Restless Legs

Revideret: 07.07.2020

Hvad er Restless Legs?

Restless legs betyder uro i benene, og Restless Legs Syndrome (RLS) er en fællesbetegnelse for en tilstand med ubehagelige følelser i benene sammen med en uimodståelig trang til at bevæge benene.

Symptomer

Du vil have de samme symptomer ved den primære form, hvor sygdommen er opstået uden årsag, og den sekundære form, hvor restless legs er opstået som følge af andre sygdomme.  

 

Symptomerne vil du mærke som krybende, varmende, stikkende, sviende, sovende, brændende og undertiden stærkt smertende følelser dybt inde i det ene eller begge ben. Ubehaget opstår spontant og giver ufrivillige, ofte voldsomme, bevægelser af benene.
Normalt vil du have flest gener i underbenene, men symptomerne kan også være i fødder og underarme og i mere sjældne tilfælde i lårene.

Symptomerne bliver værre eller kommer kun, når du hviler, og de forsvinder ofte omgående, når du bevæger benene. Det er værst om aftenen og om natten, hvor du bliver rastløs og får en uimodståelig trang til at bevæge dig. Symptomerne varer fra ca. et kvarter til en time, men kan i nogle tilfælde vare hele natten og forstyrre din nattesøvn. Hos enkelte er symptomerne tilstede hele døgnet.

Symptomerne kan være stærkt irriterende, specielt når du gerne vil sidde stille, fx for at se fjernsyn. Det kan være svært at holde benene i ro. Generne kan også opstå, når du kører bil eller er ude at flyve, hvilket kan være stærkt invaliderende. Det kan være umuligt at gå i biografen eller teatret og vanskeligt at skulle sidde og spise roligt med andre mennesker.  

Hvordan forløber sygdommen?

Hvis du har Restless legs som følge af en anden sygdom, kan symptomerne forsvinde eller aftage, hvis man fjerner årsagen til denne sygdom.
Skyldes Restless legs bivirkninger til medicin, vil symptomerne forsvinde, hvis lægen stopper din behandling eller finder noget andet medicin uden denne bivirkning.
Hvis man ikke kan finde årsagen til dine Restless legs, er det ofte en livslang sygdom, og typisk bliver det værre med alderen. Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan holdes nede med livsstilsændringer og medicinsk behandling. 

Hvem får sygdommen?

Restless legs forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen optræder som regel hos midaldrende personer, og hyppigheden stiger stærkt med alderen. Næsten hver anden person over 60 år har i varierende grad symptomer på Restless legs. 

Hvad er årsagen til Restless Legs?

Man kan ikke pege på en enkelt årsag til sygdommen. Der kan være arvelige faktorer, som medvirker til, at du får sygdommen, men årsagen er oftest ukendt. I nogle tilfælde kan sygdommen opstå som en følge af andre tilstande, det kaldes "sekundær Restless legs". Det kan være nyresygdomme, jern- og vitaminmangel, graviditet, skader på nervesystemet, gigtsygdomme, alkohol og rygning. Det kan også skyldes behandling med visse lægemidler, bl.a. midler mod epilepsi eller depression. 

Undersøgelser ved Restless Legs

Der findes ingen undersøgelser, som kan vise, om du har Restless legs, så diagnosen stilles ud fra symptomerne. Du vil formentlig få udført en søvnregistrering, hvor man under søvnen optager din hjerneaktivitet på en elektroencefalograf (EEG). Du vil muligvis også fået foretaget en registrering af din muskelaktivitet med elektromyografi (EMG) og dine øjenbevægelser med elektrookulografi (EOG). Lægen vil ofte tage nogle blodprøver for at undersøge, om Restless legs skyldes en anden sygdom. 

Behandling af Restless Legs

Hvad kan jeg selv gøre? 

Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes ved fx livsstilsændringer, hvor du får mere sund kost, holder op med at drikke kaffe, te og cola, holder op med at ryge og drikker alkohol efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Sørg for gode søvnvaner og find den søvnrytme, der passer dig bedst. Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag og sørg for at være udhvilet. Soveværelset skal være køligt, stille og indrettet behageligt. 


Lav et par minutters forsigtig træning inden sengetid, fx på en motionscykel, men undgå kraftig fysisk aktivitet lige inden du går i seng, da det øger symptomerne og forstyrrer søvnrytmen. Dyrk aktiviteter, som du kan styre selv, og som du ved virker, fx gåture, udstrækning, et varmt eller koldt bad, massage af det område, du har symptomer fra, varme eller kolde pakninger osv.

Medicinsk behandling 

Hvis dine livsstilsændringer ikke er nok, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling. Medicin helbreder ikke sygdommen, men holder symptomerne nede. 


Behandling omfatter følgende lægemidler: 

  • Dopaminagonister
    Dopaminagonister anvendes først og fremmest ved Parkinsons sygdom. Det stimulerer hjernecellerne på samme måde som dopamin, som er et naturligt forekommende signalstof i hjernen. De tre dopaminagonister, pramipexol, ropinirol og rotigotin kan også anvendes ved Restless legs, hvor de medfører symptomlindring og forbedrer søvnen. Efter længere tids behandling kan effekten aftage, og du kan få ubehagelige bivirkninger.
  • Epilepsimedicin
    Gabapentin anvendes først og fremmest i behandlingen af epilepsi, men det har vist sig også at være effektivt til behandling af Restless legs. Især hvis du har mange smerter forbundet med sygdommen.
    To andre epilepsimidler, valproat og carbamazepin, har også været forsøgt til behandling af Restless legs, men effekten er usikker.
  • Stærke smertestillende midler
    Hvis smerter er det dominerende symptom, kan du eventuelt få en kortvarig behandling med stærkt smertestillende medicin, fx morfin. Der er dog stor risiko for afhængighed, så behandlingen bør ikke gives fast i længere tid.
  • Benzodiazepiner
    Sovemidler, fx benzodiazepiner, har effekt på søvnforstyrrelserne i forbindelse med Restless legs. På grund af risiko for afhængighed og mindre effekt efter længere tids brug bør disse midler ikke gives fast.

Lægemidler

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)