Behov for ernæring hos børn
Børn har et meget stort energibehov (kaloriebehov) pr. kilo legemsvægt og vokser hurtigst i det første leveår. Risikoen for underernæring eller fejlernæring er derfor større ved spædbørn end ved lidt ældre børn. Ved vurdering af ernæringstilstand hos børn og unge anvendes måling af vægt og højde og placering på diverse vækstkurver.
Mere akut underernæring fører til nedsat vægt i forhold til højde, mens mere kronisk underernæring oftest også påvirker længde-/højde-væksten. Ud over vækst i længde/højde sker der også en modning af forskellige organer, som også kan påvirkes af underernæring. De første par leveår sker der en kraftig vækst af hjernen, hvorfor underernæring særligt i denne periode kan have stor betydning for barnets mentale og psykomotoriske udvikling og dermed udvikling af sprog.
Underernæring hos børn og unge kan skyldes en række sygdomme, som fx neurologiske sygdomme, mave-tarm-sygdomme, lungesygdomme og kræft, og kan ses i alle aldre.
Børns behov for energi
Børns behov for energi (kalorier/kilojoule) pr. kilo legemsvægt er meget større end hos voksne. I det første leveår er det tre gange så stort som hos voksne, bl.a. fordi barnet skal vokse, men også fordi børn har stor fysisk aktivitet. Syge børn bevæger sig mindre end raske, men har fortsat brug for meget energi til at vokse, og har et barn tabt i vægt, skal det bruge ekstra energi til at tage på igen. Flere sygdomme øger energibehovet yderligere, samtidig med at appetitten nedsættes. Disse forhold betyder, at syge børn kan have svært ved at dække deres energibehov. Barnets alder betyder også meget og deres energibehov er stigende med stigende alder. Ved nedsat appetit skal kosten være fuld af energi, kaldet energitæt. Kostens energitæthed kan øges ved at øge fedtindholdet.
En beregning af behov for energi hos børn, der skal have særlig ernæring, fx i sonde eller som drikke, er som regel udregnet af en klinisk diætist.
Børns behov for protein
Raske børns behov for protein er svingende afhængigt af deres alder. Børn, der er syge, skal som regel have 150 % af det, raske børn skal have. Der er dog usikkert, hvor meget protein syge børn helt præcist har brug for. Det er først og fremmest vigtigt, at behovet for energi er dækket. Hvis børn spiser, så de får tilstrækkelig energi gennem kosten, får de næsten altid også protein nok. Derfor skal syge børn først og fremmest have dækket deres energibehov. Hvis energibehovet ikke dækkes, vil kroppen ikke kunne udnytte proteinerne, da de vil blive brugt til energi i stedet. En stor mængde protein kan virke negativt på appetitten dvs. barnet spiser mindre, hvis det får meget protein. Se indholdet af protein i forskellige fødevarer i Behov for ernæring hos voksne. Hvis et barn spiser meget ensidigt, fx overvejende saftevand og frugt, kan det være svært at dække behovet for protein.
Behandling af behov for ernæring hos børn
Mad til syge børn
Børn, der er syge med alvorlige eller kroniske sygdomme, mister i perioder appetitten. Der kan være mange årsager hertil, fx kvalme, utilpashed og bivirkninger ved medicinsk behandling. Også når et barn er utrygt ved hospitalsindlæggelser og undersøgelser, kan appetitten være påvirket. Spiser et barn i en længere periode kun lidt, taber det i vægt og kommer i en dårlig ernæringstilstand. Barnet bliver træt og uoplagt, og modstandskraften mod sygdommen bliver mindre.
Børn, der er syge, spiser som regel meget små portioner og kan ikke få dækket behovet for energi og protein. Det er derfor vigtigt, at de får mad med et højt indhold af energi fra fedt og kulhydrat. Man bør tilbyde mange små måltider og på det tidspunkt, barnet har lyst til det. Barnet skal have den mad, det kan lide, det vil sige livretter eller en børnevenlig kost, og man må sikre sig, at der serveres mad, som barnet tidligere har været glad for at spise. Det er vigtigt, at barnet får positive oplevelser med maden, og at glæden ved at spise prioriteres højt.
