

BMI
Indtast din vægt og højde (hele tal)
VIS BMI
BMI:
- 120
- 110
- 100
- 90
- 80
- 70
- 60
- 50
- 40
vægt i kg
- 150
- 155
- 160
- 165
- 170
- 175
- 180
- 185
- 190
- 195
- 200
højde i cm
Diabetes mellitus - i daglig tale blot diabetes eller sukkersyge - vil sige, at man har forhøjet mængde sukker (glucose) i blodet.
Diabetes opdeles i flere undergrupper. De vigtigste er:
De klassiske symptomer ved type 2-diabetes er:
Synsforstyrrelser, træthed, tørst, hyppig vandladning, lægkramper, øget tendens til infektioner og manglende heling af fodsår.
Type 2-diabetes begynder typisk snigende, og du kan have sygdommen i mange år uden symptomer eller med meget få symptomer, fx tørst, træthed og synsforstyrrelser. Eventuelt opdages sygdommen i forbindelse med undersøgelser for kredsløbsforstyrrelser, fx blodprop i hjertet.
Diabetes medfører øget risiko for, at du udvikler såkaldte sen-diabetiske skader, især i øjne (retinopati), nyrer (nefropati) og nervebaner (neuropati). Desuden kan der udvikles kredsløbsforstyrrelser i form af hjertesygdom, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/ hjerneblødning eller dårligt kredsløb i benene. Optimal regulering af blodsukker, blodtryk og kolesterol (blodfedtstoffer) samt rygestop spiller derfor en afgørende rolle for at undgå komplikationer.
Optimal behandling af sygdommen og tidlig behandling af eventuelle komplikationer er helt afgørende for, at du kan opnå en normal livslængde og livskvalitet.
Type 2-diabetes rammer især mennesker, som er overvægtige og får for lidt motion. Risikoen for at få sygdommen stiger med alderen. Flere og flere danskere får diabetes, og der er ca. 260.000 mennesker, som er diagnosticeret med type 2-diabetes i Danmark.
Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen. Insulin har stor betydning for kroppens normale energiomsætning, idet insulin sætter kroppens celler i stand til at optage og forbrænde sukker fra blodet, men har også stor betydning for protein- og lipidstofskiftet.
Ved type 2-diabetes danner kroppen selv insulin, men produktionen er imidlertid ikke tilstrækkelig til at kunne normalisere blodsukkeret.
Hvis du har type 2-diabetes, har du et øget behov for insulin, da effekten af insulin på sukkerstofskiftet er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Den nedsatte virkning af insulin hæmmer optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler og det fører til forhøjet mængde af sukker i blodet.
Det stigende antal tilfælde af type 2-diabetes hænger sammen med befolkningens stigende overvægt og manglende motion, hvilket fører til, at kroppens følsomhed for insulin er nedsat, og det medfører et øget behov for insulin. Når de celler, som danner insulin ikke kan producere insulin nok på grund af insulinresistensen i specielt muskler og lever, udvikler man diabetes.
Lægen kan finde ud af om du har type 2-diabetes ved at måle "langtids-blodsukkeret" (HbA1c), som viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. Der tages altid 2 målinger.
Du har type 2-diabetes, hvis gennemsnittet af de to målinger viser, at dit langtids-blodsukker er større end eller lig med 48 mmol/mol.
Derudover vil lægen tage dit blodtryk og en blodprøve til måling af dit kolesteroltal.
Lige efter du har fået sygdommen og ved nogle af de regelmæssige kontrolbesøg, får du taget blodprøver, for at lægen kan sikre, at sygdommen er godt reguleret. For at opdage eventuelle komplikationer så tidligt som muligt skal en øjenlæge undersøge dine øjne. Din læge undersøger også din følesans på fødderne og ser efter, om du har hård hud eller sår på fødderne.
