Huller i tænderne (Caries)

Revideret: 02.11.2021

Hvad er Huller i tænderne (Caries)?

Huller i tænderne kaldes på fagsprog caries og er den mest almindelige sygdom i mundhulen. Caries kan udvikles på tyggeflader, langs tandkødet, på tandflader, der støder op mod hinanden samt på rodoverfladen, hvis tandroden er blottet. Caries forekommer på både mælketænder og på de blivende tænder. 

Symptomer

Til at begynde med kan der ses farveændringer på tandens emaljeoverflade, men du mærker ikke cariesangrebet. Hvis de gode forhold for cariesudvikling ikke ændrer sig, breder cariesangrebet sig i dybden, uden at du får smerter. Derfor har du heller ikke rigtig noget indtryk af hullets størrelse, før tandlægen eller tandplejeren fortæller om det. Hvis hullet når tæt ind på eller helt ind til tandnerven, kan det begynde at gøre ondt. Tanden begynder at reagere på sød kost og søde drikke, kulde og varme. 

 

Tandpinen kan blive værre, hvis du får nervebetændelse, eller hvis betændelsen breder sig til knoglen omkring tandens rodspids (rodspidsbetændelse). Uden behandling kan det ende med, at du får en tandbyld. Derfor er det vigtigt, at hullet i tanden bliver opdaget og behandlet så tidligt som muligt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Tændernes emalje består hovedsageligt af mineral herunder mineralerne kalk og fosfatsalte (ca. 96 %). Tandbenet (dentinen) under emaljen består også af kalk og fosfat, men indeholder også organisk væv (kollagen). De steder på tænderne, hvor mineralet gradvis opløses, sker der i første omgang en farveændring.  

 

Når caries begynder at vokse i dybden, kan der dannes et egentligt hul (kavitet) i tanden. Det kan være, du selv opdager cariesangrebet ved at et stykke af tanden brækker af. Forløbet fra caries i den tidlige fase til dannelsen af et egentligt hul kan være hurtig (måneder) eller langsom (år). 

Hvem får sygdommen?

De fleste får caries på et eller andet tidspunkt, men nogle får mere caries end andre. Det kan skyldes forskellige risikofaktorer som: 

  • antal måltider og mellemmåltider
  • sukkerforbrug (både mængde og hyppighed)
  • tandbørstningsvaner
  • indholdet af naturligt fluorid i drikkevand på din bopæl
  • sammensætningen af bakterier i mundhulen
  • sygdomme og medicin, der kan påvirke spytmængden og spytkvaliteten
  • sukkerholdig medicin
  • stråleskader af tænder og spytkirtler.

Hvordan smitter huller i tænderne (Caries)?

Ved caries taler man ikke om smitteveje, som ved fx Influenza eller andre infektionssygdomme. Det er primært forældre, der overfører mundbakterier til deres barn, men disse bakterier skal være der og er med i det, som betegnes normalflora i mundhulen. Det er kun, hvis der ikke børstes tænder eller renholdes godt nok, at der vil udvikles bakteriebelægninger (plak) og dermed caries. 

Hvad er årsagen til huller i tænderne (Caries)?

Når der kommer ubalance mellem bakterierne og omgivelserne i mundhulen, kan der dannes caries. Caries udvikles på de tandflader, hvor der er mulighed for ophobning af cariogen plak, som er bakteriebelægninger, der fremmer udviklingen af caries.  

 

Syrefald 

Bakterierne fordøjer sukker fra vores kost og omdanner det til organiske syrer. Syren medfører et syrefald (lavere pH-værdi), og tandens mineral opløses gradvist. Der opstår et syrefald i de første 5 minutter efter du har indtaget sukker. pH-værdien bliver normal igen de efterfølgende 20-40 minutter, til du igen spiser sukker.  

Undersøgelser ved huller i tænderne (Caries)

Tandlægen eller tandplejeren kan opdage caries ved at kigge dig i munden og desuden bruge et instrument (sonde) til at føle efter med. Det kan blive nødvendigt at supplere med røntgenbilleder, som kan afsløre størrelsen af cariesangrebet, afstand til tandnerven, cariesangreb i tandmellemrum og under fyldningerne.  

