Smerter

Revideret: 12.01.2022

Hvad er Smerter?

Smerte er en normal sanseoplevelse, der opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med - eller beskadiger en del af kroppen. 

Smerteoplevelsen er kompleks og består både af smertesignaler i nervesystemet og en følelsesmæssig del, som kan påvirkes af dine tidligere erfaringer med smerter. Din oplevelse af smerte kan blive forstærket af andre faktorer, fx usikkerhed omkring årsagen til smerterne, stress, angst eller depression


Styrken af smerter for den samme vævspåvirkning kan være individuelt meget forskellig, men bør altid respekteres som en personlig oplevelse. Din beskrivelse af smerterne kan hjælpe lægen til at finde årsagen og dermed mulighederne for behandling. Lægen vil være interesseret i at vide, hvornår og hvordan smerterne startede, hvor smerterne sidder, hvordan de føles (dunkende, pressende, stikkende, svidende, brændende, jagende) og evt. hvad der forværrer eller lindrer dem.  

 

Akutte smerter 

Akutte smerter er de smerter, man får ved skade eller sygdom i fx hud, knogler, muskler, sener eller indre organer. Disse smerter forsvinder, når skaden er helet, eller sygdommen er behandlet. De kan vare fra et par dage til flere uger.
Akutte smerter er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte dig mod yderligere skade. Akut smerte er derfor normalt et symptom på en bagvedliggende sygdom, som kan kræve nærmere udredning og behandling. 

Smerter er sjældent det første symptom på kræft. 

 

Længerevarende smerter 

Længerevarende smerter er derimod ofte uhensigtsmæssige. Langvarige smerter er sjældent farlige, men kan medføre irriterende begrænsninger i ens muligheder for normal bevægelse og gribe forstyrrende ind i ens daglige funktionsevne.  


Kroniske smerter 

Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3-6 måneder. Der kan ligge 3 forskellige mekanismer bag kroniske smerter. Mekanismerne kaldes nociceptive, neuropatiske eller nociplastiske.  

 

  • Nociceptive smerter stammer fra en kronisk vævskade, fx slidgigt, hvor der sendes smertesignaler fra det beskadigede væv. Slidgigt i let til moderat grad er helt normalt og findes hos de fleste over 20-års-alderen og burde ikke give anledning til smertesignaler. Svær slidgigt giver derimod ofte anledning til smerter.
  • Neuropatiske smerter, hvor der findes enten skade på eller sygdom i nervevæv. Det ser man fx efter amputation (fantomsmerter), som opstår fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom skaden er helet op.
  • Nociplastiske smerter. Her findes der ingen skader i bevægeapparatet eller i nervevæv, som kan forklare, at der sendes smertesignaler. Årsagen menes at være forstyrrelser i centralnervesystemets måde at regulere smertesignaler på. Ofte starter tilstanden med en akut smerte, som ikke går over, som man havde forventet. Hvis alle undersøgelser viser, at der ikke længere er en god forklaring på smerterne, kan det dreje sig om, at man har udviklet komplekse smerter. I så fald bliver smertesystemet ved med at sende smertesignaler, selv om skaden eller sygdommen er væk.

Symptomer

Akutte smerter, især pludselige, voldsomme smerter, er et faresignal. Det gælder fx brystsmerter ved en blodprop i hjertet eller smerter i lænden og lysken ved nyrestensanfald. Ved stærke smerter kan du få hjertebanken, hurtig puls, blive bleg, svedende og bange. Du bør kontakte din læge, lægevagten, skadestue eller ringe på Akuttelefonen. Hvis du pludselig får voldsomme smerter, kan du evt. ringe 112.