Endvidere undersøges urinen for udskillelse af albumin. Det er et mindre molekyle, der cirkulerer rundt i blodet, og som normalt ikke udskilles i urinen. Undersøgelsen foretages for at vurdere, om der diabetesforandringer i nyrerne.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er af afgørende betydning, at du ændrer din livsstil. Du bør:
Medicinsk behandling
Type 2-diabetes, hvor kroppen selv danner insulin, men i utilstrækkelige mængder, behandles for det meste med tabletter. En del patienter bliver behandlet med flere slags tabletter samtidig. Det kan være nødvendigt at supplere tabletbehandlingen med insulin, som patienter med type 1-diabetes bliver behandlet med. Insulin er injektionsvæske i en pen, som du selv skal stikke dig med. En anden behandling er at benytte et tarmhormon-lignende stof (GLP-1), der skal injiceres i underhuden én gang om ugen og som også medfører vægttab.
Tabletter mod diabetes inddeles i:
Hvis du behandles med insulinfrigørende midler og ikke har spist nok, er der risiko for, at du får et insulintilfælde, dog ikke med GLP-1-receptor agonister. Ved insulintilfælde falder blodsukkeret til meget lave værdier, og du bliver utilpas, bleg, urolig og svedende. Hvis du ikke bliver behandlet i tide, kan du blive bevidstløs. Insulintilfælde behandles med sukker (saftevand, juice) eller glucose indgivet via en blodåre. Man kan også give indsprøjtning med glucagon, som har den modsatte virkning af insulin ved at øge dannelse af sukker fra leveren.
Midler der øger insulinfølsomheden, SGLT-2 hæmmere og DPP-4 hæmmere, medfører stort set ingen risiko for hypoglykæmi.
Mange med diabetes får forhøjet blodtryk og forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet og skal derfor også behandles for disse sygdomme.
Diabetes 2, hvor kroppen selv danner insulin men i utilstrækkelige mængder, behandles for det meste med tabletter.
Tabletter mod diabetes 2 inddeles i:
De insulinfrigørende midler virker ved at frigøre insulin fra bugspytkirtlen. Hermed forbedres stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen, så sukkerindholdet i blodet sænkes.
Indholdsstofferne glibenclamid, gliclazid, glimepirid og glipizid kaldes under ét for sulfonylurinstoffer.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Midler, som øger optagelsen af sukker og sukkerforbrændingen, virker på flere måder, bl.a. ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne og ved at øge cellernes følsomhed for insulin.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
SGLT-2-hæmmere er midler, som øger udskillelsen af sukker i urinen. De hæmmer proteinet SGLT-2, som optager glucose (sukker) fra urinen og derefter afgiver glucosen i blodet. Hermed sænkes sukkerindholdet i blodet.
SGLT-2 hæmmerne findes også i kombination med metformin.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Visse midler, kaldet DPP-4 hæmmere, stimulerer sekretion af insulin, men hæmmer samtidig glucagon, der virker modsat insulin. Derved falder blodsukkeret.
DPP-4 hæmmerne findes også i kombination med metformin eller en SGLT-2 hæmmer.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Insulinanaloger er almindeligt insulin, hvor der er foretaget enkelte ændringer i molekylet. Herved opnås en hurtigere eller længere virkning af insulinanalogen i forhold til almindeligt insulin.
Se pro.medicin.dk tabel 1 for mere information om insulins virkningsvarighed m.m.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Disse lægemidler indeholder et tarmhormon-lignende stof kaldet Glucagon Like Peptide 1 (GLP-1). GLP-1 virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning af insulin. GLP-1 forsinker desuden optagelsen af glucose fra tarmen, og herved nedsættes sukkerindholdet i blodet. GLP-1-receptor agonister nedsætter også appetitten og giver vægttab.
GLP-1-receptor agonister kan administreres én gang om dagen, men de fleste behandles i dag med præparater, der kun skal tages én gang om ugen.
Semaglutid fås også som tablet, der skal indtages fastende én gang dagligt.
GLP-1-receptor agonister findes også i kombination med insulinanalog.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Glucagon er et naturligt forekommende hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Glucagonpræparater virker ved at øge leverens sukkerproduktion, hvorved indholdet af sukker i blodet forhøjes. De anvendes til akut brug ved ekstremt lavt blodsukker hos personer med diabetes.