Blodprøvetagning

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Hvis man bliver syg kan det ofte måles i blodet. Cellerne i blodet kan ændre sig, når man bliver syg, og ved at få taget en blodprøve kan det fortælle lægen om, hvordan cellerne opfører sig lige her og nu. 

Du kan også få taget blodprøver, selvom du ikke er akut syg. Det kan være hvis du får ny medicin, eller hvis du tager fast medicin hver dag. Grunden til at du skal have taget blodprøver i disse tilfælde, er at der i nogle medicinske behandlinger jævnligt skal holdes øje med indholdet af medicin eller andre stoffer (fx glucose, kalium, natrium) i blodet. Ud fra svaret kan lægen vurdere, om der skal ændres på doseringen af din medicin. Se også: 

• Blodprøve ved astma/allergi
• Blodprøve ved diabetes
• Blodprøve ved hjerte-kar-sygdomme.

Hvad er blodprøvetagning?

Når du får taget en blodprøve, er det en mindre mængde blod, som tages i små blodprøveglas ca. 3-6 ml. pr glas. Nogle gange skal der tages flere blodprøver på samme tid.  

Blodprøven tages fra en blodåre (vene), som ligger lige under huden, fx i albuebøjningen.  

Du kan også få taget en blodprøve i fingerspidsen eller øreflippen. Her bruges der 1 dråbe blod til at måle fx dit blodsukker eller INR, som fortæller noget om hvor hurtigt dit blod størkner. 

Inden blodprøven tages får du en elastik (staseslange) strammet om overarmen. Det får blodet til at hobe sig op og fylde årerne, så blodprøven er lettere at tage. Derefter sprittes huden af for at undgå at der kommer infektion, der hvor du bliver stukket. Når spritten er fordampet stikkes en nål ind i blodåren, og prøveglassene fyldes op.  

Hvad kan undersøgelsen vise?

I nogle tilfælde kan en blodprøve afsløre din sygdom. Hvis du fx har et meget højt indhold af sukker i blodet kan det ofte være et tegn på diabetes (sukkersyge). I de fleste tilfælde bruges et blodprøvesvar til at understøtte diagnosen, fx vil blodets jernindhold ofte være lavt, hvis du har blodmangel.  

Forhøjet CRP (C-Reaktivt Protein) er et tegn på, at du kan have en infektion. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Det kræver en henvisning fra lægen, hvis du skal have taget en blodprøve. 

Du kan få taget blodprøver hos din egen læge, på et laboratorium eller på sygehuset. I mange tilfælde sendes blodprøven videre til analyse på et laboratorium. 

Gør det ondt? 

Du kan mærke et lille stik, når kanylen føres ind i blodåren, men det gør ikke særlig ondt.  

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter?  

Du vil kunne tage hjem lige efter undersøgelsen, også i bil.  

Hvordan forbereder jeg mig?

Nogle gange skal du være fastende, når du skal have taget en blodprøve. Det betyder, at du ikke må have spist eller drukket andet end lidt vand i 12 timer inden blodprøven skal tages. Du bør få taget din blodprøve om morgenen, hvis du skal faste. Spørg lægen, om du skal være fastende.  

Alkohol anbefales ikke 24 timer, før du får taget en blodprøve. 

Rygning og hård fysisk motion frarådes også lige inden,du skal havet taget en blodprøve. 

Særlige hensyn

Når et barn skal have taget en blodprøve, kan man bruge et plaster der bedøver området, hvor blodprøven skal tages (Emla®). Plasteret sættes på 1 time før blodprøven skal tages. Tag plastret af 15 minutter før barnet skal stikkes. Plastrene kan købes på apoteket. 

Graviditet

Amning

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Du skal altid have en aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen, om hvordan du får svar.  

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat.  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.