Sigmoideoskopi

Revisionsdato: 20.06.2022

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

En sigmoideoskopi kaldes også en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen (colon sigmoideum, sigmoideum = s-formet).  

 

Colon sigmoideum 

 

Du vil blive tilbudt en sigmoideoskopi, hvis lægen mistænker, at du fx har: 

Hvad er en skopi?

En skopi kaldes også en kikkertundersøgelse.  

 

Der benyttes et fleksibelt skop, som er en bøjelig, lille slange som har et lille kamera på spidsen. Lægen kan gennem skopet se direkte på slimhinder og organer. Skopet er desuden udstyret med en kanal, der gør det muligt at tage en vævsprøve (biopsi). 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Lægen vil ud fra vævsprøver (biopsi) og billeder fra tarmen se efter forandringer i slimhinden i endetarmen og den nederste del af tyktarmen. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du skal ligge på ryggen eller på din venstre side på en briks med benene let bukkede. Lægen vil føre skopet, som er en lang bøjelig slange på tykkelse med en pegefinger, op gennem din endetarm. Evt. pustes der luft ind, så tarmen lettere kan undersøges. 

 

Hvor foregår undersøgelsen? 

Undersøgelsen foregår på hospitalet eller speciallægeklinik. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Undersøgelsen tager 30-60 minutter. 

 

Gør det ondt? 

Den første del af undersøgelsen kan være ubehagelig og gøre ondt, da den sidste del af tyktarmen kan slynge sig ganske meget, og skopet skal forbi denne bøjning. 

 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

Hvis du har fået beroligende medicin i forbindelse med undersøgelsen, må du ikke køre bil bagefter. 

Hvis der er taget vævsprøver (biopsi), kan det bløde lidt fra endetarmen efter undersøgelsen, men det er ufarligt. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Din endetarm skal være tømt inden undersøgelsen. Du vil få udleveret medicin til udtømning af tarmen og en vejledning i forbindelse med planlægningen af din undersøgelse. Det er vigtigt, at du følger vejledningen nøje. Hvis du ikke er ordentligt udtømt, kan du risikere, at lægen ikke kan bruge resultatet af undersøgelsen, som så må tages om.  

 

Du skal tage din medicin, som du plejer. Hvis du er i blodfortyndende behandling, skal du fortælle det til lægen. 

Graviditet

Undersøgelsen kan foretages i visse situationer.

Undersøgelsen er ikke farlig for barnet, men ofte er det bedre at lave undersøgelsen efter du har født. 

Amning

Undersøgelsen kan foretages.

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. 

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. 

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Lægemidler

Forfattere/Referenter

Anne Byskov (Forfatter)
Louise Thrane (Forfatter)