Når syge børn kan vælge frit, vælger de som regel de samme retter som raske børn, fx frikadeller, pasta og kødsovs, burgere, pizza og lasagne. Det er alle gode retter til børn, der er syge. Hvis raske børn spiser en varieret kost vil deres behov for vitaminer og mineraler være dækket. Til syge børn anbefales at supplere med en vitamin-og mineraltablet.
Ved nedsat appetit kan det hos nogle være nemmere at drikke sig til sit næringsbehov. Der findes mange opskrifter på hjemmelavede ernæringsdrikke med varieret indhold af energi og protein. Vær opmærksom på, at mindre børn ikke skal have en kost, som er meget rig på protein. Børns behov for protein dækkes som regel altid, når behovet for energi dækkes. Mindre børn skal ikke tilbydes særligt protein-rige drikke, men i stedet energi-rige drikke med fedt og kulhydrater. Der findes industrifremstillede medicinske ernæringsdrikke specielt til børn på forskellige alderstrin.
Berigelse af den almindelige mad
Den almindelige mad kan tilsættes ekstra energi, dvs. kalorier eller kilojoule, så barnet kan spise den samme mængde mad, men med et højere indhold af energi. Der findes specielle præparater med kulhydrat eller fedt, der kan blandes i den almindelige mad eller tilsættes modermælkserstatninger eller sondeernæring. Desuden flydende blandinger kun med fedt eller med fedt og kulhydrat og præparater med en speciel sammensætning, hvis barnet fx har allergi eller har svært ved at fordøje almindeligt fedtstof.
Ernæringsdrikke
Hvis barnet ikke får dækket sit behov for energi og protein gennem maden, kan man tilbyde færdige drikke, som er tilpasset barnets behov og med et højt indhold af energi, protein, vitaminer og mineraler. Drikkene er tilsat forskellig smag af fx kakao, vanilje og forskellige frugter. De fås i små flasker og kan drikkes af flasken eller med sugerør.
Sondeernæring
Hvis barnet ikke kan spise tilstrækkeligt kan det være nødvendigt at ernære med sondeernæring.
Sondeernæring gives gennem en blød, tynd sonde, som er beregnet til ernæring af børn. Hvis barnet skal have ernæring med sonde i mere end en måned, vil man overveje at anlægge en sonde direkte gennem maveskindet ind til mavesækken. Det giver ingen gener fra næse og svælg. Nogle børn kan få kvalme og en fornemmelse af "fyldthed" i mavesækken ved ernæring med sonde, og det kan være nødvendigt at give barnet medicin mod kvalme.
Hvis et barn ernæres med sonde, kan det som regel fortsætte med at spise og drikke, hvad det har lyst til.
Ernæring gives som regel med en pumpe. Der findes små bærbare pumper, der er drevet på batteri. Det gør, at barnet kan få tilført ernæring, selv når det bevæger sig rundt. Man kan give ernæring som et måltid (indgift som bolus) eller som en løbende (kontinuerlig) indgift. Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvilken metode, der er den bedste.
Ernæringspræparater til børn, der får sonde
Til børn under 1 år eller under 9 kg gives modermælk, bankmælk (mælk fra kvinder, der har for meget mælk) eller modermælkserstatning. Udover de almindelige modermælkserstatninger findes der modermælkserstatning til for tidligt fødte børn. Er barnet over 1 år (op til 8 år) eller mellem 9-30 kg, anvendes præparater specielt beregnet til børn. Er barnet over 8 år eller over 30 kg anvendes sondeernæring til unge og voksne.
Desuden findes der specialprodukter til børn med mælkeallergi eller med risiko for mælkeallergi, og til børn med sygdomme i mave og tarmsystemet og som har svært ved at fordøje almindeligt fedtstof. Her anvender man et særligt fedtstof, (mellemkædet) MCT-fedtstof, som optages/fordøjes nemmere.