Kroniske smerter kan skyldes både nociceptive, neuropatiske eller nociplastiske mekanismer, og det er ofte en kombination af de 3 mekanismer. Hos nogle forstyrrer de kroniske smerter kun ens liv i mindre grad. Hos andre kan det få betydelige konsekvenser for både funktionsniveau, arbejdsevne og det mentale helbred. I de mest komplicerede tilfælde kan de kroniske smerter medføre, at den ramte får søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, føler vrede, bliver deprimeret, får angstanfald, katastrofetanker, mister livsglæden eller føler sig hjælpeløs. 

 

Hos patienter med fremskreden kræft er smerter almindeligt. Smerterne kan enten skyldes selve kræftsygdommen eller være en følge af kræftbehandlingen. Smerterne er som regel nociceptive eller neuropatiske. Ofte er der også en væsentlig eksistentiel smerte (fx tanker om livet) forbundet med at have fremskreden kræft, som kan være vigtig at få sat ord på. 

Hvordan forløber sygdommen?

Akutte smerter aftager og forsvinder efter helingen af det ødelagte væv.  

 

Kroniske smerter er smerter, som varer mere end 3-6 måneder efter helingen af det ødelagte væv. De kan være langvarige og i værste fald også livsvarige. Der kan være brug for en tværfaglig behandling, hvor der ud over smertelindring fokuseres på behandling af de psykologiske og sociale konsekvenser. 

Hvem får sygdommen?

Akutte smerter kender vi alle. Vi fødes med et velfungerende smertesystem, og selv for tidligt fødte børn kan føle smerte og reagere på det. Smertesystemet er et vigtigt beskyttelsessystem, som har til formål at sikre vores overlevelse. Det sker ved at få os til at reagere på skader, samt ved at lære os at undgå skader. 

 

Det er svært at forudsige, hvem der er i risiko for at udvikle kroniske smerter. Årsagen er meget kompleks. Vi siger, at den er multifaktoriel, idet flere faktorer, både genetiske (arvelige), miljømæssige, fysiske, psykiske og sociale faktorer kan spille sammen om at skabe en sårbarhed. Hos den sårbare kan en akut smerte eller en akut belastning trigge forstyrrelser i den centrale regulering af smerter. 

Hvad er årsagen til smerter?

Lægen forsøger altid at finde årsagen til smerten, og hvis det er muligt behandle den underliggende sygdom, der er skyld i, at du har ondt. For mange kroniske smertetilstande er der oftest ingen mulighed for behandling af de udløsende årsager, hvorfor der her vil blive tale om symptomlindring bl.a. med smertestillende lægemidler. 

Undersøgelser ved smerter

Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, og hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, er en stor hjælp. Lægen skal bruge disse oplysninger for at kunne stille en diagnose og eventuelt beslutte, om der skal flere undersøgelser til, som fx blodprøver, røntgenbilleder eller scanninger

Specielle forhold hos børn

Det kan være svært at finde ud af, om små børn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Men børn kan føle lige så megen smerte som voksne.

Børn har også ofte svært ved at lokalisere smerte, fx kan symptomer ved mellemørebetændelse vise sig som mavesmerter. Smerter hos børn viser sig som regel ved, at de græder, klynker, har nedsat spise- og drikkelyst eller kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge helt stille og evt. med benene trukket op under sig.

Hovedmidlet til at behandle smerter hos børn er paracetamol. Til børn med stærke smerter, bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne. 

Behandling af smerter

Ikke-medicinsk behandling

Ud over smertestillende medicin (analgetika) findes der en lang række andre former for behandling, som kan være smertelindrende: 

  • fysioterapi
  • massage
  • øvelser
  • akupunktur
  • manipulationsbehandling ved en kiropraktor
  • blokader med lokalbedøvende middel.

Ved meget langvarige smertetilstande har de nævnte behandlinger oftest ingen eller kun kortvarig effekt, og du bør overveje, om du vil fortsætte behandlingen. 

 

Ved kroniske smerter kan følgende ikke-medicinske behandlinger måske have effekt:  

  • afspænding
  • mindfulness
  • yoga
  • elektrisk stimulation af nerverne gennem huden ved smerter, der skyldes nerveskader (Transkutan Elektrisk NerveStimulation, TENS).

