Mave-tarminfektioner

Hvad er Mave-tarminfektioner?

En mave-tarminfektion er typisk en betændelse i tarmene. Den skyldes, at du er smittet med eller har indtaget mad eller drikke, som har indeholdt sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller giftstoffer, som er dannet af bakterier. 

Symptomer

Hvordan forløber sygdommen?

Mave-tarminfektioner kommer normalt pludseligt og er ofte overstået på et par dage. Symptomerne begynder fra et par timer til et par dage efter, at du har indtaget den forurenede mad. Hvis maden indeholder giftstoffer, begynder symptomerne ofte efter et par timer. I de fleste tilfælde er sygdommen ubehagelig, men ufarlig, og du er rask igen efter få dage selv uden behandling. Den største risiko er et stort væsketab, som kan føre til, at du får væskemangel.

Væskemangel kan især være farlig for børn og ældre, eller hvis du i forvejen har et svækket helbred. Desuden kan en mave-tarminfektion i meget sjældne tilfælde give komplikationer i form af ledsmerter og feber, som kommer 2-3 uger efter infektionen. I sjældne tilfælde kan en mave-tarminfektion give blodforgiftning, som man kan dø af.  

Hvem får sygdommen?

Hvordan smitter mave-tarminfektioner?

En mave-tarminfektion smitter ved, at du spiser eller drikker noget, som indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, virus (fx rota-virus, noro-virus eller sapo-virus) eller giftstoffer fra bakterier. Bakterierne stammer fra de dyr, vi spiser. Dyrene kan smitte hinanden i staldene, eller kødet kan blive forurenet ved slagtningen.

Giftstoffer fra bakterier kan komme i maden, fx hvis den, der tilbereder den, har stafylokokker i et betændt sår (fx en bullen finger). Stafylokokkerne kan danne et giftstof, som hurtigt giver en voldsom mave-tarminfektion.

Endelig findes der en omgangssyge (Roskildesyge), som skyldes noro-virus eller sapo-virus. Det smitter via dråber fra opkast eller fra afføring. 

Læs også artiklen "Håndvask eller sprit?" 

Hvad er årsagen til mave-tarminfektioner?

Salmonella, Campylobacter og Yersinia er de arter af bakterier, som oftest giver mave-tarminfektion i Danmark. Når du i udlandet får turistdiarré, skyldes det som regel diarré-fremkaldende coli-bakterier. Det kan dog også være Salmonella, Campylobacter, Yersinia, dysenteri- eller kolera-bakterier.

Visse bakterier, fx stafylokokker, kan danne et giftstof, som kan give en voldsom mave-tarminfektion. På sygehuset kan du desuden blive smittet med en særlig bakterie, Clostridium difficile, som kan give blodig diarré.  

Roskildesyge, som også hedder omgangssyge, fordi den nemt smitter fra person til person, kan også skyldes noro-virus eller sapo-virus, som smitter ved kontakt til tynd afføring fra en syg, men kan også smitte via mad. Virus-diarré kan også skyldes rota-virus. 

Undersøgelser ved mave-tarminfektioner

I de fleste tilfælde behøver lægen ikke at foretage særlige undersøgelser. I særlig langvarige tilfælde kan du få afføringen undersøgt og efter et par dage eventuelt få at vide, hvad der har fremkaldt infektionen.
Hvis mange mennesker, fx i et selskab, er blevet syge, kan man undersøge de mistænkte madvarer for, om de indeholder bakterier eller virus. Det kan hjælpe fødevarermyndighederne til at finde frem til smittekilden. Hvis der er mistanke til en restaurant eller pizzeria, er det embedslægen, som i samarbejde med fødevaremyndighederne undersøger sagen. 

Specielle forhold hos børn

Behandling af mave-tarminfektioner

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du vil undgå smitte fra fødevarer, skal du være meget opmærksom på hygiejnen i køkkenet. Knive og spækbræt, som har været brugt til råt kød, skal helst skoldes eller vaskes i opvaskemaskine eller mindst vaskes grundigt, inden de bliver brugt til fx salat eller til det stegte kød. Hav evt. et specielt spækbræt, du kun bruger til råt kød. Sørg også for god håndhygiejne, når du har rørt ved råt kød.

Hvis du har fået en mave-tarminfektion, er det først og fremmest vigtigt, at du drikker lige så meget væske, som du taber med opkastningerne og diarréen. Drik juice og æblemost, for det indeholder det sukker og de salte, som du har brug for. Det er bedre at drikke mange små slurke, som du beholder i dig, end at tage store mundfulde, som du måske kaster op igen. 

Når du rejser i Asien, Afrika eller Sydamerika, risikerer du at få en mave-tarminfektion. Du kan undgå det, hvis du sørger for kun at spise kogt eller gennemstegt mad, selv skræller rå frugt og kun drikker væske fra forseglede flasker eller væske med brus (kulsyre). Brug ikke isklumper i drinks, for de er tit lavet af postevand som kan indeholde bakterier, der giver diarré. Du kan eventuelt undgå rejsediarré ved at tage et middel, der regulerer tarmens bakterieindhold under rejsen. Hvis rejsediarréen er voldsom eller indeholder blod, eller hvis du har høj feber, bør du søge en læge. 

Medicinsk behandling
Lægemidler, som stopper diarré, må du kun tage i meget kort tid, og de virker ikke mod den egentlige årsag til diarréen. Lad være med at tage disse midler, hvis du har diarré med blod i.

Det er sjældent nødvendigt at behandle en mave-tarminfektion med antibiotika, for den går hurtigt over - selv uden brug af antibiotika. Hvis du alligevel får et antibiotikum, er det enten et bredspektret penicillin, trimethoprim, et fluorquinolon eller sulfamethoxazol/trimethoprim. Infektion med Clostridium difficile behandles med metronidazol eller vancomycin. 

Forfattere