Sygesikringstilskud
Det er Lægemiddelstyrelsen, der beslutter om ernæringspræparater skal have tilskud fra sygesikringen. Den offentlige sygesikring dækker 60 % af udgifterne til klinisk ernæring. Tilskuddet gives, hvis lægen har ordineret ernæring og tilbehør på en grøn ernæringsrecept, som gælder i 6 måneder.
Der findes lister og beskrivelser over tilskudsberettigede ernæringspræparater hos Lægemiddelstyrelsen.
Du kan læse mere om ernæring til spædbørn i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger til spædbarnets ernæring.
Lægemidler
Modermælkserstatninger til specielle formål
Udover de almindelige modermælkserstatninger findes der modermælkserstatninger til for tidligt fødte børn og specialprodukter ved mælkeallergi.
I henhold til sundhedsloven § 159 og vejledning nr. 115 af 8. december 2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) ydes der kun tilskud til højt-hydrolyserede modermælkserstatninger, når produkterne bruges til behandling af børn med diagnosticeret mælkeallergi, men IKKE til forebyggelse af allergi.
Der kan således ikke anvendes grøn recept, når det drejer sig om forebyggelse af allergi. Her kan man i stedet søge hjælp hos kommunen til merudgiften efter Servicelovens § 41.
Standardernæring til børn og voksne
Standardprodukter er ernæring til brug i sonde eller til at drikke. De anvendes som supplement til den almindelige mad eller som eneste ernæring (fuldgyldige) og kan dække de fleste patienters behov for protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler.
Man kan købe ernæringspræparater til brug i sonde eller til at drikke (ofte kaldet protein- og energirige drikke eller ernæringsdrikke) på apoteket eller direkte hos firmaet eller anden leverandør. Lægen eller sygehuset kan udstede en grøn "ernæringsrecept", så man får dækket 60 % af prisen.
Se endvidere:
Sondeernæring gives gennem en tynd sonde, som er beregnet til ernæring. I visse tilfælde kan sonden føres direkte ind i mavesækken. Sondeernæring kan gives på forskellige måder afhængigt af, hvordan det tolereres, og hvor stor en mængde, man skal have. Ernæringen gives i sonden, fx med en sprøjte over ca. 20 minutter, så det minder om et almindeligt måltid. Man kan også få ernæringen gennem længere tid, fx om natten, via ernæringssæt ("slanger") og en ernæringspumpe, som man kan leje. Ernæringen gives altid tempereret, dvs. ikke direkte fra køleskabet. Sonden skylles med vand før og efter, man får sin ernæring, så sonden ikke stopper til. Hvis sonden stopper til, skal man som regel have lagt en ny.
Der skal som regel også tilføres ekstra væske (vand), når man får ernæring med sonde, da 1 liter ernæring kun giver ca. 850 ml vand. Mængden af vand, der skal tilføres, kan drikkes, gives via ernæringssæt og evt. særlig beholder eller gives i sonden med en sprøjte.
Tilbehør (remedier), fx sprøjter, næseplastre, ernæringssæt (slange fra sonde til poser med ernæring) og sonder, dækkes enten af sygehuset, af kommunen eller af regionen. Leje af pumpe betales som regel af borgeren selv, men nogle regioner dækker også udgiften hertil. Hvorvidt beløbet til remedier dækkes af sygehus, kommune eller region afgøres i de enkelte tilfælde, og man må spørge den læge, der har ordineret sondeernæringen.
Hygiejne, når man får ernæring med sonde
Det er meget vigtigt med god hygiejne, når man får ernæring med en sonde, da sondeernæringen kan blive fordærvet som almindelig mad. Man skal derfor altid vaske hænder eller bruge håndsprit, inden man rører ved posen med ernæring eller ernæringssæt og sprøjter til ernæring. Uåbnede poser med ernæring kan opbevares ved stuetemperatur, men ikke i direkte sollys. Poser, der er åbnede, skal opbevares med skruelåg i køleskab og kan holde sig i 24 timer efter åbning. Poser, der er koblet til et ernæringssæt kan holde sig ved stuetemperatur i 24 timer. Kontroller altid datoen på ernæringen og anvend ikke ernæring, der er blevet for gammelt.