 

Hvis du i forløbet af udviklingen af en kronisk smertetilstand udvikler angst eller en depression, er det vigtigt at få det behandlet. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for medicin og/eller psykologisk støtte. 

Medicinsk behandling

Svage smertestillende midler
Lette til moderate smerter ved fx hovedpine (spændingshovedpine), gigt, muskelsmerter og menstruationssmerter, kan behandles med svage smertestillende midler. Her anbefales primært paracetamol, som har færrest bivirkninger.

Gigtmidler af NSAID-typen er lægen tilbageholdende med at give, specielt til længere tids behandling, da du risikerer at få forskellige bivirkninger, fx mavesår eller maveblødning. 

 

Fast behandling med paracetamol og gigtmidler bør ikke fortsætte ud over nogle få uger. Ved længerevarende brug af paracetamol og gigtmidler kan der som bivirkning til behandlingen opstå hovedpine, den såkaldte medicinoverforbrugshovedpine. Denne type hovedpine forsvinder igen, når behandlingen med paracetamol og gigtmedicin ophører.

Stærke smertestillende midler 

Har du stærke smerter, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med stærke smertestillende midler som morfin eller midler, der ligner morfin. Morfinstoffer egner sig bedst til svære akutte smerter, fx efter større operationer eller ved fremskredne kræftsygdomme. Morfin og midler, der ligner morfin, er sjældent egnede til langtidsbehandling af kroniske godartede smerter, idet effekten aftager over tid og, bivirkningerne ender med at overstige de gavnlige virkninger. 

 

Atypiske smertestillende midler 

Ved nervesmerter (neuropatiske smerter) og nociplastiske smerter benyttes ofte såkaldte sekundære eller atypisk smertestillende midler. Det er medicin, der virker dæmpende på signalerne i smerte-nervesystemet. Der bruges enten bestemte typer epilepsimedicin, som fx gabapentin eller pregabalin, eller bestemte typer medicin mod depression, som amitriptylin eller duloxetin

Lægemidler

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein. 

 

Se 

Paracetamol inkl. kombinationer

Paracetamol anvendes ved svage smerter og virker desuden febernedsættende. 

Du bør ikke tage paracetamol, hvis din lever fungerer dårligt, og du må ikke give paracetamol til børn under 2 år uden aftale med lægen. 

 

Overdosering/forgiftning: Ved selv en lille overdosis (10-15 g), som er 20-30 tabletter, kan der optræde symptomer på livsfarlig forgiftning. Symptomer som appetitløshed, kvalme, opkastning, og smerter i højre side mærkes først 1-3 døgn efter indtagelsen, og på dette tidspunkt kan leveren allerede have fået varige skader. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningen.
Ved mistanke om overdosering skal man hurtigst muligt tage på skadestuen, hvor behandling kan sættes i gang.  

Acetylsalicylsyre inkl. kombinationer

Acetylsalicylsyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Codein
Virksomme stoffer Præparater
Andre svage smertestillende kombinationspræparater

Stærke smertestillende midler

Stærkere smerter behandles med morfin eller morfinlignende præparater, også kaldet opioider. Disse midler kan især ved start af behandlingen give kvalme, som kan afhjælpes med kvalmestillende midler.  

 

Forstoppelse ses meget hyppigt, og behandlingen skal stort set altid kombineres med afføringsmidler. 

 

Ved langvarig behandling ses en tilvænning, som betyder, at man får abstinenser, når man stopper behandlingen. Derfor bør behandlingen trappes langsomt ud, dvs. man får mindre og mindre doser. Det er også vigtigt at være opmærksom på risikoen for psykisk afhængighed, påvirkning af kognitive funktioner, fx hukommelse og problemløsning, et dæmpet følelsesliv og hormonelle påvirkninger. 

Andre smertestillende midler

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Karin Due Bruun (Forfatter)