Specielle forhold hos børn

Mælketænder hos børn kan udvikle caries på samme måde som de blivende tænder. Udvikling af caries i mælketænder foregår dog hurtigere end i de blivende tænder. Det skyldes bl.a. størrelse af tænderne, mindre indhold af mineraler, og at tandnerven er større i mælketænder.  

 

Der gælder de samme regler for forebyggelse ved behandling af caries hos børn, som hos voksne. Det er vigtigt, at barnet tidligt får sunde kostvaner og gode tandbørstevaner, da det kan give bedre tandsundhed i de blivende tænder.  

 

Indtil barnet er ca. 10 år anbefales det, at forældrene børster barnets tænder med fluor-tandpasta. Undgå at bruge honning eller sukker på sutten til spædbørn. Dels ødelægger det hurtigt barnets mælketænder, dels giver det barnet smag for det søde. 

Behandling af huller i tænderne (Caries)

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan undgå at få caries ved at: 

  • indøve en god mundhygiejne ved tandbørstning 2 gange om dagen
  • bruge fluor-tandpasta. Det anbefales at bruge tandpasta med 1.000 ppm fluorid-koncentration til børn under 3½ år, ellers skal koncentrationen være 1.450-1.500 ppm. Se varedeklarationen på tuben.
    Tandpasta med høj fluorid-koncentration kan ordineres af din tandlæge, hvis du har for mange huller og risikofaktorer.
  • begrænse hyppigheden og mængden af sukker i din kost
  • gå regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer og få kontrolleret mundhygiejnen og dine tænder
  • supplere med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster for at holde rent mellem tænderne
  • bruge sukkerfrit, men fluoridholdigt tyggegummi, hvis du har nedsat spytmængde
  • hvis du bruger medicin der øger din risiko for caries, kan du og din tandlæge tale med din læge om det er muligt, at skifte til et andet lægemiddel.

 

Behandling 

Afhængig af dine risikofaktorer og hvor dybt et cariesangreb er, behandles caries forskelligt: 

 

Forebyggende behandling: 

  • foresøg at fjerne eller nedsætte dine risikofaktorer
  • skånsom behandling med forbedret mundhygiejne, ændring i kosten, lak med fluorid hos tandlægen
  • evt. lakering af tandens tyggeflade med plast, kaldet fissurforsegling.

 

Terapeutisk behandling: 

  • overfladiske cariesangreb behandles hos tandlægen eller tandplejeren med tandrensning, fluoridlak, eller lakering af tanden med plast, kaldet fissurforsegling
  • dybe cariesangreb behandles hos tandlægen, som fjerner den syge del af tanden med et bor og derefter erstatter det tabte tandvæv med en fyldning.
  • Hvis tandnerven er påvirket, skal du måske have tanden rodbehandlet.

Lægemidler

Fluoridpræparater

Grundstoffet fluor, eller mere korrekt dets ion, F- (fluorid), virker mod caries primært ved at hæmme nedbrydningen af tandemaljen. Langt de fleste tandpastaer i Danmark indeholder fluorid. Tandpasta med meget højt fluoridindhold (5.000 ppm) kan kun udleveres på recept og bruges især ved mundtørhed. De må ikke anvendes til børn under 12 år.  

 

Fluorid kan også anvendes som lak, som tandlægen eller tandplejeren pensler på udsatte tænder efter grundig tandrensning. 


Drikkevandet i Danmark har naturligt indhold af fluorid, men i meget varierende mængder. Derfor er det en god ide at tale med din tandlæge om, hvordan niveauet er i dit område. Risikoen for udvikling af caries øges, hvis fluoridindholdet i drikkevandet er lavt (væsentligt under 0,3 ppm F-) og hvis det er højt, skal der tages højde for det i forbindelse med fluoridpræparater. 

Forfattere

Azam Bakhshandeh (Forfatter)