Forgiftning med medicin

Hvad er Forgiftning med medicin?

Forgiftninger skyldes ofte, at en person tager en for stor dosis af et lægemiddel. Det kan ske ved et uheld eller med vilje. 

En normal dosis af et lægemiddel kan imidlertid også medføre forgiftning, men det sker ikke så ofte og hyppigst, hvis man får mange forskellige lægemidler på én gang. 

I mange tilfælde er der tale om en kombination af for meget lægemiddel og narkotika eller alkohol. 

Få generel information om forgiftning med medicin. 

Symptomer

Symptomerne afhænger af mange forhold: 

• hvilken slags lægemiddel, du er forgiftet med
• hvor meget lægemiddel, du har indtaget
• hvor lang tid, der er gået, siden du tog lægemidlet
• om du lider af akut eller kronisk sygdom.

Nogle forgiftningstilstande kan ikke ses eller mærkes. Mange forgiftningstilstande kan være overstået på et par minutter, mens andre kan medføre, at du bliver livstruende syg inden for minutter eller timer, enten på grund af selve forgiftningen eller på grund af komplikationer. Langt de fleste lægemiddelforgiftninger er dog overstået inden for 1-2 døgn, og du bliver som regel helt rask igen. 

Hvordan forløber sygdommen?

En forgiftning giver ikke nødvendigvis ubehag, men i de fleste tilfælde får du en række symptomer. De fleste forgiftninger forløber fredeligt, og du bliver helt rask. I enkelte tilfælde kan du dog få et alvorligt og livstruende forløb. 

Hvem får sygdommen?

Lægemiddelforgiftninger optræder hos mennesker, der bevidst tager medicin i for stor dosis (fx selvmordsforsøg), og hos mennesker, der ved et uheld får eller tager for meget eller forkert medicin.  

Børn i tumlingealderen indtager ofte af nysgerrighed lægemidler, der er opbevaret uforsvarligt eller tabt på gulvet. Børnenes lave vægt gør, at kun en lille dosis (eventuelt en enkelt tablet) er nok til at medføre en forgiftning. 

Behandling af forgiftning med medicin

Hvis du har mistanke om, at en person er blevet forgiftet med et lægemiddel, skal du kontakte en læge. Du kan også kontakte Giftlinjen på tlf. 82121212, som døgnet rundt kan give dig rådgivning om, hvad du skal gøre. 

Hvis den forgiftede person er vågen, skal du forsøge at få oplysninger om, hvilket lægemiddel der er taget, om der er taget mere end ét lægemiddel, og vedkommende også har drukket alkohol. Hvis den forgiftede person skal indlægges på sygehus, er det vigtigt at medbringe eventuelle rester af de lægemidler, der måtte være indtaget, af hensyn til identifikation.

Forsøg også at finde ud af, hvor meget medicin, der er indtaget, og hvornår. Bliv hos den forgiftede person, indtil du af lægen har fået at vide, hvad du skal gøre. Ring 112, hvis personen: 

• er uklar
• har en hurtig og gispende vejrtrækning
• har en meget langsom vejrtrækning
• er blå om læberne og har svag puls, når du føler på halsen.

Bliv hos den forgiftede person, til ambulancen kommer. I ventetiden skal du yde førstehjælp. 

Førstehjælp

Hvis personen ikke har vejrtrækning eller puls, skal du give kunstigt åndedræt og hjertemassage - hvis du ved, hvordan det skal gøres. Er du ikke fortrolig med førstehjælpsbehandling, skal du lægge personen på siden i natostilling (aflåst sideleje) og eventuelt fjerne løse tænder. Husk at tage eventuelle tabletrester og emballagen med til sygehuset. 

Behandling på sygehus

Selve behandlingen afhænger af patientens tilstand. Behandlingen forløber i to faser, som lægen forsøger at indlede samtidigt: 

En behandling, som sikrer, at patientens vejrtrækning og kredsløb fungerer 

Det kan være nødvendigt at give ekstra ilt eller lægge patienten i respirator. Hvis kredsløbet svigter, kan patienten få væske indgivet direkte ind i blodbanen, og eventuelt lægemidler (fx Dobutamin), der kan øge blodtrykket. 

Hvis hjertet slår uregelmæssigt - for hurtigt eller for langsomt - kan patienten få lægemidler, som stabiliserer hjerterytmen, altså gør hjerterytmen langsommere eller hurtigere (lidocain). Har patienten kramper, gives der medicin mod det ( diazepam eller fosphenytoin). 

Behandling med lægemidler 

Den forgiftede patient behandles sædvanligvis med aktivt kul. Det aktive kul drikkes eller føres gennem en slange (sonde), der er blevet ført gennem mund og spiserør ned i mavesækken. I udvalgte tilfælde opsuges eventuelle medicinrester inden det aktive kul indgives. Kulpartiklerne binder lægemidlet i tarmen og forhindrer, at mere af lægemidlet optages i kroppen. 

I nogle tilfælde kan patienten få en modgift (antidot), som enten ophæver eller nedsætter lægemidlets virkning, hvis den bliver givet i tide. 

Ved visse lægemiddelforgiftninger kan udskillelsen af lægemidlet fra kroppen øges ved at give patienten vanddrivende lægemidler (bumetamid, furosemid eller mannitol) eller ved, at patienten får renset blodet i en dialysemaskine. 

Nogle forgiftninger kan give blødningsforstyrrelser, og i disse tilfælde kan det blive nødvendigt at give patienten blodprodukter. 

Psykologhjælp 

Ved selvmordsforsøg vil der i de fleste tilfælde senere være behov for psykiatrisk hjælp. 

Forfattere