Mød Medicin.dk - Mød Tone
Hvorfor arbejder du på Medicin.dk?
"Fordi jeg gerne vil bidrage til at mennesker - uanset faglig baggrund - har den bedste mulighed, for at orientere sig om den behandling de får i forbindelse med forebyggelse eller en konkret sygdom. Ligesom jeg også gerne, vil være med til at give de sundhedsprofessionelle de bedste vilkår for at bruge lægemidler i behandlingen af patienterne. Jeg har været på Medicin.dk i maaange år - men i forskellige roller".
Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?
"Jeg kan virkelig godt lide gode processer, hvor synergien af forskellige fagligheder gør, at 2 + 2 giver 5. Fx når vores eksperter kommer med den lægefaglige/farmaceutiske ekspertise, vores fagjournalist og sygeplejerske sikrer, at vi formidler i øjenhøjde til vores modtager og vores motion graphic designer animerer eller illustrerer.
Og så synes jeg, det er meningsfyldt at blive ved med at lære og udvikle - både mig selv - og andre mennesker".
Fun facts:
"I min fritid går jeg lige nu på et forløb, hvor jeg lærer om nordamerikanske indianeres visdomstraditioner. Det er spændende - og helt skønt at det meste foregår i naturen. Jeg er også åndedræts- og psykoterapeut, og giver åndedrætssessioner både på arbejdet, som en slags mindfulness - og privat. Og så har jeg fire virkelig dejlige, store børn, og en ret pjusket hyrdehund, der hedder Wilma".
Andre facts:
"Jeg er Teamleder på Medicin.dk, og så leder jeg også det sundhedsfaglige formidlingsteam. Jeg har en stor del af vores kontakt udadtil med brugere, samarbejdspartnere og kunder - og jeg er med i de sundhedsfaglige formidlingsprojekter, vi arbejder med internt.
Jeg er uddannet cand. mag. i kommunikation og psykologi med en bachelorgrad i lægevidenskab".
Du kan kontakte Tone på tmr@medicin.dk.