

Slidgigt (osteoartrose eller artrose) er en ledsygdom, hvor ledbrusken bliver slidt. Samtidig ses fortykkelse af ledkapslen og af den tilstødende knogle og påvirkning af de omgivende bløddele.
Ledsmerter er det mest almindelige symptom. Smerterne kommer især, når du belaster det syge led, fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled.
Sygdommen tager gradvist til. I starten har du smerter, når du bruger leddet, senere også i hvile. Bevægeligheden bliver også nedsat. De led, der især bliver angrebet, er fingrenes yder- og mellemled, tommelfingerens rodled, storetåen, knæ- og hofteled samt nakke- og lændehvirvlernes led. Hos mange sker forværringen langsomt, men det kan ende med, at smerterne bliver så slemme, at du er nødt til at blive opereret, eventuelt ved at der sættes et kunstigt led ind.
Slidgigt er en meget almindelig sygdom, specielt hos ældre. Særligt udsatte er led, der har været udsat for skader eller belastninger tidligere, fx korsbåndsskader eller meniskskader i knæet hos boldspillere og ankelskader hos balletdansere. I disse tilfælde kan sygdommen optræde allerede hos yngre. Slidgigt er også hyppigere, hvis du er overvægtig, her er knæene særligt udsatte, og hvis leddene er syge af anden grund, fx af leddegigt.
Den egentlige årsag kender vi ikke, der er tale om et samspil af flere faktorer, som ud over slid og fejlbelastning omfatter arvelige faktorer og mere eller mindre ukendte miljøfaktorer. Det danske navn "slidgigt" antyder, at det er skadeligt fortsat at belaste et led, som er ramt af sygdommen, hvilket ikke er korrekt. Mange nyere undersøgelser viser tværtimod klart en positiv effekt af træning på muskelstyrke og velbefindende, fx ved slidgigt i knæene.
På røntgenbilleder kan lægen se typiske forandringer på grund af slidgigt, men du har ikke nødvendigvis symptomer, selv om røntgenbilledet viser, at du har slidgigt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Træning af musklerne og bevægelighed i leddene er vigtig. Endvidere skal du undgå overvægt ved slidgigt i hofteled og knæ. Ved smerter og besvær ved daglige funktioner kan det være en stor hjælp med en aflastende bandage, stødabsorberende indlæg og forskellige hjælpemidler som toiletforhøjer, strømpepåtager og en stok eller rollator.
Medicinsk behandling
Smerter kan lindres ved brug af svage smertestillende midler, fx paracetamol, eller gigtmidler af typen NSAID. NSAID markedsføres også som creme eller gel til lokal brug over leddet.
I specielle tilfælde kan du få sprøjtet hyaluronsyre ind i det syge led.
Mens virkningen af glucosamin har været omdiskuteret, er der undersøgelser, som viser en positiv effekt af bruskmidlet chondroitin på smerter i knæ ved moderat artrose. Også præparater indeholdende fiskeolie (omega-3 fedtsyrer) kan have en dæmpende effekt på inflammation og smerter. Markedet for diverse kosttilskud er dog broget, og det kan være svært at finde ordentlig dokumentation for effekten.
Tabletter eller kapsler med chondroitin eller fiskeolie kan købes på apoteket eller i helsekostforretninger.
Ved hævelse af fx knæleddet kan det undertiden hjælpe at få en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Hvis du har svære eller varige smerter, kan det hjælpe med en operation, hvor du får indsat et kunstigt led eller får gjort et led stift.
Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Gigtforeningen.
Svage smertestillende lægemidler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein.
Se:
NSAID til systemisk brug virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Binyrebarkhormon, som indsprøjtes lokalt i led og bløddele, kan lindre smerter og hævelser.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|