontakte Lungeforeningen eller Astma-Allergi Danmark.
Lægemidler
Beta2-stimulerende midler ved astma
De beta2-stimulerende midler stimulerer beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftvejene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes.
De beta2-stimulerende midler til inhalation kan inddeles i to grupper efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer:
- Korttidsvirkende: Salbutamol og terbutalin.
De korttidsvirkende lægemidler er de vigtigste til behandling af selve astmaanfaldet. Virkningen sætter ind i løbet af 5-10 minutter. Det er vigtigt, at du altid har din anfaldsmedicin med dig og holder øje med, at din inhalator ikke pludselig er tom eller udløbet. - Langtidsvirkende: Formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol og vilanterol.
Indacaterol og olodaterol anvendes normalt kun til behandling af KOL. Formoterol, salmeterol og vilanterol anvendes også som en del af den forebyggende behandling af astma. Ved astma skal de altid anvendes sammen med binyrebarkhormon til inhalation.
Bambuterol findes kun som tabletter og anvendes kun, hvis inhalationsbehandling ikke kan gennemføres.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormoner til inhalation
Til forebyggende behandling af astma anvendes binyrebarkhormon stort set kun som inhalation. Den store fordel ved denne behandling er, at man kan anvende meget små doser, som dog har en stærk virkning nede i luftvejene. På den måde opnår man, at inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver meget få bivirkninger i resten af kroppen.
Ved KOL anvendes inhaleret binyrebarkhormon altid sammen med inhaleret luftvejsudvidende middel (beta-2-agonist eller antikolinergt virkende præparat).
Inhalation med binyrebarkhormon kan lette barnets vejrtrækning ved falsk strubehoste.
Vigtigt: For at fjerne rester af inhalationsmedicinen fra munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormon (tabletter) til astma og KOL
Tabletter med binyrebarkhormon anvendes typisk ved alvorlig forværring af astma og KOL. Tabletterne virker på samme måde som inhalationspræparaterne ved at modvirke irritationen og hævelsen i luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Tabletbehandling kan blive nødvendigt ved svær pludselig forværring af sygdommen (eksacerbation) på trods af inhalationsbehandling. Tabletterne tages i korte kure over 5-14 dage. Man bør undgå længerevarende behandling pga. bivirkninger.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Ipratropium
Ipratropium ligner de beta2-stimulerende midler ved at udvide luftrørene, som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Ipratropium bruges i dag især ved KOL, men kan også bruges som anfaldsbehandling på sygehuset ved akut svær astma sammen med et beta2-stimulerende middel til inhalation.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Kombinationspræparater mod astma
Flere midler til inhalation mod astma findes nu som kombinationspræparater, hvor man kombinerer to lægemiddelstoffer med forskellig virkning i samme inhalator. Det er fx to midler, der begge udvider luftvejene, men har forskellige angrebspunkter eller en kombination af et forebyggende binyrebarkhormon og et langtidsvirkende luftvejsudvidende middel, som virker på beta2-receptoren
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Montelukast
Indholdsstoffet montelukast virker ved at hæmme virkningen af såkaldte leukotriener, som er stoffer, der dannes lokalt i luftvejene efter at man har inhaleret stoffer, som man er allergisk over for, og som fremmer luftvejsirritation. Ved at hæmme virkningen af leukotrienerne mindskes forsnævringen af luftvejene, og luftpassagen til og fra lungerne bedres. Montelukast kan anvendes som forebyggende middel i de tilfælde, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med binyrebarkhormon til inhalation. Stoffet virker bedst, hvis der er tale om allergisk astma.
Montelukast virker udelukkende forebyggende og kan ikke bruges til behandling af et igangværende anfald.
Theofyllin
Theofyllin virker ved at afslappe den glatte muskulatur i lungerne. Herved udvides luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne lettes. Theophyllin anvendes i dag ikke så ofte på grund af bivirkninger, men kan bruges til patienter med astma eller KOL, som har inhalationsproblemer eller får udtalte bivirkninger af inhalationspræparaterne. I disse relativt sjældne tilfælde anvendes theophyllin som forebyggende medicin i form af depottabletter, som regel som supplement til anden forebyggende behandling.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Biologiske midler mod astma
Benralisumab, dupilumab, mepolizumab, omalizumab og reslizumab er kunstigt fremstillede antistoffer, der hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved visser former for svær astma. Midlerne bruges som tillægsbehandling sammen med den sædvanlige inhalationsbehandling, når man ikke har haft tilstrækkelig effekt af inhalationsbehandlingen alene.
Dupilumab virker ved hæmme aktiviteten af stofferne interleukin-4 og interleukin-13, der har betydning for betændelsestilstanden i luftvejene ved visse typer astma (svær astma med mange eosinofile celler i luftvejene).
Benralizumab, mepolizumab og reslizumab virker ved at hæmme aktiviteten af et stof, interleukin-5, der giver betændelsesreaktion i luftvejene ved visse tilfælde af astma (svær astma med mange eosinofile celler i luftvejene).
Omalizumab virker ved at hæmme virkningen af immunglobulin E (IgE), som er medvirkende årsag til den sygdomsproces i luftvejene, som ses ved allergisk betinget astma.
Midlerne virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
Læs mere om biologiske og biosimilære lægemidler.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Allergivaccination
Allergivaccination mod høfeber og anden overfølsomhed gives sædvanligvis som indsprøjtning. Princippet er, at du over en periode på få måneder får stigende mængder af det stof, du ikke tåler. I starten i meget små mængder. Når topdosis nås, fortsættes behandlingen sædvanligvis med 6-8 ugers interval i 3-5 år. Effekten indtræder allerede efter første fase, men kan øges yderligere undervejs.
Allergivaccination kaldes også hyposensibilisering eller allergen immunterapi.
Hovedformålet med den lange behandling er dog at få en virkning, som holder i mange år. Hos de fleste vil behandlingen nedsætte behovet for medicin væsentligt, og enkelte vil helt kunne undvære medicin. Effekten er bedst ved allergi over for hveps eller bi og ved høfeber og astma fremkaldt af pollen.
Når allergivaccinationen foretages med tabletter, gives fuld dosis fra starten. Derfor skal første tablet indtages hos en læge, der kan behandle eventuelle bivirkninger.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