Fuldgyldige ernæringspræparater til at drikke er velegnet som et supplement til maden, men kan også anvendes som eneste ernæring i en kortere eller længere periode. Det vil sige, at man kan leve af dem alene. De bidrager med alle madens næringsstoffer, energi (protein, fedt og kulhydrat), samt vitaminer og mineraler. De kan være tilsat fibre. De købes i små flasker med skruelåg og drikkes fx som et mellemmåltid eller som erstatning for et mindre hovedmåltid. Hvis man skal leve alene af disse præparater, skal man typisk drikke 6-7 flasker pr. dag. Hvis de indtages som et supplement til den mad, man spiser, skal man drikke 1-3 flasker pr dag. Drikkene findes med forskellige smagsvarianter fx jordbær, kakao og vanilje.
Der findes gode fødevarer i supermarkeder, men de adskiller sig fra ovenstående ernæringspræparater ved, at de ikke er tilsat vitaminer og mineraler og derfor "kun" er fødevarer. Der kan heller ikke gives tilskud fra Sygesikringen.
Ernæringspræparater/medicinske ernæringsdrikke (drikkeprodukter, pulver, creme og budding), der som regel er baseret på mælk (mælkeprotein), kan have et meget højt indhold af protein. Der er også nogle, der udover mælkeprotein er tilsat protein fra soja og ærter. De bidrager med alle madens næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat samt vitaminer og mineraler. De købes i små flasker med skruelåg og drikkes fx som et mellemmåltid eller som erstatning for et mindre hovedmåltid. De kan også købes som pulver, der blandes med væske eller som creme eller budding. De er beregnet som tilskud, hvis man er blevet opereret eller ved visse sygdomme, hvor behovet for protein er stort. Drikkene findes med forskellige smagsvarianter fx jordbær, kakao og vanilje.
Ikke fuldgyldige ernæringspræparater, som er baseret på saft, er kun egnede, hvis man ikke bryder sig om smagen af mælk. Man bør afprøve de mælkebaserede ernæringspræparater, før de saftbaserede vælges, da de ikke bidrager med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi (protein og kulhydrat). De indeholder ikke fedt, men er tilsat en vis mængde vitaminer og mineraler. De købes i små flasker med skruelåg og drikkes fx som et mellemmåltid. Da drikkene ikke indeholder fedt, kan man ikke leve udelukkende af disse præparater, men vil typisk drikke 1-3 flasker pr dag. Drikkene findes med forskellige smagsvarianter, fx jordbær, æble, appelsin og citron.
Specialernæring til børn og voksne
Specialprodukter er ernæring til sonde, til at drikke - eventuelt efter opblanding (pulver), eller et fedtstof. De har typisk en speciel sammensætning af fedtstof, protein eller saltindhold og anvendes ved bestemte sygdomme.
Nedsat appetit og vægttab er meget udbredt, hvis man har en nyresygdom, bl.a. på grund af kvalme og madlede. Er man i dialyse, taber man nemt vigtige næringsstoffer. Man har derfor brug for tilskud af protein, ekstra energi og ernæringspræparater med lavt indhold af kalium, fosfat og væske. Til patienter med sygdom i leveren findes der specialpræparater, der udover protein og energi har med særlige aminosyrer, der ikke omsættes i leveren.
Specialpræparater anvendes desuden, hvis man har svært ved at optage visse næringsstoffer fra tarmen, fx på grund af for kort tarm (korttarmssyndrom) eller sygdom i bugspytkirtlen. De anvendes som supplement til almindelig mad eller som eneste ernæring.
Se endvidere:
Sondeernæring findes også som specialprodukter, dvs. med en speciel sammensætning af protein, fedtstof eller saltindhold. De anvendes ved bestemte sygdomme, og hvis man svært ved at optage næringsstoffer fx pga. for kort tarm eller sygdom i nyrer, lever eller bugspytkirtlen. Specialpræparater anvendes normalt kun efter aftale med læge eller klinisk diætist.
